Talegenererende enheder

Talegenererende enheder kan anvendes af børn, unge og voksne med omfattende tale- og sprogvanskeligheder, som motorisk og kognitivt kan betjene en enhed manuelt, med øjenstyring eller med alternative betjeningsformer, fx hovedkontakt, joystick m.m. (Wriedt, 2004).

Socialstyrelsens litteratursøgning fra 2016 og 2021 har vist, at der er en stor variation mht. alder, diagnose og funktionsnedsættelse, når det kommer til anvendelse af SGD (Socialstyrelsen, 2020).

Talegenererende enheder anvendes i forskellige udgaver og med forskellige anvendelsesmuligheder til børn fra 2-3-årsalderen og opefter (Ganz et al., 2012). Taleklodser er et eksempel på et af de mindst teknisk avancerede SGD-løsninger og kan anvendes til at ytre et ord eller en sætning, ligesom de kan give brugeren en eller flere valgmuligheder. Taleklodser kan anvendes helt ned til cirka 6-månedersalderen. Principielt er der ingen øvre aldersgrænse for anvendelse af taleklodser, men de bliver ofte brugt til de yngste aldersgrupper (Socialstyrelsen, 2020).

Talegenererende enheder åbner mulighed for, at personer uden verbalt sprog eller med store udtalevanskeligheder kan udtrykke sig via lyd og dermed bedre være i stand til at indgå i sociale samspil. Enhederne kan dermed bidrage til muligheden for aktiv deltagelse i sammenhænge, der ellers ville være vanskeligt tilgængelige for personer med komplekse kommunikationsvanskeligheder.

Mennesker med mange forskellige typer af funktionsnedsættelser kan bruge talegenererende enheder

Talegenererende enheder kan anvendes af mennesker med mange forskellige typer af funktionsnedsættelser. Af flere reviews og metaanalyser af forskningsstudier fremgår det, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) kan anvendes af mennesker med erhvervede neurologiske lidelser, autismespektrumforstyrrelser og andre udviklingsmæssige lidelser, herunder mennesker med cerebral parese, mennesker med Downs syndrom, børn og unge med multiple funktionsnedsættelser og børn med verbal dyspraksi (Baxter et al., 2012; Kagohara et al., 2013; Still et al., 2014).

Mange mennesker med omfattende tale- og sprogvanskeligheder kan få gavn af talegenererende enheder. Det kræver dog, at den enkelte kognitivt kan forholde sig til sprog og symboler og have eller opnå en forståelse for brugen af talegenererende enheder, ligesom personen skal kunne pege, trykke eller på anden måde (ud)vælge, fx via øjenudpegning (Wriedt, 2004).

Læs mere om målgruppen i temaets artikel om mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser

Kilder

Baxter, S. et al. (2012). Interventions Using High-Technology Communication Devices: A State of the Art Review. Folia Phoniatrica Et Logopaedica: International Journal of Phoniatrics, Speech Therapy and Communication Pathology, Vol. 64 (3): 137-144.

Ganz, J. B. et al. (2012). A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(1): 60-74.

Kagohara, D. M. et al. (2013). Using iPods® and iPads® in teaching programs for individuals with developmental disabilities: A systematic review. Research in Developmental Disabilities: A Multidisciplinary Journal, Vol. 34(1): 147-156.

Socialstyrelsen (2020). Talemaskiner. Vidensportal.dk. Tilgængelig fra https://vidensportal.dk/handicap/komplekse-kommunikationsindsatser/indsatser/talemaskiner [lokaliseret 20-08-2021, men er ikke længere tilgængelig]

Still, K. et al. (2014). Facilitating requesting skills using high-tech augmentative and alternative communication devices with individuals with autism spectrum disorders: A systematic review. Research in Autism Spectrum Disorders, Vol. 8(9): 1184-1199.

Wriedt, O. (2004). Kommunikationshjælpemidler: En introduktion. Tåstrup: Hjælpemiddelinstituttet.

Talegenererende enheder er elektroniske kommunikationsløsninger, der forbedrer og/eller erstatter tale (Ripat et al., 2019), hvorved brugeren kan indtaste meddelelser, der efterfølgende omdannes og udtales højt (Crisp et al., 2014). Talegenererende enheder er dermed ikke i sig selv en metode eller interventionsmodel.

