Ny vidensplatform

Social- og Boligstyrelsen har lanceret en ny vidensplatform, social.dk. Social.dk skal give indblik i udviklingen på socialområdet ved at præsentere data og aktuel socialfaglig viden på en let tilgængelig måde.

Med lanceringen af den nye vidensplatform - social.dk – lukkes der ned for Vidensportalen. Nedlukningen er fastsat til d. 3. januar 2024. Indhold på Vidensportalen vil frem til nedlukningen ikke blive opdateret.

Det kan du finde på social.dk

På social.dk får du adgang til en nyudviklet data- og rapportbank med centrale tal for socialpolitiske områder. Det kan fx være om specifikke målgrupper som unge i psykisk mistrivsel eller kvinder, der udsættes for vold i nære relationer. Der kan trækkes tal for den enkelte kommune, flere kommuner eller for hele landet. Tallene bliver vist i tabeller, figurer eller grafer.

Du kan også få viden om forskellige målgrupper og andre fokusområder. Hvert område beskrives med en kort introduktion og udvalgte nøgletal, og i tilknytning til dette præsenteres en række relevante sociale indsatser.

Gå til social.dk her

Organisering af sammenhængende indsatser

Borgere med komplekse problemstillinger og/eller komplekse støttebehov kan opleve, at mødet med den offentlige sektor kan være ukoordineret og usammenhængende. En samlet indgang til kommunen, der bryder med kommunens traditionelle organisering i fagopdelte enheder, kan derfor være gavnlig og skabe overblik for borgerne. At skabe en sammenhængende indsats kræver, at kommunen arbejder på tværs af forvaltningsområder og lovgivninger.

Flere kommuner har arbejdet med at udvikle forskellige organiseringer, som understøtter mere sammenhængende indsatser. Da kommunerne er forskellige, er der i dette tema ikke kun beskrevet én form for organisering af sammenhængende indsatser. Der findes således ikke kun ét svar på, hvordan der kan arbejdes med nye organiseringsformer. Tværtimod kan organiseringsformerne se ud på flere forskellige måder med udgangspunkt i den enkelte kommune og deres forskellige kontekster og måder at organisere sig på, om det er sektor- eller enhedsforvaltninger.

Dette tema beskriver tre modeller for sammenhængende kommunale indsatser: i en eksisterende organisering, i tværgående teams og som en ny organisering. I temaet beskrives modellerne ud fra en række kerneelementer, som går på tværs, men som alt efter måden at organisere på er afgørende for styrken i sammenhængen.

Baggrundsviden

Definition

Sammenhængende indsatser er kendetegnet ved at gå på tværs af lovgivninger og myndighedsområder samt være målrettet borgere med komplekse problemer og/eller støttebehov.

Målgruppe

Gruppen af borgere og familier med behov for en koordineret og sammenhængende indsats er en bred og uensartet gruppe. Fælles for gruppen er, at behovet for en sammenhængende indsats skyldes komplekse sociale problemer og/eller støttebehov.

Implementering og økonomi i sammenhængende indsatser

At skabe sammenhængende indsatser kræver nye måder at organisere sig på, og en ny organisationsform stiller krav til implementeringsprocessen.

Sammenhængende indsatser i eksisterende regi

Kommuner kan med nye arbejdsgange og samarbejdsformer opnå bedre sammenhæng mellem samtidige borgerrettede indsatser uden at ændre på den eksisterende struktur og organisering.

Sammenhængende indsatser i tværgående teams

I tværgående teams kan medarbejderne arbejde med sammenhæng og koordination i et tværfagligt samarbejde med adskilte myndighedsroller.

Sammenhængende indsatser i nye organisatoriske enheder

En sammenhængende indsats kan tilrettelægges i en ny organisatorisk enhed, hvor man arbejder i nye enheder og teams om en bestemt målgruppe.

Lovgivning

Borgere og familier med komplekse sociale problemer og/eller støttebehov får ofte indsatser efter mange forskellige lovgivninger. Politisk er der opmærksomhed på at sikre sammenhæng på tværs.

Litteratur

Få den samlede litteraturliste til temaet Organisering af sammenhængende indsatser.