Åben Dialog

Åben Dialog har især dokumenteret effekt over for borgere med svære psykiske vanskeligheder og blev oprindeligt især anvendt over for borgere, som første gang oplevede psykose (Vange, 2015; Olson et al., 2014). 

Åben Dialog har en bred målgruppe

I Danmark er Åben Dialog under implementering flere steder. I regioner anvendes tilgangen fx til unge, som oplever psykotisk krise. I kommunerne anvendes tilgangen fx til

• unge med spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser
• voksne med flere former for komplekse psykiske problemstillinger, herunder også misbrugsproblemer.

Åben Dialog tilbydes gennem opsøgende teams, i ambulant psykiatrisk regi og til borgere på botilbud. Åben Dialog kan tilpasses flere målgrupper og praktiseres bredt, fx i 

• Socialpsykiatri.
• Socialforvaltning.
• Familierådgivning.
• Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR).
• Børne-, unge- og voksenpsykiatri mv. (Vange, 2015; Johansen & Castella, 2013).

Afprøvning og evaluering over for voksne med svære psykiske vanskeligheder

I en forskningsoversigt fra 2013 pegede Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) på, at der mangler stærkere effektstudier af Åben Dialog, herunder viden om, hvilke målgrupper som har størst gavn af Åben Dialog (Bengtsson & Gregersen, 2013).

Efter afprøvning af Åben Dialog i fem kommuner (2014-2016) er der nu en øget viden om dokumenteret effekt af Åben Dialog, og hvem der profiterer af tilgangen (DEFACTUM, 2017).

Hovedparten af de borgere, som blev inkluderet i afprøvningen (DEFACTUM, 2017), var diagnosticeret med skizofreni (69 pct.). Andre diagnoser var skizotypisk sindslidelse, paranoid psykose og skizoaffektiv psykose. De inkluderede borgere havde i løbet af de seneste to år op til projektstart haft forskellige kontakter til psykiatrien, heraf nogle som indlæggelser. Projektets målgruppe var således borgere med svære diagnoser, som ofte er karakteriseret ved svag kontakt til deres netværk. De borgere i målgruppen, som oplevede størst effekt var borgere, der tidligere havde haft et meget lavt funktionsniveau (DEFACTUM, 2017).

Kilder

Bengtsson, S. & Gregersen, S. Ø. (2013). Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser: En forskningsoversigt. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

DEFACTUM (2017). Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser: Åben Dialog. Odense: Socialstyrelsen.

Johansen, L. & Castella, J. (2013). Åben Dialog i Danmark: Beskrivelse af erfaringer. Arbejdsdokument ifm. regeringens psykiatrirapport SUM 2013.

Olson, M. E. et al. (2014). The Key elements of dialogic practice in Open Dialogue: Fidelity criteria. Worcester, USA: University of Massachusetts Medical School.

Vange, B. (2015). Set, hørt og forstået: Inspiration til åben dialog og netværksmøder. København: Akademisk Forlag.

Tankegangen bag Åben Dialog er, at forandringer og løsninger opstår i en dialog med borgerens netværk.

Den netværksinddragende tilgang blev oprindeligt udviklet af professor og psykolog Jaakko Seikkula og hans finske kolleger (Seikkula, 2011).

Netværksmøder danner fælles forståelse

I Åben Dialog afholdes netværksmøder med borgeren, borgerens selvvalgte netværk og fagprofessionelle netværk. Åben Dialog er en tilgang med et kriseperspektiv. Åben Dialog fremmer en meningsskabende samskabelsesproces mellem borger, netværk og fagprofessionelle. Tankegangen er, at forandringer og løsninger opstår i netværket gennem ændrede måder at tale sammen på. På den baggrund kan der skabes fælles forståelse på tværs (Vange, 2015).

