Anne Kirstine Bjerrum Flor | Socialstyrelsen
Den samlede målgruppe af mennesker med udviklingshæmning i Danmark skønnes at udgøre omkring 50.000 personer. Skønnet er foretaget på baggrund af tidligere registreringer, danske undersøgelser og opgørelser fra andre lande, men det er ikke registreret, hvor mange danskere der har udviklingshæmning (Socialstyrelsen, 2019).
Mennesker med udviklingshæmning har generelt dårligere helbred
Internationale studier viser, at mennesker med udviklingshæmning generelt har et dårligere helbred end den øvrige befolkning (Ineland, 2014).
Årsagerne kan være forskellige, men overordnet skal forklaringerne findes i:
- genetiske faktorer
- sociale faktorer som lav indkomst og social isolering
- miljørelaterede faktorer som manglende tilgængelighed til sundhedsfremmende tilbud og sundhedssektoren (Ineland, 2014).
En anden væsentlig årsag findes i livsstilsfaktorer, der vedrører den måde, mennesker med udviklingshæmning bor og lever på. Ofte er der en utilstrækkelig kobling mellem bo- og levemiljøer og sundhed, hvor den måde hverdagen er tilrettelagt på kan øge den enkeltes inaktivitet og usunde livsstil (Prasher & Janicki, 2018).
Mennesker med udviklingshæmning har svært ved at tage vare på eget helbred
På grund af udviklingshæmning ses funktionsnedsættelser, der har betydning for, i hvilken grad den enkelte kan tage vare på eget helbred, og i hvilken grad den enkelte derfor har behov for støtte til at varetage sit eget helbred, herunder at søge læge (Nylander et al., 2014).
Mennesker med udviklingshæmning kan have en anderledes oplevelse af smerte som følge af en sansemæssig funkionsnedsættelse. Kommunikationsvanskeligheder kan betyde, at den enkelte ikke får kommunikeret sin smerte til omgivelserne, eller at omgivelserne har svært ved at tolke og dermed handle på en given adfærd, der kan være udtryk for smerte og helbredsforandringer (Nylander et al., 2014).
Læs mere om funktionsnedsættelse hos mennesker med udviklingshæmning her
Somatiske sygdomme opdages ofte sent eller slet ikke hos mennesker med udviklingshæmning
Det ses i både danske og internationale studier, at mennesker med udviklingshæmning er særligt udsatte for sygdomme og usundhed ift. den øvrige befolkning. De lever oftere i længere tid med smerter, ubehag og ubehandlede sygdomme. Samtidig kommer de ikke så ofte hos egen læge som den øvrige befolkning (Nylander et al., 2014).
Mennesker med udviklingshæmning har fx øget risiko for diabetes, cancer, luftvejssygdomme, men også for eksempel epilepsi, frakturer, hudsygdomme og mund- og tandsygdomme. Årsagerne findes i handicappet og livsstil, men skyldes også ulighed i tilgængelighed til sundhedsvæsenet (Holsaae & Bentzen, 2014; Nylander et al., 2014).
Livsstilssygdomme ses ofte hos mennesker med udviklingshæmning
Den kognitive funktionsnedsættelse betyder, at det kan være vanskeligt at forstå og efterleve information og råd om sundhedsfremme og livsstil. Livsstilssygdomme som følge af overvægt eller undervægt og manglende motion og fysisk aktivitet er ofte forekommende. Et stort forbrug af alkohol- og stofmisbrug ses også hos mennesker med udviklingshæmning, dog skønnes det at være i et mindre omfang end hos den øvrige befolkning (Nylander et al., 2014).
Betydelig overdødelighed hos mennesker med udviklingshæmning
For tidlig død pga. somatiske sygdomme forekommer hyppigere hos mennesker med udviklingshæmning end hos den øvrige befolkning (Holsaae & Bentzen, 2014; Nylander et al., 2014).
Danske studier har vist, at der er en betydelig overdødelighed for voksne personer med udviklingshæmning for begge køn og i alle aldersklasser (Flachs et al., 2014).
Et dansk studie fra 2014 viser desuden, at overdødeligheden er størst for både mænd og kvinder før det fyldte 30. år. Overdødeligheden falder derefter med alderen og nærmer sig dødeligheden hos den øvrige befolkning i de ældste aldersgrupper fra mellem 70 og 99 år (Flachs et al., 2014).
Tab af middellevetid er 16,4 år for mænd og 14,4 år for kvinder med udviklingshæmning (Flachs et al., 2014).
Overdødeligheden hos mænd og kvinde med udviklingshæmning findes i samtlige store dødsårsagsgrupper: kræft, kredsløbssygdomme, øvrige naturlige dødsårsager og ikkenaturlige dødsårsager som ulykker og selvmord (Flachs et al., 2014).
Kilder
Flachs, Esben M. et al. (2014). Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Kbh.: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Holsaae, Maria & Bentzen, Heidi (2014). Lige adgang til sundhedsvæsnet: Sundhedstjek hos egen læge til personer med udviklingshæmning eller sindslidelse i botilbud. Taastrup: Danske Handicaporganisationer.
Ineland, J. (2014). Kropp och känsla: Perspektiv på utvecklingsstörning och hälsa. Socialmedicinsk Tidsskrift, (6): 640-650.
Nylander, L. et al. (2014). Vuxna med utvecklingsstörning en eftersatt grupp i sjukvården. Läkartidningen, Vol. 111: CU49.
Prasher, V.P. & Janicki, M.P. (2002). Physical Health of Adults with Intellectual and Developmental Disabilities. Oxford: Blackwell.
Socialstyrelsen (2019, 8. januar). Om udviklingshæmning. Socialstyrelsen.