Dorte From | Socialstyrelsen
Borgere med udviklingshæmning vil ofte på grund af funktionsnedsættelsen ikke selv være opmærksomme på eller i stand til at afrapportere ændringer i funktionsniveauet. Derfor er det de fagprofessionelles ansvar at observere og beskrive ændringer, der kan være tegn på en begyndende demens (Mortensen, 2019).
Vurderingsskema til observation af demens, tidligere kendt som Trinvoldsskemaet, er et redskab til observation og vurdering af demens, der kan anvendes til borgere med udviklingshæmning generelt (Nielsen, 2013).
Downs syndrom er forbundet med en større risiko for at udvikle demenssygdomme tidligere, end det ses hos den øvrige befolkning. Demens kan forekomme hos borgere i målgruppen allerede fra 40-årsalderen (Salem, 2014; Llewellyn, 2011).
Læs mere om målgruppen med udviklingshæmning og demens
Læs også om tidlig opsporing og udredning af demenssygdomme hos borgere med udviklingshæmning på Vidensportalen
Et redskab til opsporing og vurdering af udviklingen i et demensforløb
Vurderingsskema til observation af demens er et redskab, der er udviklet til at observere ændret adfærd og fald i funktionsniveauet. Vurderingsskemaet kan hjælpe til at vurdere, om den ændrede adfærd og fald i funktionsniveauet kan skyldes begyndende demens (Salem, 2014; Nielsen, 2013).
Det er hensigtsmæssigt at kende borgerens funktionsniveau før en demenssygdom, så det er muligt at se, hvilke ændringer der sker hos borgeren (Salem, 2012).
Skemaet tages derfor i brug, før symptomerne på demens viser sig og ændrer borgerens funktionsniveau. I vejledningen til skemaet anbefales det at påbegynde den systematiske observation ved hjælp af vurderingsskemaet til borgere med udviklingshæmning allerede fra 40-årsalderen. Hermed vil der foreligge dokumentation for borgerens funktionsniveau, før der sker adfærdsændringer, som kan være tegn på demens (Nielsen, 2013).
GBS-skalaen ligger til grund for vurderingsskemaet
Redskabet Vurderingsskema til observation af demens er udarbejdet til brug ved udviklingshæmning og demens. Redskabet er baseret på Gottfries-Bråne-Steen-skalaen (GBS), der er udviklet til brug på normalområdet. GBS-skalaen blev publiceret i 1982. GBS blev lettere revideret i 2001 til opsporing af demens på normalområdet. GBS anvendes af det daglige af personale på hospitaler, rehabiliteringscentre og plejetilbud til systematisk observation og vurdering af ændringer i borgers adfærd og funktionsniveau, som kan skyldes demens (Jørgensen, u.å.).
Kirsten Agerskov Nielsen, som er uddannet socialpædagog og leder for Kvalitet og Udvikling hos Region Syddanmark, har stået for oversættelsen til den danske version, Vurderingsskema til observation af demens, der er målrettet borgere med udviklingshæmning (Nielsen, 2013).
Skemaet kan frit downloades på Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside (pdf)
Formålet med vurderingsskemaet
GBS og Vurderingsskema til observation af demens er screeningsværktøjer, som har rod i neuropsykologien. Målsætningen med en neuropsykologisk undersøgelse er at:
- fastslå borgerens funktionsniveau før adfærdsændring. Dette kræver, at der foreligger en vurdering før der sker et funktionstab.
- fastslå det aktuelle funktionsniveau.
- identificere bevarede funktioner (Bråne, 1997).
Vurderingsskema til observation af demens er ikke et diagnostisk redskab. Formålet er at give grundlag for en vurdering af, om borgeren har en begyndende demens, og hvilken demenstype der kan være tale om. Observationerne i vurderingsskemaet indgår altså i en demensudredning, der foretages af demensspecialister med erfaring i udviklingshæmning (Salem, 2014).
Formålet er også systematisk at kunne måle ændringerne i symptomerne over tid, når borgeren har fået en demensdiagnose. Observationerne er altså et grundlag for at planlægge den sundhedsfaglige og pædagogiske indsats, som borgeren har behov for, og sikre, at der kompenseres for tab af funktioner. Derudover sikrer vurderingsskemaet ensartede observationer, som kan videregives til læge og psykiater (Nielsen, 2013; Salem, 2012; Salem 2014; Jørgensen, u.å.).
