Pre-Employment Programme: Et beskæftigelsesprogram for borgere med alvorlig synsnedsættelse

Pre-Employment Programme (PEP) er et beskæftigelsesrettet program, der har til formål at hjælpe borgere med alvorlig synsnedsættelse i beskæftigelse.

Sarah Kjær | Socialstyrelsen. Opdateret i samarbejde med IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede

Pre-Employment Programme (PEP) er udviklet til voksne borgere med alvorlig synsnedsættelse, der enten er helt uden beskæftigelse eller kun er i beskæftigelse sporadisk. Programmet giver deltagerne viden om arbejdsmarkedet og dets muligheder samt karriereplanlægning og jobsøgningsprocessen. Herudover trænes deltagerne i udformningen af CV og ansøgninger samt digitale og kommunikative kompetencer, herunder træning af jobsamtale.

PEP er et struktureret, intensivt læringsforløb bestående af 15 endagsmoduler i tæt forlængelse af hinanden, eksempelvis over tre uger. Omkring ti borgere deltager i forløbet.

Deltagerne bliver undervist og trænet af et tværfagligt team af jobkonsulenter, synskonsulenter og HR-konsulenter eller andre arbejdsgiverrepræsentanter. Instruktørerne i de tværfaglige teams besidder forskellige kompetencer inden for beskæftigelses- og synsområdet, erhvervet fra uddannelse og praksis. Der er udarbejdet manualer for programmet og dets moduler, der er frit tilgængelige i engelsksprogede versioner.

PEP er afprøvet i dansk kontekst (2017-2020) gennem et projekt på IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede i samarbejde med den socialøkonomiske virksomhed All Ears TM A/S og med tilskud fra pulje under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Programmet er derudover blevet implementeret eller er under implementering i England, Skotland, Australien og New Zealand.

Evalueringer af programmet viser, at PEP er virksomt i forhold til at hjælpe deltagerne i beskæftigelse, fordi et flertal af deltagerne ved opfølgning har opnået beskæftigelse (fuldtid og deltid) eller er blevet afklaret, i forhold til hvilke personlige og faglige kompetencer de skal have styrket for at komme nærmere beskæftigelse.

Målgruppen for PEP er voksne med alvorlig synsnedsættelse uden beskæftigelse eller med meget sporadisk beskæftigelse. Målgruppen har ikke andre funktionsnedsættelser. 

Borgere med alvorlig synsnedsættelse er enten stærkt svagsynede eller blinde. Det kan skyldes medfødt eller erhvervet nedsættelse af synsfunktionen. Borgere med alvorlig synsnedsættelse har en lav beskæftigelsesgrad, og de er løbende udfordret i at tilpasse sig teknologiske og organisatoriske omstillinger på arbejdspladsen. En dansk undersøgelse fra 2017 viste, at kun 23,5 pct. af personer, der er stærkt svagsynede eller blinde, havde lønindtægt som primær indtægtskilde. Derudover er antallet af borgere med synsnedsættelse, der gennemfører en uddannelse, faldende (Amilon et al., 2017; Bengtsson et al., 2010). 

I 2009 havde 52,4 pct. af borgere med blindhed og alvorlig synsnedsættelse en kompetencegivende uddannelse, og i 2015 var andelen faldet til 38,1 pct. (Amilon et al., 2017).

Der er desuden en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sandsynligheden for at opnå beskæftigelse for borgere med handicap (Larsen & Høgelund, 2014).

Borgeren med alvorlig synsnedsættelse eller blindhed vil ofte have behov for anden støtte både før og efter et eventuelt Pre-Employment Programme-forløb. PEP vil oftest være et supplement til den indsats, der allerede ydes, og der vil være behov for synsfaglig indsats i forhold til opsporing og tilpasning af praktikplads eller arbejdsplads både før og efter forløbet. De foreløbige erfaringer i dansk kontekst drager de samme konklusioner og bekræfter vigtigheden af, at der finder en synsfaglig indsats sted i alle faser af borgerens forløb, også når der sker ændringer, efter at job er opnået (Houe, 2020).

PEP udgør således kun en del af den samlede indsats, når der er behov for at gøre en borger parat til arbejdsmarkedet. Det kan være afgørende, at borgere med alvorlig synsnedsættelse har fået en grundig udredning og vurdering af støttebehov inden virksomhedsplaceringen. Det samme gælder for deltagelse i PEP. For det første bidrager en grundig udredning og vurdering til, at borgeren selv forstår betydningen af sit handicap, og hvordan det påvirker dennes arbejdsevne. For det andet kan borgeren få tildelt de nødvendige handicapkompenserende ydelser og andre nødvendige støtteforanstaltninger (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, 2020).

