Risiko- og beskyttelsesfaktorer

Omsorgssvigt indebærer, at forældre/barnets primære omsorgspersoner ikke giver barnet tilstrækkelig omsorg. En række risiko- og beskyttelsesfaktorer har betydning for, om børn af forældre med sociale problemer selv får vanskeligheder.

Forskning i omsorgssvigt har haft interesse for, om bestemte alderstrin (sammenholdt med forældrenes karakteristika) øger risikoen for, mængden af og alvoren af mangelfuld og skadelig omsorg. Nogle studier indikerer, at børn er mest udsatte, når de er mellem tre måneder og tre år gamle. Andre studier peger på, at dette gælder op til cirka femårsalderen. Øvrige studier viser yderligere, at risikoen for mængden af og alvoren af omsorgssvigt stiger i 14-17-årsalderen (Kvello, 2013).

Risikofaktorer er fællesbetegnelsen for de forhold, som øger sandsynligheden for, at børn og unge udvikler problemer, når de vokser op i familier med en eller flere problematikker. Omvendt defineres beskyttelsesfaktorer som forhold i opvækstmiljøet eller hos individet, der reducerer sandsynligheden for følgevirkningerne hos børn og unge, der er udsat for en eller flere problematikker.

Risiko- og beskyttelsesfaktorerne kan have en statistisk eller dynamisk karakter. Enkelte risiko- og beskyttelsesfaktorer har en statisk karakter i form af genetisk disposition og køn, og disse er svært foranderlige i regi af sociale indsatser. Hovedparten af risiko- og beskyttelsesfaktorerne har en dynamisk karakter, hvorfor det via sociale indsatser vil være muligt at påvirke disse (Rambøll Management Consulting, 2015).

Nogle risikofaktorer er nært forbundet med udviklingen af bestemte problemer, mens andre risikofaktorer er knyttet til mange forskellige lidelser. Ligesom det er det gennemgående samspil mellem person og miljø, som præger børn mest, er det vedvarende stress eller de vedvarende risikofaktorer, som skader børn mest frem for midlertidige og afgrænsede stressede perioder eller risikofaktorer.

Amerikanske studier af risikofaktorer viser, at det er den kumulative risiko (når flere risikofaktorer er til stede sideløbende eller tæt på hinanden), som bør vække bekymring snarere end enkeltstående risikofaktorer. Jo flere tydelige og alvorlige risikofaktorer der er, og jo tidligere i barnets liv disse er til stede, desto større er chancen for, at barnet udvikler problemer (Kvello, 2013).

Forældrenes karakteristika

Når børn udsættes for omsorgssvigt, mishandling, udnyttelse eller seksuelle overgreb er det hovedreglen, at det i højere grad er de voksnes karakteristika, der udgør forklaringen end karakteristika ved barnet. Omsorgssvigt indebærer, at forældre ikke giver barnet tilstrækkelig omsorg, og at barnet derfor ikke beskyttes forsvarligt eller ikke stimuleres tilstrækkeligt (Kvello, 2013).

Forældres egne opvækstvilkår vil i høj grad kunne sige noget om deres omsorgsevne. Derudover kan forældrenes personlige dimensioner såsom utrygge tilknytningsmønstre, indre arbejdsmodeller (problematiske repræsentationer dvs. begrænset emotionelt engagement for barnets behov og ønsker), følelsesmæssig umodenhed, psykiske lidelser og misbrug af rusmidler påvirke forælderens muligheder for at give deres børn tilstrækkelig god omsorg. Disse faktorer kan gøre sig gældende i varierende grader og i forskellige kombinationer (Kvello, 2013; Killén, 2010).

Forældrenes egen opvækst

Studier af omsorg for børn viser, at børn, som vokser op med omsorgssvigt, har en betydelig risiko for at udsætte deres egne børn for omsorgssvigt af den enkelte årsag, at det vi giver videre til næste generation, ofte er det, vi selv har fået under opvæksten (Killén, 2010).

Følgende risiko- og beskyttelsesfaktorer er forbundet med, om en omsorgssvigtet person viderefører egne erfaringer til den næste generation:

Beskyttelsesfaktorer

  • Forældre, som er bevidste om, at de voksede op med mangelfuld eller skadelig omsorg, og som har bearbejdet dette og set, hvordan det kan have ført til sårbarhed over for at overføre denne omsorg til næste generation.
  • Forældre med en evne til at forstå barnets behov (mentalisering), og som har høj sensitivitet i samspil med barnet (Kvello, 2013).

