Talking Mats

Talking Mats kan anvendes til mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder relateret til cerebral parese, Downs syndrom, hjerneskade, autisme, ADHD, demens, afasi, Huntingtons sygdom, ældre med kommunikationsvanskeligheder m.fl. (Cameron & Murphy, 2002; Coakes, 2006; Murphy et al., 2010; Ferm et al., 2010; Murphy et al., 2005; Murphy & Cameron, 2008; Stan et al., 2019). Der er dermed tale om personer med forskellige kognitive og/eller fysiske funktionsnedsættelser, som medfører særlige kommunikative behov. Metoden kan tilbydes til forskellige aldersgrupper (Murphy et al., 2013; Stan et al., 2019). 

Målgruppen for Talking Mats er bred

Talking Mats har altså potentiale til at blive anvendt til børn og voksne i alle aldre med en bred vifte af kommunikationsvanskeligheder. Kommunikationsvanskeligheder viser sig ofte som problemer med argumentation, manglende forståelse af eller mistet overblik over emnet, repetitiv adfærd, manglende sammenhæng og afledt opmærksomhed (Murphy et al., 2013).

Talking Mats har udviklet et cirkeldiagram, der kan hjælpe med at beslutte, på hvilket niveau intervieweren kan starte ud. Generelt er der tale om, at jo lavere kognitive niveau hos personen med kommunikationsvanskeligheder, jo mere konkrete bør emner og symboler være, ligesom spørgsmålene bør justeres til personens formodede sprogniveau (Mundt, 2021).

Anvendelsesmulighederne for Talking Mats

Talking Mats blev oprindeligt udviklet til voksne med cerebral parese og kognitiv funktionsnedsættelse. Talking Mats er siden blevet bredt ud til mange mennesker, både med og uden komplekse kommunikationsbehov, til at hjælpe dem med at reflektere over og udtrykke deres synspunkter (Murphy et al., 2013).

Metoden anvendes i samtaler mellem mennesker med kommunikationsvanskeligheder og de fagprofessionelle, der er tæt på dem, samt nære pårørende (Talking Mats, u.å.; Ferm et al., 2009). Det er ikke en metode til almindelige hverdagssamtaler, men anvendes til at forstå en persons holdning og til at tage beslutninger, fx ift. skolen, familie, venner, botilbuddet, pleje og omsorg, beskæftigelsesaktiviteter osv. (Ferm et al., 2010).

Krav til målgruppens forudsætninger

Talking Mats forudsætter ikke læsefærdigheder, men at personen er i stand til at forstå og forholde sig til betydningen af symboler og har bevidsthed om omverdenen (Murphy et al., 2013).

Målgruppens kommunikative behov kan variere, men for at kunne anvende Talking Mats effektivt kræves det, at personen har symbolforståelse og formår at benytte sig af mindst to nøgleord i en sætning. Personer hvis sprogforståelse er begrænset til to nøgleord i en sætning, befinder sig i en gråzone, når det drejer sig om, hvor godt Talking Mats-metoden fungerer. Det kan være afgørende for personer på dette sprogforståelsesniveau, at der tages specifikke hensyn og sørges for optimale rammer, så deltagelsen understøttes bedst muligt (Murphy et al., 2013).

Talking Mats forudsætter, at personen kan angive sine svar ved hjælp af billedsymboler, der placeres på en særlig måtte. Dette sker enten ved, at personen selv placerer symbolerne, eller ved at personen guider intervieweren til, hvor symbolerne skal placeres, fx ved øjenudpegning (Murphy et al., 2013).

Metoden forudsætter derudover, at personen kan se, fordi der anvendes billedsymboler. Der kan foretages forskellige tilpasninger af symbolernes farver og størrelse, der gør dem mere visuelt tilgængelige for mennesker med synsnedsættelser (Murphy et al., 2013).

Engagement er en nødvendig forudsætning

Endelig er etablering og opretholdelse af engagement også en nødvendig forudsætning for at fremkalde en persons synspunkter i en samtale. Hvis en person ikke ønsker at deltage, bliver Talking Mats overflødig, uanset hvor effektiv metoden måtte være til at fremme kommunikationen (Coakes, 2006).

Kilder

Cameron, L. & Murphy, J. (2002). Enabling young people with a learning disability to make choices at time of transition. British Journal of Learning Disabilities, Vol. 30(3): 105-112.

Coakes, L. A. (2006). Evaluating the ability of children with social emotional behavioural and communication difficulties (SEBCD) to express their views using Talking Mats. Final report to NHS Forth Valley. Stirling: Talking Mats Centre, Stirling University.

Ferm, U. et al. (2009). Samtalsmatta: Svenska erfarenheter av metoden. Vällingby: Hjälpmedelsinstitutet.

