Ny vidensplatform

Social- og Boligstyrelsen har lanceret en ny vidensplatform, social.dk. Social.dk skal give indblik i udviklingen på socialområdet ved at præsentere data og aktuel socialfaglig viden på en let tilgængelig måde.

Med lanceringen af den nye vidensplatform - social.dk – lukkes der ned for Vidensportalen. Nedlukningen er fastsat til d. 3. januar 2024. Indhold på Vidensportalen vil frem til nedlukningen ikke blive opdateret.

Det kan du finde på social.dk

På social.dk får du adgang til en nyudviklet data- og rapportbank med centrale tal for socialpolitiske områder. Det kan fx være om specifikke målgrupper som unge i psykisk mistrivsel eller kvinder, der udsættes for vold i nære relationer. Der kan trækkes tal for den enkelte kommune, flere kommuner eller for hele landet. Tallene bliver vist i tabeller, figurer eller grafer.

Du kan også få viden om forskellige målgrupper og andre fokusområder. Hvert område beskrives med en kort introduktion og udvalgte nøgletal, og i tilknytning til dette præsenteres en række relevante sociale indsatser.

Gå til social.dk her

Børn, der oplever vold

Børn, der oplever vold, får psykiske skader som bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Det er især skadeligt, når volden sker i hjemmet – den base der skal være et trygt og sikkert sted at vokse op. Mange børn kender ikke deres rettigheder og ved ikke, at det i Danmark er forbudt for forældre at slå deres børn.

Sagsbehandlingen i sager med vold i hjemmet er ofte kompliceret. Der er mange aktører på området, og der er forskellige opfattelser blandt fagfolk af, hvordan vold defineres, og hvornår og hvordan man som fagperson skal agere.

I temaet er fokus primært rettet mod fysisk vold mod børn i hjemmet og på børn, der er vidne til fysisk vold i hjemmet. Læs blandt andet artikler om omfang og skadevirkninger af vold, barnets perspektiv på at leve med vold, indsatser og behandlingsmodeller samt kommunale strategier og krisecentre.

Indsatser

I dialog med voldsudøver

Tilbuddet "Dialog mod Vold" har udviklet en behandlingsmodel til voldsramte familier. Modellen retter sig bl.a. direkte mod den, der udøver volden.

Kommunale beredskaber i forhold til overgreb mod børn og unge

Vold og seksuelle overgreb kan have vidtrækkende konsekvenser for børn og unge. Voksne og fagpersoner har derfor ansvar for at beskytte børn og unge og bidrage til, at der så tidligt som muligt bliver reageret på mistanke eller viden om, at børn eller unge er udsat for vold og/eller seksuelle overgreb.

MST-CAN: Multisystemisk Terapi for Child Abuse and Neglect

MST-CAN er en intensiv hjemmebaseret intervention, der har til formål at støtte familier, hvor er barn eller en ung har været udsat for omsorgssvigt af deres forældre.

Samtaler med børn og unge i myndighedssagsbehandling

Det er vigtigt, at myndighedsrådgivere, som foretager samtaler med børn om vanskelige emner i svære situationer, har de fornødne faglige kompetencer, så samtalen resulterer i, at barnets perspektiv kommer i fokus i alle børnefamiliesager.

Baggrundsviden

Definition

Blandt forskere og andre fagfolk er der forskellige opfattelser af, hvordan vold defineres og registreres. Socialstyrelsen arbejder med en forståelse af vold, der ligger i forlængelse af børnekonventionen, hvor barnets integritet og ret til sund udvikling er central.

Målgruppe

Vold kan defineres på forskellige måder. Blandt forskere og andre fagfolk er der forskellige opfattelser af, hvordan vold defineres og registreres. Socialstyrelsen arbejder med en forståelse af vold, der ligger i forlængelse af børnekonventionen, hvor barnets integritet og ret til sund udvikling er central.

Omfang

Vold handler om fysisk vold, psykisk vold og om børn, som er vidne til vold. Det er et tabubelagt område, og derfor er omfanget vanskeligt at opgøre nøjagtigt. Den nyeste undersøgelse viser, at hver 12. af de ad-spurgte unge har oplevet psykisk vold i hjemmet, og at hver 6. har været udsat for vold i familien i løbet af et år.

Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Der er større risiko for at blive udsat for overgreb, hvis man er barn i en familie med færre socioøkonomiske ressourcer, viser ny undersøgelse. Der peges desuden på sammenhæng mellem overgreb og hyppigt skolefravær. Dog forekommer overgreb til stadighed i alle typer familier.

At tale med børn om overgreb

I arbejdet med at opspore børn og unge udsat for vold og seksuelle overgreb er det vigtigt, at de voksne professionelle, som arbejder med børnene, har den fornødne viden og konkrete redskaber, når de skal invitere og motivere børn og unge til samtale.

Kortlægning af lovende praksisser på området for overgreb mod børn og unge

VIVE har i 2017 kortlagt og indkredset lovende praksis på området for vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i alderen 0-17 år. Kortlægningen viser en alsidighed i anvendt praksis i forhold til formål, fokus og målgruppe og peger på i alt 14 lovende praksisser.

Sagsbehandlingsprocessen i sager om overgreb

Sagsbehandlingsprocessen i sager om overgreb adskiller sig fra andre sagsbehandlingsprocesser ved, at der er specifikke lovkrav og ofte flere aktører fra forskellige sektorer involveret.

Principafgørelser

Læs principafgørelser fra Ankestyrelsen, som er relevante for temaet Børn, der oplever vold.

Forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb på børn og unge med handicap

Børn og unge med handicap er en særlig sårbar risikogruppe, når man arbejder med forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb.

Tegn og reaktioner på traumatisering hos børn, der udsættes for vold

Når børn udsættes for vold i deres hjem – det kan både være aktivt og passivt – er det omkostningsfuldt for både barn, familie og samfund. Den nyeste forskning peger på, at søvnmangel, PTSD, højsensitivitet og tilknytningsvanskeligheder er blandt de mest forekommende reaktioner, man som voksen tæt på barnet bør reagere på.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste fra den systematiske søgning på temaet Børn, der oplever vold.