Fokus på borgerens ressourcer

I Åben Dialog er fokus på borgerens ressourcer fremfor eksempelvis borgerens symptomer og symptomreduktion. Samtidig sigter netværksmøderne efter at mobilisere netværkets ressourcer, hvilket ofte understøtter borgerens handlekraft. Dette fokus på ressourcer fremmer, at borgerens relationer får mulighed for at udvikles og styrkes – også under indlæggelse. Dette har selvstændig betydning for bedring (Rambøll, 2014; Seikkula, 2011).

Forskning viser, at gode relationer og netværk hænger tæt sammen med muligheden for recovery (Leamy et al., 2011).

Læs om risiko- og beskyttelsesfaktorer i arbejdet med recovery

Åben Dialogs syv grundprincipper og 12 nøgleelementer

Tilgangen i netværksmøderne med borger og netværk tager ifølge Seikkula et al. (2004) udgangspunkt i syv principper og 12 nøgleelementer. De syv principper og 12 nøgleelementer understøtter dialogisk praksis, som handler om en undersøgende, åben og refleksiv måde at møde hinanden på i dialog. Principperne og nøgleelementerne understøtter en særlig dialog, som udvikler en individuel indsats, der er skræddersyet til den pågældende borger og borgerens selvvalgte netværk. Ifølge disse principper og nøgleelementer vil de konkrete netværksmøder være karakteriseret ved bl.a.:

• at netværksmøderne ikke har nogen dagsorden.
• at beslutninger træffes i det fælles rum af borgeren og borgerens private og professionelle netværk (Rambøll, 2014; Vange, 2015; DEFACTUM, 2017; Buus et al., 2017; Johansen & Castella, 2013).

Åben Dialogs syv grundprincipper

Åben Dialog indeholder syv principper:

1. Hurtig indsats. Møde borgere i krise så tidligt som muligt for at forebygge, at situationen forværres eller fastlåses.
2. Inddragelse af netværk. Borgeren og borgerens private og professionelle netværk inddrages fra starten.
3. Fleksibel indsats. Indsatsen tilrettelægges fleksibelt og korrigeres efter de konkrete og foranderlige behov, som borger og netværk oplever. Indsatsen foregår ofte i borgerens hjem.
4. Planlægning og afholdelse af netværksmøder. Åben Dialog-teamet står for planlægning og afholdelse af netværksmøder. Teamet sikrer, at tværsektorielle samarbejdspartnere inviteres, og at den organisatoriske opbakning og den rette forventningsafstemning tilvejebringes.
5. Kontinuitet. Åben Dialog-teamet følger borger og netværk gennem hele behandlingsforløbet for at sikre god sammenhæng.
6. Tolerance. Udgangspunktet i Åben Dialog er tolerance over for usikkerhed. Da borger og netværk ses som eksperter i eget liv, indtager fagprofessionelle en ikke-vidende og undersøgende position. Det giver plads til forskellige holdninger.
7. Dialogorientering. Dialogorientering skal sikre, at borger og netværk oplever sig inddraget og hørt samt opdager og opbygger ressourcer (Seikkula, 2004; Johansen & Castella, 2013; Rambøll, 2014).

Åben Dialogs 12 nøgleelementer

Olson et al. (2014) beskriver 12 centrale nøgleelementer for at arbejde med Åben Dialog:

