Marie Herholdt Jørgensen | Socialstyrelsen
I de tilfælde hvor barnet eller den unge er indadvendt, kan det være vanskeligt at opdage, at barnet har angst. Typisk vil barnet eller den unge med angst ikke forstyrre undervisningen i skolen og hverken vise eller tale om sin angst. Barnet eller den unge kan være præget af en undgåelsesadfærd for at undgå at komme til at stå i situationer, der potentielt kan udløse angsten (Munck et al., 2010).
Et højt niveau af angst kan indvirke på barnets eller den unges kognitive funktioner, hvis barnet eller den unge koncentrerer sig om de potentielle trusler og negative tanker i stedet for at koncentrere sig om fx opgaver i skolen. Ofte tør barnet eller den unge ikke tage nye initiativer af frygt for at havne i en uventet og uforudsigelig situation (Esbjørn et al., 2012).
Angst har en stor indvirkning på, hvordan barnet fungerer sammen med jævnaldrende, hvilket kan have store konsekvenser for barnets sociale liv og udvikling. Hvis barnet undgår sociale sammenhænge, fx med jævnaldrende, kan det påvirke barnets sociale udvikling og dermed de sociale kompetencer. Det kan gå ud over hele familien, hvis barnet fx ikke vil forlade hjemmet, eller ikke kan være væk fra forældrene (Munck et al., 2010; Esbjørn et al., 2012).
Følelsen af frygt, fx for mørke, spøgelser og/eller døden, er en almindelig del af alle børns udvikling. For de fleste børn går angsten i sig selv igen, men for ca. 10 pct. påvirker vanskelighederne barnets livskvalitet og kan udvikle sig til en psykisk vanskelighed. Angst kan også komme til udtryk som fysiske symptomer, såsom hovedpine og mavepine, der betyder, at barnet eller den unge ikke kommer i skole (Munck et al., 2010).
Forskningen i køn og angst har vist en højere forekomst og en større intensitet i angstsymptomerne hos piger end hos drenge. Ifølge Bender et al. (2012) kan den højere forekomst skyldes, at pigerne har sværere ved eller mangler strategier til at regulere negative følelser, mens drengene har sværere ved at acceptere de negative følelser. Det er endnu uklart, hvorfor der er forskel på kønnene i denne sammenhæng (Bender et al., 2012).
Angst og andre psykiske vanskeligheder
Børn og unge med angst kan have andre vanskeligheder udover angsten. Nogle børn og unge har flere former for angst, andre psykiske vanskeligheder som fx depression eller affektive lidelser (fx personlighedsforstyrrelser). Børn og unge med angst har større risiko for, at de psykiske vanskeligheder fortsætter eller udvikles i voksenalderen, fx i form af depression, affektive lidelser eller misbrug (Munck et al., 2010). Angst optræder ofte sammen med autisme, OCD og ADHD (Esbjørn et al., 2010).
Angst og autisme
Ca. 40 pct. af alle børn med autisme oplever også angst. Angsten kan være langt mere hæmmende for barnet end selve autismen (Leyfer et al., 2006).
Behandlingen af angst hos børn med autisme består ofte af pædagogisk støtte (struktur og visuel støtte). Enkelte undersøgelser tyder på, at kognitiv adfærdsterapi specifikt udviklet til børn med angst og autisme har god effekt på barnets angst.
Angstklinikken, Psykologisk Institut, Aarhus, har samarbejdet med Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov, om afprøvning og implementering af en manualiseret, kognitiv-adfærdsterapeutisk gruppebehandling (Cool Kids) rettet mod børn med angst.
Læs også artiklen om Cool Kids her
Angst og OCD
OCD, eller tvangstanker, betegnes i nogle sammenhænge som en form for angst. Børn med OCD kan opleve angst, når de forsøger at bryde et tvangsmønster, men det er ikke alle. Tvangstanker, der er forbundet med angst, kan fx være angst for at blive smittet med en sygdom, angst for at der skal ske noget frygteligt for en selv eller ens kære eller angst for at gøre skade på sig selv eller andre (Thomsen, 2012).
Angst og ADHD
Børn med ADHD er i særlig risiko for at udvikle angst. De kan have svært ved at planlægge og overskue hverdagen og vil ofte opleve at have misforstået andres sociale signaler. Børnene kan derfor have oplevet en del nederlag og skældud. Det kan gøre dem sårbare overfor stress og angst.
Risikoen for at børn med ADHD udvikler angst stiger, hvis nære slægtninge har angst, hvis forældrene er overbeskyttende – eller omvendt, eller hvis forældrene ikke er der for barnet.
