Camilla Højgaard Nejst | Socialstyrelsen
Kommunikative kompetencer er nødvendige for alle mennesker for at udtrykke behov og ønsker, udvikle social nærhed, udveksle information samt opfylde sociale normer og spilleregler efter behov (Light & McNaughton, 2014; Light & McNaughton, 2012).
Kommunikative kompetencer vedrører de mange forskellige måder, der er at kommunikere på i dagens samfund. Kommunikation er ikke kun noget, der foregår ansigt til ansigt. Kommunikation er også skriftlig kommunikation, internetadgang, sociale medier, mobiltelefoner, sms'er, musik, kunst, dans osv. (Light & McNaughton, 2014; Light & McNaughton, 2012).
Læs artiklen om ASK – Alternativ og Supplerende Kommunikation – en fællesbetegnelse for forskellige kommunikationsformer
Førsproglig og tidlig kommunikation
Kommunikativ støtte til personer, som ikke mestrer symbolsk/abstrakt kommunikation, indebærer en særlig måde at tænke kommunikation, udvikling og støtte på. Der vil oftest anvendes førsproglige (ikkesymbolske) kommunikationsformer, fx forskellige former for kropssprog, mimik og gestus. Kunst, musik og fysisk aktivitet kan også anvendes som mere tilgængelige udtryks- og kommunikationsformer.
Kommunikation gennem fx musik eller gennem kroppen rummer nogle grundlæggende kommunikative elementer, som kan etablere et ordløst kommunikativt samspil. Det kan fx give personen mulighed for at udtrykke sin indre tilstand, dele en stemning med en anden person eller skiftes til at udtrykke sig. Det kommunikative udviklingspotentiale kan sagtens være større, men udfoldelsen af det vil afhænge af den rette støtte i læreprocessen og i den løbende fastholdelse og videreudbygning af personens kommunikative færdigheder (Dammeyer & Bøttcher, 2015; Lervig & Kirkebæk, 2005).
Kommunikationspartnere til ASK-brugere bør udvikle de samme kommunikative kompetencer som ASK-brugeren, fx ved at anvende den kommunikationsform, som ASK-brugeren benytter sig af (Porter, 2009; von Tetzchner & Martinsen, 2002).
Musikterapi er et eksempel på en metode, der igennem en ikkesymbolsk kommunikationsform sigter på at understøtte, at børn og voksne med omfattende tale- og sprogvanskeligheder udvikler sociale kompetencer og får styrket den kognitive, motoriske og emotionelle udvikling (Setterberg, 2017; Aalborg Universitet, u.å.).
Der findes også andre samspilsstøttende strategier og metoder som kan benyttes, herunder fx
- Snoezelen (Chung & Lai, 2002; Lotan & Gold, 2009; Mount & Cavet, 1995; Hogg et al., 2001; ISNA, u.å.)
- Marte-meo (Dansk Marte Meo Center, u.å.)
- Intensive Interaction (Intensive Interaction Danmark, u.å.).
Læs mere om Intensive Interaction på Vidensportalen
Model for kommunikative kompetencer i fire trin
Janice Light & David McNaughton (Light & McNaughton, 2014) har udarbejdet en model for kommunikative kompetencer for personer, som anvender ASK. De identificerer fire indbyrdes forbundne områder for kommunikative kompetencer:
- Det ”sproglige”, fx udvikling af færdigheder inden for det sprog, der anvendes i hjemmet.
- Det ”operationelle”, fx udvikling af færdigheder til at kunne håndtere kommunikationshjælpemidler korrekt og effektivt. Det kan ske ved fx at pege i rummet eller i et kommunikationshjælpemiddel.
- Det ”sociale”, fx udvikling af passende sociolingvistiske færdigheder, eksempelvis at kunne påbegynde og afslutte en samtale på en passende måde.
- Det ”strategiske”, fx at kunne anvende kompenserende strategier til at overvinde begrænsninger på det sproglige område, eksempelvis ved at bede kommunikationspartneren om at skrive sine beskeder ned (Light & McNaughton, 2014).
De kommunikative kompetencer skal også målrettes kommunikationspartneren
Eftersom kommunikation er en gensidig proces, hviler kommunikative kompetencer ikke kun på faktorer, der er relateret til personen med behov for ASK, men også på faktorer relateret til kommunikationspartneren samt den kontekst, hvori den kommunikative interaktion foregår (Light & McNaughton, 2014).
