Low Arousal

Low Arousal retter sig mod målgrupperne voksne med udviklingshæmning og/eller autisme og udadreagerende adfærd (McDonnell, 2010). Low Arousal bliver også anvendt til fx børn på normalområdet, på ældre-/ demensområdet og i psykiatrien. Sekundært er målgruppen de fagprofessionelle, der gennem ændring af egen adfærd skaber adfærdsændringer hos borgerne.

Low Arousal bygger på en forståelse af målgruppen karakteriseret ved, at der er en stærk sammenhæng mellem borgerens arousal og den udadreagerende adfærd. Udfordrende adfærd opstår, når en borger kommer i situationer, der er så udfordrende, at det skaber høj arousal, og derfor reagerer borgeren stærkt på stimuli. Den udfordrende adfærd er den strategi, borgeren har til rådighed til at mestre angst og stress som følge af nedsat psykisk funktionsevne (McDonnell, 2010).

Et skøn baseret på en række studier peger på, at 4-20 pct. af borgere med udviklingshæmning har udfordrende adfærd (Socialstyrelsen, 2015; Bowring et al., 2017; Davies & Oliver, 2013; Lundqvist, 2013; Lowe et al., 2007; Myrbakk & von Tetzchner, 2008).

Populationsbaserede studier viser samtidig, at mens udfordrende adfærd optræder hos 10-20 pct. af målgruppen, så ses alvorlig udfordrende adfærd hos 4-10 pct. af målgruppen (Lundqvist, 2013).

Læs mere om målgruppen på Vidensportalen

Målgruppen for Low Arousal er tilpasset til dansk kontekst

Low Arousal er i Danmark blevet tilpasset danske forhold gennem to projekter i regi af Socialstyrelsen: Afstemt Pædagogik (Ertmann et al., 2015) og LA2 (Socialstyrelsen, 2017). 

• Afstemt Pædagogik er afprøvet i 10 særforanstaltninger for borgere, fortrinsvis med udviklingshæmning og udfordrende adfærd (selvskadende og udadreagerende adfærd) i perioden 2011-2015.
• LA2 er udviklet og afprøvet på tre socialpsykiatriske botilbud i perioden 2014-2017 i projekt Forebyggelse af magtanvendelse i socialpsykiatrien. Målgruppen var unge og voksne med psykiske vanskeligheder, kognitive funktionsnedsættelse og sociale problemer. Metodebeskrivelsen til LA2 anfører, at LA2 kan anvendes i samarbejde med unge og voksne med udviklingshæmning, men det forudsætter brug af visuelt støttende samtaleredskaber (Socialstyrelsen, 2017).

Kilder

Bowring, Darren L. et al. (2017). Challenging behaviours in adults with an intellectual disability: A total population study and exploration of risk indices. British Journal of Clinical Psychology, Vol. 56(1): 16-32.

Davies, Louise & Oliver, Chris (2013). The age related prevalence of aggression and self-injury in persons with an intellectual disability: A review. Cerebra Centre for Neurodevelopmental Disorders, Vol. 34(2): 764-775.

Ertmann, Bo et al. (2015). Projekt særforanstaltning: Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Odense: Socialstyrelsen.

Lowe, K. et al. (2007). Challenging behaviours: prevalence and topographies. Journal of Intellectual Disability Research, Vol. 51(8): 625 - 636.

Lundqvist, Lars-Olov (2013). Prevalence and risk markers of behavior problems among adults with intellectual disabilities: A total population study in Örebro County, Sweden. Research in Developmental Disabilities, Vol. 34(4): 1346-1356.

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Chichester, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell.

Myrbakk, Even & von Tetzchner, Stephen (2008). The Prevalence of Behavior Problems Among People with Intellectual Disability Living in Community Settings. Journal of Mental Health Research in Intellectual Disabilities, Vol. 1(3): 205-222.

Socialstyrelsen (2015). Insatser vid utmanande beteende hos personer med intellektuell funktionsnedsättning. Sverige: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2017). LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. Danmark: Socialstyrelsen

Socialstyrelsen (2018). Søgning.  Socialstyrelsen, Tilbudsportalen. Tilgængelig fra: http://tilbudsportalen.dk/ [lokaliseret 10-07-2018]

I Danmark er der udviklet to udgaver af tilgangen med et øget fokus på borgerinddragelse.

