Når man ser på sygefraværet i skoleåret før, de får en hjernerystelse, til skoleåret for hjernerystelsen, stiger sygefraværet for børn og unge med hjernerystelse fra at udgøre ca. 3,47 pct. skoleåret før hjernerystelsen til at udgøre ca. 4,43 pct. i skoleåret for hjernerystelsen (stigning på ca. 28 pct.). Sygefraværet hos børn og unge uden hjernerystelse stiger fra at udgøre ca. 2,86 pct. til at udgøre ca. 3,06 pct. (stigning på ca. 7 pct.) Forskellene i ændringerne i sygefravær imellem børn og unge med og uden hjernerystelse er statistisk signifikante (Socialstyrelsen, 2020).
Ser man på sygefraværet i skoleåret før hjernerystelsen til skoleåret efter, stiger sygefraværet for børn og unge med hjernerystelse fra at udgøre ca. 3,47 pct. til at udgøre ca. 3,93 (stigning på ca. 14 pct.). Sygefraværet hos børn og unge uden hjernerystelse stiger fra at udgøre ca. 2,86 pct. til at udgøre ca. 3,09 pct. (stigning på ca. 8 pct.). Forskellene i ændringerne i sygefravær imellem børn og unge med/uden hjernerystelse er statistisk signifikante- Kigger man på summen af lovligt fravær og sygefravær for skoleåret før til skoleåret for hjernerystelsen, er forskellen i ændringen for børn og unge med hjernerystelsen 24 pct., hvorimod ændringen udgør 7 pct. for med børn og unge uden hjernerystelse (Socialstyrelsen, 2020).
Samme tendens gør sig gældende, når man kigger på summen af lovligt fravær og sygefravær for skoleåret før til skoleåret efter hjernerystelse. Her ses en forskel i ændringen på 23 pct. for børn og unge med hjernerystelsen, hvorimod forskellen i ændringen udgør 12 pct. for med børn og unge uden hjernerystelse (Socialstyrelsen, 2020).
Det er naturligt, at der vil være et højere sygefravær hos børn og unge med hjernerystelse, da ikke alle børn og unge kan starte i skole på fuld tid efter en hjernerystelse. For at mindske dette fravær mest muligt, kan det være afgørende at arbejde med en gradvis tilbagevenden til skole. En anbefaling om gradvis tilbagevenden til skole skal også ses i lyset af, at nyere forskning viser, at let fysisk aktivitet efter hjernerystelse ikke er skadelig i forhold til processen med at komme sig efter hjernerystelse. Ligeledes kan moderat aktivitet reducere i symptomer efter hjernerystelse, hvilket også taler for, at der lægges en plan for gradueret tilbagevenden til skole (Buckley et al., 2016).
Principperne bag gradvis tilbagevenden til skole
Selvom der kan være ligheder i de kliniske følger, som børn og unge kan opleve i forbindelse med en hjernerystelse, vil der være stor variation i, hvordan følgerne viser sig hos den enkelte, ligesom der vil være forskel på, hvor lang tid det tager for den enkelte at komme sig. Derfor er det væsentligt at tilrettelægge tilbagevenden til skole fx efter aftale med læge (og evt. anden fagperson med indgående viden på området). Det er ligeledes vigtigt, at børn og unge vender tilbage til skole så hurtigt som muligt, selv hvis de kun magter få timer om ugen, så længerevarende fravær fra skolen undgås. Ved tilbagevenden til skole skal der sammen skolen lægges en plan for skolestart, som løbende vurderes og justeres (Gioia, 2016).
I modsætning til tidligere anbefalinger om, at hvile også var en væsentligt del af behandlingen af en hjernerystelse efter det akutte stadie, er der i dag forskning, som viser en tendens til, at det i langt højere grad er væsentligt at finde den rette balance mellem hvile og aktivitet. Dette skifte i anbefalinger har derfor indflydelse på planlægningen af tilbagevenden til skole (Gioia, 2016). I praksis er erfaringen, at barnet og den unge i løbet af skoledagen kan have behov for ca. ti minutters pause hvert 20. minut og derudover en lang pause før et nyt modul starter. Da behovet for pauser er forskelligt, er det vigtigt, at der laves individuelle aftaler.
I forbindelse med tilbagevenden til skole er det vigtigt hele tiden at registrere symptombilledet. Skoledagen må ikke medføre en voldsom forværring i symptomer. I litteraturen beskrives, at barnet og den unge skal afstemme sin aktivitet, så de holder sig inden for subsymptom treshold. Subsymptom treshold kan bedst beskrives som det, at man graduerer sin aktivitet, så man ikke overskrider grænsen for, hvornår symptomerne viser sig i udtalt grad (Baker et al., 2014 & Master et al., 2012).
Kommunikation mellem forældre og skole samt eventuelt fagperson med viden om hjernerystelse og/eller egen læge er vigtig i forhold til løbende at kunne graduere og justere skoledagen (Bradley-Klug et al., 2015).
En trinvis plan for tilbagevenden til skole
Lige efter barnet og den unge har pådraget sig en hjernerystelse, vil de efter samråd fra læge ofte have behov for at være hjemme og holde sig i ro. Et af parametrene for tidspunktet for tilbagevenden til skole er, når barnet og den unge kan lave læse- og regneopgaver i ti til 30 minutter, før symptomerne viser sig. Ligeledes er det et væsentligt parameter, at symptomerne, når de begynder at vise sig, vil reduceres eller forsvinde igen, når man holder pause fra kognitiv stimulation (Gioia, 2016; Bradley-Klug et al., 2015; Baker et al., 2014 & Master et al., 2012).
