More Than Words er et gruppebaseret forældreprogram, der ledes af certificerede logopæder. Formålet er at give forældre til børn med autisme værktøjer, strategier og støtte til at hjælpe deres børn med at nå en øget kontakt og kommunikation. Programmet består af otte træningssessioner i små grupper.
More Than Words er udviklet af The Hanen Centre, som er en canadisk velgørenhedsorganisation, der har til formål at give forældre, pædagoger, børnehavepædagoger og logopæder den viden og uddannelse, de har brug for til at hjælpe små børn med at udvikle de bedst mulige sproglige og sociale færdigheder. Programmet er baseret på forskning om social læring og en lydhør tilgang, hvilket vil sige at følge barnet, og lade kommunikationen tage afsæt i det som barnet for øjeblikket er interesseret i (Responsive Approach). Som alle Hanens programmer er More Than Words udviklet af eksperter/logopæder, og metoden er baseret på forskningsresultater. Selve programmet kræver en underviser, der har gennemført en uddannelse fra The Hanen Centre og dermed er Hanen-certificeret logopæd (The Hanen Centre, u.å.).
More Than Words programmet støtter forældrene i at blive bedre til at kommunikere med barnet med autisme og skaber grobund for at forbedre barnets sociale kommunikation og interaktioner med andre. Det forbedrer barnets legefærdigheder og øger barnets imitationsfærdigheder (The Hanen Centre, u.å.).
More Than Words kræver, at forældrene prioriterer tiden til at følge programmet for at sikre den bedst mulige udvikling af barnets kommunikation. Når forældrene har gennemført programmet, bliver strategierne en naturlig del af den måde, forældrene vil interagere med barnet på. Læringsstrategierne og de ændrede kommunikationsmønstre med barnet vil efterfølgende kunne overføres til enhver interaktion med barnet (The Hanen Centre, u.å.).
At være lydhør som forælder
I den teoretiske baggrund for programmet More Than Words beskriver udviklerne, at dét, at forældre er lydhør overfor deres barn, er nøglen til at fremme kommunikation. Udviklerne foreslår to nøglefaktorer, som er grundlæggende for lydhørighed:
- Dét at lære at kommunikere er en social proces, og at børn lærer at kommunikere fra fødslen inden for hverdagens interaktioner med deres forældre.
- Forældre fremmer deres barns kommunikationsudvikling ved at reagere hurtigt på det barnet giver udtryk for og bygge videre på det, som barnet kommunikerer om. Dette gælder for alle børn, herunder også børn med autisme (The Hanen Centre, u.å.).
At være lydhør indebærer at følge barnet og lade kommunikationen tage afsæt i det, som barnet for øjeblikket er interesseret i. Ifølge programudviklerne kan forældrene benytte barnets nuværende opmærksomhed til at øge barnets evne til at lære det sprog, barnet hører (The Hanen Centre, u.å.).
Indsatsens strukturer og kernekomponenter
Programmet består af otte træningssessioner i små grupper. Grupperne ledes af en Hanen-certificeret logopæd, som vejleder forældrene i forskellige kommunikationsstrategier. Forud for træningssessionerne har den Hanen-certificerede logopæd og forældrene en samtale. Derudover tilrettelægges tre individuelle besøg, hvor forældre og barn bliver videooptaget, imens de praktiserer de lærte redskaber og kommunikationsstrategier med barnet. I forlængelse af disse besøg ser forældrene i samvær med logopæden den videooptagede interaktion. Dette for at vurdere og analysere hvad der styrker kommunikationen til barnet, og hvad og hvordan noget kan justeres for at styrke kommunikationen. Herefter følger de otte gruppesessioner.
Målet med More Than Words er, at forældrene opnår:
- Viden om, hvad der motiverer barnet til at kommunikere
- Viden om, hvordan passende og realistiske mål fastsættes for barnet
- Viden om, hvordan forældre bør interagere med barnet
- Viden om brugen af billeder og piktogrammer til at understøtte barnets forståelsesramme
- Strategier til at kommunikere med barnet
- Strategier til at udvikle legefærdigheder hos barnet
- Viden om måder at hjælpe barnet til at få venner på (The Hanen Centre, u.å).
Udførlig vejledning som hjælp
I More Than Words anvendes en konkret manual med tilhørende materiale, som bliver udleveret ved certificeringen af metoden. Manualen indeholder den baggrundsviden, som underviseren skal have for at afholde gruppeseancer og individuelle besøg. Derudover indeholder manualen en drejebog med eksempler på, hvad man kan sige, og hvordan man kan få forældrene til at reflektere over deres kommunikation med barnet. Udover manualen bliver forældrehåndbogen More Than Words: Helping parents promote communication and social skills in children with autism spectrum disorder udleveret på certificeringskurset. Forældrehåndbogen indeholder alle strategierne fra programmet og beskriver flere praktiske eksempler på, hvordan disse strategier kan anvendes i hverdagens rutiner og aktiviteter med barnet. Efter at have gennemført programmet kan forældrene anvende forældrehåndbogen for at genopfriske de lærte strategier og få nye ideer og hjælp, i takt med at barnet udvikler sig, og der sættes nye mål (The Hanen Centre, u.å; Sussman, 1999 & Cand.mag. i Audiologopædi, Herlev Kommune, 2018).
Kommunikationen med barnet
Programmet foreslår, at forældre tilpasser lege og aktiviteter til barnets kommunikationsniveau, så de møder barnet, præcis hvor det er, og hvor de kan have en forventning om, at barnet kan respondere på legen/aktiviteten. Når legen/aktiviteten er tilpasset barnets kommunikationsniveau, kan forældrene styrke kommunikationen ved fx at lave noget overraskende eller ændre i legen med henblik på at styrke barnets kommunikationskompetencer (Sussman, 1999).
