Context-focused Therapy

Den canadiske indsats Context-focused Therapy styrker børn med cerebral pareses deltagelse i aktiviteter og har fokus på tilpasning af omgivelserne frem for på barnets funktionsnedsættelse.

Mette Lund Møller | Socialstyrelsen

Context-focused Therapy er en indsats, der retter sig mod omgivelserne, og hvor omgivelsernes betydning for barnets udvikling, inklusion i og mestring af aktiviteter er i fokus. I et review fra 2013 var konklusionen, at Context-focused Therapy var en af flere indsatser, som viste sig at være effektiv. Context-focused Therapy er en indsats, der kan implementeres i kombination med andre relevante indsatser.

Context-focused Therapy er en manualbaseret indsatsform, som bygger på dynamic systems theory. Dynamic systems theory har som grundantagelse, at motoriske handlinger er påvirket af tre elementer:

  • barnet
  • opgaven
  • omgivelserne.

Grundantagelsen indebærer, at ændringer i opgaven og omgivelserne medvirker til, at barnet får mulighed for at mestre en aktivitet, som det tidligere var begrænset i at udføre. Ved at kompensere for barnets funktionsnedsættelse gennem tilpasninger af konteksten forbedres barnets deltagelsesmuligheder.

Context-focused Therapy kan derfor være én blandt flere tilgange til at fremme barnets selvstændige aktivitets- og funktionsniveau. Indsatsen bygger også på principper fra family-centered care, som handler om, at fagpersoner og forældre samarbejder om at identificere mål og strategi for indsatsen.

Context-focused Therapy er målrettet børn og unge med cerebral parese, hvis funktionsevne kan fremmes ved at ændre på barnets omgivelser eller den opgave, barnet skal løse.

Context-focused Therapy er en indsats, der henvender sig til børn og unge med både lette eller sværere følger af cerebral parese. Det er kendetegnende for målgruppen, at fagpersoner har vurderet, at barnets funktionsevne kan fremmes ved at ændre på opgaven eller omgivelserne (Darrah et al., 2011).

I et randomiseret kontrolleret studie fra 2015 blev der inkluderet børn i alderen halvandet til tre år med cerebral parese og GMFCS-niveau på et til fire (Kruijsen-Terpstra et al., 2016). GMFCS angiver graden af barnet og den unges grovmotoriske funktionsnedsættelser.

Læs mere om målgruppens fordeling på GMFCS-niveauerne i artiklen om omfang på Vidensportalen

Målgruppen for indsatsen er børn og unge, som enten selv kan udpege en aktivitet, eller hvor forældrene kan udpege en aktivitet, som barnet eller den unge gerne vil kunne udføre så selvstændigt som muligt (Kruijsen-Terpstra et al., 2016; Darrah et al., 2011).

Til udredning af barnet og den unges ønsker for deltagelse i aktiviteter kan anvendes redskaber som:

  • Canadian Occupational Performance Measure (COPM)
  • Goal Attainment Scaling (GAS)
  • The Children’s Assesment of Participation and Enjoyment og Preferences for Activities of Children (CAPE/PAC).

Læs mere om redskaber til børn og unge med handicap på Vidensportalen

Kilder

Darrah, J. et al. (2011). Context-therapy: A new intervention approach for children with cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 53(7): 615-620.

Kruijsen-Terpstra, A. J. A. (2016). Efficacy of three therapy approaches in preschool children with cerebral palsy: A randomized controlled trial. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 58(7): 758-766.

Context-focused Therapy varetages af en ergo- eller fysioterapeut, der sammen med barnets familie udarbejder en målsætning og intervention for barnet.

Ændringer i opgaven og omgivelserne medvirker til, at barnet får mulighed for at mestre en aktivitet, som det var begrænset i at udføre tidligere (Darrah et al., 2011; Ketelaar et al., 2010; Kruijsen-Terpstra et al., 2016).

