signifikant
Susanne Ploug-Sørensen | Socialstyrelsen
Kognitiv adfærdsterapi (KAT, også kaldet CBT fra det engelske Cognitive Behavioural Therapy) er en samlebetegnelse for en række forskellige interventioner, der ofte deler centrale træk. Generelt er der i alle former for KAT fokuseres på forholdet mellem:
- kognition (hvad vi tænker)
- følelser (hvordan vi føler)
- adfærd (hvad vi gør) (Stallard, 2007).
I KAT forstås psykiske problemstillinger som noget, der afviger fra det normale i den kognitive bearbejdning, og som indebærer kognitive forvrængninger eller mangler. Det påvirker følelser og adfærd. Angst ses som et udtryk for sådanne forvrængninger eller mangler (Stallard, 2006; Stallard, 2007).
Formålet med KAT er at omstrukturere uhensigtsmæssige negative tanker og antagelser, så følelser og adfærd afspejler og passer til situationen. Derudover er formålet at øge evnen til at løse problemer, så varige forbedringer i barnets hverdag sikres (Leth & Esbjørn, 2012; Stallard, 2007).
Oprindeligt blev KAT udviklet til arbejdet med at reducere angst og depression. Metoden har dog vist sig at have mange flere anvendelsesmuligheder. KAT findes i forskellige udformninger og kan foregå både individuelt, gruppebaseret eller i familieregi (Stallard, 2007).
Læs mere om KAT på Vidensportalens tema om børn med angst
KAT og epilepsi
KAT på epilepsiområdet består i korte træk af fem elementer:
- Psykoedukation for børnene/de unge og deres forældre
- Somatiske mestringsfærdigheder
- Kognitiv omstrukturering
- Eksponering
- Opfølgning og indøvning (Institute of Medicine, 2012; Berg, 2011).
Angst og depression er hyppigt forekommende og ofte også underdiagnosticerede problematikker i forbindelse med børn og unge med epilepsi (Institute of Medicine, 2012; Berg, 2011).
Læs mere om målgruppen børn med epilepsi
Der findes forholdsvis omfattende dokumentation for positive effekter af KAT i forbindelse med epilepsi. Flere veldokumenterede metoder bygger på KAT. Nedenfor skitseres kort tre af disse CBT-baserede indsatser (Jones, 2014). Ud over de præsenterede indsatser findes der flere indsatser, som ligeledes hviler på KAT. Effektstudierne af dem er dog af ældre dato og præsenteres derfor ikke i denne artikel.
Tre indsatser baseret på kognitiv adfærdsterapi
Camp Cope-A-Lot (CCAL)
Målgruppe: Børn (8-13 år) med epilepsi og angst.
Metode: Et computerbaseret 12-ugersprogram med et modul om ugen. Modul 1-6 fokuserer på færdighedstræning som fx afslapningsøvelser, identificering af tanker og følelser, problemløsning og selvbelønning. Den computerbaserede træning varer ca. 30 minutter, hvorefter en terapeut gennemgår emnerne via konkrete eksempler og øvelser. Modul 7-12 fokuserer på at overføre teori til praksis. Børnene skal i samarbejde med terapeuten anvende de nye færdigheder på konkrete situationer, som vises i små videosekvenser. Programmet gennemføres i et undervisningslokale med en kognitiv adfærdsterapeut som gennemgående underviser (Blocher et al., 2013; Jones et al., 2014).
Effekt: Et enkelt studie har undersøgt CCAL’s effekt (Jones et al., 2014). Studiet viste, at børnene via indsatsen opnåede fald i social fobi, forbedret selvbillede og generel forbedret trivsel i fx klassen og andre sociale sammenhænge. Der er i søgningen ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet med CCAL, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden (Blocher et al., 2013; Jones et al., 2014).
Coping with Epilepsy: A Group Program for Teens
Målgruppe: Unge med epilepsi og normalt kognitivt funktionsniveau.
Metode: Gruppeindsats, som er inddelt i seks moduler. Indsatsen varer en enkelt dag a seks timer ved fysisk fremmøde eller seks gange én time via en webbaseret løsning. Modulerne dækker emner som
- fakta om epilepsi
- genkendelse af følelser og mestring af disse
- at lytte til sine tanker
- tankefælder
- indstillinger
- handlinger, som hjælper og konkrete øvelser. Undervisningen varetages af to socialrådgivere (Carbone et al., 2014).
Effekt: Et enkelt studie har påvist positive effekt hos deltagerne i forhold til generel trivsel (målt via SDQ-skema). Ligeledes har deltagerens forældre rapporteret om en øget generel trivsel hos den unge efter indsatsen. Der er i søgningen ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet med Coping with Epilepsy, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden (Carbone et al., 2014).
Forebyggelse af depression hos unge med epilepsi
Målgruppe: Unge mellem 13 og 19 år med epilepsi.
Metode: KAT udført som enkeltmandsterapi over otte ugentlige sessioner og herefter som fire månedlige sessioner med fokus på indøvelse og repetition af kognitive teknikker. Der findes ingen viden om implementeringen af netop denne indsats, udover at den beskrives som KAT (Martinovic et al., 2006).
Effekt: Via et kontrolgruppedesign er det påvist, at indsatsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen oplevede et signifikant fald i symptomer på depression og et tilsvarende løft i generel trivsel og livskvalitet. Der er i søgningen ikke fundet studier, der belyser udgifterne til arbejdet indsatsen, eller som dokumenterer cost-benefit af metoden (Martinovic et al., 2006).
Kilder
Berg, A. T. (2011). Epilepsy, cognition, and behavior: The clinical picture. Epilepsia, 52 (Suppl. 1): 7-12.
Blocher, J. B. et al. (2013). Computer-assisted cognitive behavioral therapy for children with epilepsy and anxiety: A pilot study. Epilepsy & Behavior, Vol. 27 (1): 70-76.
Carbone, L. et al. (2014). Improving the mental health of adolescents with epilepsy through a group cognitive behavioral therapy program. Epilepsy & Behavior, Vol. 39: 130-134.
Jones, J. E. et al. (2014). Social anxiety and self-concept in children with epilepsy: A pilot intervention study. Seizure, Vol. 23(9): 780-785.
Jones, J. E. (2014). Treating anxiety disorders in children and adolescents with epilepsy. Epilepsy & Behavior, Vol. 39: 137-142.
Institute of Medicine (2012). Epilepsy across the Spectrum: Promoting Health and Understanding. Institute of Medicine of the National Academies. Washington, D.C.: National Academies Press.
Leth, I. & Esbjørn, B. H. (2012). Angst hos børn: Kognitiv terapi i teori og praksis: En håndbog for professionelle. Kbh.: Dansk Psykologisk forlag.
Martinovic, Z. et al. (2006). Preventing depression in adolescents with epilepsy. Epilepsy & Behavior, Vol. 9 (4): 619-624.
Stallard, P. (2006). Gode tanker -gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi: Arbejdsbog for børn og unge. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Stallard, P. (2007). Vejledning til Gode tanker - gode følelser: Kognitiv adfærdsterapi med børn og unge. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.