Personer med komplekse kommunikationsvanskeligheder kan trykke, markere eller øjenudpege et område på talemaskinen for at aktivere et output i form af digital tale eller syntetisk tale som erstatning for almindelig tale. Aktiveringen af enheden kan være i form af enkeltkontakt, mus, joystick, tastatur, pegeskærm mv. (Wriedt, 2004).

Tablets og smartphones har gjort brugen af talegenererende enheder mere tilgængelig

Tilgængeligheden ift. almindelige mobile enheder, såsom tablets og smartphones, der inkorporerer ASK-software, har øget brugen af talegenererende enheder (McNaughton & Light, 2013; Meder & Wegner, 2015).

Særligt med de senere års udvikling og udbredelse af apps til tablets og smartphones er anvendelsen af talegenererende enheder blevet et hjælpemiddel, der giver den enkelte mulighed for at deltage i flere sociale sammenhænge og kommunikere med flere forskellige mennesker, herunder også personer, der ikke nødvendigvis har kendskab til anvendelsen af alternativ og supplerende kommunikation. På den måde får personen med komplekse kommunikationsvanskeligheder potentielt bedre mulighed for at deltage i fx undervisning, diskussioner og sociale sammenkomster (Kagohara et al., 2013).

Som med andre hjælpemidler kræver det en pædagogisk indsats at lære at anvende talegenererende enheder. Inden der vælges et kommunikationshjælpemiddel og en pædagogisk indsats, kræver det også, at der foretages en nærmere udredning af den enkeltes behov samt fysiske og kognitive muligheder for anvendelse af hjælpemidlet (Ripat et al., 2019).

Læs mere om udredning i temaets artikel Udredning og planlægning af ASK-løsninger for mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser

Forskellige typer af talegenererende enheder (SGD)

Talegenererende enheder kaldes også samtaleapparater med taleoutput. I praksis deler man ofte talegenererende enheder op i forskellige typer af enheder, fx

• tekst til tale-enheder (fx lightwritere, oplæsningsprogrammer (TTS)
• alternative og supplerende kommunikationsenheder (alt fra taleklodser til tablets med kommunikationsapps)
• struktur- og påmindelsesenheder.

ASK-løsninger spænder over simple enheder, hvor der er mulighed for at trykke på én knap, til en eller ganske få funktioner til computere, tablets og smartphones, der med forskellig specialudviklet software kan anvendes som talegenerende enhed (Wriedt, 2004).

For begge typer gælder, at der findes dedikerede ”stand alone-enheder” og software (apps) til computerbaserede udstyr (smartphones, tablets og computere).

Nedenfor præsenteres kort forskellige typer af enheder, der anvendes til mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder i Danmark og internationalt. Da udviklingen på området går stærkt, er der ikke tale om en udtømmende oversigt, men en mere overordnet beskrivelse.

Simple talegenererende enheder

De mest simple talegenererende enheder er enkeltkontaktapparater, såkaldte taleklodser, også kendt som talebøffer. Der er ganske få funktioner i taleklodser. Beskeden i enheden kan ændres, så taleklodsen kan bruges i forskellige situationer i løbet af dagen, fx når man hilser velkommen eller siger farvel, når man skal sige ja eller nej eller skal kalde på et kæledyr.

Der er også mere udviklede taleklodser (kaldet step-by-step), som også har en enkelt knap, men som giver mulighed for, at en hjælper på forhånd kan indtale en række beskeder, så man ved efterfølgende tryk på knappen kommer længere ned i beskederne.

Simple enheder som taleklodser er primært udviklet for dem, der skal til at lære at bruge trykfølsomme kontakter eller lære sammenhængen mellem tryk og kommunikation til den nære omverden. De simple enheder kan give mulighed for et lydligt udtryk på et tidligt sprogudviklingstrin. Taleklodser kan dermed have et pædagogisk formål i forhold til fx at lære at foretage et aktivt valg.

Se mere om taleklodser på Hjælpemiddelbasens hjemmeside

Talegenererende enheder med flere felter og lag

Der er udviklet flere forskellige typer af talegenererende enheder (SGD’er) med skærm, der alle har flere muligheder for kommunikation, end fx de mere simple taleklodser har. Talegenererende enheder med skærm findes i enkle udgaver med få tryk- og pegefelter. De findes også i mere udviklede udgaver med mange felter og mulighed for at lægge flere lag på, så kommunikationen kan foregå på et mere nuanceret niveau. Disse enheder er relativt lette og bærbare, hvilket gør dem velegnede som kommunikationshjælpemidler i flere forskellige sammenhænge og fx let kan placeres på en kørestol.

