Systematisk opmærksomhed på alle børn
Systematisk opmærksomhed på alle børn er væsentligt i arbejdet med opsporing af børn, der har behov for særlig støtte, da man ikke entydigt kan fastslå, hvilke børn der er i risiko for at være i en udsat position (Karmsteen et al., 2016; Villumsen, 2015). Risikoen for at komme i en udsat position er en dynamisk størrelse, der kan ændre sig over tid, og den er påvirket af udviklingsbetingelser og risikofaktorer i det omgivende miljø, der også kan ændre sig over tid. Fx kan en familie pludselig rammes af, at den ene forælder går bort (Socialstyrelsen, 2018; VIVE, 2018; Villumsen, 2015). Fokuserer man i opsporingen entydigt på de børn, der statistisk set er i høj risiko for at komme i en udsat position, så viser forskningen, at man risikerer at overse en stor gruppe af børn. (Karmsteen et al., 2016).
I arbejdet med systematisk opsporing af alle børn er det samtidig væsentligt at være opmærksom på de seks virkningsfulde elementer på organisatorisk niveau, som er centrale i arbejdet med tidlig opsporing, og som sikrer en kvalificeret tidlig opsporing af børn i udsatte positioner.
Du kan læse om de seks elementer her
Om børn i en udsat position
En undersøgelse fra 2010 konkluderer, at ca. 15 pct. af danske børn og unge kan karakteriseres at være i en udsat position (Ottesen et al., 2010). En opfølgende undersøgelse fra 2014 viser overordnet set det samme billede, men her påpeges en mulig tendens til, at nogle af de socialt dårligst stillede børn er blevet mere udsatte (Ottesen et al., 2014). I undersøgelserne defineres børn og unge at være i en udsat position, når de oplever marginalisering i forhold til tre eller flere af følgende indikatorer:
- materiel velfærd
- boligforhold
- helbred og sikkerhed
- dagpasning og uddannelse
- sociale relationer
- adfærd og livsstil
- fritid
- medborgerskab
- subjektiv trivsel (Ottosen et al., 2010).
Undersøgelserne, der refereres til i ovenstående, er baseret på indikatorundersøgelser af velfærd og trivsel blandt børn i Danmark i 2010 og opfølgende i 2014 (Ottosen et al., 2010; Ottosen et al., 2014).
Kilder
Karmsteen, K. et al. (2016). Opsporing af børn der mistrives. I: Lund, Jens H. (Red.) (2016). Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn og unge: En studiebog (s. 97-127). Århus: Turbine Akademisk.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2010). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2010. Kbh: SFI.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2014). Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2014. Kbh: SFI.
Socialstyrelsen (2018). Kvalitet i sagsbehandlingen: En håndbog i anvendelsen af ICS og udredningsværktøjet. Odense: Socialstyrelsen.
Villumsen, Anne Marie (2015). Hvorfor er det så svært med udsathed? Vera, (72): 4-9.
VIVE (2018). De aldersopdelte fokusområder: Et redskab til arbejdet med ICS. Odense: Socialstyrelsen.