Context-focused Therapy har som grundantagelse, at motoriske handlinger er påvirket af tre elementer

  • Barnet som element handler både om barnets fysiske funktionsniveau som fx muskelstyrke, balance, ledbevægelighed og barnets psykiske funktionsniveau som fx motivation, opmærksomhedsevne og øvrige kognitive funktionsniveau.
  • Opgaven som element handler om, hvordan udformningen af redskaber, der indgår i opgaven, kan have indflydelse på, hvordan barnet lykkes med opgaven. Fx kan en bolds størrelse og vægt have indflydelse på, om barnet kan kaste med en bold.
  • Omgivelserne som element handler om, hvordan fysiske, sociale og holdningsmæssige faktorer kan være fremmende eller hæmmende for, om barnet kan lykkes med en aktivitet. Fx kan fysisk tilgængelighed, muligheden for assistance eller personers opførsel være afgørende for, om barnet kan deltage i en aktivitet (Darrah et al., 2011).

Eksempel på metoden

Forældrene har overfor ergo-/fysioterapeuten givet udtryk for, at de gerne vil, at deres dreng selv kan spise små stykker mad, fx rosiner. Ergo-/fysioterapeuten eksperimenterer med at komme peanutbutter på drengens fingerspids, så rosinen kan klistre sig fast. Det gør det muligt for ham at putte rosinen i munden. Allerede første gang drengen prøver, lykkes det, også selvom han ikke finmotorisk kan styre bevægelserne i sine fingre (pincetgreb). Forventningen er, at når han uafhængigt kan føre små stykker mad til munden, vil han inden længe måske kunne føre mad til munden uden peanutbutter. Hvis ikke det bliver muligt, kan den næste strategi være, at drengen selv lærer at putte peanutbutter på sin finger. Uafhængigt af hvilken strategi der bliver næste trin, indgår specifik træning af drengens finmotorik ikke i interventionen (Darrah et al., 2011).

Context-focused Therapy nævnes også i litteraturen som

  • Context-focused Intervention (Ketelaar et al., 2010; Law et al., 2011)
  • Context Therapy (Darrah et al., 2011)
  • Context-focused Approach (Reedman et al., 2017; Kruijsen-Terpstra et al., 2016)
  • Environment intervention (Law et al., 2015).

Context-focused Therapy udføres af ergo- og fysioterapeuter

Context-focused Therapy udføres af ergo- og fysioterapeuter. Ergo- eller fysioterapeuten vil typisk arbejde intensivt sammen med forældre og barn i få dage med henblik på at finde den bedste strategi. Derefter vil terapeuten lade barn og forældre eksperimentere og øve sig. Det samlede forløb varer ca. seks måneder og indeholder mellem 18 og 24 terapisessioner (Darrah et al., 2011). 

Generelt arbejder ergo- og fysioterapeuter i Danmark med udgangspunkt i familiens ønsker og behov i forhold til barnets udvikling (Sundhedsstyrelsen, 2014).

Ergo- og fysioterapeuter har fokus på at bedre barnets forudsætninger for at kunne deltage aktivt i hverdagen både hjemme, i daginstitution eller skole. For børn, der går på specialskole/-klasse er der fokus på, at ergo- og fysioterapeuterne leverer en undervisningsrelateret indsats. Da Context-focused Therapy er en metode, som understøtter udvikling af barnets funktionsevne kan den også være en af de metoder, som ergo- og fysioterapeuter tilbyder børn og unge med cerebral parese i dag (Ergoterapeutforeningen, 2019).

De virksomme komponenter i Context-focused Therapy

Ved implementering er det væsentligt, at ergo- og fysioterapeuter er opmærksomme på de virksomme komponenter i metoden (Darrah et al., 2011).

Metoden er familiecentreret

Det er familien og ergo- eller fysioterapeuten, der identificerer mål og udarbejder strategien for intervention i et samarbejde. Det betyder, at vurderinger og intervention involverer familien og ikke udelukkende er ergo- eller fysioterapeutens skøn (Darrah et al., 2011).