Ferm, U. et al. (2010). Using Talking Mats to support communication in persons with Huntington’s disease. International Journal of Language and Communication Disorders, Vol. 45(5): 523-536.

Mundt, I. M. (2020). Theories that underpin the principles and strategies of the Talking Mats tool. Kbh.: Københavns Professionshøjskole.

Murphy, J. & Cameron, L. (2008). The effectiveness of Talking Mats with people with intellectual disability. British Journal of Learning Disabilities, Vol. 36(4): 232-241.

Murphy, J. & Cameron, L. (2013). Talking Mats: A Resource to Enhance Communication. Stirling: Department of Psychology, University of Stirling.

Murphy, J. et al. (2005). Enabling frail older people with a communication difficulty to express their views: The use of Talking Mats as an interview tool. Health and Social Care in the Community, Vol. 13(2): 95-107.

Murphy, J. et al. (2010). The effectiveness of the Talking Mats framework in helping people with dementia to express their views on well-being. Dementia, Vol. 9(4): 454-472.

Stan, S.E.A. et al. (2019). Using Talking Mats to support conversations with communication vulnerable people: A scoping review. Technology and Disability, Vol. 30(4): 153-176.

Talking Mats (u.å.). About Talking Mats. Tilgængelig fra https://www.talkingmats.com/about-talking-mats/ [lokaliseret 21-04-2021]

Talking Mats har fokus på at hjælpe fagpersoner til at kommunikere mere effektivt med mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder om vigtige livsspørgsmål. Talking Mats er ikke et personligt kommunikationshjælpemiddel, men derimod en struktureret og symbolbaseret metode til at afdække borgersynspunkter (Stan et al., 2019).

Talking Mats som metode og redskab

Der skelnes mellem Talking Mats som metode og redskab:

• Som metode refererer Talking Mats til interview- og spørgeteknikken, der bruges i samtalen, som er lig en struktureret interviewform.
• Som redskab refererer Talking Mats til en måtte, der anvendes til at skabe en fysisk afgrænset ramme for samtalen. Dette kan sammenlignes med et spørgeskema præsenteret i mundtlig form med visuel støtte (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Talking Mats er ikke et kommunikationshjælpemiddel. Hverken metoden eller redskabet kan bruges uafhængigt af hinanden eller kun anvendes af den ene part i samtalen (Murphy et al., 2013).

Talking Mats anvendes sammen med personens foretrukne kommunikationsform og kommunikationshjælpemidler, fx tale, tegn, billed-/symbolkort, talemaskiner, tablets mm. (Murphy et al., 2013). Metoden er ikke velegnet til at bruge i almindelige hverdagssamtaler. Den anvendes kun med personens samtykke.

Læs mere om hjælpemidler til nærkommunikation på Hjælpemiddelbasens hjemmeside

Du kan også læse mere om hjælpemidler til fjernkommunikation på Hjælpemiddelbasens hjemmeside

Talking Mats er oprindeligt udviklet i Skotland ved universitet i Stirling i 1998 (Murphy, 1998). I dag drives udvikling af metoden, materialeproduktion, certificering i metoden m.v. af Talking Mats Centre (Talking Mats, u.å.c.). Alle faggrupper, der har gennemført introkurset i Talking Mats, kan anvende metoden. Fagpersoner, der ønsker at holde kurser/uddanne andre i Talking Mats, skal være certificeret som Talking Mats-undervisere. 

Hvordan virker Talking Mats?

Metoden har til formål at lette kommunikationskravene i en samtale ved at tilføre samtalen en stram struktur i form af simple visuelle illustrationer eller symboler kombineret med en konsekvent spørgeteknik.

Illustrationerne eller symbolerne repræsenterer konkrete emner og valgmuligheder, som hjælper til at bryde information ned i små, overskuelige bidder. Det øger forståelsen for, hvad der bliver talt om for begge parter (Murphy et al., 2013).

Metoden skal give begge parter i samtalen visuelle, auditive og fysiske ledetråde til, hvad der kommunikeres. Denne konkretisering og visualisering af sprog og opgaver synes at reducere distraktion og krav til hukommelse og dermed lette kommunikationen for mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder (Murphy et al., 2013).

Talking Mats-samtalen (interviewet som metode)

I en Talking Mats-samtale er der en interviewer/samtaleleder, som forbereder og styrer samtalen, og en, der bliver interviewet, som har givet sit samtykke til at lade sig interviewe. Intervieweren kan være en ergoterapeut, pædagog, logopæd, plejer, rådgiver, vejleder, hjælpemiddelkonsulent, tolk, forsker m.m. eller en pårørende til den interviewede (Murphy et al., 2013).