Nedenstående fem trin er generiske, og hver plan for tilbagevenden til skole bør tilrettelægges individuelt. Når man har følger efter en hjernerystelse, er erfaringerne fra praksis, at det er en meget langsommelig proces, der bølger frem og tilbage, og det er ikke ualmindeligt, at det første trin kan tage fire til seks uger.
Trin 1 – delvis tilbage i skole
På dette tidspunkt kan barnet og den unge deltage i en-tre undervisningstimer afbrudt af pause på 20-30 minutter. På dette trin er målet, at barnet og den unge kommer tilbage til en hverdag med skolegang. Det er endnu ikke et mål, at barnet og den unge kan lave alle de opgaver og lektier, som skoledagen fordrer, herunder test, prøver eller eksaminer. Når barnet og den unge på baggrund af færre symptomer kan klare fire-fem undervisningstimer om dagen med to-tre pauser i løbet af skoledagen uden forværring i symptomer, er det hensigtsmæssigt at gå til trin to (Gioia, 2016 & Baker et al., 2014).
Trin 2 – tilbage i skole med tilpasset arbejdsbyrde
Barnet og den unge kan nu klare de fleste fysiske og kognitive krav skolen, men der kan stadig opstå symptomer, som gør, at der er behov for nogle pauser i løbet af skoledagen. På dette tidspunkt kan barnet og den unge stadig have problemer med at overkomme alle opgaver i skolen, og lektier må ikke overstige mere end en time. På dette tidspunkt bør barnet og den unge heller ikke deltage i tests, prøver eller eksaminer. Når symptomerne reduceres yderligere, er det muligt at gå til tredje trin (Gioia, 2016 & Baker et al., 2014).
Trin 3 – tilbage til skolen med moderat tilpasset arbejdsbyrde
Nu kan barnet og den unge deltage i undervisning hele dagen og kun have behov for en-to pauser i løbet af dagen. Det er også på dette tidspunkt, at barnet og den unge kan lave de fleste opgaver i skolen og lave lektier af længere varighed. Barnet og den unge kan nu også deltage i tests. I og med at barnet og den unge ikke har kunnet lave alle skoleopgaver i en periode, er det på dette tidspunkt, at der kan lægges en plan for, hvordan barnet og den unge kan indhente det forsømte. Her er det vigtigt, at der lægges en realistisk og skånsom plan for det, som eventuelt skal indhentes, da dette netop kan opleves som et yderligere pres (Gioia, 2016 & Baker et al., 2014).
Trin 4 – tilbage til skolen med minimal tilpasset arbejdsbyrde
Barnet og den unge har nu ikke så stort et behov for særlig tilrettelæggelse af skoledagen, da de ikke længere har det store behov for pauser. De kan klare stort set alle opgaver i skolen og overkomme de fleste lektier. Ligeledes kan de også begynde at deltage i eksaminer. Barnet og den unge er klar til sidste trin, når en fuld skoledag ikke længere er forbundet med symptomer (Gioia, 2016 & Baker et al., 2014).
Trin 5 – tilbage til skolen uden behov for tilpasset arbejdsbyrde
På dette tidspunkt har barnet og den unge ikke symptomer efter en fuld skoledag, og de kan klare skoledagen uden pause. Planen for barnet og den unges indhentning af de skoleopgaver, som de ikke har kunnet lave, skal revurderes og eventuelt justeres (Gioia, 2016 & Baker et al., 2014).
Når gradvis tilbagevenden til skole ikke lykkedes
For de børn og unge, hvor den trinvise tilbagevenden til skole ikke er mulig uden yderligere og længerevarende behov for tilpasset arbejdsbyrde, og hvor nye symptomer måske er opstået, er det hensigtsmæssigt at inddrage den psykolog, som er tilknyttet skolen. Det kan også være relevant at få yderligere oplysninger om hjernerystelsen hos barnets læge. Det er vigtigt at være opmærksom på, at præmorbide faktorer (sygdomme før hjernerystelsen) som fx ADHD også kan forværres i forbindelse med en hjernerystelse. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på barnet og den unges funktionsniveau før hjernerystelsen, da dette skal afspejles i målet for tilbagevenden til skole (Bradley-Klug et al., 2015).
Læs mere om sociale og psykologiske konsekvenser efter hjernerystelse på Vidensportalen
Viden om tilbagevenden til skole i en dansk kontekst
Rehabiliteringstilbuddet Center for Hjerneskade har i regi af deres hjernerystelsesteam udgivet pjecen 'At starte i skole efter en hjernerystelse' til forældre og børn.
Læs pjecen her
Kilder
Baker, J. et al. (2014). Principles for return to learn after concussion. The international journal of clinical practice, Vol. 68(11): 1286-1288.
Bradley-Klug, K. et al. (2015). Returning to school after a concussion: facilitating problem solving through effective communication. School psychology forum: research in practice, Vol. 9(3): 184-198.
Buckley, T. (2016). Acute cognitive and physical rest may not improve concussion recovery time. The journal of head trauma rehabilitation, Vol. 31(4): 233–241.
Gioia, G. (2016). Medical-school partnership in guiding return to school following mild traumatic brain injury in youth. Journal of child neurology, Vol. 31(1): 93-108.
Master, C. et al. (2012). Importance of *'return-to-learn' in pediatric and adolescent concussion. Pediatrics annals, Vol. 41(9): 1-6.
O’Neill, J. (2017). A review of the literature on pediatric concussions and return-to-learn (RTL): implications for RTL policy, research, and practice. Rehabilitation psychology, Vol. 62(3): 300-323.
Socialstyrelsen (2020). Socialstyrelsens egne beregninger vedrørende børn og unge med hjernerystelse. Odense: Socialstyrelsen.