Max Peder Jensen | Socialstyrelsen
Når man ønsker at reducere udfordrende adfærd, er det centralt at sikre, at borgeren med udviklingshæmning har mulighed for at kommunikere på en måde, der kan erstatte den udfordrende adfærd, herunder at de tilbydes relevante kommunikationshjælpemidler. En forudsætning er, at de fagprofessionelle har viden om relevante kommunikationsmetoder og hjælpemidler, og at de kan anvende dem sammen med borgeren. Desuden viser nogle studier, at korrekt anvendelse af teknologier giver ro og overblik til borgeren.
Alternativ og supplerende kommunikation
En stor del af forskningslitteraturen, der handler om brugen af teknologi til at reducere udfordrende adfærd hos borgere med udviklingshæmning, drejer sig om alternativ og supplerende kommunikation (ASK). ASK er en fællesbetegnelse for mange forskellige måder at kommunikere på, fx kropsbaseret, partnerbaseret og hjælpemiddelbaseret kommunikation. Hjælpemidlerne kan være ikkeelektroniske, som fx kommunikationstavler og fotos, eller elektroniske med eller uden tale (Socialstyrelsen, 2015).
Når ASK anvendes til at reducere udfordrende adfærd, består den primære mekanisme som regel i at identificere, hvilken kommunikerende funktion den udfordrende adfærd har, og dernæst erstatte den med en mere hensigtsmæssig kommunikationsform. Denne tilgang kaldes Functional Communication Training (FCT) (Walker et al., 2018).
Læs om Functional Communication Training (FCT) i artiklen Positiv Adfærdsstøtte på Vidensportalen
Effekt ved ASK og FCT
Tre metaanalyser har samlet studier af enkeltcases, hvor der har været anvendt ASK og FCT, herunder brug af hjælpemidler (Heath, 2015; Walker & Snell, 2013; Walker et al., 2018). Her har man opgjort den samlede effekt med hensyn til reduktion af udfordrende adfærd og fundet moderat til stor effekt.
Vedrørende måden at kommunikere på fandt de tre metaanalyser forskellige resultater. En analyse viste, at der var stærk effekt ved brug af verbal kommunikation og ved brug af hjælpemidler, men tvivlsom effekt af kommunikation uden brug af hjælpemidler (Heath, 2015). To analyser viste, at det ingen betydning havde for effekten, om der blev brugt hjælpemidler eller ej (Walker & Snell, 2013; Walker et al., 2018).
Derudover er der gennemført et litteraturreview af enkeltcasestudier vedrørende effekter af ASK, hvoraf to af studierne indeholdt brugen af kommunikationshjælpemidler Det ene studie peger på, at ASK med og uden brug af hjælpemidler kan reducere udfordrende adfærd, hvor det andet studie viser, at udfordrende adfærd i højere grad kan reduceres, når der anvendes ASK med hjælpemidler (Gevarter, 2013).
Valg af teknologi
Der er gennemført en række enkeltcasestudier, der undersøger, hvilke typer af teknologier der fungerer bedst med hensyn til at reducere udfordrende adfærd. Det samlede billede viser, at tablets med apps eller særlige programmer har god effekt. Desuden er der formentlig bedre effekt af at bruge talegenererende teknologi end billedbaseret teknologi:
- Et studie har sammenlignet brug af iPod, hvor programmet Go Talk var installeret, med det talegenerende hjælpemiddel Dynavox. Studiet fandt, at iPod’en bedst kunne reducere udfordrende adfærd (Mancil et al., 2016).
- Ligeledes fandt et studie, at brugen af iPad med installeret undervisningsmateriale var mere effektiv end brugen af blyant og papir-undervisningsmateriale (Neely et al., 2013).
- De øvrige studier beskrev gode erfaringer med at reducere udfordrende adfærd ved at anvende iPads som talegenererende hjælpemiddel (Sigafoos et al., 2013) eller med fotos på iPad’en (Kim et al., 2014) samt ved at bruge en Samsung-tablet, QR-koder og Prezi til at understøtte den pædagogiske metode Social StoriesTM (Lee et al., 2015).
- Endelig har et studie vist, at brug af iPad’en i undervisningen reducerede undervisningsvægring og øgede den tid, der blev anvendt på skoleopgaver (Flower, 2014).
Snoezel-interventioner
Begrebet snoezel stammer fra Holland og er sammensat af ordene snuse og døse (Johnsen, u.å.). Begrebet anvendes især ifm. særligt sansestimulerende rum, som kan virke beroligende og behagelige at være i, men som også anvendes til pædagogiske formål (Lytzau, 2016). Snoezel-intervention er vidt udbredt, og fx anvender flere bosteder snoezel-rum i deres pædagogiske praksis. Det er dog usikkert, om snoezel-interventioner har en effekt i forhold til udfordrende og stereotyp adfærd.
Wai-Chi Chan et al. (2010) har foretaget et systematisk review af effekter af sansestimulerende terapi (snoezel-intervention) for borgere med udviklingshæmning. Otte af studierne handlede om effekter med hensyn til udfordrende adfærd.
- To af studierne viste positive korttidseffekter.
- Et viste, at der var bedre effekt af snoezel-intervention end træning af daglige færdigheder og arbejdstræning.
