Omfang

Epilepsi er en hyppig neurologisk diagnose. I Danmark estimeres det, at 30.000-50.000 mennesker har epilepsi. Epilepsi kan være medfødt eller opstå senere i livet og er hyppigst hos børn og hos ældre.

Susanne Ploug-Sørensen | Socialstyrelsen

Det findes ikke en samlet opgørelse over, hvor mange mennesker i Danmark der har epilepsi, og der kan være usikkerhed forbundet med at opgøre antallet. Blandt andet ses problemer med diagnosticeringen af epilepsi. Især blandt børn med svært behandlelig epilepsi, som følges på specialafdelinger, er der risiko for fejldiagnosticering (Uldall et al., 2006).

Ca. to pct. af alle børn og unge har fået en epilepsidiagnose mindst en gang, inden de er 25 år gamle. Ifølge tal fra Landspatientregistret, som indgår i National klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge, som Sundhedsstyrelsens udgav i 2015, var antallet af børn og unge under 18 år med en epilepsidiagnose 2.311 i 2014 (Sundhedsstyrelsen, 2015).

Et svensk oversigtsstudie (Syvertsen et al., 2016) af forekomsten af epilepsi i de nordiske lande fandt, at det samlede antal af børn med epilepsi varierede mellem 3,2 og 4,1 ud af 1.000 børn. Det svarer til, at ca. 3.700-4.750 børn i Danmark skulle have epilepsi (udregnet på baggrund af antallet af danske børn i alderen 0-17 år (Danmarks Statistik, december 2019)).

Nogenlunde tilsvarende fandt en international oversigtsartikel af forekomsten af epilepsi i Europa, at 3,2-5,1 ud af 1.000 børn har epilepsi, svarende til 3.700-6.000 børn i Danmark (Camfield & Camfield, 2015).
Risikoen for at få epilepsi er højest de første leveår og i alderdommen. I figur 1 viser grafen antallet af nye epilepsidiagnoser pr. 100.000 fordelt på alder og køn (Christensen et al., 2007).

Antallet af nye forekomster af epilepsi pr. 100.000 fordelt på alder og køn
Figur 1: Antallet af nye forekomster af epilepsi pr. 100.000 fordelt på alder og køn (Christensen et al., 2007).

Udvikling

Mange børn med epilepsi vokser fra sygdommen. I et internationalt studie, hvor forskere fulgte 516 børn i alderen 0-15 år i en periode på minimum 10 år, forsvandt epilepsien hos 60 pct. af alle børnene. Prognosen syntes at være dårligst hos de børn,

  • som havde fået epilepsi, efter de var fyldt 10 år.
  • som havde indlærings- eller udviklingsmæssige problemer.
  • som havde medicinsk intraktabel epilepsi, dvs. en type epilepsi, hvor den medicinske behandling ikke kunne stoppe anfaldene (Berg et al., 2014).

Resultaterne stemmer nogenlunde overens med resultaterne fra et hollandsk studie, der fulgte 413 børn. Ved en opfølgning 15 år senere var resultatet, at 62 pct. af børnene ikke længere havde epilepsi (Geerts et al., 2010).

Selvom der er god chance for, at børn vokser fra deres epilepsi, kan de fortsat have problemer i voksenlivet, efter anfaldene er ophørt.

Læs om de socioøkonomiske konsekvenser ved epilepsi på Vidensportalen

Læs om målgruppen børn med epilepsi på Vidensportalen

Epilepsi i Danmark

I de vestlige lande får mellem 0,7 og 1 pct. af befolkningen epilepsi. Det svarer til ca. 50.000 mennesker i Danmark. En dansk registerundersøgelse fra 2007 fandt, at andelen af befolkningen, som havde fået en epilepsidiagnose inden for en 5-årig periode (kaldet prævalensen) var 0,6 pct. Dette svarer til, at flere end 30.000 personer løbende bliver behandlet for epilepsi i Danmark (Christensen et al., 2007). I undersøgelsen indgik imidlertid ikke mennesker med epilepsi, som blev behandlet af deres praktiserende læge eller hos en privatpraktiserende neurolog.

En senere undersøgelse af forekomsten af epilepsi i de nordiske lande anslår tilsvarende, at andelen af befolkningen, der har en aktiv epilepsi (defineret som værende i medicinsk behandling og/eller har haft et anfald inden for de sidste to-fem år) er 0,6 pct. (Syvertsen et al., 2015).

Datatræk fra Sundhedsdatastyrelsen på forekomsten af epilepsi i Danmark i perioden 2008-2017 viser en prævalens for børn (0-17 år) på mellem 818 og 876,2 (piger) og mellem 883,8 og 967,8 (drenge) pr. 100.000. De tilsvarende tal for voksne er mellem 1139,7 og 1173,6 (kvinder) og 1215,2 og 1258,3 (mænd) pr. 100.000. Der ses nogen variation fra år til år, mellem køn og mellem regioner. Det skal bemærkes, at disse tal også vil indeholde mennesker med epilepsi, som har været diagnosticeret med epilepsi på et tidspunkt, men som nu er anfaldsfrie og ude af behandling (Sundhedsstyrelsen, 2018).

Kilder

Berg, A. T. et al. (2014). Complete remission of childhood-onset epilepsy: stability and prediction over two decades. Brain, Vol. 137(2): 3213–3222.

Camfield, P. & Camfield, C. (2015). Incidence, prevalence and aetiology of seizures and epilepsy in children. Epileptic Disorders, Vol. 17(2): 117-123.

Christensen, J. et al. (2007). Incidence and prevalence of epilepsy in Denmark. Epilepsy Research, Vol. 76 (1): 60-65.

Danmarks Statistik (2019). Statistikbanken.dk. Kbh.: Danmarks Statistik. [Tilgået 12-12-2019].

Geerts, A. et al. (2010). Course and outcome of childhood epilepsy: a 15-year follow-up of the Dutch Study of Epilepsy in Childhood. Epilepsia, Vol. 51 (7): 1189-97.

Sundhedsstyrelsen (2015). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge (pdf). Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen (2018). Eftersyn af indsatsen til mennesker med epilepsi: Forslag til indsatsområder. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Syvertsen, M. et al. (2015). Prevalence and incidence of epilepsy in the Nordic countries. Tidsskift for den Norske Legeforening, Vol. 135(18): 1641 –1645.

Uldall, P. et al. (2006). The misdiagnosis of epilepsy in children admitted to a tertiary epilepsy centre with paroxysmal events. Archives of Disease in Childhood, Vol. 91(3): 219-221.