Baggrund
Unge med kognitive handicap kan have nogle særlige udfordringer, der gør det svært for dem at skabe og fastholde sociale relationer. Fx kan det være svært at indgå i og tolke socialt samspil særligt i komplekse sociale og kommunikative situationer, ligesom målgruppen kan være begrænsede i deres sociale interaktion (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Ensomhed er også et vilkår for mange unge med kognitive handicap og ligesom alle andre ønsker målgruppen at indgå i sociale fællesskaber, og ligesom alle andre udvikler de sig ved at indgå i sociale fælleskaber (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Digitale teknologier er en stigende del af de unges liv og den virtuelle verden udgør en arena, hvor unge med kognitive handicap kan indgå i, udvikle og fastholde sociale fællesskaber. Der er dog begrænset viden om, hvordan unge med kognitive handicap forstår og oplever digitale fællesskaber, og hvordan forældre og fagprofessionelle kan støtte de unge i deres digitale liv (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Formål
Formålet er projektet er derfor at undersøge, hvordan digitale teknologier kan hjælpe til at udvikle og fastholde sociale relationer og fællesskaber blandt unge med kognitive handicap. Fokus er på at forstå, hvordan de unge forstår og oplever digitale fælleskaber, hvad der karakteriserer digitale fællesskaber blandt de unge og på den baggrund udvikle strategier, som kan inspirere og støtte unge med kognitive handicap i at forme og fastholde sociale fællesskaber via digital teknologi (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Metode
Forskningen finder sted i et forsknings- og udviklingssamarbejde mellem forskere og unge, deres forældre og ansatte tilknyttet tre typer af specialtilbud i Aalborg Kommune: En specialskole for børn og unge i alderen 6-18 år, en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov og et botilbud for unge mellem 17-30 år. De repræsenterer på tværs unge med forskellige typer af kognitive handicap og unge, der er i forskellige stadier af ungdomslivet. Undersøgelsen er baseret på forskellige kvalitative metoder, der er udvalgt for at understøtte en deltagende og samskabende proces (Veluxfonden, 2018; Andreasen & Kanstrup, 2019).
Foreløbige resultater fra projektet
I en arbejdsrapport fra 2019 præsenteres de første resultater fra projektet. Følgende overordnede fund i undersøgelsen er, at unge med kognitive handicap:
- deltager og har en omfattende og dynamisk brug af digitale teknologier, som følger den konstante teknologiske udvikling og udvikling i deres sociale liv.
- oplever mange former for fællesskaber via og omkring digitale teknologier.
- oplever hovedsageligt deltagelsen positivt, men også negative ting koblet til det at indgå i sociale relationer digitalt. Fx handler det om misforståelser, forstyrrelser, en hård tone og ensomhed.
- ønsker at forbedre deres digitale kompetencer og udvikle deres sociale relationer digitalt (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Med afsæt i ovenstående resultater konkluderes det:
- at digital interaktion kræver digital kompetence, og udvikling af strategier bør fokusere på at støtte de unge i at mestre det digitale.
- at digitale fællesskaber har mange former, og udvikling af digitale strategier skal afspejle den mangfoldighed, så der udvikles et repertoire af strategier for, hvordan man kan etablere, deltage i og udvikle sociale relationer digitalt.
- at digital interaktion indeholder udfordringer, og digitale strategier bør også inkludere disse (Andreasen & Kanstrup, 2019).
På baggrund af ovenstående konklusioner sætter projektet fokus på at udvikle og afprøve digitale strategier, der kan støtte unge med kognitive handicap (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Læs mere om de foreløbige resultater af projektet på Aalborg Universitets hjemmeside
Resultater fra projektet
Projektet løber fra 2018.
Resultaterne vil være tilgængelige på Aalborg Universitets hjemmeside