Interviewet/samtalen gennemføres som et struktureret interview og følger en række grundprincipper:

• Interviewer/samtaleleder skal undgå at berøre eller foreslå emner, der ikke er relevant for den givne relation til den interviewede og det professionelle formål med samtalen.
• Den interviewede informeres altid om formålet med samtalen, så vedkommende forstår og får mulighed for at overveje, om han eller hun ønsker at tale om det foreslåede emne.
• Interviewer/samtaleleder forholder sig neutralt til samtalepartnerens synspunkter og stiller åbne, neutrale og ikkeledende spørgsmål (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Erfaringer fra praksis har vist, at det er hensigtsmæssigt at gennemføre et træningssamtaleemne, for at deltageren skal forstå hvordan det foregår, og at alle meninger er i orden at have, positive som negative. Efter samtalens afslutning tages et foto på måtten (Ekstern kvalificeringsgruppe, 2020).

Samtalemåtten (se figur 1 og 2 nedenfor) giver den interviewede mulighed for at besvare spørgsmålene ved at placere billeder på måtten og dermed lade måtten ”tale” for sig (Talking Mats, u.å.a.; Kommunikationscentret Hillerød, 2015; Ferm et al., 2010).

På Talking Mats’ hjemmeside findes videoeksempler på samtaler med brug af Talking Mats. Danske videoer findes på Kommunikationscentret Hillerøds hjemmeside, og adskillige flere videoer findes på YouTube.

Talking Mats kan også udføres som gruppesamtale (Hallberg et al., 2013).

Talking Mats-måtte (spørgeskemaet som redskab)

Redskabet Talking Mats består af en samtalemåtte, der anvendes til at skabe en fysisk ramme for samtalen. Derudover benyttes tre sæt af billedkort, der bruges til at visualisere det, der tales om, og de synspunkter, som kommer frem i samtalen. Måtten fungerer som et blankt lærred, der udfyldes med billedkort undervejs i samtalen. Både emnet, spørgsmål og svarmuligheder for interviewet repræsenteres af symboler.

Billedkortene inddeles i tre kategorier:

1. Et sæt med ansigter, tal eller tegn, der repræsenterer forskellige svarmuligheder. Disse placeres ofte øverst vandret på samtalemåtten som en vurderingsskala med 2-5 trin for de øvrige billedkort. Vurderingsskalaen er den måde, hvorpå deltagerne kan give udtryk for graden af deres oplevelse, følelse eller syn på den specifikke aktivitet. Fx kan vedkommende være tilfreds, usikker eller utilfreds med en pågældende aktivitet.
2. Et sæt med emnebilledkort. De repræsenterer det emne, som samtalen handler om. Det kan fx være symbolillustrationer af aktiviteter, miljø, forhold, egenomsorg osv.
3. Et sæt med billedkort for de spørgsmål, der stilles i samtalen. Hvis samtalen handler om aktiviteter, kan det være symboler, der illustrerer ”lytte til musik”, ”læse”, ”besøge venner” osv. Når disse billedkort er placeret på samtalemåtten under vurderingsskalaen, repræsenterer de ikke længere spørgsmål, men personens svar på spørgsmålene (Talking Mats, u.å.a.; Kommunikationscentret Hillerød, u.å.a).

Når ”spørgeskemaet” er udviklet, dvs. symbolerne er produceret og interviewguiden klar, har intervieweren redskabet til en Talking Mats-samtale/ -interview om et specifikt emne (Talking Mats, u.å.a.; Kommunikationscentret Hillerød, 2015; Ferm et al., 2010).

Figur 1 og 2 viser illustrationer af samtalemåtten. I toppen af måtten anvendes billedkort til at symbolisere vurderingsskalaen med grøn (god), gul (mellem) og rød (dårlig). Den interviewede placerer billedkortene langs vurderingsskalaen for derved at vise sine synspunkter om det, der tales om. Nederst på måtten vises emnet, der tales om, med en illustration.

Talking Mats anvendes allerede i Danmark til forskellige målgrupper med komplekse kommunikationsvanskeligheder. I udlandet er den systematisk afprøvet på en række målgrupper, mens den i Danmark kun er evalueret ift. mennesker, der er ramt af demens (Kommunikationscentret Hillerød, 2015). 

Certificering af Talking Mats-undervisere

Talking Mats stiller krav til fagpersonernes uddannelse samt til den tid, der afsættes til at afvikle interviews/samtaler med anvendelse af Talking Mats. Alle samtaler/interviews afsluttes med at gennemgå den udfyldte samtalemåtte, med henblik på at den interviewede kan bekræfte eller ændre sine svar (Kommunikationscentret Hillerød, 2015; Talking Mats, u.å.).