Omgivelserne

Omgivelser, hvor barnet skal udføre aktiviteten, er udgangspunktet for træningen. Derfor lægger ergo- eller fysioterapeuten deres arbejdstid i hjemmet eller i barnets dagtilbud og/eller skole (Darrah et al., 2011).

Én primær terapeut

Én primær terapeut bliver udpeget. Det betyder, at én ergo- eller fysioterapeut forestår interventionen, mens kollegaer kan stå til rådighed med faglig sparring (Darrah et al., 2011).

Opgaven som mål

Indsatsen har fokus på relevante funktionelle mål, som retter sig imod opgaven/omgivelserne og ikke imod udviklingen af barnets funktionsnedsættelse. Det betyder, at indsatser som udstrækning og træning af specifik muskelstyrke og motorisk kontrol ikke er i fokus (Darrah et al., 2011).

Terapeuten accepterer atypiske bevægemønstre

Ergo- og fysioterapeuter accepterer atypiske bevægemønstre og tilrettelægger ikke indsatsen efter at opnå en hierarkisk motorisk udvikling hos barnet. Det betyder fx, at de ikke planlægger ud fra, at ”man skal kravle, før man kan gå” (Darrah et al., 2011).

Korte intense interventionsperioder

Forløbet tilrettelægges som en ”episodisk intervention”. Det betyder, at korte intense interventionsperioder efterfølges af en periode, hvor barn og forældre øver sig, så strategierne bliver indøvet og integreret som en del af deres almindelige hverdag (Darrah et al., 2011).

Hurtig, positiv effekt

Der ønskes en hurtig, positiv effekt. Viser der sig ikke en succes inden for to uger, revurderer forældre og ergo- eller fysioterapeuten strategierne (Darrah et al., 2011).

Indsatsens forløb

Indsatsen udføres som en tredelt proces: målsætning, vurdering og intervention.

Målsætning

Forældre identificerer og prioriterer fokusområder og mål i samarbejde med ergo- eller fysioterapeuten. Canadian Occupational Performance Measure (COPM) og Goal Attainment Scaling (GAS) kan være egnede redskaber til dette.

Læs mere om Canadian Occupational Performance Measure (COPM) på Vidensportalen 

Læs mere om Goal Attainment Scaling (GAS) på Vidensportalen

Børn, som selv kan give udtryk for aktiviteter, de gerne vil mestre, inddrages aktivt i at identificere deres mål. Alternativt bliver forældrene bedt om at fokusere på de aktiviteter, som deres barn prøver at udføre, eller som barnet udtrykker interesse for at udføre. Derved understøtter forældrenes iagttagelser identificeringen af mål.

Vurdering

I forbindelse med vurderingen filmer ergo- eller fysioterapeuten barnets udførelse af de aktiviteter, der er sat som mål. Ideelt set skal optagelsen af barnet være i de omgivelser, hvor barnet naturligt vil udføre aktiviteten. Forældre og ergo- eller fysioterapeut ser optagelsen sammen og identificerer faktorer i opgaven og omgivelserne, som enten fremmer eller begrænser barnet i at udføre aktiviteten. Ud fra de identificerede faktorer udvælges de faktorer, der kan tilpasses eller ændres, så barnet når sit mål. I udvælgelsen har faktorer, som fremmer barnets mestring af aktiviteten, højere prioritet end de faktorer, der begrænser.

Intervention

Her skal forældre og ergo- eller fysioterapeut planlægge strategien for, hvordan de støtter barnet bedst muligt. Principperne for strategien er, at man

  • bygger på de bevægelsesmønstre, barnet prøver at bruge
  • går efter at nå målet så hurtigt som muligt
  • benytter forsøg-fejl-metoden, som betyder, at man prøver sig frem for at nå målet
  • ændrer hurtigt, hvis man kan se, at det ikke er den rette vej at gå (Darrah et al., 2011; Ketelaar et al., 2010; Kruijsen-Terpstra et al., 2016).

