Funktionsnedsættelsen kan gøre det svært at spise
For nogle mennesker med udviklingshæmning er det ikke overvægt og for stort indtag af mad, der er problemet. De kan have svært ved at spise og lider ofte af undervægt (Sørensen & Rasmussen, 2020).
Årsagerne kan være flere. Undervægt ses ofte at være begrundet i spisevanskeligheder, men også i spasticitet, hvor voldsom og konstant bevægelse kan medføre et stort energiforbrug og dermed øge behovet for et større indtag af føde (Wallén, 2014).
Sanserne har betydning for spiseoplevelsen
Personen kan have spisevanskeligheder som følge af en manglende eller forsinket mundmotorisk udvikling. Vanskeligheder med at sansebearbejde spiller også ind, fordi måltidet er en sanseoplevelse, hvor de fire sanser syns-, høre-, lugte- og smagssansen spiller en væsentlig rolle for oplevelsen og for lysten til at spise. Derudover spiller de fire nærsanser berørings-, balance-, muskelleds-, og indrekropssansen en stor rolle (Sørensen & Nielsen, 2018).
Bearbejder hjernen ikke sanseinputtene på en hensigtsmæssig måde, vil selvreguleringen og arousal også blive påvirket ifm. måltidet (Sørensen & Rasmussen, 2020).
Hvis personen har svært ved at spise, har fagpersonerne en vigtig opgave i at være bevidste om, at sansesystemet er velreguleret og velstimuleret for at opnå det gode måltid. Det handler først og fremmest om at identificere, hvad der udgør et problem for, om personen kan – og har lyst til – at spise:
- Hvor og hvordan sidder personen under måltidet?
- Er der den nødvendige ro, eller er der nok impulser?
- Har maden den rette konsistens?
- Er der smerter forbundet med spisningen?
- Får personen i det hele taget den rette hjælp ved måltidet? (Sørensen & Rasmussen, 2020).
Kilder
Adolfsson, P. (2010). Food Related Activities and Food Intake in Everyday Life among People with Intellectual Disabilities. Uppsala: Uppsala Universitet.
Adolfsson, P. et al (2012). Foodwork among people with intellectual disabilities and dietary implications depending on staff involvement. Scandivian Journal of Disability Research, Vol. 14 (1): 40-55.
Bergström, H. et al. (2013). Hälsofrämjande gruppbostad: Planering, genomförande och utvärdering av ett hälsofrämjande program. Rapport 2013: 5. Stockholm: Centrum för epidemiologi och samhällsmedicin.
Blomqvist, Sven & Rehn, Börje (2015). Fysisk aktivitet och hälsa för personer med utvecklingsstörning. Fysioterapi, (1): 26-31.
CFK (2015). Indflydelse på egen sundhed. Aarhus: CFK – Folkesundhed og Kvalitetsudvikling.
Dehn, M. et al. (2017). En sanselig vej til sundhed. LEV, (8): 32-34.
Dehn, M. et al. (2018). Lev med sundhed: Øvelser for udviklingshæmmede med fokus på mad, motion, sanser og leg (pdf). Kbh.: LEV med sundhed & Landsforeningen LEV.
Dønnestad, J. & Dale-Western, I. M. (2018). Folkehelseprosjekt i boliger og aktivitetssenter for utviklingshemmede: Sluttrapport 2018 (pdf). Oslo: Bydel Grorud, Oslo Kommune.
Furesø Kommune (2014). Slutevaluering af ’Sundhedsfremmeprojekt på bosteder for psykisk udviklingshæmmede’. Furesø Kommune.
Johansen, L. H. et al. (2017). Pasientopplæring for personer med utviklingshemming: En statusrapport. Trondheim: NAKU – Nasjonalt Kompetansemiljø om Utviklingshemming.
Køhler, L. (2010). "Gir' I ikke en pizza?". Udviklingshæmmedes vilkår og kommunernes muligheder i det sundhedsfremmende arbejde. Bachelorprojekt i Sundhedskommunikation.
Region Midtjylland (u.å.). Bevidst livsstil minimerer medicinforbrug for udviklingshæmmede. Tilgængelig fra: https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/News_2013/11-november/bevidst-livsstil-minimerer-medicinforbrug-for-udviklingshammede/ [lokaliseret 18-03-2021].
Sørensen, Maria & Nielsen, Andrea H. (2018). Sansebearbejdning i pædagogisk kontekst. I: Sørensen, Kurt et al., Udviklingshæmning: En grundbog. Bind 1. (s.143-161). Skødstrup: Forlaget Oligo.
Sørensen, Maria & Rasmussen, Ninasofie (2020). Det gode måltid. I: Sørensen, Kurt et al. (2020), Udviklingshæmning: En grundbog. Bind 2 (s.119-148). Skødstrup: Forlaget Oligo.
Tørris, Christine et al. (2015). Hvordan etablere en sunn livsstil hos en overvektig inaktiv kvinne med psykisk utviklingshemning. Nordisk Tidsskrift for Helseforskning, Vol. 11(1): 180-191.
Wallén, Eva Flygare (2014). Betydelsen av hälsosamma kost- och motionsvanor hos personer med utvecklingsstörning: En sammanställning av evidens. Evidensrapport nummer 5. Stockholm: Habilitering & Hälsa, Stockholms Läns landsting.