Se mere om talemaskiner med skærm på Hjælpemiddelbasens hjemmeside

Et andet system er skrivebaserede kommunikationshjælpemidler, som giver et output i form af syntetisk tale og skrift på display, når man skriver på tastaturet eller anvender nogle af de færdige sætninger i apparatet. En udviklet form for tekst-til-tale-hjælpemiddel har også MS-funktion og mulighed for at tale i mobiltelefon. Der er også mulighed for fx at overføre tekstdokumenter og oprette personlige ordlister til og fra computere. I dag benyttes ofte apps/software, når det gælder skrivebaserede kommunikationshjælpemidler, men der er fortsat også dedikerede samtaleapparater med denne funktion.

Læs mere om skrivebaserede samtaleapparater på Hjælpemiddelbasens hjemmeside

Bærbare/mobile enheder (computere, tablets og smartphones)

Nogle computere (bærbare) er specielt udviklede til brug ved samtale. De er udformet som talegenererende enheder, men de programmeres som computere og kan oftest også anvendes som sådan. Disse computere er i Hjælpemiddelbasen klassificeret under ”bærbare computere”.

Se mere om bærbare computere på Hjælpemiddelbasen

Der er udviklet flere programmer til computere, tablets og smartphones, så de kan anvendes som kommunikationshjælpemidler. Især med udviklingen af apps til tablets og smartphones har flere mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder i højere grad fået mulighed for at kommunikere med mennesker, de ikke kender i forvejen, og deltage i aktiviteter, de ellers kun vanskeligt ville kunne deltage i. Computerteknologien har gjort bærbare/mobile enheder tilgængelige for en langt bredere gruppe, end de som fik bevilget en traditionel ”talemaskine” tidligere. Almenteknologien er blevet mere og mere anvendelig på ASK-området (McNaughton & Light, 2013).

Den eksplosive udvikling af teknologien omkring tablets og smartphones, som har fundet sted de seneste år, har ifølge forskeren Gunilla Thunberg særligt haft stor betydning for autismeområdet (Thunberg, 2015).

Dette fremgår også af gennemgangen af flere reviews og metaanalyser (Allen & Shane, 2014; Boyd et al., 2015; Kagohara et al., 2013; Lorah et al., 2015).

Læs mere om tablets på Hjælpemiddelbasens hjemmeside

Software

I programmer til computere og apps til tablets og smartphones kan der arbejdes både med tekst og symboler. Nogle programmer kræver anvendelse af tastatur eller berøring af skærmen, andre kan betjenes med øjenstyring, hovedmus og/eller scanning. Nogle programmer er meget avancerede og kræver en fortsat tilpasning af mulighederne, hvilket stiller store krav til forældre og hjælpere i behandlingssystemet (Thunberg, 2015).

Kilder

Allen, A. A. & Shane, H. C. (2014). Autism spectrum disorders in the era of mobile technologies: Impact on caregivers. Developmental Neurorehabilitation, Vol. 17 (2): 110-114.

Boyd, T. K. et al. (2015). Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic, Vol. 51(1): 19-27.

Crisp, C. et al. (2014). Barriers and facilitators to children's use of speech-generating devices: a descriptive qualitative study of mothers' perspectives. Journal for Specialists in Pediatric Nursing, Vol. 19(3): 229-237.

Kagohara, D. M. et al. (2013). Using iPods® and iPads® in teaching programs for individuals with developmental disabilities: A systematic review. Research in Developmental Disabilities: A Multidisciplinary Journal, Vol. 34(1): 147-156.

Lorah, E. R. et al. (2015). A systematic review of tablet computers and portable media players as speech generating devices for individuals with autism spectrum disorder. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 45(12): 3792-3804.

McNaughton, D. & Light, J. (2013). The iPad and mobile technology revolution: Benefits and challenges for individuals who require augmentative and alternative communication. AAC: Augmentative and Alternative Communication, Vol. 29 (2): 107-116.