Indsatsen tager udgangspunkt i en episodisk tilgang, hvor barnet træner aktiviteten, når det er naturligt for barnet at lave aktiviteten. 

Monitorering af forløbet

For at sikre at forløbet bliver udført korrekt og med kvalitet, er det vigtigt at monitorere processen:

  • Evaluering: Der skal ske en løbende evaluering. Ergo- eller fysioterapeuten ser den film, hun har optaget af barnets udførelse af aktiviteten, sammen med teamkollegaer eller ekstern supervisor med henblik på sparring om den indledende vurdering af barnet.
  • Kvalitetssikring: Kvaliteten skal sikres. Ergo- eller fysioterapeut ser filmen sammen med teamkollegaer eller en ekstern supervisor med henblik på sparring om selve interventionen.
  • Dokumentation: Processen skal dokumenteres. Ergoterapeut, fysioterapeut og familien fører logbog over interventionsprocessen, som kan bruges i forbindelse med sparring med kollegaer/eksterne supervisorer med henblik på at sikre kvaliteten (Darrah et al., 2011).

Uddannelse af ergo- og fysioterapeuter

Ergo- og fysioterapeuter, som skal udføre Context-focused Therapy, skal have træning i metoden og baggrundsviden om teorien og forskningen på området. Det er vigtigt, at ergo- og fysioterapeuterne kender til tretrinsprocessen, som består af

  • Målsætning.
  • Vurdering.
  • Intervention (Darrah et al., 2011; Ketelaar et al., 2010; Kruijsen-Terpstra et al., 2016).

Derudover er det væsentligt, at ergo- eller fysioterapeuten er trænet i at bruge redskaber, som kan identificere mål og fokusområder, fx Canadian Occupational Performance Measure (COPM), Goal Attainment Scaling (GAS) eller CAPE/PAC (Ketelaar et al., 2010; Kruijsen-Terpstra et al., 2016).

Kilder

Darrah, J. et al. (2011). Context-therapy: A new intervention approach for children with cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 53(7): 615-620.

Ergoterapeutforeningen (2019, 1. februar). Børn og unge. Ergoterapeutforeningen. Tilgængelig fra: https://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/boern-og-unge [lokaliseret 06-01-2019].

Kruijsen-Terpstra, A. J. A. (2016). Efficacy of three therapy approaches in preschool children with cerebral palsy: A randomized controlled trial. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 58(7): 758-766.

Ketelaar, M. et al. (2010). LEARN 2 MOVE 2-3: A randomized controlled trial on the efficacy of child-focused intervention and context-focused intervention in preschool children with cerebral palsy. BMC Pediatrics, Vol. 10(Art.nr. 80): 1-10.

Law, M. C. et al. (2011). Focus on function: A cluster, randomized controlled trial comparing child- versus context-focused intervention for young children with cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 53(7): 621-629.

Reedman, S. et al. (2017). The efficacy of interventions to increase physical activity participation of children with cerebral palsy: A systematic review and meta-analysis. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 59(10): 1011-1018.

Law, M. et al. (2015). Improving the participation of youth with physical disabilities in community activities: An interrupted time series design. Australian Occupational Therapy Journal, Vol. 62(2): 105-115.

Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese: 9 udvalgte indsatser. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Der kan være flere udfordringer i implementeringen af Context-focused Therapy. Fx kan det være svært at tage udgangspunkt i barnets behov frem for forældrenes.

Elementerne i Context-focused Therapy er velkendte og indgår allerede i de indsatser, som danske ergo- og fysioterapeuter bruger i dag. Det er væsentligt at se Context-focused Therapy som en indsats, der kan implementeres i kombination med andre relevante indsatser (Kruijsen-Terpstra et al., 2016). 

