Mette Lund Møller | Socialstyrelsen
To-tre børn ud af 1000 levendefødte fødes med cerebral parese årligt i Danmark (Michelsen et al., 2010).
Børn og unge med cerebral parese er kendetegnet ved at have et meget varieret kognitivt, perceptuelt, motorisk, kommunikativt og socialt funktionsniveau. Selvom de motoriske funktionsnedsættelser definerer cerebral parese, er cerebral parese ofte ledsaget af fx
- opmærksomhedsforstyrrelser
- visuo-spatiale forstyrrelser
- eksekutive forstyrrelser
- kommunikative funktionsnedsættelser
- indlæringsvanskeligheder
- adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser (Novak et al. 2012; Bax et al., 2015).
Læs mere om funktionsnedsættelser hos børn og unge med cerebral parese på Vidensportalen
Læs mere om børn og unge med komplekse følger af cerebral parese i forløbsbeskrivelsen på Socialstyrelsens hjemmeside
Typer af cerebral parese
Cerebral parese er inddelt i tre typer ud fra de motoriske funktionsnedsættelser:
- spastisk
- ataktisk
- dyskinetisk cerebral parese (Michelsen et al., 2010; Graham et al., 2016).
De motoriske funktionsnedsættelser kan også beskrives ud fra, hvordan arme og ben er påvirket:
- en enkelt arm eller et enkelt ben (monoplegi)
- den ene side af kroppen (hemiplegi)
- begge ben (diplegi)
- begge arme og begge ben (tetraplegi) (Michelsen et al., 2010).
Spastisk cerebral parese
Spastisk cerebral parese, som 70-80 pct. af børnene diagnosticeres med, kan medføre spasticitet, som ses ved øget spænding i musklerne og ved, at hurtige bevægelser pludselig bremses (Willerslev-Olsen et al., 2018; Willerslev-Olsen et al., 2013; Yamaguchi et al., 2018; Michelsen et al., 2010).
Ataktisk cerebral parese
Ataktisk cerebral parese er karakteriseret ved koordinationsproblemer og balancebesvær. Barnet og den unge har usikre og upræcise bevægelser og vil ofte være præget af slaphed i musklerne (Michelsen et al., 2010).
Dyskinetisk cerebral parese
Dyskinetisk cerebral parese er karakteriseret ved ufrivillige og til tider overdrevne bevægelsesmønstre og øget muskeltonus/-spænding. Barnet og den unge har enten ufrivillige langsomme og vridende bevægelser eller skiftende spænding i kroppen med pludselige langvarige spændinger (Michelsen et al., 2010).
Kilder
Bax, M. et al. (2015). Proposed definition and classification of cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 47(8): 571-576.
Graham, H. et al. (2016). Cerebral palsy. Nature Reviews. Disease Primers, Vol. 2 (Article number 15082): 1-24.
Michelsen, S. I. et al. (2010). Børn med cerebral parese i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København.
Novak, I. et al. (2012). Clinical prognostic messages from a systematic review on cerebral palsy. Pediatrics, Vol. 130(5): 1285-1312.
Willerslev-Olsen, M. (2018). Impaired muscle growth precedes development of increased stiffness of the triceps surae musculotendinous unit in children with cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 60(7): 672-679.
Willerslev-Olsen, M. et al. (2013). Passive muscle properties are altered in children with cerebral palsy before the age of 3 years and are difficult to distinguish clinically from spasticity. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 55(7): 617-623.
Yamaguchi, T. et al. (2018). Spasticity in adults with cerebral palsy and multiple sclerosis measured by objective clinically applicable technique. Clinical Neurophysiology, Vol. 129(9): 2010-2021.