Undervisning i Talking Mats kræver efteruddannelse (Stevens et al., 2013). Certificering af undervisere i Talking Mats foregår på Talking Mats Centre i Skotland. Optagelse på certificeringskurset kræver, at ansøger har gennemført et træningskursus i Talking Mats forinden samt har grundig erfaring med metoden i praksis, herunder

• erfaring med struktureret interviewmetode
• indgående kendskab til kommunikative funktionsnedsættelser
• gode præsentations- og undervisningsfærdigheder (Talking Mats, u.å.).

Alle faggrupper, der har introkurset i Talking Mats, kan anvende metoden. Fagpersoner, der ønsker at holde kurser/uddanne andre i Talking Mats, skal være certificeret som Talking Mats-underviser.

Træningskurser i Talking Mats udbydes rundt om i Storbritannien af Talking Mats Centre og i Danmark ved nogle af landets kommunikationscentre.

Implementeringserfaringer fra Sverige

I Sverige er Talking Mats implementeret i en række tilbud og aktiviteter. I perioden 2007-2008 blev der foretaget en opsamling af erfaringer med Samtalsmatta (Talking Mats) i forskellige tilbud og aktiviteter (Ferm et al., 2009).

Metoden bliver hyppigst anvendt i Sverige i tilbud og aktiviteter, hvor der i forvejen arbejdes meget med billeder. Tilbud, der har erfaringer med metoden, er bl.a.:

• Barn- och ungdomshabiliteringen i Helsingborg, der har implementeret metoden i (re)habiliteringsindsatsen. Erfaringerne er, at metoden giver et meget konkret grundlag for at planlægge, tilrettelægge og evaluere individuelle (re)habiliteringsindsatser, der er baseret på børnenes, de unges og de voksnes egne udtalelser.
• Forsknings- og udviklingsvirksomheden på DART, der har implementeret metoden i deres forsknings- og udviklingsarbejde. De har erfaringer med at anvende metoden til at delagtiggøre mennesker med komplekse kommunikationsvanskeligheder i udvikling af nye kommunikationshjælpemidler.
• Hjärnskadecenter i Stockholm, der har implementeret metoden i deres udredningsvirksomhed. De har erfaringer med at anvende metoden til at diskutere personens ønsker og prioriteringer i almindelighed, i samtale om udførelsen af daglige aktiviteter, til at planlægge ord og billeder til kommunikationshjælpemidler og ved gennemgang af udredningsresultater (Ferm et al., 2009).

Implementeringserfaringer fra Kommunikationscentret, Hillerød

Kommunikationscentret i Hillerød har evalueret et forsøg med at anvende Talking Mats i samtaler med seks mennesker med demens i let og moderat grad, der alle bor på plejecenteret Ålholmhjemmet i Hillerød. Evalueringsprojektet var inspireret af et forskningsprojekt ved Talking Mats Centre, Stirling University i Skotland, og havde til hensigt at skabe danske erfaringer med brug af metoden sammen med demensramte (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Evalueringen viste, at samtalelederne ikke oplevede, at selve Talking Mats-interviewet tog væsentligt længere tid end samtaler, hvor en almindelig struktureret interviewmetode uden billedstøtte blev anvendt. Gennemsnitlig tog Talking Mats-interviewet fem minutter længere end almindelige strukturerede interviews (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Et væsentligt element i en Talking Mats-samtale er, at samtalen afsluttes med at gennemgå den udfyldte samtalemåtte, med henblik på at klargøre om samtalepartneren vil bekræfte eller ændre sine svar. Evalueringen peger på, at dette element var årsagen til, at Talking Mats-samtalerne tog længere tid end andre strukturerede samtaler uden symbolstøtte. Erfaringerne var også, at metoden bidrog til mere reflekterede svar og reducerede den tid, en samtale tog, fordi samtalelederen lettere kunne fastholde samtalepartnerens fokus på samtalen (Kommunikationscentret Hillerød, 2015).

Kilder

Ferm, U. et al. (2009). Samtalsmatta – Svenska erfarenheter av metoden. Vällingby: Hjälpmedelsinstitutet.

Kommunikationscentret Hillerød (2015). Evaluering af spørgemetoden Talking Mats – Anvendt sammen med mennesker ramt af demens. Hillerød: Hillerød Kommune & Kommunikationscentret.

Stevens, A. et al. (2013). The use of patient-specific measurement instruments in the process of goal-setting: A systematic review of available instruments and their feasibility. Clinical Rehabilitation, Vol. 27(11): 1005-1019.

Talking Mats (u.å.). About Talking Mats. Tilgængelig fra https://www.talkingmats.com/about-talking-mats/ [lokaliseret 21-04-2021].

På baggrund af den systematiske litteratursøgning, som er foretaget i sommeren 2016, er der ikke fremkommet viden om, hvilke omkostninger og økonomiske gevinster der er forbundet med indsatsen.