Udfordringer ved at bruge Context-focused Therapy

I litteraturen peges der på tre udfordringer ved Context-focused Therapy. En af udfordringerne er, at det kan være problematisk hos børn med svær cerebral parese og kognitive funktionsnedsættelser at identificere mål, der tager udgangspunkt i barnets og ikke i forældrenes behov for, at barnet mestrer en aktivitet. En anden udfordring er, at ergo- eller fysioterapeuterne har en følelse af, at indsatsen ikke er en ”rigtig” indsats, når den ikke omfatter, at man har barnet ”i hænderne”. En tredje udfordring er, at terapeuterne finder det svært ikke også at inddrage træning af barnets færdigheder i den strategi, de lægger sammen med forældrene (Darrah et al., 2011).

Kilder

Darrah, J. et al. (2011). Context-therapy: A new intervention approach for children with cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 53(7): 615-620.

Kruijsen-Terpstra, A. J. A. (2016). Efficacy of three therapy approaches in preschool children with cerebral palsy: A randomized controlled trial. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 58(7): 758-766.

Context-focused Therapy indgår i to systematiske reviews

Context-focused Therapy indgår foreløbig i to systematiske reviews (december, 2019). Det ene systematiske review har haft som formål at beskrive den bedste tilgængelige evidens inden for interventioner til personer med cerebral parese. Reviewet konkluderede, at Context-focused Therapy var en af flere interventioner, som viste sig at være effektive (Novak et al., 2013). 

Sundhedsstyrelsen har dog foretaget en gennemgang af reviewet (Novak et al., 2013) og finder det problematisk på nogle områder, som fx

  • at ikke alle inkluderede reviews har en standardiseret kvalitetsvurdering
  • at mange af de inkluderede reviews medtager studier af ringe metodologisk kvalitet
  • at der ingen redegørelse er for inklusions- og eksklusionskriterier (Sundhedsstyrelsen, 2014).

Det andet systematiske review og metaanalyse (Reedman et al., 2017) har haft som et af formålene at identificere komponenter, som kan have en potentielt virksom effekt på adfærdsændringer. De ni inkluderede studier retter sig mod børn og unge i alderen fem til 18 år, hvoraf alle børn (i alt 377), med undtagelse af én, har cerebral parese. Reviewet konkluderede, at to nøglefaktorer for adfærdsændring inden for fysisk aktivitetsdeltagelse, ”omgivelsernes kontekst og ressourcer” samt ”troen på egne evner”, indgår i tre af studierne. Et af disse tre studier omhandler Context-focused Therapy (Reedman et al., 2017).

Canadisk studie sammenligner Context-focused Therapy og Child-focused Therapy

I et canadisk randomiseret kontrolleret studie (Law et al., 2011) blev Context-focused Therapy og Child-focused Therapy sammenlignet. Child-focused Therapy har i modsætning til Context-focused Therapy fokus på interventioner rettet mod barnets funktionsnedsættelser. Deltagerne i studiet var børn i alderen fra et år til fem år og 11 måneder, der havde let til svær cerebral parese. I de seks måneder, hvor interventionerne stod på, viste resultaterne, at både Context-focused Therapy og Child-focused Therapy havde en positiv effekt i forhold til, at børnene blev:

  • i stand til at deltage mere selvstændigt i aktiviteter, der omhandlede personlig pleje
  • i stand til at bevæge sig mere uafhængigt
  • mere engagerede i generelle færdighedsbaserede aktiviteter
  • i stand til at deltage mere intenst i legeaktiviteter
  • mere fysisk aktive og deltog i flere lege (Law et al., 2011).

Børnene, der modtog Context-focused Therapy, og dermed ingen passiv udstrækning, viste ingen tegn på, at deres ledbevægelighed blev påvirket negativt. Efter studiet vendte begge grupper tilbage til deres almindelige træning, som havde et mindre omfang end træningen i forbindelse med studiet. Ved opfølgningen tre måneder efter interventionens afslutning sås, at ikke alle børn fortsatte med at udvikle deres færdigheder (Law et al., 2011).