1. To eller flere fagprofessionelle. Der skal være to eller flere fagprofessionelle: En, der interviewer borger og netværk, og en, der forholder sig lyttende og reflekterende.
2. Netværksdeltagelse. De første spørgsmål er typisk: ”Hvem bekymrer sig og har været involveret?” og “Hvem kan være til hjælp og har mulighed for at deltage i første møde?”.
3. Åbne spørgsmål. Start med simple, åbne spørgsmål: “Hvem vil gerne begynde?” eller “Hvad vil være den bedste måde at begynde på?”. Når en åben og samarbejdende linje lægges fra starten, vil samarbejde blive det naturlige og forventede fremover.
4. Respons på borgerens ytringer. De fagprofessionelle fremmer dialog ved at respondere på tre måder: a) ved at anvende borgerens egne ord, b) lytte c) være opmærksom på non-verbale ytringer, herunder stilhed.
5. Fremhæv det nuværende øjeblik. Fokus på øjeblikket betyder, at fagprofessionelle a) responderer på borgerens umiddelbare reaktioner og b) tillader borgerens følelser.
6. Kald forskellige synspunkter frem. Åben Dialog stræber efter kreativ udveksling af synspunkter. I gruppen fremmer de fagprofessionelle det fælles for gruppen, involverer alle i dialogen og integrerer uoverensstemmelser på tværs. De fagprofessionelle lytter til den enkeltes stemme, fremmer individuelle synspunkter og forskellige oplevelser.
7. Etabler et relationelt fokus. Følelsesudtryk tolkes ikke som symptom eller diagnose som fx “modstand”, “splitting” eller “personlighedsforstyrrelse”.
8. Fokus på meningsfuldhed. De fagprofessionelle responderer på borgerens problemforståelse eller adfærd som meningsfuld og lytter efter det alment meningsfulde og de logiske aspekter i borgerens respons og fortælling.
9. Fremhæv borgerens egne ord – ikke borgerens symptomer. Udvikling af egne ord og egen fortælling kan falde borgere let eller kræve, at de fagprofessionelle mere bevidst understøtter borgere i at finde egne ord.
10. Dialogisk systematik. Der er tre dele i det at have en dialog foran borgeren og netværket. I første del reflekterer de fagprofessionelle over det, der bliver sagt, med afsæt i de idéer, billeder og associationer, som netværkets dialog har skabt hos hver enkelt fagperson. I anden del samtaler de fagprofessionelle om planlægningen af den samlede sociale indsats, analysen af problemet og anbefalinger i forhold til medicinering, indlæggelse mv. I tredje del kommenterer borger og netværk det, de har hørt.
11. Transparens. Al samtale om behandling deles med alle deltagere, altså både med borger og netværk. Borger og netværk har lige adgang til alle diskussioner og informationer, som deles på netværksmødet.
12. Tolerance for usikkerhed. Enhver krise er unik. Undgå derfor forhastede beslutninger og konklusioner om krisen, diagnosen, medicinering eller organiseringen af indsatsen (Olson et al., 2014).

Olson et al. (2014) understreger, at Åben Dialogs syv principper og 12 nøgleelementer ikke er entydige beskrivelser af, præcis hvordan Åben Dialog skal praktiseres. Principperne og nøgleelementerne er i stedet et afsæt for den fortolkning, som de lokale fagprofessionelle foretager i et dialogisk partnerskab med den konkrete borger og borgerens netværk i den lokale kontekst (Vange, 2015).

Teorien bag Åben Dialog

Åben Dialog blev udviklet på baggrund af psykoanalytisk og psykodynamisk tilgang, som længe har været anvendt inden for behandlingspsykiatrien. Åben Dialog er inspireret af systemisk familieterapi, hvor dialogen forstås ud fra et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. I Åben Dialog ses psykotisk tale som en af mange udtryksformer i borgerens aktuelle krise. Der lægges vægt på, at dialogen med borgeren opretholdes, også̊ i den kritiske fase af psykosen, for at finde ord for det uforståelige og skræmmende (Vange, 2015; Bengtsson & Gregersen, 2013).

Dialogorientering

Et centralt princip i Åben Dialog omhandler dialogisme, det vil sige dialogorientering. Dialogisme betyder, at deltagere på netværksmøder

• lytter undersøgende til andres udsagn
• forsøger at forstå, hvad de andre deltagere siger
• forholder sig til, hvad der bliver sagt ud fra en spørgende, undrende og undersøgende tilgang, hvor den enkelte deltagers egne tanker og idéer forsøges lagt til side (Rambøll, 2014).

At give ubetinget accept

For fagprofessionelle handler det om at give borgeren ubetinget accept. Ubetinget accept betyder fx, at alles udsagn respekteres, inkluderes og vægtes lige. Der skabes i dialogen rum for flere forskellige ligeværdige udsagn, som forsøges inkluderet i en fælles forståelse (Seikkula & Arnkil, 2014).
Ubetinget accept betyder også, at fagprofessionelle ikke tolker på borgerens eller netværkets udsagn ud fra analyser af forsvarsmekanismer og patologi. De fagprofessionelle lytter efter de meningsfulde og logiske aspekter i borgerens fortælling (Seikkula, 2011).