Risikofaktorer

  • Forældre der ikke er bevidste om deres egen mangelfulde eller skadelige opvækst, og som benægter den eller de konsekvenser dette omsorgssvigt kan have for dem. Forældrene ser derfor heller ikke behovet for at forsøge at bryde dette mønster, når de skal give deres eget barn omsorg (Kvello, 2013).

Kortlægning af risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier

En kortlægning af risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier, der er fortaget af Rambøll for Socialstyrelsen, viser på tværs af 70 internationale- og 15 nordiske studier, at andre faktorer end forældrenes omsorg kan spille ind på barnets udvikling. Det drejer sig om personlige, individuelle, familiære og kontekstuelle forhold, der kan virke beskyttende eller som risikofaktor for forskellige delmålgrupper blandt børn og unge, som lever i familier med sociale problemer. I kortlægningen er det således en pointe, at for at forebygge risikoen for at de negative følgevirkninger indtræffer for barnet eller den unge, er der behov for enten at reducere risikofaktorer eller fremme beskyttelsesfaktorerne, som knytter sig til kerneproblematikken og dens følgevirkninger (Rambøll 2015). 

Delmålgrupperne er i kortlægningen identificeret ud fra seks kerneproblematikker, der er udtryk for de sociale problemer, som familien oplever, og som påvirker barnets eller den unges opvækstvilkår. Hertil er der identificeret de risiko- og beskyttelsesfaktorerne, der knytter sig an til kerneproblematikken.

Kerneproblematikkerne handler om børn og unge, der vokser op i:

  • misbrug
  • familier med psykiske vanskeligheder
  • familier med traumer
  • marginaliserede familier
  • familier med kriminalitet
  • familier med vold.

Det understreges i kortlægningen, at kerneproblematikkerne ikke er skarpt afgrænsede, og at kerneproblematikkerne skal ses i et helhedsorienteret perspektiv, da flere kan gøre sig gældende samtidigt. En kerneproblematik kan i nogle situationer være årsag til en anden kerneproblematik. Det kan derfor også i praksis være svært at afgrænse problemerne i forhold til, hvilke risikofaktorer der medfører omsorgssvigt, selvom der typisk vil være én kerneproblematik, der er mest dominerende i barnets eller den unges familie.

Nedenfor skitseres eksempler på risikofaktorer i forhold til kerneproblemer om hhv. psykiske vanskeligheder, vold og misbrug:

  • Børn af forældre med psykiske vanskeligheder har større risiko for at blive udsat for omsorgssvigt og selv at udvikle psykiske vanskeligheder og adfærdsproblemer. Derudover kan det have en negativ effekt på børnenes sproglig og kognitiv udvikling (Rambøll Management Consulting, 2015)
  • Børn og unge, der er vidne til vold i hjemmet, er i risiko for en række negative følgevirkninger, der spænder over fysiske, psykiske og sociale problemer. Barnet kan eksempelvis udvikle psykosociale problemer, som fx angst og depression, få problemer med sit fysiske helbred og/eller udvikle antisocial adfærd (Rambøll Management Consulting, 2015; Kvello, 2013)
  • Børn og unge med forældre, der har et misbrug (alkohol og/eller stofmisbrug), har risiko for selv at udvikle et misbrug, udvikle adfærdsvanskeligheder og/eller psykiske vanskeligheder, som fx angst, selvmordstanker og depression samt en øget risiko for ustabil skolegang og manglende udbytte heraf (Kvello, 2013)

I kortlægningen knyttes særligt psykiske vanskeligheder eksplicit sammen med omsorgssvigt. En række studier har påvist, at ved psykiske vanskeligheder hos mødre er der otte gange større risiko for, at de udsætter deres børn for omsorgssvigt sammenholdt med mødre med andre belastninger, herunder voldelige forhold, en svær barndom og lavindkomst (Dym et al., 2014; Daniel et al., 2010). Følgevirkningerne af de psykiske vanskeligheder vises også i øvrige studier. Eksempelvis viser et studie, at mere end halvdelen af børnene selv vil få psykiske vanskeligheder som børn eller voksne (Siegenthaler  et al., 2012), følelsesmæssig mistrivsel i ungdomsårerne og større adfærdsproblemer end andre børn, Deres sproglige og kognitive udvikling kan også påvirkes negativt (Letouneau et al., 2013; Jones et al., 2013).