Hollandsk studie viser signifikante forbedringer

Et hollandsk randomiseret kontrolleret studie har også sammenlignet Context-focused Therapy, Child-focused Therapy og almindelig behandling. I studiet indgik 68 børn i alderen 18 til 37 måneder med cerebral parese på Gross Motor Function Classification System-niveau (GMFCS) et til fire (Kruijsen-Terpstra et al., 2016).

Læs mere om GMFCS-niveauerne i artiklen om omfanget af cerebral parese 

Studiet viste, at Context-focused Therapy, Child-focused Therapy og almindelig behandling udført i en rehabiliteringskontekst var lige effektive. Alle tre metoder resulterede i signifikante forbedringer, og der sås ingen signifikant forskel mellem dem (Kruijsen-Terpstra et al., 2016). 

Environment intervention

I et andet canadisk kvasieksperimentelt studie blev en intervention, der er baseret på de samme virksomme elementer som i Context-focused Therapy, afprøvet. Her kaldes interventionen environment intervention. Interventionen startede med, at barnet og den unge identificerede tre mål, som de ønskede at arbejde med. Herefter identificerede en ergoterapeut sammen med barnet og den unge samt forældrene fremmende og hæmmende aspekter i omgivelserne i forhold til at kunne opnå målet. Herefter udtænkte ergoterapeuten og barnet sammen strategier for, hvordan de kunne ændre en eller flere aspekter i omgivelserne. I studiet deltog seks børn og unge i alderen 12 til 18 år. Fem af deltagerne havde cerebral parese og en havde rygmarvsbrok. Resultaterne for environment intervention viste blandt andet

  • en forbedring i barnet og den unges udførelse af de målsatte aktiviteter. Forbedringen var signifikant for 83 pct. af de valgte aktiviteter.
  • ved opfølgning, at forbedringen i udførelse af aktiviteten forblev på samme niveau som lige efter endt intervention, for 50 pct. af de målsatte aktiviteter (Law et al., 2015).

Kilder

Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese: 9 udvalgte indsatser. Kbh.: Sundhedsstyrelsen.

Novak, I. et al. (2013). A systematic review of interventions for children with cerebral palsy: State of the evidence. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 55(10): 885-910.

Reedman, S. et al. (2017). The efficacy of interventions to increase physical activity participation of children with cerebral palsy: A systematic review and meta-analysis. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 59(10): 1011-1018.

Law, M. C. et al. (2011). Focus on function: A cluster, randomized controlled trial comparing child- versus context-focused intervention for young children with cerebral palsy. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 53(7): 621-629.

Kruijsen-Terpstra, A. J. A. (2016). Efficacy of three therapy approaches in preschool children with cerebral palsy: A randomized controlled trial. Developmental Medicine and Child Neurology, Vol. 58(7): 758-766.

Law, M. et al. (2015). Improving the participation of youth with physical disabilities in community activities: An interrupted time series design. Australian Occupational Therapy Journal, Vol. 62(2): 105-115.

Socialstyrelsen har udarbejdet en omkostningsvurdering af Context-focused Therapy. De samlede omkostninger over seks måneder er ca. 22.000 kr.

Der er ikke fundet studier, der dokumenterer cost-benefit eller cost-effectivenes i forhold til Context-focused Therapy.

Omkostningsvurdering af Context-focused Therapy

Socialstyrelsen har foretaget en omkostningsvurdering af Context-focused Therapy. I omkostningsvurderingen opstilles et scenarie, hvor Context-focused Therapy implementeres i en kommune i seks måneder med én behandler. I det opstillede scenarie varetager behandleren et forløb med deltagelse af et barn. Der antages, at et forløb består af 21 sessioner, samt at behandleren er uddannet ergoterapeut. Barnet forventes at gennemføre indsatsen (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostningsvurderingen viser, at de samlede omkostninger forbundet med drift af Context-focused Therapy i seks måneder i alt er ca. 22.000 kr. Omkostningerne dækker over

  • løn til afholdelse af Context-focused Therapy-sessioner
  • sparring
  • transport (Socialstyrelsen, 2019).