Dansk manual til Åben Dialog

I 2014 udviklede Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen en Åben Dialog-manual, der er målrettet fagprofessionelle, der skal arbejde med Åben Dialog. Manualen beskriver tilgangens formål og fremgangsmåde og tydeliggør kerneelementerne og hovedaktiviteterne i Åben Dialogs enkelte faser. Et Åben Dialog-forløb efter manualen er perioden fra det første møde med borgeren og til borgeren sammen med netværksteamet beslutter, at der ikke skal afholdes flere netværksmøder. Et forløb består af minimum to netværksmøder. Der er ingen øvre grænse for antallet af møder inden for et forløb (Rambøll, 2014).

Manualen kan ikke stå alene, men forudsætter en efteruddannelse af de fagprofessionelle (Rambøll, 2014).

Find manualen på Socialstyrelsens hjemmeside

Læs mere om manualens beskrivelse af de centrale faser i et Åben Dialog-forløb

Kilder

Bengtsson, S. & Gregersen, S.Ø. (2013). Integrerede indsatser for mennesker med psykiske lidelser: En forskningsoversigt. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Buus, N. et al. (2017). Adapting and Implementing Open Dialogue in Scandinavian Countries: A scoping review. Issues in Mental Health Nursing, Vol. 38(5): 391-401.

DEFACTUM (2017). Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser: Åben Dialog. Odense: Socialstyrelsen.

Johansen, L. & Castella, J. (2013). Åben Dialog i Danmark: Beskrivelse af erfaringer. Arbejdsdokument ifm regeringens psykiatrirapport SUM 2013.

Leamy, Mary et al. (2011). Conceptual framework for personal recovery in mental health: Systematic review and narrative synthesis. British Journal of Psychiatry, Vol. 199(6): 445-452.

Olson, M. et al. (2014). The Key elements of dialogic practice in Open Dialogue: Fidelity criteria. Worcester, USA: University of Massachusetts Medical School.

Rambøll (2014). Åben Dialog: Del II: Manual. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Seikkula, J. & Arnkil, T. E. (2014). Åben dialog i relationel praksis: Respekt for anderledeshed i øjeblikket. København: Akademisk Forlag.

Seikkula, J. (2011). Becoming Dialogical: Psychotherapy or a Way of Life? Australian and New Zealand Journal of Family Therapy, Vol. 32(3): 179-193.

Seikkula, J. et al. (2004). Five-year experience of first-episode nonaffective psychosis in open-dialogue approach: Treatment principles, follow-up outcomes, and two case studies. Psychotherapy Research, Vol. 16(2): 214-228.

Vange, B. (2015). Set, hørt og forstået: Inspiration til åben dialog og netværksmøder. København: Akademisk Forlag.

I Danmark har Åben Dialog været implementeret i forskellige varianter siden starten af 2000’erne, bl.a. i Odsherred, Herning, Augustenborg og Roskilde Kommune. I forbindelse med Socialstyrelsens Åben Dialog-projekt 19M Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser (2014-2016) blev tilgangen systematisk implementeret i de fem danske kommuner Frederiksberg, Ballerup, Faaborg-Midtfyn, Herning og Aarhus (DEFACTUM, 2017).

Åben Dialog implementeres på tværs af kommuner og regioner flere steder i Danmark. Fx i Psykiatriens Hus i Silkeborg, Aarhus og i Randers. Åben Dialogs netværksmøder inspirerer også indsatsen i Hus for Psykisk Sundhed, København (Psykiatriens Hus, u.å.).

Åben Dialog kan implementeres i Danmark

Et nyere dansk registerstudie af Åben Dialog (Buus et al., 2018) sammenlignede unge patienters udvikling over tid i forskellige regioner. Studiet sammenlignede

1. de unges behov for psykiatrisk behandling
2. de unges brug af privatpraktiserende læge
3. de unges træk på sociale ydelser (Buus et al., 2018).

