Lars Gemmer & Stine Arent Larsen | Socialstyrelsen
I dette tema anvendes betegnelsen udfordrende adfærd. På dansk anvendes ofte også betegnelsen problemskabende adfærd. På engelsk anvendes både betegnelserne problem behaviour og challenging behaviour, dog anvender man i den nyere engelsksprogede forskning og litteratur på området hovedsageligt challenging behaviour (Socialstyrelsen, 2015b), svarende til det danske udfordrende adfærd. De to betegnelser anvendes ofte synonymt. Betegnelsen udfordrende adfærd har dog en betydning, der påpeger, at adfærden ses mere som en udfordring end som et problem (Socialstyrelsen, 2015b).
Udfordrende adfærd er ikke en diagnose
Udfordrende adfærd er ikke en tilstand eller en diagnose. Alle mennesker kan reagere på en måde, som andre finder udfordrende i visse situationer (Socialstyrelsen, 2015a). En udfordrende adfærd kan desuden blive opfattet som udfordrende i nogle sammenhænge og kulturer, men ikke i andre (NICE – National Institute for Health and Care Excellence, 2015).
Definition af udfordrende adfærd
Der er ingen konsensusbaseret definition på udfordrende adfærd (Bowring et al., 2017). Men i den internationale forskning anvendes ofte den britiske og australske professor Eric Emersons definition på udfordrende adfærd. Denne definition lægger vægt på, at adfærden kan karakteriseres som en kulturel anormal adfærd af en sådan intensitet, frekvens og varighed, at personens egen eller andre personers fysiske sikkerhed sandsynligvis vil blive sat i alvorlig fare. Det kan også være en adfærd, der sandsynligvis alvorligt vil begrænse eller forsinke adgangen til og brug af almindelige fælles faciliteter (Richardson, 2013; Ali et al., 2015; Crotty et al., 2014; Griffith & Hutchinson, 2013; Davies et al., 2015; Myrbakk & von Tetzchner, 2008).
Psykolog Bo Hejlskov Elvén definerer problemskabende adfærd ganske kort som adfærd, der skaber problemer for personer i omgivelserne. Her bliver det centralt som fagprofessionel at kunne håndtere problemskabende adfærd ved at understøtte borgerens egen mestring (Elvén, 2010).
Forskellige former for udfordrende adfærd
Der findes forskellige former for udfordrende adfærd. Typisk er det:
- udadreagerende adfærd over for andre mennesker og genstande
- selvskadende adfærd
- stereotyp adfærd
- socialt uegnet adfærd (Socialstyrelsen, 2015a; Socialstyrelsen, 2015b).
Samspil med omgivelserne er centralt
Både Emerson og Elvén lægger i deres definitioner af udfordrende adfærd vægt på samspillet med omgivelserne. Foreningen Sveriges Habiliteringschefer argumenterer også for, at det er den komplekse interaktion mellem individ og den sammenhæng, som individet lever i, som afgør, om en adfærd anses for afvigende eller ikke (Andersson, 2014). Den svenske Socialstyrelse beskriver også denne sammenhæng med omgivelserne og påpeger, at den udfordrende adfærd kan opstå som en konsekvens af omgivelsernes manglende evne til tilpasning til og forståelse for personens adaptive og sociale vanskeligheder. Andre årsager til udfordrende adfærd kan være fysiske og psykiske vanskeligheder (Socialstyrelsen, 2015b).
I tråd med dette skriver den svenske Socialstyrelse, at den udfordrende adfærd kan ses som signaler på, at personen ikke får sine behov tilgodeset (Socialstyrelsen, 2015a). Hvis kognitive vanskeligheder gør situationen ubegribelig eller overvældende for personen, kan denne reagere med udfordrende adfærd. Ligeledes kan det at opleve, at man ikke bliver hørt eller forstået, også føre til udfordrende adfærd. Udfordrende adfærd kan således ses som et tegn på, at situationens krav og individets formåen ikke passer sammen (Socialstyrelsen, 2015a).
Andre årsager til udfordrende adfærd
De fleste eksperter er enige om, at der ikke bare er én årsag til en given aggressivitet, men oftest flere. Dvs. at aggression er multidetermineret (Benson & Brooks, 2008; de Winter et al., 2011). En undersøgelse af, hvad der er af evidens for miljømæssige årsager til udfordrende adfærd blandt personer med udviklingshæmning, peger på, at de mest almindelige årsager er:
- Opmærksomhed.
