Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, hvor en borger med psykiske vanskeligheder kan invitere sit private og fagprofessionelle netværk til dialog.
Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger opstår i en dialog med borgerens netværk.
Den netværksinddragende tilgang blev oprindeligt udviklet af professor og psykolog Jaakko Seikkula og hans finske kolleger (Seikkula, 2011).
Netværksmøder danner fælles forståelse
I Åben Dialog afholdes netværksmøder med borgeren, borgerens selvvalgte netværk og fagprofessionelle netværk. Åben Dialog er en tilgang med et kriseperspektiv. Åben Dialog fremmer en meningsskabende samskabelsesproces mellem borger, netværk og fagprofessionelle. Tankegangen er, at forandringer og løsninger opstår i netværket gennem ændrede måder at tale sammen på. På den baggrund kan der skabes fælles forståelse på tværs (Vange, 2015).
Fokus på borgerens ressourcer
I Åben Dialog er fokus på borgerens ressourcer fremfor eksempelvis borgerens symptomer og symptomreduktion. Samtidig sigter netværksmøderne efter at mobilisere netværkets ressourcer, hvilket ofte understøtter borgerens handlekraft. Dette fokus på ressourcer fremmer, at borgerens relationer får mulighed for at udvikles og styrkes – også under indlæggelse. Dette har selvstændig betydning for bedring (Rambøll, 2014; Seikkula, 2011).
Forskning viser, at gode relationer og netværk hænger tæt sammen med muligheden for recovery (Leamy et al., 2011).
Læs om risiko- og beskyttelsesfaktorer i arbejdet med recovery
Åben Dialogs syv grundprincipper og 12 nøgleelementer
Tilgangen i netværksmøderne med borger og netværk tager ifølge Seikkula et al. (2004) udgangspunkt i syv principper og 12 nøgleelementer. De syv principper og 12 nøgleelementer understøtter dialogisk praksis, som handler om en undersøgende, åben og refleksiv måde at møde hinanden på i dialog. Principperne og nøgleelementerne understøtter en særlig dialog, som udvikler en individuel indsats, der er skræddersyet til den pågældende borger og borgerens selvvalgte netværk. Ifølge disse principper og nøgleelementer vil de konkrete netværksmøder være karakteriseret ved bl.a.:
- at netværksmøderne ikke har nogen dagsorden.
- at beslutninger træffes i det fælles rum af borgeren og borgerens private og professionelle netværk (Rambøll, 2014; Vange, 2015; DEFACTUM, 2017; Buus et al., 2017; Johansen & Castella, 2013).
Åben Dialogs syv grundprincipper
Åben Dialog indeholder syv principper:
- Hurtig indsats. Møde borgere i krise så tidligt som muligt for at forebygge, at situationen forværres eller fastlåses.
- Inddragelse af netværk. Borgeren og borgerens private og professionelle netværk inddrages fra starten.
- Fleksibel indsats. Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og korrigeres efter de konkrete og foranderlige behov, som borger og netværk oplever. Indsatsen foregår ofte i borgerens hjem.
- Planlægning og afholdelse af netværksmøder. Åben Dialog-teamet står for planlægning og afholdelse af netværksmøder. Teamet sikrer, at tværsektorielle samarbejdspartnere inviteres, og at den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning tilvejebringes.
- Kontinuitet. Åben Dialog-teamet følger borger og netværk gennem hele behandlingsforløbet for at sikre god sammenhæng.
- Tolerance. Udgangspunktet i Åben Dialog er tolerance over for usikkerhed. Da borger og netværk ses som eksperter i eget liv, indtager fagprofessionelle en ikke-vidende og undersøgende position. Det giver plads til forskellige holdninger.
- Dialogorientering. Dialogorientering skal sikre, at borger og netværk oplever sig inddraget og hørt samt opdager og opbygger ressourcer (Seikkula, 2004; Johansen & Castella, 2013; Rambøll, 2014).