Sammenligningen stod på over 10 år og involverede alene i Region Syddanmark 503 unge patienter, som modtog en tidlig og netværksinddragende Åben Dialog-indsats. Udover at kunne dokumentere gode resultater for de unge, som modtog en Åben Dialog indsats, har studiet dokumenteret, at det er muligt at implementere Åben Dialog i Danmark – også i regional sammenhæng (Buus et al., 2018).

Hvad skal der til for at implementere Åben Dialog?

I Socialstyrelsens Åben Dialog-manual beskrives vejledende principper for en kompetenceprofil for mødelederen. Her lægges der blandt andet vægt på, at mødelederen har tre års erfaring med målgruppen samt erfaring med samtaleterapi i og med grupper. Manualerne kan ikke stå alene som grundlag for implementeringen af Åben Dialog. Implementering forudsætter også, at de fagprofessionelle har gennemgået et kursus i Åben Dialog (Rambøll, 2014a).

Anbefalinger, som kan understøtte implementeringen af Åben Dialog

I evalueringen af projektet 19M Kvalitet i den kommunale indsats til borgere med svære psykiske lidelser fremhæver de fem kommuner elementer, som kan understøtte implementeringen af Åben Dialog:

• En arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen kan støtte implementeringen af Åben Dialog. Arbejdsgruppen kan bl.a. stå for at lave planer for rekruttering, motivering og visitation af borgere samt en kommunikationsplan for formidling af tilbuddet til relevante målgrupper.
• Kendskab. Det er vigtigt at udbrede kendskabet til Åben Dialog både blandt borgere og tværsektorielle samarbejdspartnere. Manglende kendskab kan både være en hindring for borgernes deltagelse og for, at tværsektorielle samarbejdspartnere henviser borgere til Åben Dialog. Kendskabet kan bl.a. spredes ved små interviews med borgere til hjemmesider, og når flere borgere har prøvet Åben Dialog, kan de begynde at sprede den positive oplevelse.
• Prøvemøder. Afholdelse af mindre prøvemøder kan afmystificere Åben Dialog for borgeren. Ved prøvemøderne kan borgeren opleve, hvordan samtalen foregår, og hvordan refleksionen er. Nogle borgere kan slet ikke se, hvad de kan bruge Åben Dialog til. Andre tænker, at Åben Dialog er stort og overvældende, fordi de skal involvere en gruppe mennesker, som de måske ikke har haft kontakt til længe, eller hvor relationerne er komplicerede. Prøvemøder kan gøre Åben Dialog ufarligt og mindre abstrakt for borgerne (DEFACTUM, 2017).

Det kan anbefales at begynde implementering af Åben Dialog med Åben Dialogs netværksmøde efter Socialstyrelsens manual. Udviklings-og Investeringsprogrammet (UIP) støtter flere kommuners implementering af Åben Dialog. I UIP-programmet er fokus for implementering netop Åben Dialogs netværksmøde (Rambøll, 2014b). 

Udfordringer i implementeringen af Åben Dialog

Evalueringen af Socialstyrelsens Åben Dialog-projekt viser også udfordringer i implementering af tilgangen. Evalueringen viser, at ledelsens opbakning og engagement har afgørende betydning, ligesom besparelser, omorganisering og ledelsesmæssig udskiftning kan udfordre implementeringen (DEFACTUM, 2017).

Derudover fortæller flere fagprofessionelle, at der til trods for mundtlige eller skriftlige aftaler og gentagne møder og information har manglet henvisninger af borgere til projektet fra tværsektorielle samarbejdspartnere. Der angives forskellige grunde til det:

• Manglende viden om, hvad Åben Dialog kan
• Manglende interesse
• Manglende ledelsesopbakning
• Travl hverdag
• Personaleudskiftninger
• Frygt for, at borgeren ikke kan klare Åben Dialog (DEFACTUM, 2017).