Læs mere om faktorer i beskæftigelsessystemet med betydning for beskæftigelse på Vidensportalen 

Deltagerens forudsætninger for deltagelse i PEP

For at kunne deltage i PEP er det fx en forudsætning, at borgeren kan

  • deltage i undervisningen
  • læse materialer
  • bruge notatapparat
  • udarbejde skriftligt materiale som ansøgning og CV (Plagborg og Fasmer, 2013).

IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede skitserer i bilag 2 i rapporten Ny Praksis – afslutningsrapport om projektets erfaringer og læring, hvad en borger med synsnedsættelse eller blindhed skal mestre for at være parat til at sigte mod ansættelse i ordinær beskæftigelse (Plagborg & Fasmer, 2013).

Læs om faktorer i beskæftigelsessystemet med betydning for beskæftigelse

Borgerens sociale og personlige kompetencer

For mennesker med handicap kan der være behov for, at der arbejdes med udviklingen af borgerens identitet samt personlige og sociale kompetencer (Vidensportalen, 2019).

Manglende eller ringe mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og øvrige samfundsaktiviteter kan betyde, at det for borgere med alvorlige synsnedsættelser er svært at udvikle sociale kompetencer, hvilket kan udgøre en barriere for, at arbejdsfastholdelse kan lykkes (Vidensportalen, 2019).

Samtidig er borgerens tiltro til at kunne magte det, der skal til, for at komme ud af ledigheden, af stor betydning for mulighederne for at komme i beskæftigelse. Manglende selvtillid og selvværd kan betyde, at borgeren ikke identificerer sig selv som en mulig deltager på arbejdsmarkedet og derfor ikke kæmper for eller ønsker at komme i arbejde (Vidensportalen, 2019). 

Læs om faktorer på borgerniveau med betydning for beskæftigelse

Karakteristika for deltagerne i to evalueringer af PEP

Der er foretaget to evalueringer af PEP (efteråret, 2019). Karakteristika for de 22 deltagere, der gennemførte programmet, var følgende

  • De havde været uden arbejde i en længere periode eller ikke tidligere været i lønnet arbejde.
  • De var blevet vurderet af deres rehabiliteringskonsulenter til at kunne komme i beskæftigelse og til at kunne fungere uden konstant støtte, men de havde dog behov for støtte for at komme i beskæftigelse.
  • De deltog frivilligt og var motiverede.
  • Hovedparten havde som minimum en afsluttet ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse.
  • De var mellem 18 og 60 år.
  • De modtog synsrehabiliterende støtte (McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013).

Kilder

Amilon, Anna et al. (2017). Blinde og stærkt svagsynedes levevilkår: Muligheder og barrierer for samfundsdeltagelse. Kbh.: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Bengtsson, Steen et al. (2010). Blinde og stærkt svagsynede: Barrier for samfundsdeltagelse. Kbh.: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Houe, Isak Kornerup (2020). Intern effektmåling af PEP-program, foreløbige resultater. Internt dokument – ikke publiceret. Hellerup: IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Larsen, Malene Rode & Høgelund, Jan (2014). Handicap, uddannelse og beskæftigelse. Kbh.: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

McMahon, John M. et al. (2013). Maine’s Employability Skills Program. Journal of Visual Impairment & Blindness, Vol. 107(6): 515-522.

Plagborg, Lise & Fasmer, Marie (2013). Ny Praksis - Afslutningsrapport om projektets erfaringer og læring. Internt dokument – ikke publiceret. Hellerup: IBOS - Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2020, 27. januar). Handicapkompenserende ordninger. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Tilgængelig fra https://star.dk/indsatser-og-ordninger/handicapomraadet/handicapkompenserende-ordninger/. [Lokaliseret 05-02-2020].

Vidensportalen (2019, 9. september). Faktorer på borgerniveau med betydning for beskæftigelse. Socialstyrelsen. Tilgængelig fra https://vidensportal.dk/handicap/Handicap-og-beskaeftigelse/faktorer-pa-borgerniveau-med-betydning-for-beskaeftigelse. Socialstyrelsen. [Lokaliseret 24-09-2019].

