En hjernerystelse kaldes i Danmark også commotio cerebri. Der er ikke en entydig definition af hjernerystelse, og i forskningslitteraturen skelnes der sjældent mellem en hjernerystelse og en mild traumatisk hjerneskade (mTBI). Tværtimod benyttes begge begreber ofte om ét og samme, hvilket kan give anledning til begrebsforvirring, når forskningslitteraturen skal formidles. Der er en fortsat debat om, hvorvidt en hjernerystelse og en mTBI er to forskellige former for skader, eller om hjernerystelse er en mindre kompliceret form af mTBI. I dette tema benyttes termen hjernerystelse, da det er denne terminologi, som på nuværende tidspunkt benyttes i Danmark.

Langt de fleste børn og unge med hjernerystelse kommer sig relativt hurtigt fra få dage og op til fire uger. Men for en gruppe af børn på ca. 10-36 pct. vedbliver symptomerne, hvilket potentielt kan risikere at påvirke barnets indlæring, skolegang, sociale samvær, livskvalitet og i sidste ende barnets mentale velbefindende. Når barnet/den unge oplever mere vedvarende problemer, kræves en indsats fra fagpersoner, der ved noget om hjernerystelse, med henblik på at hjælpe børnene og deres familier.

I Danmark har vi meget begrænset viden om børn og unge med langvarige følger efter hjernerystelse, hvorfor formålet med dette tema er at få indblik i den kompleksitet, der ofte følger denne målgruppe. Temaet afspejler, at der er tale om et område med begrænset viden om indsatser med dokumenteret effekt, hvorfor kun én indsats er beskrevet. Til gengæld byder temaet på en lang række baggrundsartikler, som giver indsigt i målgruppen indenfor tematikker som fysiske og kognitive følgevirkninger, sociale og psykologiske konsekvenser samt gruppen af de yngste børn (småbørn).

Den præsenterede viden er baseret på en omfattende søgning i internationale databaser i sensommeren 2018. Med temaet ønsker Socialstyrelsen at formidle viden om den kompleksitet, som området rummer.