Kilder

Buus, N. et al., (2018). The association between Open Dialogue to young Danes in acute psychiatric crisis and their use of health care and social services. A retrospective register-based cohort study. International Journal of Nursing Studies, Vol. 91: 119-127.

DEFACTUM (2017). Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med psykiske lidelser: Åben Dialog. Odense: Socialstyrelsen.

Psykiatriens Hus (u.å.). Psykiatriens Hus. Psykiatriens Hus Silkeborg. Tilgængelig fra https://psykiatrienshus.silkeborg.dk/Om-Psykiatriens-Hus [lokaliseret august, 2019]

Rambøll (2014a). Åben Dialog: Del I: Om tilgangen. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Rambøll (2014b). Del II. Åben Dialog: Manual. Udarbejdet af Rambøll for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Mindre forbrug af sundhedsydelser efter Åben Dialog-forløb

I 2018 blev resultaterne fra en dansk registerundersøgelse af 503 unge psykiatriske patienter, som havde fået en tidlig og netværksinddragende Åben Dialog indsats i Region Syddanmark, offentliggjort (Buus et al., 2018).

Registerundersøgelsen sammenligner de 503 unge patienter med unge psykiatriske patienter fra andre danske regioner, som modtog sædvanlig psykiatrisk behandling (Treatment As Usual) (Buus et al., 2018).

Sammenligningen stod på i over ti år, med opfølgning efter et, to, fem og ti år. Opfølgningen efter et år viste, at unge, som modtog Åben Dialog, havde et større forbrug af udgående psykiatrisk indsats, end unge som modtog anden form for psykiatrisk behandling (Buus et al., 2018).

Men dette billede blev ændret ved opfølgningen efter to, fem og ti år. Unge, som indgik i Åben Dialog-forløb, fik efter to, fem og ti år mindre brug for akutpsykiatri. Behovet faldt fra 70 pct. til 52 pct. Derudover havde 10 pct. af deltagerne signifikant mindre kontakt med deres egen læge ved opfølgningen efter et år end ved projektets start. Ved 10-årsopfølgningen var andelen, der havde signifikant mindre kontakt med deres egen læge, steget til 15 pct. (Buus et al., 2018).

Forskerne bag den danske opfølgnings- og registerundersøgelse kunne derfor konkludere, at Åben Dialog-indsatsen resulterede i et signifikant mindre forbrug af samlede sundhedsydelser allerede efter et år (Buus et al., 2018).

Øget recovery og trivsel

Midtvejsevalueringen (2016) og slutevalueringen (2017) af Socialstyrelsens afprøvning af Åben Dialog i fem danske kommuner viste, at borgerne oplevede, at indsatsen havde en effekt. 94 borgere deltog i projektet. Af de 94 borgere havde 44 pct. oplevet en højere grad af positiv udvikling, 37 pct. oplevede øget recovery og 47 pct. af borgerne oplevede øget trivsel i tilværelsen efter deltagelse (CFK: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2016; DEFACTUM, 2017).

Midtvejsevalueringen (2016) og slutevalueringen (2017) viste, at de 94 involverede borgere i gennemsnit havde oplevet en bedring på 6,7 point på recovery-måleinstrumentet Mental Health Recovery Measure (MHRM) (CFK: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2016; DEFACTUM, 2017).

35 af de 94 borgere havde haft en klinisk signifikant positiv udvikling på MHRM-skalaen. MHRM er et spørgeskema, der er udviklet til at måle recovery hos mennesker med psykiske vanskeligheder. I forhold til trivsel og mental sundhed viste slutevalueringen, at 44 af de 94 borgere havde haft en positiv udvikling på WHO-5-skalaen, som var klinisk signifikant. WHO-5 er et internationalt måleredskab for trivsel med vægt på mental sundhed (DEFACTUM, 2017).