Wittich, Walter et al. (2013). Development and Adaptation of an Employment-Integration Program for People Who Are Visually Impaired in Quebec, Canada. Journal of Visual Impairment and Blindness, Vol. 107(6): 481-495.

PEP er en manualbaseret metode, der træner og udvikler deltagernes viden og kompetencer, for at de kan komme i beskæftigelse.

Pre-Employment Programme (PEP) er et struktureret, intensivt læringsforløb bestående af 15 moduler, oftest af én dags varighed. Undervisningsdagene ligger i tæt forlængelse af hinanden, eksempelvis over tre uger. Deltagerne undervises af instruktører i en mindre gruppe på omkring ti. Deltagerne samles et sted, hvor de undervises og trænes både i grupper og individuelt. Formålet er at hjælpe dem med at komme i beskæftigelse. I dansk kontekst har der vist sig et behov for at gennemføre læringsforløbet over flere uger, eksempelvis over fem uger, så gruppen med job på særlige vilkår også kan deltage.

Formålet med PEP

Formålet med PEP er at skabe et læringsmiljø for borgere med alvorlige synsnedsættelser, hvor de kan

  • afklare, hvilken viden og kompetencer de kan tilbyde mulige arbejdsgivere.
  • udvikle problemløsningskompetencer, digitale kompetencer og kommunikative kompetencer, der vil gøre det muligt for dem at komme i beskæftigelse og udvikle relationer på arbejdspladsen.
  • udforske karrieremuligheder.
  • træne jobsøgning, herunder udarbejdelse af ansøgninger og CV og gennemførelse af jobsamtale.
  • træne og modtage feedback på deres personlige og sociale kompetencer i et simuleret arbejdsmiljø.
  • drage fordel af støtte fra erfarne instruktører, der har forståelse for, hvordan det er at arbejde uden syn eller med nedsat synsevne (Wolffe & Cheddie, 2011).

Forskellige fagpersoner står for undervisningen og træningen i programmet. Fagpersonerne kan fx være jobkonsulenter, synskonsulenter og HR-konsulenter eller anden arbejdsgiverrepræsentant, der sammen udgør et tværfagligt team. De 15 moduler kan overordnet inddeles i tre faser:

  1. Introduktion. Introduktion til programmet og undervisning om arbejdsmarkedet og dets muligheder, analyse af personlige styrker og faglige kvalifikationer med relevans for arbejdsgivere, samt styrkelse af tiltro til egne evner.
  2. Præsentation. Undervisning i og arbejde med karriereplanlægning og jobsøgningsproces, og hvordan borgeren præsenterer sig selv og en funktionsnedsættelse til en arbejdsgiver.
  3. Træning. Udformning af CV og ansøgninger samt træning i digitale og kommunikative kompetencer, herunder træning af jobsamtale (Wolffe & Cheddie, 2011; McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013).

Individuel og fælles støtte

Selvom undervisningen hovedsageligt foregår i en gruppe, har deltagerne individuelle behov og mulighed for at få individuel støtte fra relevante fagpersoner undervejs (Wolffe & Cheddie, 2011; McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013). Hensigten er:

  • at deltagerne lærer mere om arbejdsmarkedet
  • at deltagerne bliver afklarede i forhold til karrieremuligheder
  • at deltagerne får styrket relevante kompetencer (Wolffe & Cheddie, 2011; McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013).

PEP som simuleret arbejdssituation

Borgerne deltager aktivt i modulerne og udfører opgaver, mens instruktørerne er facilitatorer, der støtter, når det er nødvendigt. Programmet gennemføres som en simuleret arbejdssituation med faste mødetider, planlagte pauser, individuelle og fælles opgaver samt deadlines. I hvert modul monitoreres deltagernes resultater, så både deltagerne og instruktørerne får feedback på udviklingen. Gennem programmet møder deltagerne ligestillede, og programmet giver mulighed for at skabe netværk (Wolffe & Cheddie, 2011; McMahon et al., 2013).

Forudsætninger for PEP-instruktører

Instruktørerne skal have synsfaglige kompetencer fra uddannelse og praksis og skal deltage i et todages introduktionsforløb forud for programmets igangsættelse.

Frit tilgængelige PEP-manualer

Der er udarbejdet manualer for programmet og dets moduler, der er frit tilgængelige i engelsksprogede versioner. Manualerne er tilgængelige i PDF- eller Word-dokumenter, så de er tilgængelige for blinde deltagere, som anvender skærmlæsere, og dokumenterne er egnet til punktskrift og print. Uddelingskopier med grafik er tilgængelige og egnede til produktion i print eller punktskrift.