Thunberg, Gunilla (2015). Kommunikationshjelpemedel. I: Næss, K.-A. B. & Karlsen, A. V. (red.) God kommunikasjon med ASK-brukere. Bergen: Fagbokforlaget.

Wriedt, O. (2004). Kommunikationshjælpemidler: En introduktion. Tåstrup: Hjælpemiddelinstituttet.

Implementering af talegenererende enheder (SGD) eller andre kommunikationshjælpemidler er en fortløbende proces, der ud over den enkelte bruger involverer fagpersoner, forældre, pårørende, pædagoger, lærere og andre vigtige personer for den enkelte person med kommunikationsvanskeligheder.

Ifølge et systematisk review af forskeren Susan Baxter spiller familiemedlemmer en stor rolle i en vellykket implementering af ASK-systemer, idet implementeringen forudsætter familiestøtte (Baxter et al., 2012).

Særligt forældrene har en vigtig rolle, når det gælder børn og undervisning i brugen af talegenererende enheder (McNaughton et al., 2008). Hvis alle omkring ASK-brugeren skal have forståelse for, at kommunikationsmidlet skal være tilgængeligt altid, ligesom det skal opdateres ift. personlige interesser, præferencer og (kommunikative) behov mm., kræver det en intensivt indsats i brugerens netværk og løbende support.

Blandt deltagerne i kvalificeringsgruppen er oplevelsen, at der ofte er en overtro på, at de højteknologiske kommunikationshjælpemidler er den bedste løsning. Deres erfaring er imidlertid, at en kommunikationsløsning, som indeholder flere komponenter (fx både lav- og højteknologiske hjælpemidler), er den bedste løsning, da det gør kommunikationsbrugeren mindre sårbar over for IT-problemer mm. (Kvalificeringsgruppe, 2021).

Faktorer med betydning for brugen af hjælpemidlet

Implementering af talegenererende enheder kan påvirkes af mange faktorer, som henholdsvis kan fremme eller hæmme brugen af hjælpemidlet. Det kan fx være:

• enhedens brugervenlighed
• enhedens driftssikkerhed
• enhedens tekniske lydkvalitet og sprog
• enhedens hastighed med hensyn til anvendelse
• respons fra kommunikationspartner
• viden hos og træning af personale
• mulighed for teknisk support (Baxter et al., 2012).

Alle disse faktorer skal både fagpersoner, brugere og pårørende være opmærksomme på, når der skal vælges hjælpemiddel og arbejdes med implementeringen af hjælpemidlet.

En grundig udredning går forud for planlægning og implementering af talegenererende enheder

Det kræver en grundig udredning af den enkelte persons funktionsniveau, lingvistiske færdigheder, nærmiljøets potentiale osv. at planlægge og arbejde med implementering af talegenererende enheder (og andre hjælpemidler) (Wriedt, 2004).

For nogle vil det være nødvendigt at udrede gennem afprøvning og derigennem se, hvad der virker for den enkelte og hans/hendes omgivelser. Den grundige udredning danner grundlaget for målsætning for indsatsen, valg af hjælpemiddel, planlægning af situationer, der giver brugeren erfaringer med at bruge kommunikationshjælpemidlet kommunikativt, samt involvering af den enkeltes støttende netværk.

Læs mere om udredning i temaets artikel Udredning og planlægning af ASK-løsninger for mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser

Der er ikke er nogen entydig konklusion på, hvilket kommunikationssystem der har den største effekt for den enkelte. Det indikeres dog, at effekten af ASK med hjælpemidler har en større effekt end ASK uden hjælpemidler (Ganz, 2015).

Der peges også på, at hightech-hjælpemidler i form af talegenererende enheder foretrækkes af de fleste mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder, når der har været sammenligningsgrundlag (Lorah et al., 2015).

De faglige miljøer på kommunikationsområdet gør dog opmærksom på risikoen for, at man som fagperson og/eller nærtstående kan begejstres så meget af teknologiens mange muligheder, at man mister fokus på mennesket, der skal anvende den, og derved ikke får valgt den bedste ASK-løsning med udgangspunkt i den enkeltes behov og præmisser (Kvalificeringsgruppe, 2021).

