Omfang

I Danmark er der ca. 4000 børn i alderen 0 til 17 år, som er diagnosticeret med cerebral parese.

Mette Lund Møller | Socialstyrelsen

Danske børn og unge med cerebral parese

Socialstyrelsen har i oktober 2018 foretaget en analyse af danske børn og unge med cerebral parese, hvor der er indhentet oplysninger om sværhedsgraden af cerebral parese og oplysninger om specialundervisning. I analysen fremgår det blandt andet, at der er ca. 4000 børn og unge med cerebral parese i alderen 0 til 17 år (Socialstyrelsen, 2019).

Læs hele forløbsbeskrivelsen om børn og unge med komplekse følger af cerebral parese på Socialstyrelsens hjemmeside 

Motoriske færdigheder

Børn og unges grovmotoriske funktionsnedsættelser kan klassificeres ud fra Gross Motor Function Classification System (GMFCS) (Palisano et al., 2007; Palisano et al., 1997). Klassifikationen er inddelt i fem GMFCS-niveauer, hvor

  • niveau 1 omhandler børn, der går uden begrænsninger
  • niveau 2 omhandler børn, der går med begrænsninger
  • niveau 3 omhandler børn, der går med håndholdt mobilitetshjælpemiddel
  • niveau 4 omhandler børn, der bruger mobilitetshjælpemiddel fx manuel kørestol, elkørestol
  • niveau 5 omhandler børn, der bliver transporteret i en manuel kørestol (Palisano et al., 2007; Palisano et al., 1997).

Socialstyrelsens analyse viser, at danske børn og unge registreret med GMFCS fordeler sig, så der er

  • 954 børn og unge registreret med GMFCS-niveau 1
  • 361 børn og unge registreret med GMFCS-niveau 2
  • 151 børn og unge registreret med GMFCS-niveau 3
  • 273 børn og unge registreret med GMFCS-niveau 4
  • 338 børn og unge registreret med GMFCS-niveau 5 (Socialstyrelsen, 2019).

Kommunikative færdigheder

Børn og unges kommunikative funktionsnedsættelser kan klassificeres ud fra Communication Function Classification System (CFCS) (Cerebral Palsy Alliance, 2018). Klassifikationen er inddelt i fem niveauer.

  • Niveau 1 omhandler børn, der selvstændigt og effektivt skifter mellem at være afsender og modtager af information med de fleste mennesker i de fleste miljøer.
  • Niveau 2 omhandler børn, der selvstændigt skifter mellem at være afsender og modtager af information med de fleste mennesker i de fleste miljøer, men samtalen kan være langsommere.
  • Niveau 3 omhandler børn, der kommunikerer effektivt med kendte kommunikationspartnere, men ikke med personer, de ikke kender, i de fleste miljøer.
  • Niveau 4 omhandler børn, der ikke altid kan kommunikere med kendte kommunikationspartnere.
  • Niveau 5 omhandler børn, der sjældent selv kan kommunikere effektivt med kendte personer (Cerebral Palsy Alliance, 2018).

Socialstyrelsens analyse viser, at danske børn og unge registreret med CFCS fordeler sig, så der er

  • 349 børn og unge registreret med CFCS-niveau 1
  • 100 børn og unge registreret med CFCS-niveau 2
  • 120 børn og unge registreret med CFCS-niveau 3
  • 154 børn og unge registreret med CFCS-niveau 4
  • 126 børn og unge registreret med CFCS-niveau 5 (Socialstyrelsen, 2019).

Socialstyrelsens analyse viser en sammenhæng mellem GMFCS- og CFCS-niveauerne, der indebærer, at grupperne med højt GMFCS-niveau har en større andel af børn og unge med højt CFSC-niveau (Socialstyrelsen, 2019). 

Specialundervisning

47 pct. af børn og unge med cerebral parese modtog i 2016 specialundervisning i grundskolen, mens 53 pct. indgik i et normalt undervisningsforløb (Socialstyrelsen, 2019).

Børn og unge med cerebral parese, som modtager specialundervisning, fordeler sig således:

  • Ca. 3 pct. modtager specialundervisning i almen klasse.
  • Ca. 46 pct. modtager specialundervisning i en specialklasse.
  • Ca. 52 pct. modtager specialundervisning på specialskole (Socialstyrelsen, 2019).

Når man sammenholder børn og unges grovmotoriske funktionsniveau, der er registreret ved GMFCS-niveau, og typer af specialundervisning, ser man, at jo lavere GMFCS-niveauet er, desto større er andelen af børn og unge, der ikke modtager specialundervisning. Omvendt er der flere børn og unge, der modtager specialundervisning på specialskole, desto højere GMFCS-niveau de har (Socialstyrelsen, 2019).

Samme tendens gør sig gældende, når man sammenholder børn og unges kommunikative funktionsnedsættelser registreret ved CFCS-niveau. Jo lavere CFCS-niveauet er, desto større er andelen af børn og unge, der ikke modtager specialundervisning. Samtidig er der flere børn og unge, der modtager specialundervisning på specialskole med højere CFCS-niveau (Socialstyrelsen, 2019).

Kilder

Cerebral Palsy Alliance (2018). Communication Function Classification System (CFCS). Cerebral Palsy Alliance. Tilgængelig fra https://research.cerebralpalsy.org.au/what-is-cerebral-palsy/severity-of-cerebral-palsy/communication-function-classification-system-cfcs [lokaliseret 03-04-2019].

Palisano, R. et al. (1997). Development and reliability of a system to classify gross motor function in children with cerebral palsy. Developmental Medicine & Child Neurology, Vol. 39(4): 214-223.

Palisano, Robert et al. (2007 ). GMFCS – E & R: Gross Motor Function Classification System: Expanded and Revised (pdf). Hamilton, Canada: Canchild Centre for Childhood Disability Research, Institute for Applied Health Sciences, McMaster University.

Socialstyrelsen (2019). Forløbsbeskrivelse: Børn og unge med komplekse følger af cerebral parese. Odense: Socialstyrelsen, Center for Data, Analyse og Metode.