Low Arousal er en faglig tilgang, som blev udviklet i 1980’erne og 1990’erne af den engelske psykolog Andrew A. McDonnell. I Danmark benævnes Low Arousal ofte som Rogivende Pædagogik (Elvén, 2010).

Low Arousal har fokus på de fagprofessionelles ansvar. Formålet er at gøre dem bevidste om, at det er dem, der kan og skal ændre adfærd i konfliktsituationer. Ved at ændre egen adfærd over for borgerne kan borgernes adfærd også ændres. Det sker, fordi de fagprofessionelle tænker anderledes om adfærden og får fokus på, hvordan de ved at ændre egen adfærd kan minimere udfordrende adfærd hos borgeren og støtte borgeren i at udvikle mere hensigtsmæssige mestringsstrategier (McDonnell, 2010).

Psykolog Bo Hejlskov Elvén, har med baggrund i Low Arousal beskrevet Rogivende Pædagogik og supplerer Low Arousal med den forståelse, at udfordrende adfærd er en strategi for borgeren til at genvinde mistet selvkontrol (Elvén, 2010).

Formålet med Low Arousal

Low Arousal har til formål at give fagprofessionelle kompetencer til at støtte borgeren i at ændre en udfordrende adfærd ved at undgå konfronterende situationer og søge at opnå lav grad af modstand hos borgeren. De fagprofessionelle skal:

• undgå straffende konsekvenser og sanktioner ift. borgernes adfærd
• arbejde med selvrefleksion
• skabe positive relationer til borgerne
• håndtere den udfordrende adfærd gennem fx kravnedsættelse, rolig og lav stemmeføring og neutralt kropssprog (Uhrskov, 2012).

Grundtanken i Low Arousal er, at ro smitter. Fagprofessionelle skal derfor træne sig i ikke at gå med borgeren op i affekt, men i stedet træde et skridt tilbage (McDonnell, 2010).

Low Arousal har sit hovedfokus på udadreagerende adfærd. Selvskadende adfærd berøres i tilgangen kun perifert (Uhrskov, 2012).

Low Arousals teoretiske grundlag og fire hjørnesten

Teorierne bag Low Arousal er behaviorismen og kognitive teorier, og Low Arousal bygger på fire hjørnesten, som inkluderer kognitive og adfærdsmæssige elementer. Hjørnestenene har fokus på:

1. at reducere potentielle konfliktpunkter omkring borgeren ved at nedbringe fagprofessionelles krav
2. at indarbejde verbale og nonverbale strategier, så øget arousal hos borgeren undgås
3. at undersøge de fagprofessionelles tanker om den kortsigtede håndtering af udfordrende adfærd
4. at sikre emotionel støtte til fagprofessionelle, som arbejder med borgere med udfordrende adfærd (McDonnell, 2010; Uhrskov, 2012).

De fire hjørnesten udmøntes i konkrete strategier, som er opdelt i tre faser:

1. før-krise-intervention
2. krisehåndtering
3. efter-krise-intervention (McDonnell, 2010; Uhrskov, 2012).

De fagprofessionelles forudsætninger

Det er en forudsætning for at kunne praktisere Low Arousal, at fagprofessionelle uddannes og trænes i tilgangen. Fagprofessionelle bør have forudgående erfaring og kendskab til målgruppen, mens metoden ikke stiller krav om et specifikt uddannelsesniveau (McDonnell, 2010).

Den engelske hjemmeside Studio III indeholder artikler, der beskriver Low Arousal, samt oversigter over kurser og uddannelser for fagprofessionelle (Studio III, 2018).

Bogen Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning beskriver teorien bag Low Arousal og giver anvisninger og eksempler på, hvordan fagprofessionelle kan praktisere Low Arousal (Elvén, 2010).

Low Arousal i danske udgaver – Afstemt Pædagogik og LA2

Afstemt Pædagogik (Ertmann et al., 2015) og LA2 (Socialstyrelsen, 2017) er begge videreudviklinger af Low Arousal, så de passer til en dansk kontekst og til dansk lovgivning om bl.a. brug af magtanvendelse.

Afstemt Pædagogik er tilknyttet en metodebeskrivelse bestående af:

• Del 1: Teoretisk grundlag for metoden (Ertmann et al., 2015a)
• Del 2: Praktisk gennemgang – praktiske anvendelse af metoden (Ertmann et al., 2015b)
• Del 3: Skemaer og vejledninger – dokumentationsværktøj (Ertmann et al., 2015c).