Åben Dialogs 12 nøgleelementer
Olson et al. (2014) beskriver 12 centrale nøgleelementer for at arbejde med Åben Dialog:
- To eller flere fagprofessionelle. Der skal være to eller flere fagprofessionelle: En, der interviewer borger og netværk, og en, der forholder sig lyttende og reflekterende.
- Netværksdeltagelse. De første spørgsmål er typisk: ”Hvem bekymrer sig og har været involveret?” og “Hvem kan være til hjælp og har mulighed for at deltage i første møde?”.
- Åbne spørgsmål. Start med simple, åbne spørgsmål: “Hvem vil gerne begynde?” eller “Hvad vil være den bedste måde at begynde på?”. Når en åben og samarbejdende linje lægges fra starten, vil samarbejde blive det naturlige og forventede fremover.
- Respons på borgerens ytringer. De fagprofessionelle fremmer dialog ved at respondere på tre måder: a) ved at anvende borgerens egne ord, b) lytte c) være opmærksom på non-verbale ytringer, herunder stilhed.
- Fremhæv det nuværende øjeblik. Fokus på øjeblikket betyder, at fagprofessionelle a) responderer på borgerens umiddelbare reaktioner og b) tillader borgerens følelser.
- Kald forskellige synspunkter frem. Åben Dialog stræber efter kreativ udveksling af synspunkter. I gruppen fremmer de fagprofessionelle det fælles for gruppen, involverer alle i dialogen og integrerer uoverensstemmelser på tværs. De fagprofessionelle lytter til den enkeltes stemme, fremmer individuelle synspunkter og forskellige oplevelser.
- Etabler et relationelt fokus. Følelsesudtryk tolkes ikke som symptom eller diagnose som fx “modstand”, “splitting” eller “personlighedsforstyrrelse”.
- Fokus på meningsfuldhed. De fagprofessionelle responderer på borgerens problemforståelse eller adfærd som meningsfuld og lytter efter det alment meningsfulde og de logiske aspekter i borgerens respons og fortælling.
- Fremhæv borgerens egne ord – ikke borgerens symptomer. Udvikling af egne ord og egen fortælling kan falde borgere let eller kræve, at de fagprofessionelle mere bevidst understøtter borgere i at finde egne ord.
- Dialogisk systematik. Der er tre dele i det at have en dialog foran borgeren og netværket. I første del reflekterer de fagprofessionelle over det, der bliver sagt, med afsæt i de idéer, billeder og associationer, som netværkets dialog har skabt hos hver enkelt fagperson. I anden del samtaler de fagprofessionelle om planlægningen af den samlede sociale indsats, analysen af problemet og anbefalinger i forhold til medicinering, indlæggelse mv. I tredje del kommenterer borger og netværk det, de har hørt.
- Transparens. Al samtale om behandling deles med alle deltagere, altså både med borger og netværk. Borger og netværk har lige adgang til alle diskussioner og informationer, som deles på netværksmødet.
- Tolerance for usikkerhed. Enhver krise er unik. Undgå derfor forhastede beslutninger og konklusioner om krisen, diagnosen, medicinering eller organiseringen af indsatsen (Olson et al., 2014).
Olson et al. (2014) understreger, at Åben Dialogs syv principper og 12 nøgleelementer ikke er entydige beskrivelser af, præcis hvordan Åben Dialog skal praktiseres. Principperne og nøgleelementerne er i stedet et afsæt for den fortolkning, som de lokale fagprofessionelle foretager i et dialogisk partnerskab med den konkrete borger og borgerens netværk i den lokale kontekst (Vange, 2015).
Teorien bag Åben Dialog
Åben Dialog blev udviklet på baggrund af psykoanalytisk og psykodynamisk tilgang, som længe har været anvendt inden for behandlingspsykiatrien. Åben Dialog er inspireret af systemisk familieterapi, hvor dialogen forstås ud fra et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. I Åben Dialog ses psykotisk tale som en af mange udtryksformer i borgerens aktuelle krise. Der lægges vægt på, at dialogen med borgeren opretholdes, også̊ i den kritiske fase af psykosen, for at finde ord for det uforståelige og skræmmende (Vange, 2015; Bengtsson & Gregersen, 2013).
