Faktorer i beskæftigelsessystemet med betydning for beskæftigelse

Samarbejdet med virksomheder samt brugen af koordinerede og jobrettede indsatser har betydning for, om mennesker med handicap kommer i beskæftigelse.

Anders Søberg | Socialstyrelsen

En række forskellige forhold har betydning for, om borgere med handicap opnår og fastholder beskæftigelse. Den ”integrerede arbejdsmarkedsforståelse” tager udgangspunkt i betydningen af og samspillet mellem følgende elementer på arbejdsmarkedet:

udbuddet af arbejdskraft (personer med handicap)
efterspørgslen på arbejdskraft (virksomhederne)
matchningen af udbud og efterspørgsel (beskæftigelsessystemet) (Bredgaard et al., 2020).

Her gennemgås de vigtigste faktorer i beskæftigelsessystemet.

Samarbejde med virksomhederne

Den kommunale beskæftigelsesindsats er forankret i jobcentrene. Jobcentret spiller en vigtig rolle i at hjælpe personer med handicap ind på arbejdsmarkedet.

Matchning mellem den ledige og virksomheden

En af jobcentrets opgaver er at matche ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, med virksomheder, der efterspørger arbejdskraft. En del af matchningen består i at skabe relation til lokale virksomheder, der har arbejdsopgaver og en kultur, der er åben for personer med handicap.

Flere undersøgelser peger på, at en grundig udredning af borgerens ressourcer, ønsker og behov er vigtig ift. at skabe det rette match mellem en ledig og en potentiel arbejdsgiver og dermed øge sandsynligheden for, at personer med handicap kommer i beskæftigelse (Gustafsson et al., 2013; Roulstone et al., 2014).

Screening for funktionsnedsættelse

Det kan være en barriere for en målrettet indsats og etablering af gode match, hvis sagsbehandleren ikke kan identificere, hvem der har funktionsnedsættelser. Det er derfor en udfordring, at kun hver fjerde jobcenter i dag foretager en systematisk screening af handicap (Bredgaard et al., 2020).

Fra 2017-2018 blev der gennemført et inspirationsprojekt, hvor mere end 4.000 ledige blev screenet for funktionsnedsættelser. Evalueringen af projektet konkluderer, at de deltagende kommuner oplevede øget opmærksomhed på borgere med funktionsnedsættelser, herunder styrket dialog med borgerne om funktionsnedsættelsens betydning i en arbejdssituation. Evalueringen konkluderer desuden, at den styrkede dialog og viden førte til gode match mellem borger og virksomhed (Marselisborg, 2019).

Dialog med virksomhederne

Jobcentrene har en vigtig opgave i at formidle viden og indgå i dialog med virksomheder om tilpasning af arbejdsopgaver og mulige kompensations- og støtteordninger for borgere med handicap. Målet er, at den øgede viden kan bidrage til at nedbryde nogle af de mentale barrierer, der kan være ift. at ansætte medarbejdere med handicap (Dansk Handicap Forbund, 2018).

En undersøgelse fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse finder, at hovedparten af arbejdsgiverne angiver, at de slet ikke eller i ringe grad har kendskab til de kompenserende ordninger. Der er således et potentiale i at udbrede kendskabet til kompensations- og støtteordningerne, så manglende information ikke bliver en barriere for at ansætte personer med handicap (Bredgaard et al., 2020).

Undersøgelsen finder desuden, at der eksisterer en asymmetrisk samarbejdsrelation mellem jobcentrene og virksomhederne. På den ene side tilkendegiver jobcentrene, at de har et omfattende samarbejde med virksomhederne. På den anden side er det de færreste virksomheder, der samarbejder med jobcentrene om fastholdelse og rekruttering af mennesker med handicap. De virksomheder, der har et samarbejde med jobcentrene, er dog generelt tilfredse med samarbejdet. Det indikerer et potentiale for at øge virksomhedssamarbejdet om inklusion af personer med handicap (Bredgaard et al., 2020).

Sagsbehandleren

Et dansk forskningsprojekt har vist, at der er stærk sammenhæng mellem sagsbehandlerens tro på borgerens jobchancer og borgerens faktiske succes med at komme i beskæftigelse eller uddannelse (Væksthuset & Aarhus Universitet, 2017). Flere virksomme indsatser er netop bygget op omkring en tro på, at borgeren kan komme i job med den rette støtte, fx IPS.

Projektet dokumenterer endvidere at udsatte borgeres jobchancer reduceres betydeligt, hver gang de skifter sagsbehandler. Antallet af sagsbehandlerskift bør derfor begrænses (Væksthuset & Aarhus Universitet, 2017).

Koordinerede og jobrettede indsatser

Personer med handicap kan have behov for indsatser fra flere forskellige forvaltninger og fagområder, fx beskæftigelses-, social- og sundhedsområdet. Flere undersøgelser viser, at indsatser, hvor de fagprofessionelle samarbejder om at sikre en koordineret og sammenhængende indsats på tværs af fagområder, er en forudsætning for at hjælpe borgere med handicap i beskæftigelse (Schandelmaier et al., 2012; Streibelt & Bethge, 2014; Verhoef et al., 2014).

Flere virksomme indsatser er bygget op om et koordineret, jobrettet og individuelt tilpasset forløb for den enkelte borger. Forløbene er kendetegnede ved, at der udarbejdes en individuel plan, skabes et match med en virksomhed med udgangspunkt i borgerens kompetencer og behov, at støtten til borgeren er intensiv, vedvarende og tilgængelig, og at forløbet har indbygget faste møder mellem borger og konsulent eller tværfagligt teams (Roulstone et al., 2014; Vermeulen et al., 2011; Wehman et al., 2012).

Et eksempel på en koordineret, jobrettet og individuelt tilpasset indsats er Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job.

Læs mere om Social støtte i overgangen til og fastholdelse i job

Eller læs mere om indsatsen IPS – Individual Placement and Support her

Herudover er der dokumenteret positive effekter af andre beskæftigelsesindsatser, fx løntilskud og fleksjob, og der er indikation for, at andre indsatser har en positiv beskæftigelses- eller fastholdelseseffekt, fx individuel og erhvervsrettet rådgivning, jobsøgningsstøtte, arbejdstilpasning og personlig assistance (Bredgaard et al., 2020).