Børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser oplever ofte problemer med at strukturere hverdagen og fastholde koncentrationen, og her kan velfærdsteknologi i nogle tilfælde være en støtte. Velfærdsteknologiske hjælpemidler kan fx give hjælp til planlægning og kommunikation (Nordens Välfärdscenter, 2014).
Hjælpemidler til børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser
Hjælpemidler til planlægning kan bl.a. være særlige ure, som udover at vise tiden har en stemme, der siger tiden højt eller ure, som illustrerer dagens gang gennem lys, der dæmpes efterhånden, som dagen går. På Island bruger man i de fleste skoler en såkaldt timestok, som indstilles til et bestemt tidspunkt – fx lektionens afslutning – og som viser hvor meget tid, der er gået og hvor meget tid, der er tilbage. Dette kan hjælpe børn med opmærksomhedsforstyrrelser fx ADHD til at bevare koncentrationen i den fastlagte tidsramme (Nordens Välfärdscenter, 2014). Digitale kalendere, som kan benyttes på en computer eller smartphone, kan være med til at strukturere hverdagen og lette kommunikationen omkring opgaver. Disse kan oftest indstilles til at komme med påmindelser og kan bruges til at huske medicin, aftaler mm. (Nordens Välfärdscenter, 2014). Derudover kan kalendere eller programmer med billeder til at visualisere dagens rutiner bruges som et supplement til verbal information over for børn og unge med ADHD eller opmærksomhedsforstyrrelser (Nordens Välfärdscenter, 2014).
Velfærdsteknologi kan også indgå som hjælpemidler i forbindelse med kognitiv træning. I en rapport om udredning og behandling af børn og unge med ADHD skriver Sundhedsstyrelsen, at der er potentiale for at benytte computerspil specifikt designede til at træne kognitive funktioner hos børn og unge med ADHD, men at der er behov for mere forskning på området (Sundhedsstyrelsen, 2014).
Brug af smartphones som hjælpemiddel
Mange funktioner til planlægning af tid, påmindelser og visualisering af opgaver findes på moderne smartphones, og Socialstyrelsen har fra 2011 til 2012 sammen med Ballerup og Solrød Kommune gennemført en afprøvning af smartphones som støtteredskab for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD i folkeskolen (Socialstyrelsen, 2012).
En evaluering af projektet viser, at brugen af smartphones i nogle tilfælde har ført til færre tunge konflikter i klassen og et forbedret arbejdsmiljø. Lærerne vurderer, at nogle elever er blevet mere rolige, tilfredse og selvhjulpne, og lærerne har fået en større oplevelse af at kunne forebygge konfliktoptrappende eller udadrettet adfærd (Socialstyrelsen, 2012). Dette skyldes bl.a., at eleverne har kunnet bruge smartphonen til straks at kontakte læreren i udfordrende situationer, at høre musik, når de føler sig stressede, og at strukturere deres tid gennem kalender- og påmindelsesfunktionerne (Socialstyrelsen, 2012).
Projektet har dog haft nogle udfordringer, og rapporten påpeger, at der har været en lav implementeringsgrad, og at mange lærere og elever ikke har benyttet sig af funktionerne ved smartphonen i så høj grad som tiltænkt. Dette skyldes bl.a. mangel på tid fra lærernes side, at lærernes it-kompetencer har været mindre end antaget, og at telefonerne ikke har levet op til lærernes og elevernes forventninger, idet de har haft meget begrænsede muligheder for at downloade forskellige apps. Af disse grunde påpeges det i rapporten, at projektet ikke har haft den optimale effekt. Ifølge rapporten har brugen af smartphones over for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD i folkeskolen dog et stort potentiale blandt andet som et tidsbesparende redskab, som kan mindske den tid, lærerne bruger på konfliktløsning (Socialstyrelsen, 2012)
Evaluering af brugen af smartphones
Socialstyrelsens evaluering af brugen af smartphones på to skoler i henholdsvis Ballerup og Solrød Kommune peger på følgende opmærksomhedspunkter, hvis indføringen af smartphones i folkeskoler som hjælp til børn med ADHD skal være succesfuld (Socialstyrelsen, 2012):
- Elever og lærere bør have indflydelse på, hvilke smartphones, der vælges, hvis ikke elevernes egne telefoner bruges. Deres behov skal afdækkes, inden smartphonen købes, så man er sikker på, at de har de ønskede funktioner.