Du kan finde PEP-manualerne på RNIB’s hjemmeside

Opfølgningsmøder op til et år efter endt læringsforløb

Op til et år efter afviklingen af læringsforløbet afholdes opfølgningsmøder, der skal medvirke til at støtte og strukturere deltagernes jobsøgningsproces. Opfølgningsmøderne faciliteres af instruktørerne (McMahon et al., 2013).

Kilder

McMahon, John M. et al. (2013). Maine’s Employability Skills Program. Journal of Visual Impairment & Blindness, Vol. 107(6): 515-522.

Wittich, Walter et al. (2013). Development and Adaptation of an Employment-Integration Program for People Who Are Visually Impaired in Quebec, Canada. Journal of Visual Impairment and Blindness, Vol. 107(6): 481-495.

Wolffe, Karen E., & Cheddie, Stephanie (2011). Pre-employment programme module overviews: For trainers working with blind and partially sighted people. London: Royal National Institute for the Blind.

PEP stiller krav til visiteringen af deltagere samt kompetencerne hos de udførende fagpersoner, der skal gennemgå et todages introduktionsforløb.

Pre-Employment Programme (PEP) er udviklet og afprøvet i Maine i USA og Quebec i Canada som et beskæftigelsesrettet tilbud for målgruppen. Programmet afprøves i Danmark (2017-2020) gennem et projekt på IBOS, der i samarbejde med All Ears TM A/S og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har oversat programmet til dansk kontekst og foreløbig gennemført fire ud af fire programgennemløb (januar, 2020). Programmet er derudover implementeret eller er under implementering i England, Skotland, Australien og New Zealand (efteråret, 2019).

Forudsætninger for implementering af PEP

På baggrund af undersøgelser af PEP (McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013) kan der peges på nogle forhold, der har betydning for implementeringen af programmet:

  • Etablering af tværfaglige teams. Der skal etableres tværfaglige teams bestående af blandt andet jobkonsulenter, HR-konsulenter og synskonsulenter specialiseret inden for punktskrift/læsning, orientering og mobilitet, hjælpemidler og almindelig daglig levevis. De tværfaglige teams skal besidde forskellige kompetencer inden for syns- og beskæftigelsesområdet.
  • Samarbejde med synsfaglige specialister. Borgere med alvorlig synsnedsættelse udgør en lille gruppe, og det er nødvendigt, at borgere visiteres til PEP. Visitationen forudsætter et samarbejde med synsfaglige specialister fra et nationalt rehabiliteringscenter for borgere med synsnedsættelse.
  • Individuel støtte til borgeren. Målgruppen er meget forskelligartet med hensyn til graden af funktionsnedsættelse, alder, køn, uddannelsesniveau og arbejdserfaring, og der skal derfor være instruktører til stede, der kan yde individuel støtte til deltagerne (Wolffe & Cheddie, 2011; McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013).

PEP i en dansk kontekst

I en dansk kontekst foregår den beskæftigelsesrettede indsats i den kommunale beskæftigelsesforvaltning og ofte i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med synsfaglige specialindsatser. Hvis PEP etableres som et tværkommunalt tilbud, er det derfor vigtigt, at det gøres i et tæt samarbejde med det nationale rehabiliteringscenter, som har overblik over målgruppen og dens udfordringer, ligesom det er vigtigt, at det gøres i respekt for de lokale systemer og lovgivningsmæssige rammer.

I dansk kontekst kan det være en udfordring at samle borgere med synsnedsættelser på tværs af kommuner til en fælles holdstart, da der skal samarbejdes med mange forskellige kommunale praksisser. Afprøvningsprojektet på IBOS afsøger mulighederne for samarbejde mellem borger, lokal beskæftigelsesforvaltning og synsspecialister for at imødegå ovennævnte forbehold.

Læs også afslutningsrapporten om PEP på IBOS’ hjemmeside

Kilder

McMahon, John M. et al. (2013). Maine’s Employability Skills Program. Journal of Visual Impairment & Blindness, Vol. 107(6): 515-522.

Wittich, Walter et al. (2013). Development and Adaptation of an Employment-Integration Program for People Who Are Visually Impaired in Quebec, Canada. Journal of Visual Impairment and Blindness, Vol. 107(6): 481-495.