Afstemt Pædagogik bygger på hjørnestenene og strategierne i Low Arousal og er suppleret med redskaber til at udarbejde stressprofiler for den enkelte borger samt en vidensbank, hvor al viden om borgeren er samlet, herunder viden om hvad der mindsker og fremmer ro for borgeren og giver mulighed for en ønsket udvikling (Ertmann et al., 2015).

LA2 er en Low Arousal-inspireret metode til forebyggelse, håndtering og læring af kritiske episoder for borgere og fagprofessionelle. Der foreligger også en metodebeskrivelse af LA2 (Socialstyrelsen, 2017).

LA2 tager udgangspunkt i dialog og borgerinddragelse og ser dette som afgørende for, at kritiske episoder med udfordrende adfærd og vold samt brug af magtanvendelser kan reduceres. LA2 indeholder tre skemaer målrettet forebyggelse (trivselsplan), håndtering (tryghedsplan) og læring (læringsplan). De tre planer findes i to udgaver:

• Borgernes egne planer, som beskriver borgernes eget perspektiv
• De fagprofessionelles planer, som beskriver konkrete faglige indsatser, der konkret støtter borgeren.

Kilder

Elvén, Bo Hejlskov (2010). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Dansk Psykologisk Forlag

Ertmann, Bo et al. (2015a). Afstemt Pædagogik Metodebeskrivelse del l: Teoretisk grundlag.. UCC Professionshøjskolen, Familie & Evidens Center.

Ertmann, Bo et al. (2015b). Afstemt Pædagogik Metodebeskrivelse del ll: Praktisk gennemgang. UCC Professionshøjskolen, Familie & Evidens Center.

Ertmann, Bo et al. (2015c). Afstemt Pædagogik Metodebeskrivelse del III: Skemaer og vejledninger. UCC Professionshøjskolen, Familie & Evidens Center.

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Wiley-Blackwell.

Socialstyrelsen (2017). LA2 – Metodemanual til forebyggelse af vold og fremme af trivsel på botilbud. Danmark: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018). Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Kort og klart. Danmark: Socialstyrelsen.

Studio lll Training Systems and Psychological Services (u.å.). Managing Challenging Behaviour. Studio III. Tilgængelig fra: https://www.studio3.org/ [lokaliseret 04-12-2018]

Uhrskov, T. (2012). En undersøgelse af Low Arousal metodens teoretiske grundlag og de mulige implikationer for den professionelle praksis. Internt dokument – ikke publiceret. Kandidatspeciale på Institut for Psykologi: Københavns Universitet.

Low Arousal var i 2012 udbredt i 12 lande i forhold til målgruppen udviklingshæmning og udfordrende adfærd. Der er ikke fundet studier, der viser, i hvilken grad Low Arousal er udbredt og implementeret i tilbud til borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd.

I Danmark findes der ikke en opgørelser over tilbud, der har implementeret tilgangen. En søgning på Socialstyrelsens Tilbudsportalen.dk (oktober 2018 og oktober 2021) viser, at en række specialiserede botilbud for voksne med udviklingshæmning angiver, at de anvender Low Arousal. De forskellige botilbud yder indsatser til voksne med udviklingshæmning og udviklingshæmning i kombination med andre handicap (Socialstyrelsen, 2018c; Socialstyrelsen, 2021).

Effekt- og implementeringsevaluering – Specialområdet for Børn og unge i Region Midtjylland

Specialområdet for Børn og unge i Region Midtjylland har gennemført et projekt med implementering af Low Arousal på seks tilbud for børn og unge med høj kompleksitet og høj grad af udfordrende adfærd i perioden 2015-2017 (Larsen, 2018).

En effekt- og implementeringsevaluering af projektet viser, at målgruppens vanskeligheder omfatter udviklingsforstyrrelser, psykiske, kognitive og emotionelle vanskeligheder samt sociale problemer, fx misbrug. Evalueringen peger på, at de seks deltagende tilbud i stort omfang er lykkedes med at implementere Low Arousal. Det anføres som afgørende for implementeringen, at der er opbygget en organisering, der understøtter processen, hvilket indebærer:

• en forudgående planlægning og forberedelse i alle organisatoriske lag, herunder ledelsen, medarbejdere, borgere og pårørende
• anvendelse af relevant implementerings- og evalueringsværktøj, som bidrager til at afklare, hvilke særlige elementer der skal være fokus på, hvis succesfuld implementering skal opnås
• kontinuerlig ledelsesmæssig opbakning – også i driftsfasen
• planlagt tid til dokumentation, drøftelse af resultater og planlægning af indsatser
• en gruppe af mentorer eller superbrugere, der kan vejlede kolleger og fastholde det faglige fokus på Low Arousal i hverdagen (Larsen, 2018).

