Faktorer hos børn og unge med handicap med betydning for deres deltagelse i fritidsfællesskaber

Identitet, motivation samt fysisk og mental sundhed har en betydning for børn og unge med handicaps mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber. At arbejde med barnets eller den unges motivation er vigtig for at øge deres deltagelse.

Signe Marie Dam | Socialstyrelsen

Individuelle faktorer kan have en fremmende eller hæmmende betydning for, om børn og unge har mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber. De individuelle faktorer er bl.a. identitet, motivation, energiniveau samt fysisk og mental sundhed (Andersen, 2020; Kissow & Klasson, 2021; Steinhardt et al., 2021).

Nedenfor kan du læse om, hvordan man kan arbejde med, at disse faktorer understøtter børn og unge med handicaps mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber.

Identitet og selvopfattelse

En barriere for, at barnet deltager i fritidsfællesskaber, kan være barnets egen negative oplevelse af forskellen mellem sine egne færdigheder og sine jævnaldrendes uden et handicap. Denne oplevelse af forskellen i evner kan lede til demotivation og lavt selvværd og kan resultere i, at barnet eller den unge udebliver fra fritidsfællesskabet (Steinhardt et al., 2021).

Det er til gengæld en fremmende faktor for, at børn og unge med et handicap engagerer sig i fællesskaber, at de har en identitet som et fysisk aktivt menneske og en selvopfattelse af at have evner til at kunne være aktiv. I nogle tilfælde har denne selvopfattelse en større positiv betydning for deltagelse end både faktorer i omgivelserne og barnets eller den unges funktionsniveau (Andersen, 2020; Kissow & Klasson, 2021).

Du kan læse mere om, hvordan udviklingen af identitet finder sted i fællesskaber her

Motivation og præferencer

Børn og unge med handicaps motivation er en afgørende faktor for, at de deltager i fællesskaber i fritiden, og at deres motivation er forbundet med glæde for den aktivitet, de deltager i (Andersen, 2020; Nyquist et al., 2016; Melbøe & Ytterhus, 2017). Herudover er det også en motiverende faktor, at de deltager i et fællesskab med deres venner (Andersen, 2020; Steinhardt et al., 2021).

Ifølge Steinhardt et al. (2021) fremmer det børn og unges motivation for at deltage, at deres præferencer for fritidsaktiviteter tages i betragtning. Omvendt kan det skabe demotivation og modstand for en aktivitet, hvis barnet eller den unge ikke kan lide fritidsaktiviteten, eller at de ikke selv har valgt den aktiviteten (Steinhardt et al., 2021).

Du kan læse mere om valg af fritidsfællesskaber, interesser og ønsker her

Energiniveau, mental og fysisk sundhed

Træthed, smerter, dårlig sundhed og fx angst for skader hos barnet eller den unge er barrierer for at deltage i bevægelsesfællesskaber (Kissow & Klasson, 2021). Derudover bruger børn og unge med handicap det meste af deres energi på at følge med i skolen. De har derfor et større behov for hvile og søvn end deres jævnaldrende uden et handicap, hvilket sætter nogle begrænsninger for, hvilke fritidsaktiviteter de kan deltage i og hvor ofte (Steinhardt et al., 2021; Lauruschkus et al., 2017).

Du kan læse mere om, hvordan funktionsniveau har betydning for børn og unge med handicaps deltagelse i fritidsfællesskaber her

Andre individuelle faktorer

Udover nævnte faktorer i denne artikel findes der også andre individuelle faktorer, som kan have en betydning for børn og unge med handicaps mulighed for at deltage i fritidsfællesskaber. En barriere kan eksempelvis være uforudsete hændelser i aktiviteter, der kan give modstand for fremtidig deltagelse (Steinhardt et al., 2021).

Handlemuligheder

For at imødekomme nogle af de individuelle barrierer hos barnet eller den unge er det vigtigt at lytte til deres stemme, ønsker og behov.

Fritid med bistand og Fritidspas

I indsatserne Fritid med bistand og Fritidspas er der fokus på at finde et fritidsfællesskab, der matcher børn og unges interesser og ønsker (Mitsundstad, 2013; Socialstyrelsen, 2021).

Du kan læse mere om indsatserne her

Redskaberne CAPE og PAC

Der findes også andre redskaber til, hvordan man som fagprofessionel kan have en god samtale med barnet eller den unge om deres interesser og præferencer for fritidsaktiviteter. Fx kan redskaberne CAPE og PAC give et indblik i børn og unge med handicaps deltagelse i fritidsaktiviteter og deres præferencer (Nyquist et al., 2016).

Redskaberne CAPE og PAC består af 55 forskellige aktivitetsbilleder, som kan bruges til at kortlægge barnet eller den unges præferencer for fritidsaktiviteter.

Du kan læse mere om CAPE og PAC her

Fritidsluppen

Et andet redskab, der kan være anvendeligt, er Fritidsluppen, som er et samtaleredskabet udarbejdet af Sammenslutningen af Unge med Handicap (SUMH). Fritidsluppen er et redskab til at snakke med børn og unge om deres fritidsliv og om, hvad man egentlig kan gå til i fritiden.

Du finder redskabet på SUMH's hjemmeside 

Kilder

Andersen, M. M. (2020). Bevægelsesdeltagelse blandt mennesker med svære funktionsnedsættelser. Høje Taastrup: Videnscenter om handicap.

Bergkvist, T. P. et al. (red.) (2020). Barn og unge med funksjonsnedsettelser: Aktivitet og deltakelse i fellesskap. Bergen: Fagbokforlaget.

Kissow, A. M. & Klasson, L. (2021). Deltakelse for barn og unge med funksjonsnedsettelser , med særskilt vekt på deltakelse i fysisk aktivitet: En systematisert kunnskapsoversikt: Forskningslitteratur fra 1995-2019. (Rapport nr. 1-2021). Valnesfjord: Nasjonal kompetansetjeneste for barn og unge med funksjonsnedsettelser/Aktiv Ung.

Lauruschkus, K. et al. (2017). Parents’ experiences of participation in physical activities for children with cerebral palsy – protecting and pushing towards independence. Disability and Rehabilitation, Vol. 39(8): 771-778.

Melbøe, L. & Ytterhus, B. (2017). Disability leisure: In what kind of activities, and when and how do youth with intellectual disabilities participate? Scandinavian Journal of Disability Research, Vol. 19(3): 245-255.

Mitsundstad, Anders (2013). Fritid med bistand: En metode for å støtte sosial inkludering. Bergen: Fagbokforlaget.

Nyquist, A. et al. (2016). Fitness, Fun and Friends through Participation in Preferred Physical Activities: Achievable for Children with Disabilities? International Journal of Disability, Development and Education, Vol. 63(3): 334-356.

Socialstyrelsen (2021). Vidensopsamling om fritidspas: Erfaringer og inspiration fra kommuner med fritidspasordninger og tidligere fritidspasinitiativer. Odense: Socialstyrelsen.

Steinhardt, F. et al. (2021). Perceived facilitators and barriers for participation in leisure activities in children with disabilities: Perspectives of children, parents and professionals. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, Vol. 28(2): 121-135.

Senest opdateret 02-03-2022