Barnets kommunikationsniveau afhænger af fire kompetencer:
- Barnets evne til at interagere med andre
- Hvordan barnet kommunikerer
- Hvorfor barnet kommunikerer
- Barnets forståelse (Sussman, 1999).
Det er vigtigt at identificere barnets kommunikationsniveau, så forældrene får en fornemmelse for, hvad barnet kan og ikke kan, og hvad forældrene kan forvente, at barnet kan fremover. Denne viden vil hjælpe forældrene med at sætte mål for barnet og give det den type støtte, det har brug for (Sussman, 1999).
Fire niveauer for kommunikation
Programmet beskriver fire kommunikationsniveauer:
- Egen-agenda niveau
- Forespørgselsniveau
- Tidlig kommunikatorniveau
- Partnerniveau (Sussman, 1999).
Ikke alle børn med autisme vil nødvendigvis bevæge sig op i niveauer, men mange børn begynder med Egen-agenda niveau, udvikler sig gennem Forespørgselsfasen og Den tidlige kommunikatorfase for til sidst, når de bliver ældre, at nå til Partnerfasen. Andre børn kan have karakteristika fra flere niveauer, men programudviklerne pointerer, at børn naturligvis er forskellige og reagere forskelligt, afhængigt af de mennesker de er sammen med, den givne situation, de er i, og deres egne unikke personligheder. Disse forhold bør der tages højde for i tilrettelæggelsen af kommunikationen (Sussman, 1999).
Forældrene vurderer barnets kommunikationsniveau
Det er forældrene, som observerer og afgør, hvilket niveau barnet befinder sig på. I forældrehåndbogen kan forældre identificere deres barns kommunikationsniveau ved først at læse beskrivelserne af børn i de enkelte faser. Dernæst skal forældrene observere deres børn nøje i en uge og efterfølgende udfylde en tjekliste, der findes i forældrehåndbogen, for at identificere barnets kommunikationsniveau (Sussman, 1999).
Ved at forældrene løbende tilpasser lege og aktiviteter til barnets kommunikationsniveau, kan de øge den sociale interaktion med barnet. I forældrehåndbogen til programmet beskrives gemmelege, fangelege, kildelege mv. for børn på de fire forskellige niveauer for kommunikation. Hverdagssituationer såsom at spise, tage tøj på, gå i haven eller gå en tur kan blive anvendt som gentagne og forudsigelige interaktioner med barnet og bruges som udgangspunkt for at lære barnet at forstå nye ord eller nye sætninger. Forældre skal også tilpasse de daglige rutiner til barnets niveau for kommunikation. Fx kan nogle rutiner, såsom at spise, være afhængige af, at forældrene er til stede, mens forældrene i andre rutiner, såsom at tage tøj på, lige så stille kan trække sig i takt med, at barnet lærer rutinen at kende. I begyndelsen har forældrene som regel brug for at vise barnet, hvordan det skal udføre en rutine, men efterhånden kan barnet selv lære det, fx ved hjælp af visuel støtte fra piktogrammer eller ved at forældrene lægger tingene ud for barnet (Sussman, 1999).
Der er forskel på børns fleksibilitet til at lære nye rutiner, og derfor vil der også være forskel på, hvor mange gange og hvor ofte forældrene skal støtte barnet i at udføre en ny rutine. Som forælder må man selv vurdere, hvor lang tid der skal afsættes til hver rutine, og om barnet kan udføre rutinen selv eller om der er brug for støtte. Barnet vil ofte blive bedre til rutinerne, jo flere gange det udfører dem. Hvis konteksten ændres, vil det øge sandsynligheden for, at barnet kan genkende rutinen. Det kan fx være at skulle tage tøj på ude på badeværelset i stedet for på værelset (Sussman, 1999).
Anvendelse af piktogrammer
Programmet opfordrer til at bruge piktogrammer som visuel støtte til at få barnet til at forstå information. Piktogrammer kan vise:
- Hvilke muligheder barnet har
- Hvad der skal ske
- Forskellen mellem hvad der er sket, og hvad der skal ske
- Barnets følelser
- Andres følelser
- Hvordan barnet skal udføre en opgave selvstændigt
- Hvad barnet har brug for at vide omkring svære situationer (Sussman, 1999).
Som forælder kan man også ændre på sin egen kommunikation og dermed hjælpe sit barn med at forstå forskellige betydninger ved at justere den måde, man taler på. Børn med autisme kan have svært ved at forstå, hvad andre siger. Man kan fx
- sige mindre
- tale i korte sætninger
- beskrive, hvad der sker omkring barnet
- få de ord, som barnet skal forstå, til at blive mere tydelige ved at sætte tempoet ned eller sætte tryk på de ord, barnet skal lægge mærke til
- styrke barnets kommunikation og interesse for at lære sproget ved at vise ting visuelt, så barnet bedre kan sortere i, hvad der er begivenheder, og hvad der er ting/mennesker. Dette kan både være ift. hvad de betyder, hvad de gør, og hvad de siger noget om (Sussman, 1999).
Kilder
Cand.mag. i Audiologopædi, Herlev Kommune (2018). Interview. Udviklingsafsnit for Børn og Unge. Herlev. November 2018.
Sussman, Fern (1999). More Than Words. Helping parents promote communication and social skills in children with Autism Spectrum Disorder. Toronto: The Hanen Centre.
The Hanen Centre (u.å.). More Than Words – The Hanen Program for Parents of Children With Autism Spectrum Disorder or Social Communication Difficulties. The Hanen Centre. Tilgængelig fra: http://www.hanen.org/Programs/For-Parents/More-Than-Words.aspx [lokaliseret oktober 2018]