Evalueringen er baseret på kvalitative og kvantitative data. Der er foretaget en førmåling samt en midtvejsevaluering og en afsluttende evaluering af projektet.

Afstemt Pædagogik

I perioden 2012-2015 blev Low Arousal afprøvet i en version tilpasset dansk kontekst i 10 særforanstaltninger, primært for borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd (Ertmann et al., 2015).

Evalueringen viser, at der er sket en succesfuld implementering i de 10 særforanstaltninger, og peger her på de samme forhold, som evalueringen af Low Arousal i Region Midtjylland. Derudover peger den på, at coaching og fagsupervision har stor betydning (Ertmann et al., 2015).

Evalueringen anbefaler også undervisning i tilgangen og de tilhørende redskaber ifm., at Afstemt Pædagogik igangsættes, samt at der afsættes tid og ressourcer til træning, supervision og coaching (Ertmann et al., 2015). I projektperioden var indlagt 36 timers lektioner i en central uddannelse og derudover lokale kurser på 9-11 timer for fagprofessionelle, der ikke var med på den centrale uddannelse. Uddannelsen blev varetaget af UCC Professionshøjskolen (Ertmann et al., 2015).

LA2

LA2 er afprøvet på tre socialpsykiatriske botilbud i perioden 2014-2017. Målgruppen var voksne med psykiske vanskeligheder, som periodevis havde lavt socialt, psykisk funktionsniveau. LA2 blev afprøvet i sammenhæng med Feedback Informed Treatment (FIT). LA2 er ikke afprøvet til voksne med udviklingshæmning, men manualen til LA2 nævner, at tilgangen også kan bruges ved udviklingshæmning (Socialstyrelsen, 2017).

LA2 finder i stigende grad sin anvendelse, også ift. målgruppen voksne mennesker med udviklingshæmning. En søgning på Tilbudsportalen.dk viser i oktober 2021, at 47 botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning angiver at anvende LA2 (Socialstyrelsen, 2021).

Viden på Tværs har i 2018 lavet 4 små film, om anvendelsen af LA2 på et botilbud for voksne mennesker med udviklingshæmning i Odense.

Se filmene om LA2 til voksne med udviklingshæmning på Viden på Tværs’ hjemmeside

Læs mere om Feedback Informed Treatment (FIT) på Vidensportalen

LA2 indgik i kataloget over moduler med kompetenceudvikling i Indsatsforløb til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse, som Socialstyrelsen gennemførte i perioden 2018-2020. Botilbud for voksne med udviklingshæmning kunne søge om et indsatsforløb, og der blev efterfølgende forventet igangsætning af egentlig afprøvning og implementering af LA2 til denne målgruppe (Socialstyrelsen 2018b).

På baggrund af bl.a. erfaringerne fra indsatsforløbene gennemføres i perioden 2021-2024 et afprøvningsprojekt i et samarbejde mellem Socialstyrelsen, SOPRA og VIVE om anvendelsen og videreudviklingen af LA2 til målgruppen voksne mennesker med udviklingshæmning.

Vidensindsamling om implementering af LA2

Projektet med afprøvning af LA2 på de tre socialpsykiatriske botilbud er evalueret i en vidensindsamling baseret på kvalitative og kvantitative data, der er indhentet fra de tre deltagende tilbud i en før-, midtvejs- og slutmåling (Socialstyrelsen, 2018a).

Vidensindsamlingen peger på, at der er sket implementering af LA2 på de tre deltagende tilbud. Samtidig er det en central erfaring, at en samtidig implementering af to metoder kan udgøre en barriere for succesfuld implementering. Deltagerne gav udtryk for, at det er en unødig belastning, når to metoder skal implementeres på en gang, fx kan der let opstå begrebsforvirring (Socialstyrelsen, 2018a).

