Line Gadegaard Hansen | Socialstyrelsen
En systematisk kortlægning af forskningslitteraturen 1995-2019 viser, at børn og unge med handicap generelt deltager mindre i fritidsfællesskaber sammenlignet med jævnaldrende (Kissow & Klasson, 2021). Konkret understøttes det af flere internationale studier (Ullenhag et al., 2014; Bedell et al., 2013; Ratcliff et al., 2018, Michelsen et al., 2009).
Forskningen viser også, at forskellige parametre spiller ind i forhold til omfanget af målgruppens deltagelse i fritidsfællesskaber herunder
- graden af barnets funktionsniveau
- type af fritidsfællesskab
- køn
- alder (Kissow & Klasson, 2021).
Høj grad af funktionsnedsættelse betyder lav grad af deltagelse
Flere danske og internationale undersøgelser indikerer, at graden af børn og unges handicap har stor betydning for omfanget af deltagelse i fritidsfællesskaber (Palisano, 2009; Michelsen et al., 2014; Amilon et al., 2017; Andersen, 2020).
Fx viser en undersøgelse, at børn og unge med høj grad af funktionsnedsættelse deltager mindre i fritidsfællesskaber end børn og unge med lav grad af funktionsnedsættelse (Palisano et al., 2009). I tilknytning hertil indikerer resultatet af en anden undersøgelse, at børn og unge med høj grad af funktionsnedsættelse har de største begrænsninger ift. deltagelse i fritidsfællesskaber (Michelsen et al., 2014).
De mennesker, der lever med de sværeste selvvurderede funktionsnedsættelser har den laveste bevægelsesdeltagelse. Fx er det kun 62 pct. af dem med de sværeste selvvurderede funktionsnedsættelser, der er aktivt deltagende. Til sammenligning er 80 pct. uden en funktionsnedsættelse aktivt deltagende. Hertil kommer, at det kun er 20 pct. af gruppen med de sværeste selvvurderede funktionsnedsættelser, der deltager i foreningsregi (Andersen, 2020).
Børn og unge med handicap deltager sjældnere i uformelle fritidsfællesskaber
Studier indikerer, at børn og unge med handicap deltager mindre i både organiserede fritidsfællesskaber (fx spejder eller sportsklubben) og i ikkeorganiserede fritidsfællesskaber (fx samvær med jævnaldrende) (Kissow, 2021; Bedell et al., 2013; Michelsen et al., 2014).
I relation hertil viser en undersøgelse, at børn og unge med handicap deltager mindre i lokale fællesskaber. Det gør sig særligt gældende, når de lokale fællesskaber kan karakteriseres som ustrukturerede fysiske aktiviteter og ustruktureret samvær med andre. Resultatet er baseret på en undersøgelse, hvor man har sammenlignet deltagelsen i lokale fællesskaber blandt børn og unge med og uden handicap (Bedell et al., 2013).
Deltager i onlinefællesskaber
En norsk undersøgelse viser, at unge med nedsat funktionsevne, ligesom unge uden nedsat funktionsevne, er meget aktive på de sociale medier, og at de bruger dem til at skabe nye relationer og vedligeholde etablerede relationer. De anvender en række forskellige digitale tjenester og deltager aktivt og ofte (Mainsah et al., 2019). Dette understøttes af et dansk forskningsprojekt om Digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap, hvor en delundersøgelse fra 2019 viser, at de unge har et omfattende forbrug af digitale teknologier, hvor de oplever forskellige former for fællesskaber (Andreasen & Kanstrup, 2019).
Køn og alder kan have betydning for, hvor meget barnet deltager
Forskningen peger i forskellige retninger i forhold til, hvordan alder spiller ind på omfanget af børn og unge med handicaps deltagelse i fritidsfællesskaber. Flere studier peger på, at deltagelsesniveauet falder, i takt med at børn med handicap bliver ældre (Kissow & Klasson, 2021; Züll, 2019).
