KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier og med fokus på, hvad der virker for den enkelte borger.
Socialstyrelsen har målrettet og afprøvet KRAP til voksne med udviklingshæmning på botilbud. Siden afprøvningen af KRAP til voksne med udviklingshæmning i botilbud i 2016-2018 er der i 2019 udgivet en ny grundbog om KRAP. Da KRAP bliver brugt i mange kontekster og miljøer og til mange målgrupper, har forfatterne valgt at udvide forståelsen af KRAP i grundbogen fra 2019. Således står P i KRAP nu for praksis og ikke kun for pædagogik (Metner & Bilgrav, 2019).
KRAP udspringer af praksiserfaringer og skaber en sammenhæng mellem teori og praksis. KRAP tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang med systematisk brug af kognitive teorier, og hvad der virker for den enkelte borger. I KRAP ser man også på borgeren i det miljø, borgeren befinder sig i, ligesom man ser på, hvordan miljøet påvirker borgeren. Der er en række systematiske redskaber til forståelse af borgerens situation, udgangspunkt og mulige udvikling. Redskaberne bruges til at registrere, afdække, forstå og se sammenhænge for at støtte borgeren i den ønskede udvikling (Metner & Bilgrav, 2019).
Hvad vil det sige at arbejde med KRAP?
KRAP er en tænkning, et menneskesyn og en værktøjskasse med redskaber til at skabe et systematisk og velunderbygget pædagogisk arbejde. KRAP er udviklet med udgangspunkt i, hvad der virker i praksis. KRAP tager udgangspunkt i kognitive teorier, som sammen med en anerkendende tilgang og en række let anvendelige værktøjer styrker sammenhængen i det pædagogiske arbejde. Menneskesynet i KRAP har fokus på borgerens ressourcer, og udgangspunktet er, at borgeren kan udvikle sig og udnytte sine kompetencer (Metner & Bilgrav, 2019).
Medarbejderne indsamler systematisk viden om, hvad der lykkes for borgeren, og hvad der er udfordrende, for på den måde at finde ud af, hvordan den pædagogiske indsats kan tilrettelægges, så den bliver virksom for den enkelte. Med respekt for den enkelte borger tager medarbejderne udgangspunkt i borgerens måde at opleve, tænke, føle og handle på (Metner & Storgård, 2008).
Søjlemodellen: En udviklings-og procesmodel
I KRAP arbejder man med en udviklings- og procesmodel, der kaldes Søjlemodellen. Søjlemodellen indeholder tre søjler, der bruges til at systematisere det pædagogiske arbejde og til at skabe et overblik over systematik og redskaber:
Søjlemodellen (Metner & Storgård, 2008).
| Registrering og afdækning |
Analyse, forståelse og sammenhæng |
Ændring og udvikling |
| Afdækning, registrering og dokumentation af borgerens udgangspunkt, situation, ønsker og grundvilkår, som skaber en forudsætning for en positiv udvikling for borgeren. |
I samarbejdet med borgeren om dennes udvikling, er det er forudsætning, at den professionelle forstår de data og den dokumentation, som arbejdet med afdækning og registrering af borgerens udgangspunkt har givet.
Definere overordnet mål.
|
Borgeren skal udvikle konkrete færdigheder for at nå målet om udvikling. Det handler om at træne de konkrete færdigheder, opfølgning og fejring af succeser. |
Søjlemodellen er den udviklings- og procesmodel, som et KRAP-forløb tager udgangspunkt i. Ideen i modellen er at skabe et grundigt kendskab til og forståelse for det, som er på spil for borgeren, og på den baggrund iværksætte den pædagogiske indsats, som matcher borgeren bedst (Metner & Storgård, 2008).
Enkle redskaber i hver søjle
Til hver søjle er der tilhørende arbejdsredskaber, som understøtter arbejdet med søjlerne i praksis. Redskaberne er enkle og med til at skabe en fælles forståelsesramme for borgeren og medarbejderen i det pædagogiske arbejde. Ligeledes skal brugen af redskaberne understøtte vidensdeling mellem medarbejdere (Metner el al., 2008).
Redskaberne kan ses og downloades på KRAPs hjemmeside
Det er ifølge udviklerne af KRAP vigtigt at pointere, at den pædagogiske indsats ved hjælp af Søjlemodellen bruges som cirkulære processer, der vil gå på kryds og tværs af de tre søjler og være præget af gentagelser. Som professionel arbejder man sig frem og tilbage i modellen, alt efter
- hvilken pædagogisk situation den fagprofessionelle står i
- hvilket kendskab den fagprofessionelle har til borgeren
- hvilken forståelse den fagprofessionelle har af borgeren
- hvilke ændringer der ønskes (Metner & Bilgrav, 2019).