Derudover peger vidensindsamlingen på de samme forhold som de to tidligere nævnte danske evalueringer:

• ledelsesopbakning
• planlægning og forberedelse
• anvendelse af relevant implementerings- og evalueringsværktøj
• tid til dokumentation, drøftelser af resultater og planlægning af indsatser
• uddannelse og træning, brug af coaching, supervision, særligt uddannede mentorer eller superbrugere. (Socialstyrelsen, 2018a).

Vidensindsamlingen peger også på, at de lokalt nedsatte implementeringsteams har været betydningsfulde for implementeringen. De har i høj grad været drivkraften bag implementeringen på de tre deltagende tilbud (Socialstyrelsen, 2018a).

Kilder

Ertmann, Bo et al. (2015). Projekt særforanstaltning: Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Odense: Socialstyrelsen.

Larsen, Janni (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt: Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Risskov: Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland.

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Chichester, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell

Specialområde Børn og Unge, Region Midtjylland (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt. Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Region Midtjylland

Socialstyrelsen (2018a). Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud.. Odense: Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen (2018b, 12. marts). Indsatsteam – støtte til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse. Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen, (2018c). Søgning. Socialstyrelsen, Tilbudsportalen. Tilgængelig fra: http://tilbudsportalen.dk/ [lokaliseret 17-10-2018]

Socialstyrelsen (2021). Søgning. Socialstyrelsen. Tilbudsportalen. Tilgængelig fra http://tilbudsportalen.dk/ [25-10-2021]

Der er ifm. en litteratursøgning i 2018 ikke fundet internationale studier, der undersøger effekten af Low Arousal anvendt ift. udviklingshæmning og udfordrende adfærd. Der er kun fundet få studier om Low Arousal anvendt til andre målgrupper.

Internationale studier har undersøgt effekter af Low Arousal

Et engelsk kvasieksperimentelt studie (med brug af kontrolgruppe, uden angivelse af størrelse og uden randomisering) ift. voksne med autisme viser en klar effekt af Low Arousal i form af øget tillid hos fagprofessionelle til at mestre udfordrende adfærd samt et mindre fald i udfordrende adfærd blandt borgere over en periode på 10 måneder. Det er ikke oplyst, hvor mange fagprofessionelle og borgere studiet omhandler (McDonnell, 2010).

Et andet engelsk studie med en før- og eftermåling ift. voksne med autisme viser også en klar effekt i form af øget selvtillid hos fagprofessionelle. Studiet målte ikke resultater vedrørende ændringer i udfordrende adfærd hos de deltagende borgere. Studiet omfattede 275 fagprofessionelle. Antallet af deltagende borgere er ikke fundet oplyst (McDonnell, 2010).

Andrew A. McDonnell, som har udviklet Low Arousal betoner, at effekten af Low Arousal ikke kommer af sig selv (McDonnell, 2010). Det er afgørende, at der skabes organisatoriske rammer, som understøtter, at der dels kan ske den nødvendige kompetenceudvikling af de fagprofessionelle, dels at der sker en kulturændring med ændret forståelse af udfordrende adfærd og af de fagprofessionelles faglige handlemuligheder og ansvar.

Danske effektevalueringer af Low Arousal-tilgange

Der er fundet tre danske effektevaluering af Low Arousal-tilgange, der hver især peger på effekt af Low Arousal-tilgange.

Positive effekter ved Low Arousal på specialområdet for børn og unge

Region Midtjyllands evaluering af et treårigt projekt med afprøvning og implementering af Low Arousal på specialområdet for børn og unge peger på en række effekter for fagprofessionelle og borgere:

• Et fald i magtanvendelser på 37 pct.
• Et fald i fagprofessionelles sygefravær fra 7,36 pct. i førmålingen til 4,73 pct ved projektets afslutning
• Et fald i indberetning af arbejdsmiljøulykker relateret til magtanvendelse på 50 pct. Derudover ses en tendens til, at de anmeldte arbejdsulykker har en mindre alvorlig karakter
• De fagprofessionelle oplever et øget fælles fagligt udgangspunkt, en øget fælles forståelser af udfordrende adfærd, og at deres indsats i højere grad sker på et reflekteret grundlag (Larsen, 2018).

Evalueringen peger på, at effekten kun kan forventes at komme, når de fagprofessionelle modtager faglig opkvalificering og undervisning i tilgangens redskaber og teoretiske grundlag. Der skal også skabes en tydelig organisering af arbejdet med Low Arousal, både i implementeringsfasen og efter overgang til drift (Larsen, 2018).

