Emneord: aktindsigt - anmelders navn - interesseafvejning - ekstrahere
Resumé
Ankestyrelsen har behandlet to sager om retten for en part til aktindsigt i anmelders navn.
Den ene sag vedrørte en anmeldelse om, at en privat dagplejemor havde ladet børn være alene uden tilsyn under indkøb. Den anden sag vedrørte en anmeldelse om at en pige var udsat for lussinger og verbale ubehageligheder.
I begge sager fandt Ankestyrelsen, efter en konkret interesseafvejning, at parten ikke havde ret til at få kendskab til anmelders navn eller at få kendskab til oplysninger i anmeldelserne, der kunne identificere anmelder. Anmelder havde udtrykt et stærkt ønske om at være anonym og var kommet med konkrete oplysninger, der sandsynliggjorde repressalier. Der var et generelt offentligt hensyn at tage til, at borgere ikke holdt sig tilbage fra at anmelde ved mistanke om, at børn og unge havde behov for særlig støtte eller ved forsømmelser af børn, herunder de forhold under hvilke de bliver passet. Ankestyrelsen fandt, at hensynet til anmelder og det offentlige hensyn i de konkrete sager vejede væsentligt tungere end partens interesse i at få kendskab til navnet på anmelder.
Myndigheden skulle ekstrahere de oplysninger i anmeldelserne, der ikke kunne identificere anmelder, så at parten havde mulighed for at varetage sine interesser i sagen.
Læs principafgørelse F-2-05 her
Emneord: videregivelse - kompetence - samtykke - udlevering af sagsakter - private forhold - journaloplysninger - uenighed mellem kommuner
Resumé
Kommunernes adgang til at indbringe deres uenighed for de sociale klageinstanser omfatter også spørgsmålet om, hvorvidt det påhviler en tidligere opholdskommune at udlevere journaloplysninger om en børnefamilie med henblik på den aktuelle opholdskommunes varetagelse af sin tilsynsopgave.
Ankestyrelsen fandt, at de oplysninger, der var fremkommet om børnefamilien, var af så alvorlig karakter, at den tidligere opholdskommune ikke kunne gøre udlevering af journaloplysningerne betinget af, at der var forsøgt indhentet samtykke fra forældrene.
Sagsfremstilling
B kommune modtog en anonym meddelelse om misrøgt af børnene i en familie, der ca. tre måneder forinden var tilflyttet fra A kommune.
Det var i den anonyme henvendelse oplyst, at der kunne indhentes yderligere oplysninger fra A kommune, der var bekendt med alkoholmisbrug og vold i familien.
Anmelderen havde mistanke om, at der endvidere var tale om seksuelle overgreb overfor børnene.
B kommune anmodede umiddelbart herefter A kommune om at få A kommunes sagsakter om familien tilsendt.
A kommune gav afslag på anmodningen med den begrundelse, at B kommune ikke havde forsøgt at indhente forældrenes samtykke til, at oplysningerne blev indhentet.
Ankenævnet fandt, at A kommune ikke havde været berettiget til at afslå B kommunes anmodning om at få tilsendt relevante sociale oplysninger, selv om samtykke ikke havde været forsøgt indhentet fra familien. Nævnet lagde vægt på, at B kommune havde modtaget en anmeldelse om misrøgt af familiens børn, at kommunalbestyrelsen derfor havde pligt til at undersøge forholdene, at B kommune ikke selv havde kendskab til familien, og at A kommune havde haft kontakt med familien som følge af sociale problemer, herunder alkoholproblemer, der havde begrundet iværksættelse af familiebehandling.
Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt det sociale klagesystem er kompetent til at behandle spørgsmål om eventuel videregivelse af oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, og i bekræftende fald, hvorvidt videregivelse, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3 og nr. 4, må antages at ville kunne tilsidesætte hovedreglen i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om at der ikke kan ske videregivelse af enkeltpersoners rent private forhold, og i givet fald om der bør forsøges indhentet samtykke fra pågældende.
Læs principafgørelse O-91-97 her