Kerneelementer i KRAP
KRAP bygger ud over Søjlemodellen på seks kerneelementer, som danner grundlaget og tankegangen for at arbejde med temaerne i de tre søjler. Kerneelementerne definerer det pædagogiske arbejde og løber gennem alle seks dele af indsatsen:
- anerkendelse og validering af verdenssyn
- ressourcefokuseret menneskesyn
- en kognitiv tilgang
- borgerinddragelse
- fastsættelse af realistiske mål og delmål
- synliggørelse af fremskridt (Metner & Bilgrav, 2019).
Anerkendelse og validering af verdenssyn
Den fagprofessionelles måde at arbejde med anerkendende pædagogik skal støtte borgeren, så borgeren bliver i stand til at gøre sine indtryk begribelige, håndterbare og meningsfulde:
- Begribelige, så borgeren nemt kan få nye indtryk til at passe ind i den måde, borgeren ellers forstår verden på. Verden bliver på den måde forståelig og sammenhængende.
- Håndterbare, så borgeren oplever, at der er god sammenhæng mellem de udfordringer, borgeren oplever, og de ressourcer, borgeren har til rådighed.
- Meningsfulde, så borgeren oplever, at det, han/hun laver, giver indhold og mening (Lynge, 2008).
Disse betragtninger om professionelles arbejde ligger godt i tråd med opgaverne i KRAP, hvor det handler om at være nysgerrig på borgerens udgangspunkt, synsvinkel, udviklingsmuligheder og om at støtte borgeren i netop at gøre indtryk begribelige, håndterbare og meningsfulde (Metner & Bilgrav, 2019).
Borgeren mødes med anerkendelse og på en måde, som validerer borgerens verdenssyn. Validering er en tilgang, som giver gyldighed til borgerens tanker, følelser, ønsker og grundvilkår – også i tilfælde hvor borgerens handlinger måske er uhensigtsmæssige (Metner & Bilgrav, 2019).
Anerkendelse defineres som:
- at blive set af andre som det menneske, man er.
- at blive taget alvorligt som menneske.
- at blive mødt som ligeværdig (ikke nødvendigvis ligestillet).
- at føle sig OK som den, man er (Metner & Bilgrav, 2019).
Ros og anerkendelse
Der skelnes mellem ros og anerkendelse, og pointen er, at det er vigtigt at kunne skelne mellem ros og anerkendelse i den pædagogiske praksis (Metner & Bilgrav, 2019).
Forskellene beskrives på følgende måde:
Forskellen på anerkendelse og ros (Metner & Bilgrav, 2019)
| Anerkendelse |
Ros |
|
Er basis for udvikling af selvværd
Er identitetsskabende
Tager afsæt i det enkeltes menneskes væren
Kan give oplevelse at blive set som den, man er
Kan understøtte personlighedsudvikling
Er åben og værdifri
Giver lyst til væren og samvær
|
Er basis for udvikling af selvtillid
Er præstationsfremmende
Tager afsæt i det enkelte menneskes handling
Kan bruges som forstærker af bestemte handlinger eller adfærd
Bedømmer og værdisætter
Giver lyst til ”at blive dygtigere og gøre mere”
|
Ros og anerkendelse kan både bruges sammen og hver for sig, og ofte benyttes de i en vekselvirkning.
En forudsætning for at kunne arbejde anerkendende er en god relation mellem den professionelle og borgeren. Det er den professionelle, der har ansvaret for udviklingen af en bæredygtig og anerkendende relation, så borgerens ressourcer kommer i spil, og støtter borgeren i, at indtryk bliver begribelige, håndterbare og meningsfulde (Metner & Bilgrav, 2019).
Ressourcefokuseret menneskesyn
Udgangspunktet i KRAP er, at man fokuserer på borgerens ressourcer, det vil sige det, borgere kan og kan lære – og ikke det, de ikke kan. Alle har ressourcer, og alle ressourcer kan udvikles til nye færdigheder. Selv adfærd, som kan synes problematisk, skal ses som et udtryk for borgerens bedste bud på mestring af en svær situation. Med det ressourcefokuserede menneskesyn kan man ud fra borgerens adfærd kortlægge, hvilke færdigheder borgeren allerede har, og hvilke færdigheder borgeren endnu ikke har lært, men har brug for at lære (Metner & Bilgrav, 2019).
