Forskningsprojektet Back2School
Aarhus Universitet, Psykologisk Institut, er i gang med at udvikle og afprøve en systematiseret psykologisk indsats målrettet børn med omfattende skolefravær. Programmet hedder Back2School og udvikles og afprøves i samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aarhus Kommune. Programmet har til hensigt at reducere barnets skolefravær, og projektet løber fra 2016 til 2019 (Innovationsfonden, 2016a, 2016b). Fra april 2013 og frem til 2018 har Aarhus Universitet i samarbejde med KORA, gennem et fireårigt projektforløb, undersøgt og kortlagt årsagerne til børn og unges skolefravær (KORA, 2016). Det er med udgangspunkt heri, at en indsats nu udvikles og afprøves.
Den primære målgruppe for programmet er børn og unge med omfattende skolefravær, og den sekundære målgruppe er børnenes forældre og skolen. Back2School baserer sig på kognitive adfærdsterapeutiske principper og vil tage højde for, at der er mange forskellige årsager til børns skolefravær, herunder blandt andet angst, social fobi, mobning og depression. Projektets hensigt er at udvikle forskellige behandlingsforløb, som er tilpasset de specifikke udfordringer, der ligger til grund for det enkelte barns fravær. Interventionen kommer til at bestå af op til otte individuelle sessioner med en psykolog og et tæt samarbejde med barnets forældre og skole i løsning af problemerne. Afprøvning af den udviklede indsats vil ske i et samarbejde med Aarhus Kommune. Det vil finde sted som lodtrækningsforsøg, hvor den ene gruppe børn modtager Aarhus Kommunes sædvandlige indsats, Treatment as Usual (TAU), mens psykologer fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Aarhus Kommune afprøver den nyudviklede indsats på den anden gruppe af børn (Innovationsfonden, 2016a, 2016b).
Udviklingspulje - bekæmpelse af fravær og fastholdelse af skoledeltagelse
Den 22. november 2011 lancerede Undervisningsministeriet fraværskampagnen ”Det er bedst, når alle er her”. I forlængelse af kampagnen blev det besluttet at oprette en udviklingspulje målrettet folkeskolens ældste klasser samt ungdomsuddannelserne. Formålet med puljen var at understøtte lokale initiativer i arbejdet med bekæmpelse af fravær og fastholdelse af skoledeltagelse. Der var 20 lokale projekter, der fik støtte fra puljen. I forlængelse af projektperioden udarbejdede Det nationale Videnscenter for Kost, Sundhed og Motion for børn og unge (KOSMOS) en opsamling for Undervisningsministeriet. Opsamlingen blev publiceret i 2014 og som inspiration udfoldes de samlede erfaringer på tværs af de 20 projekter (Von Seelen, 2014).
Opsamlingen er udarbejdet i et samarbejde mellem projektlederne for de 20 projekter og KOSMOS. Den baserer sig på en rapport fra hvert enkelt projekt og udgør en fælles vurdering af de væsentligste erfaringer og anbefalinger omkring fastholdelse og fravær (Von Seelen, 2014). I opsamlingen præsenteres de vigtigste temaer fra projekterne:
- netværk/familie
- struktur/systemiske ændringer
- holdningsbearbejdning
- det individuelle perspektiv/undervisningsdifferentiering
- det lange seje træk
- underviserens kompetencer.
Læs mere i opsamlingen Opsamling på 20 projekter om fastholdelse og fravær
Skolefravær og skolefrafald
Skolefravær kan ifølge Tanner-Smidt et al. (2013) forstås i relation til skoleengagement. På et kontinuum over skoleengagement, er der i den ene ende af skalaen fuldt skoleengagement og i den anden ende af skalaen skolefrafald. Gradueret på dette kontinuum findes skolefravær, herunder også pjækkeri. De sociale mekanismer af betydning for skoleengagement eller skolefrafald er komplekse, og både individuelle, familiære, skole- og samfundsmæssige faktorer har en betydning (Tanner-Smidt, 2013; Maynard, 2010). Med henvisning til øvrig forskning argumenterer Tanner-Smidt (2013) for, at skolefravær er tæt forbundet med og kan ses som et forvarsel om eventuelt senere skolefrafald.