Et systematisk og enkelt værktøj til opsporing og vurdering af demens
Den oprindelige skala (GBS) er baseret på semistrukturerede interviews med og observation af den enkelte borger (Jørgensen, u.å.), mens Vurderingsskema til observation af demens er baseret på observation af borgeren (Nielsen, 2013).
Borgere med udviklingshæmning vil ofte på grund af funktionsnedsættelsen ikke selv være opmærksom på eller i stand til at afrapportere ændringer i funktionsniveauet. Derfor er det de fagprofessionelles ansvar at observere og beskrive ændringer, der kan være tegn på en begyndende demens (Mortensen, 2019).
Indledningsvis indeholder vurderingsskemaet en kort vejledning til, hvordan det skal anvendes (Nielsen, 2013).
Find vurderingsskemaet på Nationalt Videnscenter for Demens’ hjemmeside (pdf)
Vurderingsskemaets indhold
Vurderingsskemaet indeholder fem hovedområder med tilsammen 34 spørgsmål, der besvares på en skala fra 0 til 6 samt en mulighed for at afkrydse i ”ikke vurderbart”. Når borgeren klarer sig helt selv, afkrydses i feltet 0. Felterne 1 til 5 er udtryk for, at borgeren har behov for hjælp og støtte i stigende omfang. Feltet 6 benyttes, når borgeren har brug for hjælp til alt.
- Scorer mellem 0 og 1 anses for at være i normalområdet.
- Scorer mellem 1 og 2 svarer til mild demens.
- Scorer mellem 3 og 4 svarer til moderat demens
- Scorer mellem 5 og 6 svarer til demens i alvorlig grad (Bråne et al., 2000; Nielsen, 2013).
De fem hovedområder er:
- motoriske funktioner
- intellektuelle funktioner
- følelsesmæssige funktioner
- basale funktioner
- symptomer, der sædvanligvis ses ved demens (Nielsen, 2013).
Skemaet indeholder desuden et ark til sammenligning af observationer, som er foretaget over tid (Nielsen, 2013).
Det anbefales, at vurderingsskemaet tages i brug, når borgeren er i 40-årsalderen. Dermed registreres borgernes funktionsniveau, før der sker ændringer, der kan tyde på demens. Inden der er stillet en demensdiagnose, skal observationerne registreres i skemaet hvert halve år. Når borgeren har fået en demensdiagnose, skal skemaet bruges en gang i kvartalet, idet demensudviklingen kan ske hurtigt. Det er nødvendigt at vide, hvilke forandringer der sker, for at målrette indsatsen til borgenes aktuelle behov (Nielsen, 2013).
Ved vurdering af de enkelte områder og besvarelse af de enkelte spørgsmål skal der tages udgangspunkt i observationer over de seneste 14 dage. Afkrydsningen foretages herefter på baggrund af det, der er mest kendetegnende for borgeren i observationsperioden (Nielsen, 2013).
Tidsforbruget oplyses ikke i vejledningen til observationsskemaet. GBS, som har et sammenligneligt omfang, vurderes at tage 10-20 minutter at udfylde, afhængig af hvor godt udfylderen kender borgeren. Dertil kommer et ikke angivet tidsforbrug til drøftelse af det udfyldte skema og planlægning af indsatsændringer (Bråne, 1997).
Krav til de fagprofessionelle
Vurderingsskemaet til observation af demens skal udfyldes af fagprofessionelle, der har et indgående kendskab til borgerens nuværende situation. Samtidig vil det være af betydning, at de fagprofessionelle tager udgangspunkt i dokumentation af borgerens tidligere funktionsniveau, med henblik på at kunne vurdere hvilke ændringer i funktionsniveauet der er sket. Det vil være hensigtsmæssigt, at flere fagprofessionelle udfylder skemaet sammen. Herved sikres en højere grad af nuancering og grundig vurdering, fordi forskelle i de fagprofessionelles erfaringer og oplevelser med borgeren inddrages i vurderingen (Nielsen, 2013).
Vurderingsskemaet er, som det oprindelige GBS-skema, beregnet til at blive anvendt af det daglige personale på det sociale tilbud. Derfor er de enkelte spørgsmål formuleret konkret, og skemaet er let at udfylde (Nielsen, 2013; Bråne et al., 2001).
Der er ikke beskrevet krav til uddannelse i anvendelse af vurderingsskemaet. Nationalt Videnscenter for Demens har tidligere udbudt endagskurser i demens og udviklingshæmning. Her indgår en kort indføring i Vurderingsskema til observation af demens, hvorefter det vurderes, om kompetencerne til at anvende skemaet er til stede (Nationalt Videnscenter for Demens, 2019).
