Ny vidensplatform

Social- og Boligstyrelsen har lanceret en ny vidensplatform, social.dk. Social.dk skal give indblik i udviklingen på socialområdet ved at præsentere data og aktuel socialfaglig viden på en let tilgængelig måde.

Med lanceringen af den nye vidensplatform - social.dk – lukkes der ned for Vidensportalen. Nedlukningen er fastsat til d. 3. januar 2024. Indhold på Vidensportalen vil frem til nedlukningen ikke blive opdateret.

Det kan du finde på social.dk

På social.dk får du adgang til en nyudviklet data- og rapportbank med centrale tal for socialpolitiske områder. Det kan fx være om specifikke målgrupper som unge i psykisk mistrivsel eller kvinder, der udsættes for vold i nære relationer. Der kan trækkes tal for den enkelte kommune, flere kommuner eller for hele landet. Tallene bliver vist i tabeller, figurer eller grafer.

Du kan også få viden om forskellige målgrupper og andre fokusområder. Hvert område beskrives med en kort introduktion og udvalgte nøgletal, og i tilknytning til dette præsenteres en række relevante sociale indsatser.

Gå til social.dk her

Rusmiddelproblematikker

Danske unges forbrug af rusmidler er i de fleste tilfælde eksperimenterende. For nogle unge udvikler forbruget sig til et problematisk brug eller misbrug, som får konsekvenser for den unges hverdag.

Rusmiddelproblematikker hos unge er ikke en isoleret problematik, men hænger oftest sammen med andre problematikker i den unges liv. Det vil ofte være disse problematikker, der fylder mest hos den unge. Det er derfor vigtigt, at hjælpen til den unge er helhedsorienteret og at fagpersonen, i sin støtte til den unge, ikke fokuserer ensidigt på brugen af rusmidler, men retter fokus på den unges samlede situation – både på den unges udfordringer og ressourcer.

På Vidensportalen kan du finde den nyeste viden om forebyggende og behandlende indsatser over for unge med rusmiddelproblematikker, dvs. unge, der har et problematisk brug eller misbrug.

Temaet sondrer ikke mellem illegale og legale stoffer, men fokuserer på alle former for rusmidler, dvs. både alkohol, cannabis og hårdere stoffer.

Rusmiddelproblematikker

Indsatser

MOVE - struktureret, forstærkende rusmiddelbehandling til unge

MOVE er en effektiv evidensbaseret metode til samtalebehandling af unge mellem 15 og 25 år i ambulant individuel rusmiddelbehandling.

Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA)

Multisystemisk Terapi Substance Abuse (MST-SA) er en metode, der er udviklet i USA, og er en videreudvikling af den evidensbaserede behandlingsindsats Multisystemisk Terapi (MST). MST-SA adskiller sig fra MST ved, at mindst 80 pct. af de unge, som er indskrevet, skal have et behandlingskrævende forbrug af rusmidler

U-turn-Modellen – rådgivnings- og behandlingstilbud til unge med et problematisk forbrug af rusmidler

U-turn-Modellen er et helhedsorienteret tilbud, der er udviklet i Københavns Kommune til unge under 25 år, som har et problematisk forbrug af rusmidler.

U18-Modellen – et behandlingstilbud til unge under 18 år med et problematisk forbrug af rusmidler

U18-Modellen er Aarhus Kommunes ambulante behandlingstilbud til unge under 18 år, der har et problematisk brug af rusmidler.

Baggrundsviden

Definition

Rusmiddelproblematikker kan bredt defineres som et brugsmønster af rusmiddel eller lægemiddel, der giver problemer i forhold til hverdagen og det sociale liv.

Målgruppe

Temaet omhandler unge i alderen 12-25 år, som har et problematisk brug eller misbrug af rusmidler eller lægemidler. Hos de unge er det dog oftest andet end rusmiddelproblematikker, der tynger mest.

Omfang

Estimeringer peger på, at ca. 50.- 55.000 unge i alderen 15-24 år har problemer med rusmidler.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Det er svært at pege på, hvorfor nogle unge udvikler rusmiddelproblematikker. Det er et komplekst samspil mellem faktorer i den unges livssituation.

Betydning af venner og netværk i forhold til tilbagefald til misbrug

Unge med misbrugende venner har langt større risiko for at vende tilbage til misbrug efter afsluttet behandling. Kun få unge skifter dog kammerater ud i løbet af behandlingsforløbet, viser amerikanske studier.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra den systematiske søgning på temaet Rusmiddelproblematikker.