Dialogorientering
Et centralt princip i Åben Dialog omhandler dialogisme, det vil sige dialogorientering. Dialogisme betyder, at deltagere på netværksmøder
- lytter undersøgende til andres udsagn
- forsøger at forstå, hvad de andre deltagere siger
- forholder sig til, hvad der bliver sagt ud fra en spørgende, undrende og undersøgende tilgang, hvor den enkelte deltagers egne tanker og idéer forsøges lagt til side (Rambøll, 2014).
At give ubetinget accept
For fagprofessionelle handler det om at give borgeren ubetinget accept. Ubetinget accept betyder fx, at alles udsagn respekteres, inkluderes og vægtes lige. Der skabes i dialogen rum for flere forskellige ligeværdige udsagn, som forsøges inkluderet i en fælles forståelse (Seikkula & Arnkil, 2014).
Ubetinget accept betyder også, at fagprofessionelle ikke tolker på borgerens eller netværkets udsagn ud fra analyser af forsvarsmekanismer og patologi. De fagprofessionelle lytter efter de meningsfulde og logiske aspekter i borgerens fortælling (Seikkula, 2011).
Dansk manual til Åben Dialog
I 2014 udviklede Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen en Åben Dialog-manual, der er målrettet fagprofessionelle, der skal arbejde med Åben Dialog. Manualen beskriver tilgangens formål og fremgangsmåde og tydeliggør kerneelementerne og hovedaktiviteterne i Åben Dialogs enkelte faser. Et Åben Dialog-forløb efter manualen er perioden fra det første møde med borgeren og til borgeren sammen med netværksteamet beslutter, at der ikke skal afholdes flere netværksmøder. Et forløb består af minimum to netværksmøder. Der er ingen øvre grænse for antallet af møder inden for et forløb (Rambøll, 2014).
Manualen kan ikke stå alene, men forudsætter en efteruddannelse af de fagprofessionelle (Rambøll, 2014).
Find manualen på Socialstyrelsens hjemmeside
Læs mere om manualens beskrivelse af de centrale faser i et Åben Dialog-forløb
Kilder
Bengtsson, S. & Gregersen, S.Ø. (2013). Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser: En forskningsoversigt. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Buus, N. et al. (2017). Adapting and Implementing Open Dialogue in Scandinavian Countries: A scoping review. Issues in Mental Health Nursing, Vol. 38(5): 391-401.
DEFACTUM (2017). Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser: Åben Dialog. Odense: Socialstyrelsen.
Johansen, L. & Castella, J. (2013). Åben Dialog i Danmark: Beskrivelse af erfaringer. Arbejdsdokument ifm regeringens psykiatrirapport SUM 2013.
Leamy, Mary et al. (2011). Conceptual framework for personal recovery in mental health: Systematic review and narrative synthesis. British Journal of Psychiatry, Vol. 199(6): 445-452.
Olson, M. et al. (2014). The Key elements of dialogic practice in Open Dialogue: Fidelity criteria. Worcester, USA: University of Massachusetts Medical School.
Rambøll (2014). Åben Dialog: Del II: Manual. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.
Seikkula, J. & Arnkil, T. E. (2014). Åben dialog i relationel praksis: Respekt for anderledeshed i øjeblikket. København: Akademisk Forlag.
Seikkula, J. (2011). Becoming Dialogical: Psychotherapy or a Way of Life? Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, Vol. 32(3): 179-193.
Seikkula, J. et al. (2004). Five-year experience of first-episode nonaffective psychosis in open-dialogue approach: Treatment principles, follow-up outcomes, and two case studies. Psychotherapy Research, Vol. 16(2): 214-228.
Vange, B. (2015). Set, hørt og forstået: Inspiration til åben dialog og netværksmøder. København: Akademisk Forlag.