Omvendt finder et andet studie, at deltagelsen i uformelle fællesskaber er højere hos unge med cerebral parese og lav grad af funktionsnedsættelse, end den er hos børn med cerebral parese (Palisano et al., 2009).
Ift. køn indikerer flere studier, at piger deltager mere i færdighedsbaserede og sociale aktiviteter herunder kunst, kunsthåndværk og musik sammenlignet med drenge, der ofte deltager mere i gruppeaktiviteter som sport og anden fysisk aktivitet (Kissow & Klasson, 2021; Andersen, 2020; Züll, 2019).
Studiet af Züll (2019) peger på en tendens til, at yngre drenge deltager mere i sportsaktiviteter end særligt de ældre piger (Züll et al., 2019).
Deltagelsesniveauet kan være påvirket af andre faktorer
Øvrige faktorer i familien og det omgivende miljø fx økonomi og sociodemografiske faktorer kan også have betydning for omfanget af barnets deltagelse i fritidsfællesskaber.
Du kan læse mere om faktorer, der skaber barrierer eller er fremmende for barnets deltagelse på linksene nedenfor.
Læs om faktorer
Kilder
Amilon, A. et al. (2017). Personer med handicap: Hverdagsliv og levevilkår 2016. Kbh: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Andersen, M. M. (2020). Bevægelsesdeltagelse blandt mennesker med svære funktionsnedsættelser. Høje Taastrup: Videnscenter om handicap.
Andreasen, D. & Kanstrup, A. M. (2019). Digitale fællesskaber for unge med kognitive handicap: Arbejdsrapport 1. DaCHI Technical Report Bind 16 Nr. 5. Aalborg: DaCHI: Dansk Center for Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet.
Bedell, G. et al. (2013). Community Participation, Supports, and Barriers of School-Age Children With and Without Disabilities. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, Vol. 94(2): 315-323.
Kissow, A. M. & Klasson, L. (2021). Deltakelse for barn og unge med funksjonsnedsettelser, med særskilt vekt på deltakelse i fysisk aktivitet: En systematisert kunnskapsoversikt: Forskningslitteratur fra 1995-2019. (Rapport nr. 1-2021). Valnesfjord: Nasjonal kompetansetjeneste for barn og unge med funksjonsnedsettelser/Aktiv Ung.
Mainsah, H. et al. (2019). En undersøkelse av det digitale hverdagslivet til ungdom med nedsatt funksjonsevne. Oslo: Forbruksforskningsinstituttet SIFO.
Michelsen, S. I. et al. (2009). Frequency of participation of 8-12-year-old children with cerebral palsy: A multi-centre cross-sectional European study. European Journal of Pediatric Neurology, Vol. 13(2): 165-177.
Michelsen, S.I. et al. (2014). European study of frequency of participation of adolescents with and without cerebral palsy. European Journal of Pediatric Neurology, Vol. 18(3): 282-294.
Palisano, R. J. et al. (2009). Social and Community Participation of Children and Youth With Cerebral Palsy Is Associated With Age and Gross Motor Function Classification. Physical Therapy, Vol. 89(12): 1304-1314.
Ratcliff, K. et al. (2018). Leisure participation patterns for school age youth with autism spectrum disorders: Findings from the 2016 National Survey of Children’s Health. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol 48(11): 3783-3793.
Ullenhag, A. et al. (2014). Differences in patterns of participation in leisure activities in Swedish children with and without disabilities. Disability and Rehabilitation, Vol. 36(6): 464-471.
Züll, A. et al. (2019). Physical activity of children and youth with disabilities and the effect on participation in meaningful leisure-time activities. Cogent Social Sciences, Vol. 5(1): 1-20.
Østerlund, K. et al. (2014). Idræt, fritid og helbred for mennesker med funktionsnedsættelse. (Movements 2014:9). Center for Handicap og Bevægelsesfremme, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.