Højt skolefravær og skolefrafald er forbundet med konsekvenser for både den enkelte, familien, skolen og for samfundet (Tanner-Smith et al., 2013; Wilson et al., 2011; Maynard, 2010). Forskere og praktikere har gennem årene udviklet mange forebyggende programmer, der er specifikt målrettet reduktion af skolefravær og programmer, der er specifikt målrettet skolefrafald.
Programmer målrettet reduktion af skolefravær
I en systematisk forskningsoversigt fra Campbell undersøger Maynard et al. (2012) effekten af programmer, der er udviklet med specifikt fokus på skolefravær blandt elever med kronisk fravær. 28 studier opfyldte inklusionskriterierne, heraf var der 5 RCT-studier, 11 studier med et kvasieksperimentelt design og 12 studier, der anvendte et design med før- og eftermåling af en enkelt gruppe. Overordnet set viser resultatet af metaanalysen, at det har en signifikant positiv og moderat effekt i forhold til reduktion af børns skolefravær at deltage i interventionerne. Resultatet af analysen viser også et gennemsnitligt fald i fravær på 4,69 dage. Som Maynard et al. (2012) påpeger, var barnets fravær efter endt intervention dog fortsat så højt, at det stadigt lå over et acceptabelt niveau. I analysen af studierne blev der fundet stor heterogenitet imellem studierne, hvilket indikerer signifikant variation i graden af effektstørrelse mellem studierne. Resultatet af analysen viser samtidig, at forskellige typer af programmer viser omtrent lige stor effekt. På baggrund af undersøgelsen kunne Maynard et al. heller ikke påvise, at nogle modaliteter (fx individuel terapi, familie, gruppe eller multimodalitet) har større effekt end andre (Maynard et al., 2012).
Den systematiske gennemgang og meta-analysen har desuden afdækket en række metodemæssige mangler, fravær af vigtige variable og data samt huller i evidensgrundlaget, fx manglende inddragelse af minoritetselever og manglende rapportering og statistisk analyse af demografiske variable såsom etnicitet og socioøkonomi (Maynard, 2012; 2010). Maynard et al. (2012) anbefaler, at der fremadrettet fokuseres på dette, samtidig med at de påpeger, at kvaliteten af indsatser med fokus på reduktion af skolefravær skal øges.
Forældresamarbejde og skolefravær
Med udgangspunkt i et litteraturstudie påpeger McConnell et al. (2014), at inddragelse og samarbejde med forældre om barnets skoledeltagelse viser lovende effekter i forhold til at forbedre barnets fremmøde. Studiet indikerer, at en sikring af direkte kontakt mellem skole og forældre - involvering og samarbejde - på et tidligt tidspunkt i barnets skoleliv, har positiv betydning for fremmøde og for forældreopbakningen gennem barnets resterende skoleliv (McConnell et al., 2014).
Skolefrafaldsprogrammer – kan de samtidig reducere skolefravær?
I en systematisk gennemgang og metaanalyse af eksisterende forskning fra 2013 undersøger Tanner-Smith et al. (2013), om programmer med fokus på reduktion af skolefrafald også har en effekt i forhold til reduktion af børn og unges skolefravær. Metaanalysen tager afsæt i 74 inkluderede studier fra 1985 til 2009, der er udviklet med specifikt fokus på at mindske elevers skolefrafald, men som samtidig måler programmets effekt på elevernes skolefravær sammenholdt med en kontrolgruppe. Resultaterne af den systematiske gennemgang og metaanalyse viser, at der på udgivelsestidspunktet (2013) ikke var tilstrækkelig dokumentation til at konkludere, at programmer målrettet reduktion af skolefrafald samtidig er effektive til at reducere skolefravær. På samme tid indikerer resultatet af metaanalysen foreløbigt, at programmer målrettet reduktion af skolefrafald samtidigt kan reducere skolefravær i visse befolkningsgrupper, fx børn mellem 11-14 år og drenge. Det understreges imidlertid, at det er påkrævet at lave opfølgende forskning af høj kvalitet for at understøtte indikationerne (Tanner-Smith et al., 2013).
