Helle Nyhuus | Socialstyrelsen
Gennemgribende udviklingsforstyrrelse
Autismespektrumforstyrrelse er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, som dækker over en række tilstande, som udfordrer barnets kommunikative og sociale færdigheder. Derudover kan børn med autisme også vise tegn på gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser (WHO, 2017 & WHO, 2018).
Autisme indvirker på barnets interesseområder, personlighedsudvikling og livssituation – i det hele taget alle de situationer og sammenhænge, som de befinder sig i.
Man kan ikke se, hvis et barn har autisme, men tilstanden medfører en anderledes måde at opleve den sociale verden på, der giver udfordringer i forhold til at indgå i sociale sammenhænge og kommunikere med andre mennesker. Børn med autisme kan også have sanseforstyrrelser. Sanseforstyrrelserne viser sig ved, at en eller flere sanser er markant skærpet eller dæmpet, og sanseintegrationen forstyrret (Rothenborg & Rothenborg, 2012).
Autismespektret
Børn kan have autisme i lettere eller sværere grad inden for et spektrum, og deraf kommer begrebet autismespektrumforstyrrelse. I dette tema om børn med autisme vil autisme blive brugt om den samlede målgruppe.
Inden for autisme findes forskellige typer. Børn med følgende typer: Aspergers Syndrom, Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret (GUU), Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, Anden (GUA), atypisk autisme har som oftest autisme i let grad. Hvorimod et barn med infantil autisme oftest har autisme i sværere grad, men det er ikke altid tilfældet.
Selvom der er forskellige typer af autisme, kan børn med samme diagnose være meget forskellige, fordi de ikke har samme personlighed, funktionsniveau, og de har forskellige styrker og svagheder (Bjåstad et al., 2016). Også derfor er der ikke en tydelig skillelinje i forhold til, hvordan en autismetype adskiller sig fra en anden (Petersen & Christensen, 2013).
Et barn kan foruden fællestrækkene have yderligere udfordringer, som et andet barn med samme type af autisme ikke har, eller det ene barn anvender andre mestringsstrategier til at håndtere udfordrende situationer. De kan således agere forskelligt (Bjåstad et al., 2016).
Diagnosticering
I Danmark bruges diagnosesystemet fra World Health Organization (WHO), som hedder ICD-10. Efterfølgeren, ICD-11, blev frigivet i juni 2018, men træder først i kraft i 2022. I ICD-11 diagnosticeres personer med autisme ikke med en type af autisme, men i stedet med en grad af autisme hhv. 1., 2. eller 3. grad (WHO, 2018).
Tilstanden er ikke altid tydelig for de voksne omkring barnet, og derfor kan nogle børn vokse op med autismetræk uden at få stillet diagnosen. Hos andre børn er udfordringerne meget tydelige fra de tidlige år (Petersen & Christensen, 2013).
Et barn med autisme i svær grad diagnosticeres ofte tidligt i livet ved omkring 3-5-årsalderen, mens de fleste børn med Aspergers Syndrom diagnosticeres, når de er mellem 6 og 14 år (Jørgensen et al., 2015).