Kommunikationspartnere, der anvender målrettede strategier for den kommunikative interaktion, understøtter, at kommunikationen bliver succesfuld, og at der sker en udvikling af kommunikative kompetencer hos personen, der bruger ASK. Opretholdelsen af disse kompetencer er afhængig af motivation, attitude og modstandsdygtighed, såvel som barrierer og støtte i og fra omgivelserne (Light & McNaughton, 2014).
Andre mener, at kompetencen opstår i interaktionsprocessen mellem deltagerne og dermed ikke skal ses som en individuel færdighed hos brugeren (Clarke & Wilkinson, 2013).
Læs baggrundsartiklen om Kommunikationspartneren
Mål for kommunikative kompetencer
Modellen for kommunikative kompetencer kan i praksis anvendes som ramme for at sætte konkrete mål for den enkelte persons kommunikative kompetencer. Målene inden for de enkelte kompetenceområder i modellen identificeres og beskrives. Det sker på baggrund af en vurdering af personens funktionsniveau, kommunikationspartneren samt en analyse af de kommunikative krav, der kan fastsættes for den specifikke kommunikative interaktion, fx instruktion i betjening af et nyt hjælpemiddel (Mjøen, 2008).
Kilder
Chung, J.C.C & Lai, C.K.Y. (2002). Snoezelen for dementia. Cochrane Database of Systematic Reviews, Vol. 4. Arc.no: CD003152.
Clarke, M. & Wilkinson, R (2013). Communicative Competence in Children’s Peer Interaction. I: Norén, N. et al. (Red.), Aided Communication in Everyday Interaction (pp. 23-57). Guildford, UK: J&R Press.
Dammeyer, J. & Bøttcher, L. (2015). Kommunikationshandicap – i et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Dansk Marte Meo Center (u.å.). Velkommen til Dansk Marte Meo Center. https://dmmc.dk/ [lokaliseret 11-02-2021].
Hogg, J. et al. (2001). The use of ”Snoezelen” as multisensory stimulation with people with intellectual disabilities: a review of the research. Research in Developmental Disabilities, Vol. 22: 353-372.
Intensive Interaction Danmark (u.å.). Velkommen til Intensive Interaction Danmark. Tilgængelig fra https://intensiveinteraction.dk/ [lokaliseret 11-02-2021].
ISNA (u.å.). International Snoezelen Association ISNA – Snoezelen professional e.V. Tilgængelig fra http://www.isna.de/de/snoezelen.html [lokaliseret 11-02-2021].
Lervig, C. & Kirkebæk, B. (2005). Ingen lyd er forkert: Musik, improvisation og samoplevelse. Aalborg: Døveskolernes Materialecenter.
Light, J. & McNaughton, D. (2012). The Changing Face of Augmentative and Alternative Communication: Past, Present, and Future Challenges. Augmentative and Alternative Communication, Vol. 28(4): 197-204.
Light, J. & McNaughton, D. (2014). Communicative Competence for Individuals who require Augmentative and Alternative Communication: A New Definition for a New Era of Communication? Augmentative and Alternative Communication, Vol. 30(1): 1-18.
Lotan, M. & Gold, C. (2009). Meta-analysis of the effectiveness of individual intervention in the controlled multisensory environment (Snoezelen) for individuals with intellectual disability. Journal of Intellectual & Developmental Disability, Vol. 34(3): 207-215.
Mjøen, T. (2008). Målrettet arbeid krever tydelige, oppnåelige og evaluerbare mål. Dialog: Medlemsblad for ISAAC Norge, (1): 17-19.
Mount, H. & Cavet, J. (1995). Multi-sensory environments: An exploration of their potential for young people with profund and multiple learning difficulties. British Journal of Special Education, Vol. 22(2): 52-55.
Porter, G. (2009). Kommunikationsbøger – med Pragmatisk Organisering af Dynamiske Displays (2. udg.). Gistrup: Handikram.
Setterberg, U.J. (2017). At miste sig selv i strømme af bevægelser: At finde sig selv i en dans med følelser. I: Lindvang, C. & Beck, B.D. (Red.), Musik, krop og følelser. Neuroaffektive processer i musikterapi. Frederiksberg: Frydenlund Academic.
von Tetzchner, S. & Martinsen, H. (2002). Alternativ og supplerende kommunikasjon. Oslo: Gyldendal Akademisk.
Aalborg Universitet (u.å.). Musikterapi. Tilgængelig fra https://www.musikterapi.aau.dk/ [lokaliseret 11-02-2021].