Et flertal af deltagerne har efter deltagelsen i PEP enten opnået beskæftigelse eller afklaring om deres kompetencer og udviklingspotentiale. 

To udenlandske evalueringer af Pre-Employment Programme (PEP) samt erfaringer fra dansk afprøvning viser, at et flertal af deltagerne ved opfølgning har opnået beskæftigelse (fuldtid eller deltid) eller er blevet afklaret, i forhold til hvilke personlige og faglige kompetencer de skal styrke for at komme nærmere beskæftigelse (McMahon, 2013; Wittich et al., 2013; Houe, 2020).

Slutrapporten om PEP afprøvet i dansk kontekst viser desuden lignende resultater (Houe & Plagborg, 2021).

Læs slutrapporten på IBOS’ hjemmeside

Udenlandske evalueringer af PEP

Begge de udenlandske evalueringer er gennemført som en før-/eftermåling, hvor deltagerne ved deltagelse i PEP og et antal måneder efter blev spurgt til deres beskæftigelsessituation.

I den ene evaluering indgik to kohorter, hvor resultaterne for den ene kohorte blev evalueret seks og 18 måneder efter programmets afslutning, mens resultaterne for den anden kohorte blev evalueret seks og 12 måneder efter programmets afslutning. I den første kohorte var to af syv deltagere i ordinær beskæftigelse, mens to andre var i jobtræning eller praktik seks måneder efter programmets afslutning. Ved evalueringen 18 måneder efter programmet var seks ud af de syv deltagere i beskæftigelse – tre i fuldtidsjob og tre i deltidsjob. Den sidste var under uddannelse (McMahon et al., 2013).

I den anden kohorte var en af syv deltagere selvstændig, mens en var i praktik seks måneder efter programmets afslutning. De øvrige var enten under uddannelse eller jobsøgende, mens en enkelt valgte ikke at søge beskæftigelse (McMahon et al., 2013).

12 måneder efter programmets afslutning var to af de syv deltagere i programmet i beskæftigelse. De øvrige fem deltagere var i gang med kompetenceudvikling eller havde besluttet ikke at ville søge beskæftigelse. I evalueringen forklares den anden kohortes dårligere resultater med, at de ledige i denne kohorte havde været ledige i længere tid end deltagerne i første kohorte, og at de boede steder, hvor beskæftigelsesmulighederne var begrænsede, og selvstændig transport var en stor udfordring (McMahon et al., 2013).

Den anden evaluering af PEP viste, at der ud af de otte deltagere i programmet var to i fuldtidsbeskæftigelse, mens tre var i deltidsbeskæftigelse otte måneder efter programmets afslutning. Tre af de øvrige var under uddannelse og/eller jobsøgende, mens en hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (Wittich et al., 2013).

Styrkede kompetencer

I begge projekterne oplevede deltagerne, at de blev afklarede i forhold til deres jobmuligheder og karrierer samt at de fik styrket deres digitale kompetencer og deres jobsøgningskompetencer. En del af deltagerne kom i beskæftigelse efter deltagelse i programmet. Deltagerne i programmet havde brug for støtte, men for de færreste førte det til, at de kom i beskæftigelse med det samme (McMahon et al., 2013; Wittich et al., 2013).

Evalueringerne indikerer dermed, at følgende elementer i det meget strukturerede læringsforløb kan medvirke til at hjælpe borgere med alvorlig synsnedsættelse i beskæftigelse

  • det tværdisciplinære samarbejde
  • den løbende monitorering
  • den systematiske opfølgning
  • afklaring og udvikling af den enkelte deltagers kompetencer og karriereforventninger.

Dansk afprøvning finder lignende resultater

I den danske afprøvning følges der ligeledes op på deltagernes beskæftigelsesstatus seks og 12 måneder efter programmets afslutning. I den første kohorte havde tre ud af ni deltagere fundet arbejde efter seks måneder. Efter 12 måneder havde fem ud af ni fundet arbejde, to var påbegyndt uddannelse og én afventede sin fleksjobsag. I den anden kohorte indgik kun fire deltagere. Efter både seks og 12 måneder var der

  • en, der var i arbejde
  • en, der var under afklaring til fleksjob
  • en, der var arbejdssøgende
  • en, der var førtidspensionist og havde valgt at prioritere frivilligt arbejde i stedet (Houe, 2020).

De danske resultater er derfor indtil videre på niveau med dem, der fremgår af ovennævnte evalueringer, og desuden finder slutrapporten om PEP afprøvet i dansk kontekst lignende resultater (Houe, 2020; Houe & Plagborg, 2021).

