Definition

Der er i tidens løb blevet foreslået flere definitioner på verbal dyspraksi. Siden 2007 har den amerikanske logopædorganisations definition været alment accepteret.

Per Fabæch Knudsen & Lisbet Tuxen | Socialstyrelsen

Af den kortlægning som Thomas Bo Christensen udførte på Taleinstituttet i Aalborg for Servicestyrelsen (nu Socialstyrelsen) i 2010, fremgår det, at der i forskningslitteraturen har været beskrevet mere end 50 definitioner i perioden fra 1997-2007 (Christensen, 2010).

I 2007 formulerede ASHA – den amerikanske logopædorganisation – en definition på verbal dyspraksi hos børn, der efterfølgende er blevet alment accepteret:

”Childhood apraxia of speech (CAS) is a neurological childhood (pediatric) speech sound disorder in which the precision and consistency of movements underlying speech are impaired in the absence of neuromuscular deficits (e.g., abnormal reflexes, abnormal tone). CAS may occur as a result of known neurological impairment, in association with complex neurobehavioral disorders of known or unknown origin, or as an idiopathic neurogenic speech sound disorder. The core impairment in planning and/or programming spatiotemporal parameters of movement sequences results in errors in speech sound production and prosody” (ASHA, 2007).

Dansk oversættelse:

”Verbal dyspraksi hos børn er en neurologisk betinget forstyrrelse af barnets udtale. Forstyrrelsen kommer til udtryk ved, at barnet har svært ved at producere præcis og ensartet tale, uden at der er tale om en neuromuskulær svækkelse hos barnet, fx nedsatte reflekser. Verbal dyspraksi kan forekomme som følge af en kendt neurologisk lidelse, i forbindelse med komplekse neurologisk betingede adfærdsforstyrrelser eller som en neurogen taleforstyrrelse uden påviselig årsag. Den grundlæggende vanskelighed med at planlægge og/eller programmere spatiotemporale parametre af bevægelsessekvenser resulterer i fejl i barnets taleproduktion og prosodi” (ASHA, 2007 – Socialstyrelsens oversættelse).

Kilder

ASHA - American Speech-Language-Hearing Association (2007). Childhood Apraxia of Speech (Technical report), 

Christensen, Thomas Bo (2010). Verbal dyspraksi – kortlægning af viden på området, Servicestyrelsen