Samtidig viste evalueringen en sammenhæng mellem positiv udvikling på WHO-5- og på MHRM-skalaen, lige som udviklingen på WHO-5 var større, jo flere netværksmøder med Åben Dialog der var afholdt. Den positive udvikling var størst hos borgere, hvis niveau på skalaerne var lavt ved den første måling (DEFACTUM, 2017).

Læs mere om WHO-5

De fagprofessionelle skabte succesfulde netværksmøder

Slutevalueringen af anvendelsen af Åben Dialog i fem danske kommuner viste, at de fagprofessionelle, som lærte at anvende Åben Dialog, lykkedes med at etablere dialogiske netværksmøder i de fem danske kommuner. Dialogiske netværksmøder er et centralt element i Åben Dialog-tilgangen. Næsten alle (99 pct.) af borgerne og de pårørende vurderede Åben Dialog netværksmøderne meget positivt. De svarede ”i høj grad” eller ”i nogen grad” ja til følgende:

• Netværksmøderne blev indledt på en måde, så alle blev budt velkommen.
• Der blev talt om det, som borgeren gerne ville tale om.
• Der var en god dialog på møderne med plads til forskellige holdninger og udtryksmåder.
• Alle oplevede at blive hørt og lyttet til, både borgeren selv, det private netværk og det fagprofessionelle netværk.
• Netværksmøderne blev afsluttet på en god måde (DEFACTUM, 2017).

For 98 pct. af Åben Dialog-netværksmøderne vurderede borgerne, at møderne ”i høj grad” eller ”i nogen grad” havde givet dem en større forståelse for deres situation. 92 pct. af borgerne oplevede, at netværksmøderne havde givet dem en oplevelse af, at der var nye muligheder og håb. Håb er et centralt element i recovery og at komme sig fra psykiske vanskeligheder (DEFACTUM, 2017).

Evalueringen viste også gode resultater i forhold til borgernes private netværk. 97 pct. af mødedeltagerne fra borgernes private netværk vurderede, at netværksmøderne havde givet dem en større forståelse af borgerens situation. 90 pct. af borgernes private netværk havde fået oplevelsen af, at der var nye muligheder og håb (DEFACTUM, 2017).

Finske follow-up-studier af Åben Dialog viser gode resultater

I et studie fra 2011 (Seikkula et al., 2011) blev der forsket i langtidseffekten af behandling med Åben Dialog i Vestlapland i Finland for mennesker med førstegangspsykose. Langtidseffekten blev undersøgt i tre forskellige perioder. Ved afslutningen af første periode (1992-1993) fandt man, at 81 pct. af de deltagende 36 patienter ikke havde psykotiske symptomer. Derudover var 84 pct. vendt tilbage til fuldtidsarbejde eller studier. Kun 33 pct. brugte forsat neuroleptika. Undersøgelser i afslutningen af anden og tredje periode, 1994-1997, hvor 46 patienter deltog, og 2003-2005, hvor 18 patienter deltog, viste tilsvarende gode resultater (Seikkula, 2011; Lakeman, 2014).

Bergström et al. (2018) samlede i en større registerbaseret opfølgningsundersøgelse op på patientforløb over en periode på 19 år. Her sammenlignedes 108 patienter fra Vestlapland, som modtog Åben Dialog med 1763 patienter fra andre regioner i Finland, som modtog anden form for behandling end Åben Dialog. Begge grupper var karakteriseret ved, at de fik behandling, fordi de for første gang oplevede psykose. Denne undersøgelse fandt ikke regionale forskelle, hvad angår den årlige forekomst af førstegangspsykose, diagnosticering og selvmordsrate. Tallene viser imidlertid, at følgende var signifikant lavere for unge fra Vestlapland, som havde modtaget Åben Dialog:

• indlæggelseslængden
• trækket på sociale ydelser
• behovet for neuroleptika (Bergström et al., 2018; Lakeman 2014).

Kilder

Bergström, T. et al. (2018). The family-oriented open dialogue approach in the treatment of first-episode psychosis: Nineteen-year outcomes. Psychiatry Research, Vol. 270: 168-175.

CFK: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (2016). Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser: Midtvejsevaluering. Aarhus: CFK: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.