- Ønsket om at få genstande inkl. mad.
- Negativ forstærkning i form af flugt fra opgaver eller miljøer.
- Sensorisk stimulation (Matson, 2011).
Ofte bliver flere funktioner identificeret som årsager til den samme adfærd (Matson, 2011). Fysiske faktorer spiller også en vigtig rolle. Et review af 11 studier ift. børn og unge med udviklingshæmning viser, at der er en signifikant forbindelse mellem udfordrende adfærd og inkontinens, smerte relateret til cerebral parese og kroniske søvnproblemer samt mellem selvskadende adfærd og synshandicap (de Winter et al., 2011).
Britiske forskere har udarbejdet et review af kvalitative studier vedrørende personer med udviklingshæmnings oplevelse af støtten. Reviewet peger på, at stressende faktorer ved at bo i et botilbud bliver betragtet som årsag til fortsat udfordrende adfærd, og at restriktive interventioner kan være del af disse stressende faktorer, der bidrager til en tilbagevenden til udfordrende adfærd (Griffith et al., 2013). Desuden kan de fysiske rammer have betydning for udfordrende adfærd.
Læs også artiklen om risiko- og beskyttelsesfaktorer på Vidensportalen
Kilder
Ali, Afia et al. (2015). Behavioural and cognitive-behavioural interventions for outwardly-directed aggressive behaviour in people with intellectual disabilities. Cochrane Database of Systematic Reviews, 07 April 2015.
Andersson, Annelie et al. (2014). Behandlingsinsatser för personer med intellektuell funktionsnedsättning och problemskapande beteende (pdf). Föreningen Sveriges Habiliteringschefer, Rikstäckande nätverk för habiliteringen i Sverige.
Benson, Betsey A. & Brooks, Whitney T. (2008). Aggressive challenging behaviour an intellectual disability. Current Opinion in Psychiatry, Vol. 21(5): 454-458.
Bowring, Darren L. et al. (2017). Challenging behaviours in adults with an intellectual disability: A total population study and exploration of risk indices. British Journal of Clinical Psychology, Vol. 56(1): 16-32.
Crotty, Gerard et al. (2014). Aggressive behaviour and its prevalence within five typologies. Journal of Intellectual Disabilities, Vol. 18(1): 76-89.
Davies, Bronwen et al. (2015). The relationship between emotional recognition ability and challenging behaviour in adults with an intellectual disability: A systematic review. Journal of Intellectual Disabilities, Vol. 19(4): 393-406.
Elvén, Bo Hejlskov (2010). Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Virum: Dansk Psykologisk Forlag.
“I’m not a patient, I’m a person”: The Experiences of Individuals With Intellectual Disabilities and Challenging Behavior: A Thematic Synthesis of Qualitative Studies.
Matson, Johnny L. (2011). What is the evidence for environmental causes of challenging behaviors in persons with intellectual disabilities and autism spectrum disorders. Research in Developmental Disabilities, Vol. 32(2): 693-698.
Myrbakk, Even & von Tetzchner, Stephen (2008). The Prevalence of Behavior Problems Among People with Intellectual Disability Living in Community Settings. Journal of Mental Health Research in Intellectual Disabilities, Vol. 1(3): 205-222.
NICE – National Institute for Health and Care Excellence (2015). Challenging behaviour and learning disabilities: prevention and interventions for people with learning disabilities whose behaviour challenges. NICE – National Institute for Health and Care Excellence, NICE guideline.
Richardson, Thomas (2013). Aggressive behaviour in adults with learning disabilities. Clinical Psychology and People With Learning Disabilities, Vol. 11(1-2): 65-73.
Socialstyrelsen (2015a). Att förebygga och minska utmanande beteende I LSS-verksamhet: Ett kunskapsstöd med rekommendationer för chefer, verksomhetsansvariga och personal. Stockholm: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2015b). Insatser vid utmanande beteende hos personer med intellektuell funktionsnedsättning. Stockholm: Socialstyrelsen.
de Winter, C. F. et al. (2011). Physical conditions and challenging behaviour in people with intellectual disability: A systematic review. Journal of Intellectual Disability Research, Vol. 55(7): 675-698.