Ny vidensplatform

Social- og Boligstyrelsen har lanceret en ny vidensplatform, social.dk. Social.dk skal give indblik i udviklingen på socialområdet ved at præsentere data og aktuel socialfaglig viden på en let tilgængelig måde.

Med lanceringen af den nye vidensplatform - social.dk – lukkes der ned for Vidensportalen. Nedlukningen er fastsat til d. 3. januar 2024. Indhold på Vidensportalen vil frem til nedlukningen ikke blive opdateret.

Det kan du finde på social.dk

På social.dk får du adgang til en nyudviklet data- og rapportbank med centrale tal for socialpolitiske områder. Det kan fx være om specifikke målgrupper som unge i psykisk mistrivsel eller kvinder, der udsættes for vold i nære relationer. Der kan trækkes tal for den enkelte kommune, flere kommuner eller for hele landet. Tallene bliver vist i tabeller, figurer eller grafer.

Du kan også få viden om forskellige målgrupper og andre fokusområder. Hvert område beskrives med en kort introduktion og udvalgte nøgletal, og i tilknytning til dette præsenteres en række relevante sociale indsatser.

Gå til social.dk her

Vold i nære relationer

Vold i nære relationer er et samfundsmæssigt problem, som har sundhedsmæssige, økonomiske og sociale omkostninger. Vold i nære relationer forekommer på tværs af køn, kulturer og socioøkonomiske samfundslag og kan komme til udtryk som enten fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold.

Det er vanskeligt at opgøre det nøjagtige omfang af vold i nære relationer, da mange voldsudsatte hverken melder volden til politiet eller kommer i kontakt med hjælpesystemet, i forbindelse med at de udsættes for vold.

Vidensportalens tema om vold i nære relationer fokuserer primært på partnervold. Temaet indeholder en beskrivelse af Mødrehjælpens indsats Ud af Voldens Skygge (UVS), som er et rådgivnings- og behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn. Endvidere får du viden om Dialog mod Volds (DMV) indsats, som tilbyder psykologbehandling til voldsudsatte familier ud fra evidensbaserede metoder. Du kan også læse om metoden Critical Time Intervention (CTI) for kvinder, der fraflytter et krisecenter. CTI er en evidensbaseret case-management-metode, der kan anvendes til at yde koordinerende rådgivning i henhold til servicelovens § 109, stk. 7.

I temaets baggrundsartikler kan du bl.a. finde viden om målgruppen.

Indsatser

Ud af Voldens Skygge (UVS)

Ud af Voldens Skygge er et rådgivnings- og behandlingstilbud til voldsudsatte og deres børn, som enten er eller har været i et voldeligt forhold.

CTI til kvinder på krisecenter

Critical Time Intervention er en metode, der kan anvendes til at yde koordinerende rådgivning i henhold til servicelovens § 109, stk. 7.

Dialog mod Vold

Dialog mod Vold tilbyder psykologbehandling til hele den voldsudsatte familie. Det er et landsdækkende tilbud med afdelinger i Aarhus, Odense og København.

Baggrundsviden

Definition

Vold i nære relationer er et samfundsmæssigt problem og en overtrædelse af menneskerettighederne. Volden kan være fysisk eller psykisk, og den kan være en enkeltstående hændelse eller del af en systematisk kontrol- og undertrykkelsesdynamik.

Målgruppe

Partnervold forekommer på tværs af samfundslag og køn. Alligevel er der nogle særlige karakteristika for dem, som udsættes for partnervold, blandt andet i forhold til beskæftigelse og sundhed.

Omfang

Tal fra en ny undersøgelse viser, at dobbelt så mange inden for det seneste år har været udsat for psykisk partnervold i forhold til fysisk partnervold. Dette gælder i højere grad for kvinder end mænd.

Få den samlede litteraturliste for temaet Vold i nære relationer.

Få den samlede litteraturliste for temaet Vold i nære relationer.