Risiko og beskyttelsesfaktorerne i forbindelse med psykiske vanskeligheder kan inddeles i følgende tre domæner:

Individuelle risiko- og beskyttelsesfaktorer:

  • Modstandskraft

Familiære risiko- og beskyttelsesfaktorer:

  • Familiemiljø
  • Forældrekompetencer
  • Forældres internationsmønster med barnet
  • En nær relation

Risiko- og beskyttelsesfaktorer i omgivelserne:

  • Netværk

I kortlægningen gives eksempler på indsatser, der er virkningsfulde i forhold til at fremme eller afhjælper disse faktorer, herunder bl.a. opfølgning og tæt kontakt ved hjemmebesøg, opkvalificering ved forældreuddannelse, familiestøtte (Rambøll Management Consulting, 2015).

Mentalisering

Mentalisering er et centralt begreb i forældre-barn samspillet, da det er en forudsætning for forståelsen af barnets indre verden samt barnets mentale og følelsesmæssige tilstande. Det er selve fundamentet for, at kunne yde god omsorg. Mentalisering regnes for en del af personligheden. Kvello fremhæver forskningsresultater, som viser, at forældres færdigheder i mentalisering påvirker deres omsorgsudøvelse overfor barnet (Kvello, 2013).

Udviklingen af færdigheder i mentalisering kan inddeles i tre hovedfaser (Dermers et al 2010, Sharp et al. 2006):

  1. Personens forudsætninger: IQ, psykiske lidelser og utrygge tilknytningsmønstre er tre kendetegn ved personer, som har stor betydning for udviklingen og kvaliteten af at kunne mentalisere.
  2. Kvaliteten af den omsorg vedkommende har fået i barndommen: Mennesker fødes med et potentiale i at mentalisere, som udvikles ved hjælp af stimulering. Barnet udvikler færdigheder i mentalisering i et samspil med sensitive omsorgspersoner, som er følelsesmæssigt tilgængelige, og som selv har en god evne til at mentalisere.
  3. Faktorer i situationen: Mennesker mentaliserer mest og bedst, når de har det godt med dem selv og er trygge i situationen.

Kilder

 

Barlett et al. (2014). An ecological analysis of infant neglect by adolescent mothers. Child Abuse & Neglect, Vol. 38(4): 723-734.

Daniel, B et al. (2010). Recognition of neglect and early response: Overview of a systematic review of the literature (kan lånes gennem bibliotek.dk). Child & Family Social Work, vol 15, no. 2, pp. 248-257

Demers, I. et al. (2010). Maternal and child characteristics as antecedents of maternal mind-mindedness. Infant mental health journal, 31, 94-112.

Jones et al. (2013). Family stressors and childrens outcome, Childhood Wellbeing Research Centre

Killén, Kari (2010). Omsorgssvigt I. Det teoretiske grundlag (kan lånes (kan lånes gennem bibliotek.dk). Hans Reitzels Forlag. 

Kvello, Øyvind (2013). Børn i risiko (kan lånes gennem bibliotek.dk). Samfundslitteratur. 

Letouneau et al. (2013). Socioeconomic Status and Child Developement: A Meta-Analysis (kan lånes  (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 21, 3, pp. 211 - 224

Rambøll Management Consulting (2015). Puljen til samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer; viden om risiko- og beskyttelsesfaktorer for børn og unge i udsatte familier. Rambøll for Socialstyrelsen

Rambøll Management Consulting (2016). Kortlægning af eksisterende viden om tidligere forebyggende indsatser for socialt udsatte børn og unge. Rambøll for Socialstyrelsen

Sharp, C. et al. (2006). Imaging you child’s mind: Imaging you child’s mind: Psychosocial adjustment and mothers ability to predict their children’s attributional response styles. The British Journal af Developmental Psychology, 24, 176-214.

Siegenthaler  et al. (2012). Effect of preventive Interventions in Mentally Ill Parents on the Mental Health of the Offspring: Systematic Review and Meta- Analysis (kan lånes  (kan lånes gennem bibliotek.dk). Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry, 51, 1, pp. 8 - 17