Det anslås, at 30-40 pct. af børn med ADHD også har angst. Forekomsten af angst ved ADHD er uafhængig af køn (Vance, 2011).
Angst og særligt sensitive børn
Særligt sensitiv er et begreb, der er introduceret/lanceret af den amerikanske psykolog Elaine N. Aron, der i 1990’erne lavede fem undersøgelser for at forankre begrebet videnskabeligt. Et videnskabeligt grundlag, der ifølge Østergaard et al. (2015) er svagt. Begrebet er ikke efterprøvet i valide befolkningsundersøgelser, og kan ikke betragtes som stærkt empirisk funderet. Det videnskabelige belæg for begrebet er på nuværende tidspunkt (2015) begrænset, hvilket man bør tage højde for ved anvendelse af begrebet.
Aron definerer særlig sensitivitet som et medfødt neutralt personlighedstræk, der er kendetegnet ved et ekstra følsomt nervesystem. Den øgede sensitivitet i nervesystemet medfører en evne til særlig detaljeret og dyb bearbejdning af indre og ydre stimuli (Aron, 2008). Det kan ifølge Aron have betydning for, hvordan barnet oplever og reagerer på stimuli i omgivelserne (Aron, 2002, 2012).
At være særligt sensitiv er dermed i denne forståelse et medfødt personlighedstræk – ikke en diagnose. I modsætning hertil er angst ikke en medfødt tilstand, men derimod en dynamisk psykologisk tilstand og diagnose og alle børn og unge kan potentielt udvikle angst.
Angst og særlig sensitivitet er dermed forskellige størrelser. Ifølge Østergaard et al. (2015) er der samtidig nogle lighedspunkter mellem angst og særlig sensitivitet. Blandt andet kan begge grupper af børn være i risiko for social isolation. Særligt sensitive børn kan fx opleve at blive sansemæssigt overvældede i bestemte situationer – og derfor efterfølgende undgå at komme i lignende situationer. På samme måde kan børn med angst undgå situationer, der fremkalder angst, og undgåelsesadfærden kan her være med til at fastholde angst hos barnet (Østergaard et al., 2015).
Desuden kan en overinvolveret forældrestil, hvor forældrene fjerner de udfordringer, barnet ikke har lyst til at tage, resultere i, at barnet bliver fastholdt i en afhængighed af forældrene, hvor barnet ikke selv lærer at håndtere udfordringer. Østergaard et al. (2015) mener, at det samme kan være tilfældet med særligt sensitive børn. Det kan derfor være misforstået, hvis de voksne omkring barnet undgår at udfordre det særligt sensitive barn. I værste fald kan det føre til, at barnet bliver overbeskyttet og derfor ikke får reel mulighed for at udvikle sig. Det er særligt vigtigt ikke at skabe en unødvendig stor afhængighed mellem det barn, der menes at være særligt sensitiv, og forældrene (Østergaard et al., 2015).
Kilder
Aron, E. N. (2002). Særligt sensitive børn (kan lånes gennem bibliotek.dk). København: Borgen.
Aron, E. N. (2008). Særligt sensitive mennesker. Hvordan man trives, selvom verden er overvældende (kan lånes gennem bibliotek.dk). København: Borgen.
Aron, E. N. (2012). Routledge.
Bender, P. K. et al. (2012). Personality and Individual Differences 53.
Esbjørn, B. H. et al. (2012). Teorier om udvikling og vedligeholdelse af angsttilstande hos børn. Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis. (Red.) Ingrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Esbjørn, B. H. et al. (2010). Prevalence and co-morbidity among anxiety disorders in a national cohort of psychiatrically referred children and adolescents. Journal of Anxiety Disorders 24.
Leyfer O.T. et al. (2006). Comorbid psychiatric disorders in children with autism: Interview development and rates of disorders. J Autism Dev Disord. 2006;36(7):849-861.
Munck, L. A. et al. (2010). Angstlidelser hos børn i et udviklingspsykopatologisk perspektiv – implikationer for behandling. Psyke og Logos, 31.
Thomsen, Per Hove (2012). Obsessive kompulsive forstyrrelser (OCD). Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis. (Red.) Ingrid Leth og Barbara Hoff Esbjørn. København: Dansk Psykologisk Forlag.
Vance, Alasdair (2011). Differential Diagnosis and Comorbid ADHD in Childhood Anxiety (kan lånes (kan lånes gennem bibliotek.dk). Handbook of Child and Adolescent Anxiety Disorders. Red. Dean McKay og Eric A. Storch, Springer.
Østergaard, et al. (2015). Særligt sensitiv? En kritisk akademisk analyse af begrebet. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.