- Et viste, at jo flere behandlinger desto bedre effekt.
- To studier kunne ikke drage nogen konklusioner.
- To studier viste ingen effekt (Chan et al., 2010).
- Fire af studierne undersøgte effekten på stereotyp adfærd og fandt ingen effekt.
Mulige sansestimulerende hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger
Teknologier, der giver overblik over hverdagen og gør den forudsigelig, kan nedbringe borgerens frustration over ikke at vide, hvad der skal foregå, og dermed nedbringe udfordrende adfærd. Det kan fx være en tablet eller et smartwatch med programmer, der viser en oversigt over dagens aktiviteter, og eventuelt giver en påmindelse, når noget skal ske. Norske erfaringer fra andre brugergrupper viser, at brugen af disse nyere teknologier kræver, at der er en informationsteknologi-kyndig person til rådighed (Dale & Grut, 2015).
Det at den samme aktivitet foregår på samme måde hver gang, kan medvirke til at give borgeren tryghed og ro. Dette kan imidlertid være vanskeligt, når der er involveret flere forskellige personaler. For at støtte personalet kan der indlæses QR-koder på de steder, hvor den enkelte aktivitet udføres, så personalet via mobiltelefon kan læse, hvordan den skal foregå.
Brugen af fiber- og kugledyner og kugleveste kan give borgere, der har sensorisk sensitivitet, ro og derved forebygge udfordrende adfærd. Brugen af disse teknologier kræver en forudgående udredning, fx ved hjælp af redskabet Sensory Profile (Dunn, 1999), der kan afdække borgerens sansebearbejdningsmønstre og dermed anvendes til at vurdere, om fiber- og kugledyner og veste er en relevant indsats.
Yderligere materiale til inspiration findes i Hjælpemiddeldatabasens guide om sansestimulerende hjælpemidler. Guiden kan læses på Hjælpemiddelbasens hjemmeside (Hjælpemiddelbasen, 2021).
Kilder
Chan, Wai-Chi et al. (2010). The effects of multisensory therapy on behaviour of adult clients with developmental disabilities: A systematic review. International Journal of Nursing Studies, Vol. 47(1): 108-122.
Dale, Øystein & Grut, Lisbet (2015). Bruk av velferdsteknologi for å støtte barn og unge med AD/HD og/eller autisme med hverdagsaktiviteter. Oslo: SINTEF Teknologi og samfunn.
Dunn W. (1999). The Sensory Profile User’s Manual. San Antonio: The Psychological Corporation.
Flower, A. (2014). The effect of iPad use during independent practice for students with challenging behavior. Journal of Behavioral Education, Vol. 23(4): 435-448.
Gevarter, Cindy et al. (2013). Comparing communication systems for individuals with developmental disabilities: A review of single-case research studies. Research in Developmental Disabilities, Vol. 34(12): 4415-4432.
Heath, Amy K. et al. (2015). A Meta-analytic Review of Functional Communication Training Across Mode of Communication, Age, and Disability. Review Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 2(2): 155-166.
Hjælpemiddelbasen (2021, 2. november). Sansestimulerende hjælpemidler. Tilgængelig fra https://hmi-basen.dk/news.asp?newsid=3826&x_newstype=33 [Lokaliseret 10-11-2021]
Johnsen, Dorthe Møller (u.å.). Hvad er Snoezelen? VISS, Skanderborg Kommune. Lokaliseret: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Artikler1/Metoder/Hvad-er-snoezelen-1.aspx [lokaliseret 13-12-2018, men er ikke længere tilgængelig]
Kim, Mi-Seon et al. (2014). Using tablet assisted Social Stories™ to improve classroom behavior for adolescents with intellectual disabilities. Research in Developmental Disabilities, Vol. 35(9): 2241-2251.
Lee, A. et al. (2015). Comparison of therapist implemented and iPad-assisted interventions for children with autism. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 18(2): 97-103.
Lytzau, Søren (u.å.). Har Snoezelen effekt? VISS, Skanderborg Kommune. Tilgængelig fra: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Artikler1/Sansestimulation/Har-Snoezelen-effekt.aspx [Lokaliseret 09-10-2018]
Mancil, G. Richmond et al. (2016). Effects of iPod Touch (TM) Technology as Communication Devices on Peer Social Interactions across Environments. Education and Training in Autism and Developmental Disabilities, Vol. 51(3): 252-264.
Neely, Leslie et al. (2013). The effect of instructional use of an iPad® on challenging behaviour and academic engagement for two students with autism. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 7(4): 509-516.
Sigafoos, Jeff et al. (2013). Teaching two boys with autism spectrum disorders to request the continuation of toy play using an iPad (R)-based speech-generating device. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 7(8): 923-930.
Socialstyrelsen (2015, 6. august). Alternativ og supplerende kommunikation. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/handicap/multiple-funktionsnedsaettelser/metoder/alternativ-og-supplerende-kommunikation [Lokaliseret 13-12-2018]
Walker, Virginia L. & Snell, Martha E. (2013). Effects of Augmentative and Alternative Communication on Challenging Behaviour: A Meta-Analysis. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 29(2): 117-131.
Walker, Virginia L. et al. (2018). A systematic review of Functional Communication Training (FCT) interventions involving augmentative and alternative Communication in school settings. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 34(2): 118-129.