Anders Søberg | Socialstyrelsen
De kommunale jobcentre har ansvaret for at varetage beskæftigelsesindsatsen i praksis, herunder beskæftigelsesindsatsen for ledige med handicap. Jobcentrenes primære opgave er at få ledige i job og uddannelse, få unge i uddannelse og hjælpe virksomhederne med at rekruttere den nødvendig arbejdskraft (STAR, 2020).
Jobcentrene tilbyder en række indsatser til ledige, der skal hjælpe dem med at komme i uddannelse eller beskæftigelse, herunder:
- Virksomhedspraktik.
- Job med løntilskud.
- Mentorstøtte.
- Vejledning og opkvalificering (STAR, 2021).
Herudover findes en række handicapkompenserende ordninger, som skal understøtte, at ledige med handicap opnår og fastholder beskæftigelse. Endelig kan andre ordninger såsom fleksjob, revalidering og § 56-aftale være relevante for personer med handicap (STAR, 2021).
Sammenhæng mellem social- og beskæftigelsesindsatsen
Mange ledige med handicap modtager både en beskæftigelsesrettet og en social indsats. Indsatserne kan være igangsat uafhængigt af hinanden eller som del af en samlet indsats, fx et ressourceforløb. I begge tilfælde er det vigtigt, at jobcentret og socialområdet arbejder sammen og koordinerer borgerens indsatser, så borgeren oplever at få et sammenhængende forløb, hvor aktiviteter og målsætninger er meningsfulde og peger i samme retning.
I praksis er samarbejdet på tværs af fagligheder og sektorer ofte udfordrende. I en dansk undersøgelse svarede 48 pct. af borgerne således, at de i meget ringe grad oplever, at der er et samarbejde mellem jobcenteret og social- og handicapforvaltningen om at hjælpe dem i arbejde (Bredgaard et al., 2020).
Udfordringer med manglende samarbejdet og koordinering kan skyldes en uklar opgavefordeling og manglende viden om de forskellige aktørers og fagområders indsatser og kompetencer (Iversen et al., 2018).
Hertil kommer forskellige kulturer, målsætninger, planer og faglige forståelser af borgerens behov.
Handicapkompenserende ordninger
De handicapkompenserende ordninger skal understøtte, at borgere med handicap opnår og fastholdes i beskæftigelse. Fælles for de handicapkompenserende ordninger er, at de kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde ift. job, uddannelse eller deltagelse i et beskæftigelsestilbud (STAR, 2021).
Hjælpemidler
En person med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, som kan kompensere for det handicap, han eller hun har i forbindelse med sin arbejdsfunktion. De kompenserende hjælpemidler kan både være undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Målet med ordningen er at gøre det muligt for en person med handicap kan deltage i beskæftigelsestilbud eller udføre sit arbejde på lige fod med andre medarbejdere (STAR, 2021)
Personlig assistance
Personlig assistance ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som pga. en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for personlig bistand for at kunne varetage deres job. De faglige og indholdsmæssige jobfunktioner skal personen med handicap selv kunne udføre. Bistanden kan eksempelvis bestå i at tage specifikke løft, korrekturlæsning, tegnsprogstolkning og særlig personlig støtte til struktur, overblik og kvalitetssikring af opgaver (STAR, 2021).
Fortrinsadgang
Fortrinsadgang for personer med handicap giver mulighed for at komme til jobsamtale på offentligt opslåede stillinger. En offentlig arbejdsgiver er forpligtet til at indkalde en ansøger med handicap til jobsamtale, hvis ansøgeren opfylder de formelle uddannelseskrav til jobbet og ønsker at anvende fortrinsadgang. Formålet med ordningen er at styrke mulighederne for beskæftigelse for personer med handicap, da personer med handicap kan have vanskeligt ved at opnå ansættelse på det almindelige arbejdsmarked (STAR, 2021).
Løntilskud til nyuddannede med handicap (isbryderordningen)
Isbryderordningen er en særlig form for ansættelse med løntilskud til nyuddannede med funktionsnedsættelse. Isbryderordningen kan vare op til ét år. Personen i isbryderordningen arbejder i virksomheden til overenskomstmæssig løn, mens arbejdsgiveren får tilskud til den nye medarbejders løn. Isbryderordningen har til formål at give nyuddannede med funktionsnedsættelse mulighed for at få erhvervserfaring inden for det område, som uddannelsen har kvalificeret til (STAR, 2021).
Kilder
Bredgaard, T. et al. (red.) (2020). Handicap og beskæftigelse: Fra barrierer til broer. Kbh.: Djøf.
Iversen, K. et al. (2018). Kommunernes perspektiver på centrale udfordringer på voksensocialområdet. Kbh: VIVE.
Socialstyrelsen (2021). Faglige pejlemærker for kvalitet i bostøtten. Odense: Socialstyrelsen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020, 28. april). Ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Tilgængelig fra: https://star.dk/om-styrelsen/ansvar-for-beskaeftigelsesindsatsen/ [lokaliseret 20-08-2021].
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2021, 29. marts). Handicapområdet. Tilgængelig fra: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/ [lokaliseret 20-08-2021].