Effekten af højteknologiske AAC-interventioner

I en metaanalyse af Ganz et al. fra 2017 så man på den samlede effekt af højteknologiske AAC-interventioner ift. kommunikation for mennesker med intellektuelle eller udviklingsmæssige handicaps (fx kommunikationshjælpemidler, talegenererende enheder, mobile enheder med AAC-apps). Studiet fandt

• at højteknologiske AAC-løsninger overordnet set var effektive, herunder implementeringen af dem
• at højteknologiske løsninger sandsynligvis ville være effektive under de fleste forhold og for de fleste mennesker med intellektuelle og udviklingsmæssige handicap, for så vidt angår forbedring af kommunikationsfærdigheder (Ganz et al., 2017).

I metaanalysen sammenlignede Ganz et al. desuden virkningen af en række elementer med henblik på at afgøre, om de påvirkede effektiviteten forskelligt ift. AAC-interventionen. I den forbindelse blev der bl.a. kigget på, i hvilken sammenhæng interventionen fandt sted, og hvor hightech-løsningen blev implementeret. Deres resultater indikerede imidlertid, at der ikke var nogen væsentlig forskel på effekten, ift. om AAC blev implementeret i en naturlig eller didaktisk sammenhæng (Ganz et al., 2017).

Selvom typen af talegenererende enhed og teknologisk niveau spiller en vigtig rolle i AAC-interventioner, så anser Ganz et al. det for sandsynligt, at de særlige strategier, som anvendes i kommunikationssammenhænge, spiller en større rolle (Ganz et al., 2017).

Bærbare enheder skaber fleksibilitet

Med den nyere tablet- og smartphoneteknologi er der endnu større muligheder for anvendelse af hightech-hjælpemidler: Brugen af alternative og supplerende kommunikationsløsninger generelt og højteknologiske kommunikationsløsninger i særdeleshed er steget i løbet af de sidste tre årtier (Light & McNaughton, 2012).

Dette skyldes muligvis, at mange af de enheder, som benyttes i dag, er bærbare, har overkommelige priser og er bredt accepteret i samfundet (Morin et al., 2018).

Apps kan tilpasses den enkelte bruger, så der kan tages specifikke hensyn til den enkeltes formåen. Funktionaliteten er langt større, idet den tabletbaserede enhed kan bruges i flere forskellige sammenhænge. Endelig kan tilpasningen af apps være med til at øge nuancer i kommunikationen set i forhold til statiske billedprogrammer (Boyd et al., 2015).

Tablet- og smartphoneteknologien kræver imidlertid, at fagpersoner, forældre, pædagoger og lærere har en forståelse for teknologien sat i relation til personens formåen, for at kunne tilpasse applikationerne til den enkelte (McNaughton & Light, 2013; Boyd et al., 2015; Lorah et al., 2015).

Hightech- eller lowtech-kommunikationsløsninger

Flere studier har sammenlignet brug af hightech- og lowtech-kommunikationsløsninger til personer med autismespektrumforstyrrelser og udviklingshæmning (intellektuelle handicap) og fundet, at hightech-kommunikationsløsninger var betydeligt mere effektive (fx Ganz et al., 2014).

Et studie fra 2018 af Morin et al. modsagde imidlertid dette, da det ifølge forskerne bag studiet tyder på, at lowtech-kommunikationsløsninger kan være lige så effektive som hightech i en implementeringssammenhæng (Morin et al., 2018).

Mens hightech-kommunikationsløsninger kan være er nyttig til undervisning i et begrænset antal kommunikative funktioner, er der derfor behov for mere forskning for at afgøre, om denne intervention er effektiv, når det gælder mere komplekse færdigheder, såsom udveksling af information og social nærhed (Morin et al., 2018).

Når man ser på, hvor hurtigt teknologien udvikler sig, vil det være gavnligt at afgøre, om der er forskellige virkninger mellem de forskellige typer AAC-teknologier (Morin et al., 2018). Derfor kan fremtidig forskning med fordel forsøge at skelne mellem højteknologiske apps og ældre talegenererende enheder. Interventionsstrategier vil sandsynligvis have stor indflydelse på succesen med gennemførelsen af AAC (Morin et al., 2018).

Kilder

Baxter, S. et al. (2012). Interventions Using High-Technology Communication Devices: A State of the Art Review. Folia Phoniatrica Et Logopaedica: International Journal of Phoniatrics, Speech Therapy and Communication Pathology, Vol. 64 (3): 137-144.

Boyd, T. K. et al. (2015). Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic, Vol. 51(1): 19-27.