DEFACTUM (2017). Kvalitet i den kommunale indsats over for borgere med svære psykiske lidelser: Åben Dialog. Udarbejdet af DEFACTUM for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.

Lakeman, R. (2014). The Finnish Open Dialogue Approach to crisis intervention in psychosis: A review. Psychotherapy in Australia, Vol. 20(3): 28-35.

Seikkula, J. et al. (2011). The comprehensive open-dialogue approach in western Lapland: II. Long-term stability of acute psychosis outcomes in advanced community care. Psychosis, Vol. 3(3): 192-204.

Omkostninger forbundet med Åben Dialog er beregnet på baggrund af Socialstyrelsens projekt 19M Kvalitet i den kommunale indsats til borgere med svære psykiske lidelser. Her har fem kommuner deltaget i afprøvningen af Åben Dialog i perioden 2014-2016 (Socialstyrelsen, 2017).

Omkostninger til implementering og drift af Åben Dialog

Omkostningerne til Åben Dialog er beregnet til opstartsomkostninger på 49.624 kr. pr. borger og driftsomkostninger pr. borger 11.968 kr. Opstartsomkostninger pr. borger er udregnet på baggrund af de omkostninger, der er til kompetenceudvikling af samtlige Åben Dialog-medarbejdere, og er desuden fordelt på de borgere, der indgår i evalueringen. Omkostningerne er udregnet på baggrund af et forholdsvis lille antal borgere, hvilket betyder, at jo flere borgere, der får Åben Dialog, jo lavere vil omkostningerne til implementering pr. borger blive (DEFACTUM, 2017).

De 11.968 kr. i driftsomkostninger er i gennemsnit fordelt sådan

• 2.657 kr. til forberedelse med borgeren
• 3.614 kr. til forberedelse og planlægning af netværksmøder
• 5.697 kr. til deltagelse i netværksmøder (DEFACTUM, 2017).

I omkostningerne til deltagelse i netværksmøderne indregnes også løn til både Åben Dialog-medarbejdere og de øvrige fagprofessionelle, som deltager. Omkostningerne til drift afhænger dermed især af antallet af netværksmøder, der gennemføres, i Åben Dialog-forløbet (DEFACTUM, 2017).

Begrænsninger ved omkostningsvurderingen

I omkostningsvurderingen tages der ikke højde for, at Åben Dialog i nogle tilfælde kan erstatte anden indsats. Åben Dialog kan også effektivisere andre indsatser, fx ved at samle flere fagpersoner på samme tid og ved at inddrage det private netværk i indsatsen for at opnå vigtig viden og styrkede samarbejdsrelationer. Projektmedarbejderne vurderer, at Åben Dialog har stort potentiale i forhold til denne form for effektivisering. Det har dog ikke været muligt at inddrage disse faktorer i omkostningsvurderingen (DEFACTUM, 2017).

Den økonomiske analyse omfatter udelukkende omkostninger og ikke de økonomiske konsekvenser af Åben Dialog. Analysen viser dermed ikke, om Åben Dialog kan betale sig økonomisk.

Reduktion i brug af offentlige ydelser

Resultater fra et dansk registerstudie (Buus et al., 2018) viser, at unge, som modtog et Åben Dialog-forløb, ved opfølgning efter to, fem og ti år havde mindre brug for akutpsykiatri og privatpraktiserende læge sammenlignet med en kontrolgruppe. De økonomiske konsekvenser af disse effekter må forventes at være positive, selvom de økonomiske konsekvenser ikke er beregnet i omkostningsvurderingen (Buus et al., 2018).

Kilder

Buus, N. et al. (2018). The association between Open Dialogue to young Danes in acute psychiatric crisis and their use of health care and social services. A retrospective register-based cohort study. International Journal of Nursing Studies, Vol. 91: 119-127.

DEFACTUM (2017). Vidensdokument: Åben Dialog. Udarbejdet af DEFACTUM for Socialstyrelsen. Odense: Socialstyrelsen.