Af Rikke Plauborg | Socialstyrelsen
I det følgende beskrives omfanget af ungdomskriminalitet først ud fra registerdata udtrukket fra Danmarks Statistik om unge med strafferetlige afgørelser (Danmarks Statistik, 2017) og dernæst ud fra unges selvrapporterede data om begået kriminalitet. Ved at kombinere de to datakilder er det muligt at give et mere dækkende billede af omfanget end ved blot at benytte registerdata, som kun omfatter de unge, der opdages, sigtes og dømmes for deres gerninger.
Omfanget af unge med strafferetlige afgørelser
Tabel 1 viser antallet af mænd og kvinder i alderen 15-24 år, som i perioden 2011-2016 har fået en dom for overtrædelse af enten straffeloven (omfatter f.eks. seksualforbrydelser, voldsforbrydelser og ejendomsforbrydelser), lov om euforiserende stoffer eller våbenloven. Tallene er afrundet til hele hundrede.
Som det fremgår, blev 22.611 unge dømt for overtrædelse af en af de nævnte love i 2016. Hovedparten af overtrædelserne, 85,5 pct., blev begået af unge mænd. Tabellen viser desuden, at der er sket et fald i antallet af domme til både unge mænd og unge kvinder i perioden.
I figuren nedenfor vises procentandelen af unge mænd og kvinder, der fik en dom i perioden 2011-2016.
Som det fremgår, er procentandelen af unge mænd med en strafferetlig afgørelse i alle årene højere end procentandelen af unge kvinder, men forskellen mellem kønnene er blevet mindre over tid, fordi faldet i kriminalitet er større for mændene end for kvinderne. Andelen af dømte unge mænd er således faldet med 1,9 procentpoint i perioden, mens procentandelen af dømte kvinder kun er faldet med 0,3 procentpoint.
Hvilken slags kriminalitet begås af unge?
I det følgende ses nærmere på arten af den kriminalitet unge begår og udviklingen heri. Figur 2 viser antallet af strafferetlige afgørelser blandt unge i perioden 2011-2016 fordelt efter overtrædelsens art.
Som det fremgår, er ejendomsforbrydelser, såsom indbrud, tyveri, brandstiftelse og hærværk samt overtrædelser af lov om euforiserende stoffer i hele perioden de hyppigst forekommende lovovertrædelser blandt de unge. Figur 2 viser samtidig, at der i perioden er sket et jævnt fald i antallet af unge, som er blevet dømt for ejendomsforbrydelser, mens antallet af unge, som er blevet dømt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer var stigende frem til og med 2014, hvorefter der skete et fald.
Omfanget af selvrapporteret kriminalitet blandt unge
I det følgende belyses omfanget og udviklingen af ungdomskriminalitet ud fra selvrapporterede data. De præsenterede tal stammer fra ’Ungdomsundersøgelsen 2016’, som er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.193 unge i 8. klasse (Balvig, 2017). Undersøgelsen viser, ligesom de registerbaserede tal præsenteret ovenfor, at der i de senere år er sket en reduktion i andelen af unge, der begår kriminalitet. I undersøgelsen er de unge blevet spurgt, om de inden for det seneste år forud for svartidspunktet har begået forskellige former for tyveri, vold, trusler, hærværk eller graffiti (Balvig, 2017). Derefter er de unge blevet inddelt i fire grupper afhængigt af, om de har begået kriminalitet, og hvor alvorlig kriminaliteten i så fald vurderes at være (Balvig 2017). Figur 3 viser andelen af unge i de fire grupper.
Figur 3 viser, at der er sket et markant fald i andelen af unge, der har begået kriminalitet i perioden 2005-2016, og at nedgangen var størst i første del af perioden. Figuren viser desuden, at der er sket et markant fald i andelen af unge, der begår meget alvorlig kriminalitet (Balvig, 2017).
Kilder
Balvig, Flemming (2017). Fra barndommens gade til cyberspace . København: Det Kriminalpræventive Råd.
Danmarks Statistik (2017). www.statistikbanken.dk.