Anne Kirstine Bjerrum Flor | Socialstyrelsen
Definition af sundhedsfremme
Definitionen af sundhedsfremme har udviklet sig fra en definition orienteret mod risikofaktorer og sygdomme til en definition med fokus på sundhed og inddragelse af den enkelte borger.
Sundhedsfremme har fokus på sundhed frem for sygdom
Ved den første internationale konference om sundhedsfremme, afholdt i Ottawa Canada 1986, blev definitionen af sundhedsfremme udviklet (Baum, 2015).
Definitionen har fokus på sundhed, inddragelse af den enkelte borger, samarbejde og individtilpassede tilbud (Vallgårda, 2005).
Ottawa-charteret, der blev vedtaget ved konferencen i Ottawa i 1986, definerer sundhedsfremme som den proces, der gør mennesker i stand til i højere grad at være herre over og forbedre deres sundhedstilstand. For at nå en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende må den enkelte eller gruppen være i stand til at identificere og realisere mål, at tilfredsstille behov og at ændre eller kunne klare omverdenen (Baum, 2015).
Sundhedsstyrelsens definition af sundhedsfremme
Sundhedsstyrelsens definition af sundhedsfremme læner sig op af definitionen fra Ottawa-charteret fra 1986. Ifølge en rapport om lighed i sundhed fra Sundhedsstyrelsen defineres sundhedsfremme som sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme den enkeltes sundhed og
folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres
ressourcer og handlekompetence (Sundhedsstyrelsen, 2009).
I sundhedsfremmearbejdet vendes opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på mobilisering af ressourcer, handlekompetence og mestringsstrategier. Sundhedsfremmearbejdet bygger på et perspektiv, hvor fokus er på sundhedens opståen og udvikling frem for sygdom. I definitionen af sundhedsfremme skal ordet ”sund” forstås som en stærk oplevelse af sammenhæng, hvor den enkelte oplever tilværelsen som meningsfuld, begribelig og håndterbar (Sundhedsstyrelsen, u.å.).
Sundhedsloven og rettigheder
Sundhedsloven
Ifølge den danske sundhedslov skal alle borgere tilbydes let og lige adgang til relevante sundhedsfremmende indsatser (Sørensen & Stenbæk, 2013).
Kommunerne har ansvaret for at skabe rammer for sund levevis til alle borgere gennem etablering af forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne fx ved implementering af sundhedstjek eller andre lokale sundhedsfremmende aktiviteter målrettet de enkelte målgrupper (Bekendtgørelse af sundhedsloven § 119).
Læs mere om sundhedstjek på Vidensportalen
FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Ifølge FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap har mennesker med udviklingshæmning ret til at modtage individuelt tilrettelagt information og støtte, der gør personen i stand til at kontrollere sit liv så uafhængigt som muligt (Myndigheten för delaktighet, 2020).
Danmark tiltrådte konventionen i 2009 (Socialstyrelsen, 2019).
Social ulighed i sundhed
Sundhedsstyrelsen fremhæver 12 risikofaktorer, som har betydning for den sociale ulighed i sundhed. De 12 risikofaktorer er fordelt på tre områder:
- tidlige risikofaktorer
- social position
- sygdomskonsekvenser (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Tidlige risikofaktorer, som påvirker social position og helbred
- Børns tidlige udvikling – kognitiv, emotionel, social
- Skolegang – uafsluttet skolegang
- Segregering og socialt nærmiljø (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Sygdomsårsager, som påvirkes af social position
- Indkomst – fattigdom
- Langvarig arbejdsløshed
- Social udsathed
- Fysisk miljø – partikler og ulykker
- Arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial
- Sundhedsadfærd
- Tidlig nedsættelse af funktionsevne (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Determinanter, som påvirker sygdomskonsekvenser
- Sundhedsvæsenets rolle
- Det ekskluderende arbejdsmarked (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Sundhedsstyrelsen definerer social ulighed i sundhed som forskelle i sundhed mellem grupper i samfundet, der følger af forskelle i social position. For at mindske den sociale ulighed i sundhed skal der derfor sættes fokus på sundhedsfremmende initiativer, fx sundhedstjek eller lokale initiativer på bostederne, som kan forbedre sundheden hos de udsatte målgrupper, herunder voksne med udviklingshæmning (Sundhedsstyrelsen, 2011).
Alle skal have lige adgang til at opnå sundhed. Personer med handicap har ret til samme udbud af sundhedsydelser, som der gives til andre, samt ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand uden diskrimination pga. deres handicap (Det Centrale Handicapråd, 2017).
Sundhedsfremme for borgere med udviklingshæmning
Det kan være en uoverkommelig opgave for en borger med udviklingshæmning at identificere og realisere sundhedsfremme i sit eget liv. Derfor kan borgere med udviklingshæmning have brug for støtte fra medarbejdere fra borgerens bo- eller dagtilbud til at identificere behov og mål med respekt for borgerens integritet og selvbestemmelsesret (Nansen, 2020).
Danske Handicaporganisationer udtrykker i en rapport fra 2013, at personer med et handicap har behov for initiativer, der tilrettelægges ud fra borgerens specifikke behov og ressourcer (Sørensen & Stenbæk, 2013).
En måde at sikre sundhedsfremme for udviklingshæmmede på er at indarbejde sundhedsfremmende aktiviteter som en del af et botilbuds dagligdag og tilbud til borgerne (Sørensen & Stenbæk, 2013).
Kilder
Baum, F. (2015). The New Public Health. South Melbourne: Oxford University Press.
Bekendtgørelse af sundhedsloven, LBK nr. 903 af 26/08/2019. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/903 [Lokaliseret 15-10-2020].
Myndigheten för delaktighet (2020). Begränsade livsval: Situationen för personer med intellektuell funktionsnedsättning. Sundbyberg: Myndigheten för delaktighet.
Nansen, L. N. (2020). Ulighed i sundhed. I: Sørensen, K. et al. (red.), Udviklingshæmning: En grundbog, bind 2. Skødstrup: Forlaget Oligo.
Socialstyrelsen (2019, 8. januar). Et historisk blik. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/om-udviklingshaemning/et-historisk-blik [Lokaliseret 19-10-2020].
Sørensen, Jeppe & Stenbæk, Marie (2013). Borgeren i centrum: Afrapportering af projekt om forebyggelse, sundhedsfremme og rehabilitering for personer med handicap. Rapport. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.
Det Centrale Handicapråd (2017). FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Kbh.: Det Centrale Handicapråd.
Sundhedsstyrelsen (2009). Lighed i sundhed: Sundhedsfremme og forebyggelse målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. Kbh.: Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse.
Sundhedsstyrelsen (2011). Ulighed i Sundhed: Årsager og indsatser. Rapport. København: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen (u.å.). Begrebsbasen. Sundhedsstyrelsen. Tilgængelig fra: http://sundhedsdata.iterm.dk/ [Lokaliseret 17-01-2021].
Vallgårda, S. (2005). Hvad er sundhedsfremme? En analyse af begrebet og styringsmetoderne. Tidsskrift for forskning og i sygdom og samfund, Vol. 2(3): 15-31.