En kognitiv tilgang
Den kognitive tilgang spiller en stor rolle i KRAP. Alle mennesker ser verden gennem et filter af erfaringer, holdninger og viden – kort sagt: kognition, der er et andet ord for tænkning. Tænkning afhænger fx af fortolkning af, hvordan man oplever sine omgivelser og medmennesker, og fortolkningen er forudsætning for yderligere følelser og adfærd. Vil man forstå et andet menneske og arbejde med udvikling, er det derfor vigtigt at have blik for den enkeltes måde at fortolke egne omgivelser på – altså at have blik for den enkeltes kognition (Metner & Bilgrav, 2019).
Borgerinddragelse
Det er en integreret del af arbejdet med KRAP, at borgerens perspektiv inddrages i alle dele af den pædagogiske praksis. Der er kun én hovedperson, når borgerens udvikling er på dagsordenen: borgeren selv. Det gælder lige fra afdækning af ressourcer og behov til det løbende arbejde med mål, delmål og udvikling af færdigheder.
Fastsættelse af realistiske mål og delmål
Det er centralt at opsætte mål, når man arbejder med et udviklingsfokus. Målsætninger kan være med til at sætte retningen for den pædagogiske indsats og den løbende opfølgning sammen med personen med udviklingshæmning. Det overordnede mål skal derudover brydes ned i operationelle delmål, der skal være
- Tydelige.
- Konkrete.
- Realistiske.
- Målbare.
Arbejdet med validering, ressourcefokus, inddragelse og kognition skal pege frem mod mål og delmål. De opsatte delmål skal med den rette indsats og færdighedstræning kunne opnås uge for uge, så fremskridtene bliver synlige. Det betyder meget, at borgeren oplever og ser fremskridtene, og at den professionelle ved hjælp af redskaberne visualiserer det for borgeren. Dette kan føre til små og store succesoplevelser, der kan være afgørende for at opbygge den fornødne motivation til at komme helt i mål med det overordnede mål, der er i centrum for indsatsen (Metner & Storgård, 2008).
Det er centralt, at mål og delmål formuleres i samarbejde med borgeren, i de tilfælde det er muligt, og med udgangspunkt i borgerens eget ønske om forandring.
Synliggørelse af fremskridt
Det er vigtigt, at registrering og viden om progression eller mangel på progression fokuserer på at skabe læring og udvikling for personen med udviklingshæmning. På den måde synliggøres borgerens fremskridt for borgeren selv, hvilket kan være afgørende for at opbygge den fornødne motivation til at nå det overordnede mål. Det giver samtidig de professionelle viden om, hvad det præcist er, der er med til at skabe en udvikling for den enkelte person med udviklingshæmning (Metner & Bilgrav, 2019).
Kvalifikationer for at arbejde med KRAP
I KRAP er et grundlæggende princip, at det er i praksis, KRAP skal stå sin prøve. Derfor er det væsentligt, at den fagprofessionelle
- har en bred viden om sit faglige område
- er god til at reflektere over egen praksis
- lærer af sine erfaringer for at udvikle ny viden (Metner & Storgård, 2008).
Den fagprofessionelle skal desuden være nysgerrig på opgaverne og løsningen af dem, have stor erfaring med faglige problemstillinger fra praksis, være i stand til at se situationer og handlinger ud fra borgerens perspektiv og tænkning og desuden være god til at lære fra sig på en brugbar måde (Metner & Storgård, 2008).
Lederens opgave er bl.a. at støtte medarbejderne og skabe rum til refleksion og gå forrest. Desuden er det vigtigt, at lederen selv er anerkendende i arbejdet med medarbejderne (Metner & Storgård, 2008).
For at kunne arbejde med KRAP skal medarbejderne efteruddannes i tilgangen, så de får indgående viden om og forståelse for konceptet samt mulighed for at arbejde med kerneelementerne, søjlemodellen og redskaberne i praksis (Socialstyrelsen, 2018).
Kilder
Lynge, Bente (2007). Anerkendende pædagogik: Om nærvær i børnehøjde. Kbh.: Dansk Psykologisk Forlag.
Metner, Lene & Storgård, Peter (2008). KRAP: Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Frederikshavn: Dafolo.
Metner, Lene & Bilgrav, Peter (2019). KRAP grundbogen. Frederikshavn: Dafolo.
Socialstyrelsen (2018). Om metoden KRAP. Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik til voksne med udviklingshæmning på længerevarende botilbud. Odense: Socialstyrelsen.