Mette Lund Møller | Socialstyrelsen
Socialstyrelsen har beregnet størrelsen af målgruppen danske børn og unge med hjernerystelse. Socialstyrelsens egne beregninger omfatter de børn og unge med hjernerystelse, der har fået aktions- eller bidiagnosen hjernerystelse (DS060) i forbindelse med mindst én somatisk sygehuskontakt. Børn og unge med hjernerystelse, som kun har været i kontakt med almen praktiserende læge, indgår ikke i beregningerne, hvilket også gælder børn og unge, som ikke har haft kontakt til sundhedsvæsenet. Dette betyder, at de tal, som præsenteres her, er et minimumsestimat, når det gælder målgruppens størrelse (Socialstyrelsen, 2020).
Læs mere om Socialstyrelsens egne beregninger vedrørende børn og unge med hjernerystelse her
Danske børn og unge med hjernerystelse
Opgørelsen af danske børn og unge med hjernerystelse omhandler de børn og unge, der er blevet diagnosticeret inden for et kalenderår. Det betyder, at den samme person kan gå igen fra år til år, hvis personen er blevet diagnosticeret med hjernerystelse over flere år.
I perioden 2008 til 2016 ses vekslende stigninger og fald i antallet af børn og unge med hjernerystelse. Pr. 10.000 børn og unge med hjernerystelse ses:
- i perioden 2008 til 2010 en stigning på ca. 5 pct. fra et antal på 36 til 38
- i perioden 2010 til 2013 et fald på ca. 28 pct. fra et antal på 38 til 27
- i 2013 til 2015 en stigning på 23 pct. fra et antal på 27 til 34
- i 2016 et fald på ca. 6 pct. med et antal på 21. Antallet kan være en smule underestimeret, idet Landspatientregisterets tabel for uafsluttede ambulante henvendelser ikke er tilgængelig for 2016 (Socialstyrelsen, 2020).
Faldet på 28 pct. i antallet af børn og unge med hjernerystelse i perioden 2010 til 2013 hænger nødvendigvis ikke sammen med, at der er et reelt fald i målgruppen. Det kan overvejes, om udarbejdelsen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade kan have haft en betydning for diagnosticeringspraksissen i forhold til hjernerystelse, herunder om læger er blevet bedre til at diagnosticere med den rette hjerneskadediagnose og dermed ikke længere diagnosticerer med hjernerystelse i så høj grad som tidligere (Socialstyrelsen, 2020).
Alder
Den største andel af danske børn og unge med hjernerystelse ses i de ”ydre” aldersgrupper 0 til 2 år og 15 til 17 år. I 2016 fordeler antallet af danske børn og unge med hjernerystelse sig således:
- 22 pct. af målgruppen er mellem 0 og 2 år
- 16 pct. af målgruppen er mellem 3 og 5 år
- 14 pct. af målgruppen er mellem 6 og 8 år
- 14 pct. af målgruppen er mellem 9 og 11 år
- 16 pct. af målgruppen er mellem 12 og 14 år
- 19 pct. af målgruppen er mellem 15 og 17 år (Socialstyrelsen, 2020).
Gruppen af børn og unge i aldersgruppen 0-2 år udgør den største gruppe i alle opgørelsesårene, og antallet i denne aldersgruppe er stigende fra ca. 43 børn i 2008 til ca. 50 børn i 2016 pr. 10.000 børn i aldersgruppen. Modsat ses en faldende tendens i antallet af unge i alderen 15 til 17 år, som i 2008 udgør ca. 48 unge og i 2016 udgør ca. 35 unge pr. 10.000 unge i aldersgruppen (Socialstyrelsen, 2020).
Årsag til hjernerystelse
En hjernerystelse opstår i forbindelse med en eller anden form for ulykke.
Læs mere om definitionen på hjernerystelse på Vidensportalen
For de børn og unge, som i perioden 2008 til 2016 har været i kontakt med sygehuset og fået diagnosen hjernerystelse, er mellem 60 og 70 pct. også registreret med en skadesaktivitet, som angiver aktiviteten, der har været årsag til ulykken, samt en skadesmekanisme, der angiver mekanismen, der har forårsaget ulykken.
Den hyppigste aktivitet til ulykker, der har medført hjernerystelse i perioden 2008 til 2016 er skader opstået i forbindelse med leg og fritidsaktivitet, der udgør mellem 37 og 45 pct. af ulykkerne. Den næsthyppigste årsag er sport og motion, som udgør mellem 10 og 13 pct. (Socialstyrelsen, 2020).
Skadesaktivitet, der har forårsaget hjernerystelse, fordelt på alder
Når man kigger på, hvordan årsagen til hjernerystelse fordeler sig på alder, ses det, at skader opstået i forbindelse med leg og fritidsaktivitet udgør den største årsag til hjernerystelse blandt de 0-14-årige. Fordelt på aldersgrupper ses, at hjernerystelse i forbindelse med leg og fritidsaktiviteter udgør:
- 36 pct. hos 0-2-årige
- 55 pct. hos 3-5-årige
- 50 pct. hos 6-8-årige
- 44 pct. hos 9-11-årige
- 27 pct. hos 12-14-årige
- 19 pct. hos 15-17-årige (Socialstyrelsen, 2020).
Transport i fritiden (fx cykling) samt sport og motion udgør en større årsag til hjernerystelse blandt ældre børn og unge. I forhold til transport i fritiden udgør det kun 2 pct. af årsagen til hjernerystelse hos de 0-2-årige, mens det udgør 13 pct. for unge i alderen 15 til 17 år. Ligeledes er sport og motion ikke årsag til hjernerystelsen hos de 0 til 2 årige, hvorimod det udgør 24 pct. for unge i alderen 15 til 17 år.
Hos skolebørn i alderen 6 til 14 år udgør skader opstået i forbindelse med skoledagen mellem 6 og 11 pct. af årsagen til hjernerystelse (Socialstyrelsen, 2020).
Skadesaktivitet, der har forårsaget hjernerystelse, fordelt på alder
Ulykker i forbindelse med fald og hop i niveau eller under en meter, som årsag til hjernerystelse, er nedadgående i takt med, at børnene bliver ældre. Det ses, at hjernerystelse i forbindelse med fald og hop i niveau eller under en meter udgør:
- 57 pct. hos 0-2-årige
- 31 pct. hos 15-17-årige (Socialstyrelsen, 2020).
Den samme nedadgående tendens gør sig også gældende for ulykker i forbindelse med fald og hop over en meter. Hjernerystelse i forbindelse med fald og hop over en meter udgør:
- 20 pct. hos 0- til 2-årige
- 6 pct. hos 15- til 17-årige (Socialstyrelsen, 2020).
For slag og stød gør det modsatte sig gældende. Ulykker i forbindelse med slag og stød udgør 18 pct. af årsagen til hjernerystelse hos børn i alderen 0 til 2 år, og 53 pct. for unge i alderen 15 til 17 år (Socialstyrelsen, 2020).