Som resultatet af Tanner-Smith et al. (2013) studiet indikerer, er programmer målrettet reduktion af skolefrafald givetvis ikke effektive i forhold til reduktion af skolefravær. I forlængelse af dette resultat sætter Tanner-Smidt et al. desuden spørgsmålstegn ved den tidligere teoretiske antagelse om at forstå fravær som en del af et skolefrafaldskontinuum, ligesom de sætter spørgsmålstegn ved, om fravær er en forvarsel om skolefrafald, som man tidligere teoretisk har antaget. De anbefaler, at der i den fremadrettede forskning arbejdes med at fastslå, om der eksisterer en sammenhæng mellem skoleengagement, skolefrafald og skolefravær (Tanner-Smidt et al., 2013).
Programmer målrettet reduktion af skolefrafald
I en systematisk forskningsoversigt fra Campbell fra 2011 undersøger Wilson et al. effekten af programmer, der er udviklet med specifikt fokus på at mindske elevers skolefrafald. Resultatet af litteratursøgningen ledte til, at 548 rapporter, der omhandlede 167 forskellige studier, opfyldte inklusionskriterierne. Heraf var der 152 studier med generelt fokus på reduktion af skolefrafald og 51 studier med specifikt fokus på reduktion af skolefrafald blandt teenageforældre. De to typer af studier blev analyseret i separate metaanalyser. Overordnet set indikerer resultatet af metaanalysen, at det har en betydelig positiv effekt i forhold til reduktion af skolefrafald, at børn og unge har deltaget både i generelle skolefrafaldsprogrammer og skolefrafaldsprogrammer specifikt rettet mod teenageforældre. Resultatet af analysen indikerer desuden, at de forskellige typer af skolefrafaldsprogrammer viser omtrent lige stor effekt til trods for varierende interventionsstrategier. Samtidig viser analysen, at implementering af høj kvalitet var forbundet med højere grad af effekt (Wilson et al., 2011).
Kilder
Berlingske (2016). Psykologhjælp skal mindske skolebørns pjæk. (26.04.16)
Innovationsfonden (2016a). Børn med et stort skolefravær skal have effektiv hjælp. (lokaliseret d. 25.04.16) Side ikke længere aktiv (september 2018)
Innovationsfonden (2016b). Børn med et stort skolefravær skal have effektiv hjælp. (lokaliseret d. 25.04.16) Side ikke længere aktiv (september 2018)
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (2016). Årsager til skolefravær. (25.04.16)
Von Seelen (2014). Opsamling på 20 projekter om fastholdelse og fravær. KOSMOS, Det nationale Videnscenter for Kost, Sundhed og Motion for børn og unge for Undervisningsministeriet, 2014
Maynard, Brandy R. (2011). The absence of presence: A systematic review and meta-analysis of indicated interventions to increase student attendance. US: ProQuest Information & Learning; 2011
Maynard, B. R. et al. (2012). Indicated truancy interventions: Effects on school attendance among chronic truant students. Campbell Systematic Reviews, 10. doi:10.4073/csr.2012.10.
McConnell, B. M. & Kubina, R. M., Jr. (2014). Connecting with Families to Improve Students' School Attendance: A Review of the Literature. Preventing School Failure 2014 01/01;58(4):249-256
Tanner-Smith, E. & Wilson, S. J. (2014). A meta-analysis of the effects of dropout prevention programs on school absenteeism. Prevention Science 2013 10;14(5):468-478
Wilson, S. et al. (2011). Dropout prevention and intervention programs: Effects on school completion and dropout among school-aged children and youth. Campbell Systematic Reviews.