Det anbefales samtidig, at en nøgleperson, der ved, hvordan skemaet anvendes, er ansvarlig for skemaets udfyldelse, fremlæggelse og opfølgning (Nielsen, 2013).
Viden om kvaliteten af Vurderingsskemaet og GBS
Der er ikke fundet studier, der har undersøgt kvaliteten af Vurderingsskema til observation af demens. I en litteratursøgning foretaget af Socialstyrelsen i april 2019 er der fundet studier, som har undersøgt kvaliteten af det oprindelige GBS-skema, som blev anvendt til personer med demens på normalområdet (Bråne et al., 2001).
De to skemaer har en ens opbygning og indeholder de samme hovedområder og spørgsmål. Begge er målrettet medarbejdere med sundhedsfaglig og socialfaglig uddannelse, men er målrettet to forskellige målgrupper. Det er derfor ikke muligt at konkludere om, og i hvilket omfang resultaterne fra studierne af GBS ville kunne overføres til Vurderingsskema til observation af demens hos personer med udviklingshæmning.
Review konkluderer, at GBS giver valide målinger
Et review fra 2000, som omhandler fire studier fra fire forskellige lande har undersøgt validitet og reliabilitet af GBS (Bråne et al., 2001).
Reviewet konkluderer, at resultaterne af de fire studier samlet set viser, at GBS giver en valid måling. Det vil sige, at GBS-skemaet måler ændringer i funktionsniveau og adfærd, på den måde det er hensigten at måle det. Reviewet finder samtidig høj reliabilitet. Det vil sige, at GBS-skemaet måler på samme måde og opnår samme resultat, når det anvendes af forskellige fagprofessionelle (Bråne et al., 2001).
GBS vurderes at kunne registrere forandringer over tid hos personer med demens. Målinger foretaget med GBS giver derudover omfattende overordnet viden om demenssymptomer i forskellige stadier af demenssygdomme og om kognitive og adfærdsmæssige karakteristika hos personer med demens (Bråne et al., 2001).
Derudover ses der god validitet, og reliabilitet ses på tværs af forskellige sundhedsfaglige professioner, hvilket tilskrives det konkrete og ikketekniske sprogbrug, der anvendes i skemaet (Bråne et al., 2001).
Det konkluderes endeligt, at GBS er anvendelig til at måle responsen på både den medicinske og den sociale indsats på længere sigt hos personer med demens. GBS er også anvendelig til at evaluere den givne medicinske og sociale indsats, når skemaet anvendes med fastlagte intervaller, fx en gang i kvartalet (Bråne et al., 2001).
Kilder
Bråne, G. (1997). Att bedöma demens med GBS-skalaen. Stockholm: Natur och Kultur.
Bråne, G. et al. (2001). The Gottfries-Bråne-Steen Scale: Validity, Reliability and Application in Anti-Dementia Drug Trials. Dementia and Geriatric Cognitive Disorders, Vol. 12(1): 1 -14.
Jørgensen, K. (u.å.). Gottfries-Bråne-Steen Skalaen (GBS). Nationalt Videnscenter for Demens. Tilgængelig fra http://www.videnscenterfordemens.dk/media/1268957/gbs_ny.pdf (pdf). [Lokaliseret 06-11-2019, men er ikke længere tilgængelig].
Llewellyn, P. (2011). The needs of people with learning disabilities who develop dementia. A literature review. Dementia, Vol. 10(2): 235-247.
Mortensen, A.V. (2019). Mennesker med udviklingshæmning og demens. Odense: Historia.
Nationalt Videnscenter for Demens (2019, 19. marts). Udviklingshæmning og demens, opsporing og udredning. Nationalt Videnscenter for Demens. Tilgængelig fra http://www.videnscenterfordemens.dk/kurser/2019/09/udviklingshaemning-og-demens-opsporing-og-udredning/. [Lokaliseret 26-11-2019, men er ikke længere tilgængelig].
Nielsen, K. (2013). Vurderingsskema til observation af demens. Kbh.: Nationalt Videnscenter for Demens.
Salem, Lise Cronberg (2012). Demens hos mennesker med udviklingshæmning – en lægelig og pædagogisk udfordring. Specialpædagogik, Vol. 32(4): 41-44.
Salem, Lise Cronberg (2014). Observation og udredning af demenssymptomer hos udviklingshæmmede patienter. Omhu, Nr. 3: 14-17.