Ganz, J. B. (2015). AAC interventions for individuals with autism spectrum disorders: State of the science and future research directions. AAC: Augmentative and Alternative Communication, Vol. 31 (3): 203-214.

Ganz, J. B. et al. (2012). A Meta-Analysis of Single Case Research Studies on Aided Augmentative and Alternative Communication Systems with Individuals with Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 42(1): 60-74.

Ganz, J. B. et al. (2014). Interaction of Participant Characteristics and Type of AAC With Individuals With ASD: A Meta-Analysis. American Journal on Intellectual and Developmental Disabilities, Vol. 119 (6): 516-535.

Ganz, J. B. et al. (2017). High-technology augmentative and alternative communication for individuals with intellectual and developmental disabilities and complex communication needs: A meta-analysis. AAC: Augmentative and Alternative Communication, Vol. 33(4): 224-238.

Gevarter, C. et al. (2013). Comparing communication systems for individuals with developmental disabilities: A review of single-case research studies. Research in Developmental Disabilities, Vol. 34 (12): 4415-4432.

Kvalificeringsgruppe (2021). Drøftelse af ASK-løsninger ifm. kvalificering og opdatering af vidensportaltemaet Mennesker med behov for komplekse kommunikationsindsatser. Odense: Socialstyrelsen.

Lorah, E. R. et al. (2015). A systematic review of tablet computers and portable media players as speech generating devices for individuals with autism spectrum disorder. Journal of Autism and Developmental Disorders, Vol. 45 (12): 3792-3804.

McNaughton, D. & Light, J. (2013). The iPad and mobile technology revolution: Benefits and challenges for individuals who require augmentative and alternative communication. AAC: Augmentative and Alternative Communication, Vol. 29 (2): 107-116.

Morin, Kristi L. et al. (2018). A systematic quality review of high-tech AAC interventions as an evidence-based practice. AAC: Augmentative and Alternative Communication, Vol. 34(2): 104-117.

Fordelen ved at anvende tabletbaserede løsninger er, at selve tablet- eller smartphonehardwaren oftest er billigere i anskaffelse end dedikerede hjælpemidler (Boyd et al., 2015; McNaughton & Light, 2013). Disse løsninger er dog ikke altid fyldestgørende, og dedikerede hjælpemidler kan være nødvendige for at løse de kommunikationsbehov og -udfordringer, der måtte være.

Udover udgifter til tablet eller smartphone skal der beregnes udgifter til den eller de apps, man ønsker at bruge. I det samlede regnskab skal også indregnes udgifter til udredning og til undervisning i brugen af hjælpemidlerne.

Socialstyrelsens forløbsbeskrivelse med økonomisk scenarieanalyse

Socialstyrelsen har udarbejdet en forløbsbeskrivelse, der indeholder en økonomisk scenarieanalyse for to personer med komplekse følger af cerebral parese.

Formålet med den økonomiske scenarieanalyse er at påvise, om det kan betale sig at sætte tidligt og forebyggende ind ift. udredning af og indsatser til børn og unge med komplekse følger af cerebral parese – også økonomisk.

Da det især er den kommunikative indsats og tidspunktet for iværksættelsen af denne, der adskiller de to scenarier fra hinanden, er det særligt dén, som har betydning for analysens resultater. Scenarie 1 tager udgangspunkt i et barn, hvor den kommunikative indsats iværksættes sent, hvorimod scenarie 2 tager udgangspunkt i et barn, hvor den kommunikative indsats iværksættes tidligt (Socialstyrelsen, 2019).

Læs mere om økonomisk scenarieanalyse med fokus på den kommunikative indsats i Forløbsbeskrivelsen for børn og unge med komplekse følger af cerebral parese

Kilder

Boyd, T. K. et al. (2015). Evaluating iPad Technology for Enhancing Communication Skills of Children With Autism Spectrum Disorders. Intervention in School and Clinic, Vol. 51(1): 19-27.

McNaughton, D. & Light, J. (2013). The iPad and mobile technology revolution: Benefits and challenges for individuals who require augmentative and alternative communication. AAC: Augmentative and Alternative Communication, Vol. 29 (2): 107-116.

Socialstyrelsen (2019). Forløbsbeskrivelse: Børn og unge med komplekse følger af cerebral parese: Aldersgruppe 0-18 år. Odense: Socialstyrelsen.