Derudover indgår også kørselsgodtgørelse til behandleren samt omkostninger til redskaber, der bruges til at identificere barnets mål og fokusområde. Omkostninger til implementering af Context-focused Therapy er ikke kvantificeret. Dette vurderes ikke at være af væsentlig betydning for det samlede resultat af omkostningsvurderingen (Socialstyrelsen, 2019).

Omkostningsvurderingen viser desuden, at resultatet er følsomt over for antallet af terapisessioner pr. forløb. Resultatet kan variere fra ca. 20.000 kr. til 24.000 kr. pr. gennemført deltager, såfremt behandleren afholder henholdsvis 18 eller 24 terapisessioner pr. forløb.

Læs hele omkostningsvurderingen på Socialstyrelsens hjemmeside

Kilder

Socialstyrelsen (2019). Omkostningsvurdering af Context-focused Therapy. O Odense: Socialstyrelsen.

Senest opdateret 26-02-2020

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Context-focused TherapyDen canadiske indsats Context-focused Therapy styrker børn med cerebral pareses deltagelse i aktiviteter og har fokus på tilpasning af omgivelserne frem for på barnets funktionsnedsættelse.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Læs hele vurderingen

Sådan har vi udarbejdet vurderingen.

Hvor meget ved vi om indsatsen ?

Context-focused TherapyDen canadiske indsats Context-focused Therapy styrker børn med cerebral pareses deltagelse i aktiviteter og har fokus på tilpasning af omgivelserne frem for på barnets funktionsnedsættelse.ABCDMålgruppeMetodeImplementeringEffektØkonomi
Målgruppe
Context-focused Therapy retter sig mod alle børn og unge med cerebral parese med GMFCS-niveau 1 til 5. Målgruppen er på den baggrund relativt bredt defineret. Der er ikke viden om, hvorvidt indsatsen har bedre effekt hos børn og unge på bestemte GMFCS-niveauer. Der er heller ikke viden om, om der er andre funktionsnedsættelser, som fx kommunikative og kognitive funktionsnedsættelser, som kan tænkes at have indflydelse på, i hvilken grad barnet og den unge profiterer af indsatsen. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens målgruppe scoren C.
Metode
Metodens forløb, aktiviteter og organisering er tydeligt beskrevet og tager udgangspunkt i et specifikt vidensgrundlag. Der foreligger derudover beskrivelse af metoder til monitorering af forløbet. Andre redskaber som ICF-CY og COPM kan bruges i kombination med denne tilgang. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens metode scoren B.
Implementering
Metoden er udviklet i Canada og afprøvet i Canada og Holland. Forudsætninger og udfordringer for god implementering er beskrevet. Der findes også viden om, hvordan forløbet kan monitoreres. Der er ikke fundet beskrivelser af, hvilke organisatoriske forudsætninger der skal være til stede for at gennemføre indsatsen. Beskrivelser af de organisatoriske forudsætninger vurderes ikke til at være en forudsætning for implementering, da det er en indsats, der kan foregå i allerede etablerede organisatoriske rammer i Danmark. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens implementering scoren D.
Effekt
Der foreligger RCT-studier samt systematisk review, som undersøger indsatsens effekt over for med børn med cerebral parese, men forskningen er endnu i et begrænset omfang. RCT-studierne viser effekt i forhold til øget selvstændighed, deltagelse, bevægelse mm. Der er ikke forskel i effekt i forhold til anvendelse af context-focused, child-focused eller standard therapy. Der er ikke opgjort effekt på de forskellige sværhedsgrader af cerebral parese. Samtidig mangler der evidens for effekten af indsatsen til børn i alderen 6-13 år. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens effekt scoren B.
Økonomi
Der er udarbejdet en omkostningsvurdering i en dansk kontekst. Vurderingen er kvalificeret af Børneterapien i Odense Kommune. På den baggrund tildeles vidensgrundlaget for indsatsens økonomi scoren C.