Læs slutrapporten på IBOS' hjemmeside

Kilder

Houe, Isak Kornerup (2020). Intern effektmåling af PEP-program, foreløbige resultater. Internt dokument – ikke publiceret. Hellerup: IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede.

Houe, Isak Kornerup & Plagborg, Lise (2021). Projekt Pre-Employment Program – Afslutningsrapport om projektets dokumenterede resultater og læring. Hellerup: IBOS – Instituttet for Blinde og Svagsynede.

McMahon, John M. et al. (2013). Maine’s Employability Skills Program. Journal of Visual Impairment & Blindness, Vol. 107(6): 515-522.

Wittich, Walter et al. (2013). Development and Adaptation of an Employment-Integration Program for People Who Are Visually Impaired in Quebec, Canada. Journal of Visual Impairment and Blindness, Vol. 107(6): 481-495.

Der er relativt få dokumenterede erfaringer med økonomien vedrørende Pre-Employment Programme (PEP), men der findes en eksempelberegning af de økonomiske konsekvenser, og programmet og tilknyttede manualer er frit tilgængelige.

En implementering af programmet vil medføre udgifter på følgende områder

  • Oversættelse og tilpasning af programmet til aktuelle nationale forhold og sprog.
  • Opkvalificering af personalet og udgifter til timer.
  • Udgifter til lokaler, hvor PEP afholdes.
  • Dækning af omkostninger for deltagere i PEP.

Eksempelberegning af PEP

Der er i 2021 foretaget en eksempelberegning af de økonomiske konsekvenser ved PEP i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. Eksempelberegningen viser, at der er et økonomiske potentiale for det offentlige forbundet med investering i indsatsen.

Se eksempelberegningen på Socialstyrelsens hjemmeside

Senest opdateret 08-04-2022

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Pre-Employment Programme: Et beskæftigelsesprogram for borgere med alvorlig synsnedsættelsePre-Employment Programme (PEP) er et beskæftigelsesrettet program, der har til formål at hjælpe borgere med alvorlig synsnedsættelse i beskæftigelse.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Pre-Employment Programme: Et beskæftigelsesprogram for borgere med alvorlig synsnedsættelsePre-Employment Programme (PEP) er et beskæftigelsesrettet program, der har til formål at hjælpe borgere med alvorlig synsnedsættelse i beskæftigelse.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Målgruppen for PEP er borgere med alvorlig synsnedsættelse uden beskæftigelse eller med meget sporadisk beskæftigelse. Deltagerne i programmet vurderes at have mulighed for at komme i beskæftigelse. Det er ikke beskrevet, hvordan deltagerne er blevet visiteret til deltagelse i programmet, eller hvilken baggrund de lokale rehabiliteringskonsulenter, der visiterede dem, har. Det er klart beskrevet, at indsatsen har til formål at hjælpe målgruppen i beskæftigelse. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren B.
Metode
PEP er et struktureret intensivt læringsforløb bestående af 15 moduler. Aktiviteterne i PEP og de 15 moduler er beskrevet, ligesom det er beskrevet, at instruktørerne skal have synsfaglige kompetencer fra uddannelse og praksis. PEP er begrundet i antagelser, der udgør en implicit forandringsteori. Det er i artiklen beskrevet, hvor metoden skal tilpasses på det individuelle niveau. Det ikke er beskrevet, hvilket indhold der er i den todages uddannelse, instruktørerne modtager forud for kurset. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Metoden er udviklet i USA og er afprøvet i Danmark (2017-2020), dog endnu uden velbeskrevede implementeringserfaringer. Der kan imidlertid af beskrivelserne af metoden udledes nogle forhold, som er af betydning for implementering af programmet; herunder at programmet skal gennemføres af tværfaglige teams, og at der skal være mulighed for individuel støtte til deltagerne. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren C.
Effekt
To udenlandske studier samt danske erfaringer fra afprøvningen (2017-2020) er udført som en før-/eftermåling, hvor deltagerne ved deltagelse i kurset og et antal måneder efter kurset er blevet spurgt til deres beskæftigelsessituation. Udvikleren af PEP medvirkede ved en af evalueringerne. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren C.
Økonomi
Der er ved den systematiske litteratursøgning ikke fremkommet oplysninger om de økonomiske omkostninger forbundet med PEP eller om de økonomiske outcomes af PEP. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren D.