Evalueringen er foretaget på baggrund af kvalitative og kvantitative data, og der blev foretaget en førmåling samt en midtvejs- og slutevaluering.

Positive effekter ved Afstemt Pædagogik

Evalueringen af Afstemt Pædagogik peger også på positive effekter for borgere og fagprofessionelle:

• Markant fald i antallet af negative hændelser med borgeren
• Tydeligt faldende intensitet i forløbet af de negative hændelser
• Stigende eller konstant antal positive hændelser med borgeren
• Fald af magtanvendelser fra 46 i 2013 til 39 i 2014
• Borgerinddragelse i indsatsmål er sket med succes i 6 af de 10 særforanstaltninger (Socialstyrelsen, 2015).

I evalueringen giver de fagprofessionelle udtryk for, at projektet har medført en afprivatisering af den pædagogiske metode. Desuden viser evalueringen, at indsatsen fremmer teamtænkning og styrker fagligheden, hvilket forebygger udfordrende adfærd (Socialstyrelsen, 2015).

Den afsluttende evaluering er en kvalitativ og kvantitativ evaluering med fokus på effekt og implementering. Der blev foretaget en baselinemåling, inden afprøvningen gik i gang (Socialstyrelsen, 2015).

Evalueringen anbefaler, at afprøvningen følges op af en forskningsbaseret og anvendelsesorienteret afprøvning i større skala (Socialstyrelsen, 2015).

Positive effekter ved LA2

Vidensindsamlingen Forebyggelse af trusler, vold og magtanvendelse, som er en evaluering af LA2 og Feedback Informed Treatment (FIT) viser tegn på, at LA2 har været medvirkende til at:

• antallet af episoder med trusler og vold er reduceret
• antallet af magtanvendelser er reduceret
• reducere episoder med selvskadende adfærd, selvom LA2 i udgangspunktet har til formål at forebygge episoder med udadreagerende adfærd i form af trusler og vold (Socialstyrelsen, 2018).

Derudover viser de kvalitative resultatet, at LA2:

• understøtter og udvikler de fagprofessionelles eksisterende arbejde
• styrker de fagprofessionelles systematiske praksis og fælles sprog
• inddrager borgernes feedback til de fagprofessionelles indsats
• styrker kommunikationen mellem borgere og fagprofessionelle
• understøtter de fagprofessionelles deeskalerende arbejde og forebyggelse af konflikter (Socialstyrelsen, 2018).

LA2 blev afprøvet på tre tilbud for borgere med psykiske vanskeligheder i perioden 2014-2017. I afprøvningen deltog 58 borgere og 70 fagprofessionelle.

LA2 er evalueret i en vidensopsamling, der er baseret på kvalitative og kvantitative data. Der er foretaget før- midtvejs- og eftermålinger i afprøvningsperioden.

LA2 afprøvningsprojekt ift. voksne mennesker med udviklingshæmning forventes slutevalueret december 2024. Den vil indeholde en evaluering af implementeringen af LA2, -en evaluering af LA2’s resultater samt en evaluering af LA2 ift. økonomisk bæredygtighed.

Kilder

Ertmann, Bo et al. (2015). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Larsen, Janni (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt. Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Region Midtjylland.

McDonnell, Andrew A. (2010). Managing Aggressive Behavior in Care Settings: Understanding and Applying Low Arousal Approaches. Chichester, West Sussex, UK: Wiley-Blackwell

Socialstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud. Odense: Socialstyrelsen.

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i 2018, er der ikke fundet internationale eller danske studier, der har undersøgt omkostninger ifm. implementering og drift af Low Arousal.

I evalueringerne af tre danske afprøvningsprojekter fremgår det, at der er gennemført uddannelse i forbindelser med afprøvningen, men omkostningerne i form af kursusafgifter, materialeindkøb, vikarer m.v. er ikke opgivet (Larsen, 2018; Ertmann et al., 2015; Socialstyrelsen, 2018).

Kilder

Ertmann, Bo et al. (2015). Projekt særforanstaltning. Udvikling af metode og effektmålingsværktøjer. Danmark: Socialstyrelsen.

Larsen, Janni (2018). Forsknings- og udviklingsprojekt. Implementering og effektmåling af konflikthåndteringsmetoden Low Arousal. Region Midtjylland.

Socialstyrelsen (2018). Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud.. Odense: Socialstyrelsen.