Borgere med udviklingshæmning kan i lighed med den øvrige befolkning få demens. Borgere, som har Downs syndrom, er desuden i en særlig risiko for at få demens og få det i en tidlig alder.

Da borgere med udviklingshæmning i forvejen har en psykisk funktionsnedsættelse, kan det være vanskeligt at skelne demenssymptomer fra de funktionsnedsættelser, borgerne i forvejen har. Det kan derfor også være vanskeligt at opdage demens tidligt i forløbet. På samme måde kan det være svært at målrette den socialpædagogiske indsats og tilgodese borgernes plejebehov, så borgernes oplevede livskvalitet bevares bedst muligt på trods af demens.

I takt med at borgere med udviklingshæmning og Downs syndrom lever længere, stiger forekomsten af borgere i målgruppen. Det har medført et øget behov for, at fagprofessionelle har viden om demens og udviklingshæmning.

I dette tema præsenteres viden om udviklingshæmning i kombination med demens og de forhold, der har indflydelse på den enkelte borgers liv med demens. Det gælder både opsporing og udredning, beskyttelses- og risikofaktorer, hjælpemidler, den palliative indsats og viden om målgruppen.

I temaet præsenteres desuden redskaberne Vurderingsskema til observation af demens og Adaptiv demensscreening. Disse redskaber anvendes af det fagprofessionelle personale til opsporing af demens. Redskaberne vil ofte udgøre et væsentligt fundament for en endelig udredning hos egen læge eller en demensfaglig specialist. Redskaberne anvendes samtidig til vurdering af udviklingen i et demensforløb som grundlag for at justere og målrette den socialpædagogiske og plejefaglige indsats, i takt med at borgerens behov ændrer sig.