Dorte From | Socialstyrelsen
Der er en række faktorer, som kan virke beskyttende eller udgøre en særlig risiko i forhold til, hvordan funktionsnedsættelsen kommer til udtryk, og hvilken betydning den får for den enkelte person med udviklingshæmning.
Faktorerne kan anskues ud fra tre niveauer; et individuelt, et socialt og et strukturelt niveau. I skemaet herunder vises eksempler på risiko- og beskyttelsesfaktorer, der knytter sig til de tre niveauer (Eplov et al.., 2008).
Risikofaktorer
Individuelt niveau
- Lavt selvværd
- Dårlige evner til at håndtere stress og udfordringer
- Dårlige familiære relationer
- Fysisk og psykisk handicap
- Risikoadfærd
- Dårlig fysisk sundhed
Socialt niveau
- Misbrug og vold
- Adskillelse og tab
- Social eksklusion
Strukturelt niveau
- Voldelige og kriminelle omgivelser
- Fattigdom
- Hjemløshed
- Manglende skolegang
- Social og kulturel diskrimination
- Manglende støttefunktioner
Beskyttende faktorer
Individuelt niveau
- Positiv selvopfattelse
- Gode evner til at håndtere stress og udfordringer
- God fysisk sundhed
- Følelse af et socialt tilhørsforhold
- Gode kommunikationsevner
Socialt niveau
- Omsorgsfulde pårørende/ gode familiebånd
- Tilhørsforhold til omgivelser
- Støttende sociale relationer
- Deltagelse i fællesskaber
- Positive erfaringer med uddannelse
Strukturelt niveau
- Sikre og trygge rammer
- Godt miljø og gode boligforhold
- Økonomisk sikkerhed
- Beskæftigelse
- Adgang til uddannelse
- Adgang til sociale støttefunktioner (Eplov et al., 2008).
I FN's handicapkonvention skelnes der mellem funktionsnedsættelsen som den konstaterbare nedsatte fysiske, psykiske eller intellektuelle funktion hos personen og handicappet som et begreb, der beskriver relationen mellem et menneske med funktionsnedsættelse og dets omgivelser (De Forenede Nationer, 2008).
Risiko- og beskyttelsesfaktorer i forbindelse med udviklingshæmning kan knytte sig til specifikke og individuelle forhold (”Individuelt niveau” i oversigten). Faktorerne kan også knytte sig til forhold i omgivelserne; det vil sige til relationer eller strukturelle forhold, der kan udspilles på en sådan måde, at personen med udviklingshæmning enten understøttes, eller begrænses i sine udfoldelsesmuligheder (”Socialt niveau” og ”Strukturelt niveau” i oversigten) (Ineland, 2013 ).
Risiko- og beskyttelsesfaktorerne udgøres af karakteristika, begivenheder eller processer, som kan være biologisk, psykologisk eller socialt betingede. Selvom de i oversigten er oplistet i de tre niveauer, kan flere faktorer forekomme på samme tid eller hver for sig på forskellige tidspunkter i livet. Det er sammensætningen af faktorerne og de livsbetingelser, der i øvrigt gør sig gældende, der er afgørende for, hvilke faktorer der har størst betydning for den enkelte persons udvikling (Bengtsson et al., 2003; Eplov et al., 2008; Carr, 1999).
De livsomstændigheder, som personer med udviklingshæmning lever under, er altså ikke alene forårsaget af udviklingshæmningen. De er i et stort omfang også præget af forskellige sociale relationer og samfundsmæssige strukturer.
De beskyttende faktorer på det individuelle niveau kan udvikles eller fastholdes, afhængigt af i hvilken grad den enkelte bliver støttet i sin udvikling og kompenseret for sit handicap (Ineland, 2013).
Kilder
Bengtsson, Steen et al. (2003). Handicap, kvalitetsudvikling og brugerinddragelse. AKF Forlaget
Carr, Allan (1999). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – a Contextual Approach (kan lånes gennem bibliotek.dk). Routledge
Eplov, Lene et al. (2008 for Sundhedsstyrelsen). Fremme af mental sundhed – baggrund, begreb og determinanter. Sundhedsstyrelsen
Ineland, Jens (2013). Mäta hälsa, levnadsvanor och livsvillkor hos personer med utvecklingsstörning: Teoretiska och metodologiska perspektiv och överväganden. Pedagogiske Institutionen, Umeå Universitet
De Forenede Nationer (2008). FN's konvention om rettigheder for personer med handicap. Kbh.: Det Centrale Handicapråd.