- Lærernes it-kompetencer skal afdækkes, så undervisningen i at bruge smartphones tilpasses deres niveau.
- Projektets rammebetingelser skal afdækkes. Man bør fx sikre sig, at der er afsat tid til, at lærerne kan deltage i projektet.
- Ledelsen skal bakke op om implementeringen af smartphones. Det kan fx være en fordel, at ledelsen introducerer teknologien som en ”skal-opgave” over for lærerne, så man sikrer, at de benytter sig af den.
Nordens Välfärdscenter påpeger også, at smartphones har fordele ved at være væsentligt billigere end specialfremstillede hjælpemidler og computerprogrammer med samme funktioner, at de kan tilpasses brugernes individuelle behov og at de er mere diskrete end andre hjælpemidler. Sidstnævnte kan have stor betydning for børn og unge, som kan undgå stigmatisering og uønsket opmærksomhed fra omverdenen ved at bruge et hjælpemiddel, som de fleste andre mennesker også har (Nordens Välfärdscenter, 2014).
Afdækning af IKT-løsninger på det sociale område
Kommunernes Landsforening (KL) har sammen med Socialstyrelsen lavet en afdækning af informations- og kommunikationsteknologiske (IKT) løsninger på det sociale område. IKT-afdækningen har til formål at afdække og formidle eksisterende dansk og international viden og erfaringer ved at anvende IKT-løsninger (KL, 2015).
IKT-afdækningen afgrænser sig til to overordnede målgrupper: Mennesker med kognitive handicap, herunder opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser (fx ADHD) og mennesker med psykiske sindslidelser (KL, 2015).
I afdækningen af kognitive hjælpemidler indgår teknologier der bl.a. afhjælper problemer med hukommelse, planlægning og struktur i hverdagen (KL, 2015). De mest anvendte IKT-løsninger målrettet brugere med opmærksomheds- og udviklingsforstyrrelser er:
- MOBI:DO: En app, hvis formål er at skabe struktur og overblik i hverdagen for personer med hukommelsesmæssige vanskeligheder.
- Scan How: En app, som visualiserer og beskriver opgaver og sociale historier gennem billeder, videoer og lyde. Fx kan man få vist en video, der viser, hvordan man vasker tøj eller hvordan man koger kartofler.
- Mobilize Me: Et planlægningsværktøj, som kan hjælpe med at danne struktur i hverdagen.
Der foreligger ikke tilstrækkelige data fra systematiske evalueringer der vil kunne lægge fundament for en økonomisk analyse af IKT-løsningerne (KL, 2015).
Det velfærdsteknologiske landkort
Center for Velfærdsteknologi har udviklet det velfærdsteknologiske landkort (KL.dk, 2017).
Formålet med det velfærdsteknologiske landkort er at bidrage til et samlet overblik over projekter og implementerede, velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Kortet dækker over teknologier for borgere i alle aldre og inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet (KL.dk, 2017).
Velfærdsteknologi er under konstant udvikling
Denne artikel præsenterer nogle af de former for velfærdsteknologi, som er aktuelle i foråret 2017. Området med velfærdsteknologi er under konstant udvikling, og det er nødvendigt, at man selv sætter sig ind i, hvilken teknologi der er tilgængelig, og hvad ens behov er, inden man investerer i velfærdsteknologi.
Kilder
Kommunernes Landsforening (KL) (2015). Afdækning af IKT-løsninger på det sociale område..
KL.dk (2017). Det velfærdsteknologiske landkort. Besøgt d. 20.03.2017
Nordens Välfärdscenter (2010). Fokus på välfärdsteknologi och ADHD (kan lånes gennem bibliotek.dk).
Nordens Välfärdscenter (2014). Nordens Välfärdscenters hjemmeside - Välfärdsteknologi
Socialstyrelsen (2012). Evaluering af ’Teknologi til understøttelse af hverdagen for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD’.
Sundhedsstyrelsen (2014). National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. Sundhedsstyrelsen.