Stine Arent Larsen | Socialstyrelsen
Netværk og samarbejde på tværs af sektorer har betydning for forebyggelse og håndtering af voldsomme episoder, herunder udadreagerende adfærd, blandt borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd på botilbud. Udfordrende adfærd er udover udadreagerende adfærd også fx selvskade eller verbale trusler (Socialstyrelsen, 2017; Socialstyrelsen, 2015).
I litteratursøgningen (foretaget i 2018) er der kun fremkommet relevant litteratur om tværsektorielt samarbejde angående voldsomme episoder på botilbud, og derfor bygger denne artikel alene på litteratur vedrørende den del af udfordrende adfærd, som resulterer i voldsomme episoder på botilbud.
Netværk kan bidrage til øget trivsel
Borgerens netværk har ofte et stort kendskab til borgerens livshistorie, og hvad der kan hjælpe borgeren til at mestre stressende situationer, der kan udvikle sig til voldsomme episoder. Det anbefales i de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse, at borgerens selvvalgte netværk inddrages i en afdækning af borgerens situation med borgerens samtykke. Netværkets perspektiv kan bidrage til en bedre afdækning af borgerens situation og til at fremme borgerens trivsel (Socialstyrelsen, 2017).
Retningslinjerne anbefaler, at der foretages en netværksanalyse for borgeren, hvor det vurderes relevant (Socialstyrelsen, 2017). Netværksanalysen kan give indblik i, hvilke sociale relationer tilbuddet kan støtte borgeren i at inddrage som ressource til at fremme borgerens trivsel. En metode kan være netværkskortlægning med indsatsen Åben Dialog (Socialstyrelsen, 2017).
Læs mere om Åben Dialog på Vidensportalen
Hent de Nationale Retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt boformer for hjemløse på Socialstyrelsens hjemmeside
Faktorer i et godt tværsektorielt samarbejde
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har undersøgt det tværsektorielle samarbejdes betydning for forebyggelse af voldsomme episoder på bl.a. botilbud. Undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, to case-besøg på botilbud og interviews med forskere på området. Undersøgelsen viser, at et godt tværsektorielt samarbejde anses som positivt og vigtigt for forebyggelse af voldsomme episoder, og der er generelt enighed om, hvilke faktorer der fremmer og hæmmer det tværsektorielle samarbejde. I praksis kan det tværsektorielle samarbejde dog være vanskeligt at få til at fungere (Liversage, 2017).
Nogle af de faktorer, der kan sikre et godt tværsektorielt samarbejde, som bidrager positivt til det voldsforebyggende arbejde, er:
- Klar fordeling af roller og ansvar
- God kommunikation
- God forståelse for hinanden og af forskellige kulturer, rammer og formål parterne imellem
- Tillid mellem de samarbejdende parter
- Ledelsesmæssig og strukturel opbakning til integration og samarbejde
- Ressourcer til at samarbejde – fx nødvendig tid til at koordinere og deltage i møder
- Overskuelighed og nærhed – antallet af personer, der skal samarbejde, er ikke for stort, og man kan mødes fysisk, eventuelt sammen med borgeren
- Engagement, fleksibilitet og imødekommenhed over for hinanden, hvilket medvirker til, at samarbejdet kan lykkes (Liversage, 2017).
Samarbejdsirritationer mellem sektorer
Borgere, der har en udfordrende adfærd, har ofte komplekse problemstillinger, fx kombination af udviklingshæmning og kommunikative vanskeligheder, psykiske lidelser, misbrug mv. Dette er gensidigt forstærkende faktorer, som gør, at borgerne kan være vanskelige at behandle og rumme for omgivelserne. Det kan være med til at skabe ”samarbejdsirritationer” mellem samarbejdspartnere, der repræsenterer forskellige sektorer og dermed skal yde forskellige typer indsatser i forhold til borgeren. Det kan beskrives ved, at hvert system irriteres over, at det andet system ikke gør sit arbejde ”godt nok” (Liversage, 2017).
VIVE-undersøgelsen peger på, at et bedre kendskab til samarbejdspartneres rammer og vilkår vil kunne bidrage til, at denne samarbejdsirritation minimeres (Liversage, 2017).
Udfordrende sektorovergange
Forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM har udarbejdet en tværgående analyse af ti cases om konkrete tilfælde af vold og trusler på danske botilbud og forsorgshjem. Analysen omfatter flere målgrupper bl.a. borgere med udviklingshæmning. Analysen giver eksempler på udfordringer i samarbejdet mellem botilbud og psykiatrien, som er underlagt forskellige lovgivningsmæssige vilkår. Manglende videndeling og koordinering mellem kommunale parter ses især i relation til udsathed og misbrug (Overgaard & Ørsted, 2017).
Et tværgående analysepanel med eksperter og repræsentanter fra faglige organisationer og brugerorganisationer har kvalificeret analysen. De peger på, at der findes redskaber til samarbejde på tværs af sektorer, fx sundhedsaftaler og koordinationsplaner, men at der tilsyneladende ikke er opmærksomhed på at bruge redskaberne (Overgaard & Ørsted, 2017).
I enkelte cases er det somatiske sundhedsvæsen involveret. Her ses en manglende koordinering mellem psykiatri og somatik. Analysen påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at større medicinændringer kan påvirke borgerens trivsel og dermed stressniveau og være indirekte årsag til voldsomme episoder. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på et eventuelt behov for tilpasninger i den pædagogiske tilgang (Overgaard & Ørsted, 2017).
Anbefalinger til samarbejde og koordinering på tværs af sektorer
De nationale retningslinjer til forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og boformer for hjemløse giver en række anbefalinger til forebyggelse af voldsomme episoder (Socialstyrelsen, 2017). Nogle af hovedpointerne angående tværsektorielt samarbejde er, at
- videndeling og koordinering mellem tilbud, borger og øvrige samarbejdspartnere er særlig vigtig, når borgerens livssituation ændres
- inddragelse af og støtte til borgeren i samarbejdet med andre aktører er med til at sikre, at aftalerne tager afsæt i borgerens behov og ressourcer, og at borgeren er tryg ved aftalerne
- gode samarbejdsrelationer til samarbejdspartnere har betydning for det voldsforebyggende arbejde
- gode skriftlige samarbejdsaftaler, som er kendt af alle på tilbuddet, kan lette arbejdsgangene og skabe forudsigelighed, når en voldsom episode indtræder (Socialstyrelsen, 2018).
I de nationale retningslinjer nævnes desuden eksempler på metoder og redskaber, der kan anvendes i det tværsektorielle arbejde:
- Bestilling i Voksenudredningsmetoden (VUM).
- Koordinationsplan (psykiatriloven § 13b).
- Koordinerende indsatsplaner.
- Relationel koordinering (Socialstyrelsen, 2017).
Kilder
Liversage, Anika (2017). Voldsforebyggelse på botilbud og forsorgshjem. SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Overgaard, Kirsten & Ørsted, Anette Stamer (2016). Vold på botilbud og forsorgshjem – Tværgående analyse af 10 cases om voldsepisoder. Region Midtjylland: DEFACTUM
Socialstyrelsen (2015). Insatser vid utmanande beteende hos personer med intellektuell funktionsnedsättning. Sverige: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2017). Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Danmark: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2018). Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud samt på boformer for hjemløse. Kort og klart. Danmark: Socialstyrelsen.