Majken Møller Petersen & Amanda Laurvig Haugaard | Socialstyrelsen
Børn og deres forældre er ofte tæt forbundne. Det gælder også for børn, der tilbringer det meste af deres liv uden for hjemmet. Vejen til at sikre gode udviklingsmuligheder for børnene, som serviceloven foreskriver, går derfor i langt de fleste tilfælde gennem et aktivt samarbejde med forældrene (Socialstyrelsen et al., 2012).
Børn og unge deltager i dag i flere familiemæssige og institutionelle sammenhænge end tidligere, og de indgår i mange fællesskaber, der alle kan have stor betydning for barnets udvikling (Højholt, 2001; Socialstyrelsen et al., 2012). Det gælder både far, mor, søskende, bedsteforældre og personer fra slægt og netværk (Socialstyrelsen et al., 2012). Kommunen kan derfor styrke barnets eller den unges sociale relationer ved at styrke kontakten til barnets familie og netværk. I ”Håndbog om forældresamarbejde” (2012) fremhæver Socialstyrelsen, at det for anbragte børn og unge gælder, at deres mulighed for at knytte sig til flere voksne omsorgspersoner er afhængig af de voksnes indbyrdes samarbejde. Når samarbejdet fungerer, kan det være med til at give barnet eller den unge ro og tryghed til at fungere i sit hverdagsliv på anbringelsesstedet, og det kan være med til at skabe kontinuitet i forhold til relationen til forældrene, når professionelle og forældre har et godt samarbejde (Wegler et al., 2007; Socialstyrelsen et al., 2012).
Lovgrundlag
Et grundelement i den sociale indsats over for udsatte børn og unge er at styrke udsatte børns rettigheder, herunder retten til samvær med familie og netværk. I formålsparagraffen § 46 i servicelovens kapitel 11 vedrørende særlig støtte til børn og unge hedder det, at:
- Støtten til børn og unge med et særligt behov skal sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne. Dette gøres blandt andet ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk.
- Støtten skal sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk.
- Derudover skal barnets eller den unges vanskeligheder så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge (Bekendtgørelse af lov om social service, § 46).
Servicelovens § 47 stiller krav om, at det i en børnesag skal overvejes, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk (Bekendtgørelse af lov om social service). Lovgivningen lægger ikke op til, at bestemte metoder skal anvendes, og i praksis anvendes flere forskellige netværksinddragende metoder.
Metoder til inddragelse af familie og netværk
Generelt gælder det, at en vigtig forudsætning for en systematisk afdækning og inddragelse af ressourcer fra barnets familie og netværk er implementering af en grundlæggende socialfaglig sagsbehandlingsmetode såsom ICS (Integrated Children’s System) (Ankestyrelsen, 2013). For at være en god støtte for barnet er det derudover en forudsætning at have et godt kendskab til barnet, barnets netværk/familie og barnets perspektiv på det, der tales om (Warming et al., 2011). Inddragende metoder hertil kan eksempelvis være familierådslagning og netværksmøder.
Familierådslagning er en metode, der kan anvendes, når et barn eller ung har behov for særlig støtte. I familierådslagning inddrages barnet, den unge, familien og netværk, som sammen med forvaltningen kan udarbejde en plan for, hvad der skal forandres, for at barnets eller den unges trivsel forbedres. Metoden fører til, at der findes løsninger, der tager udgangspunkt i barnets, den unges eller familiens hverdag (Hougaard & Højbjerg, 2015; Socialstyrelsen, 2018).
Læs mere om familierådslagning på Vidensportalen her
Du kan læse om forskellige netværksinddragende metoder på Socialstyrelsens hjemmeside
Forskning vedrørende inddragelse af forældre og netværk
VIVE udgav i 2021 et litteraturstudie af publikationer vedrørende viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet (Bengtsson & Olsen, 2021). Ligesom inddragelse af børn og unge i sagsbehandlingen er helt centralt for kvaliteten af arbejdet, så fremhæver mange publikationer også vigtigheden af, at forældre inddrages. Selvom forældre ofte inddrages mere end børn og unge i sagsbehandlingen, så finder litteraturstudiet, at forældre oplever ikke at have konkret indflydelse på sagsbehandlerens problemforståelse og indsatsforslag. Forældre vil generelt gerne inddrages, og de kortlagte publikationer peger på en række faktorer, som medvirker til vellykket sagsbehandling baseret på succesfuld inddragelse, herunder:
- gensidig anerkendelse mellem forældre og sagsbehandler
- sagsbehandlerens professionelle håndtering af de mange følelser, der kan være involveret i kommunikationen mellem forældre og sagsbehandler, så forældrene ikke stigmatiseres
- sagsbehandlerens opmærksomhed på at oplyse forældre om rettigheder og muligheder, eksempelvis i forhold til tilbud om hjælp, som forældrene ikke havde søgt om
- tydelig og empatisk kommunikation og klarhed som værende central for, at forældre føler sig forstået, hørt og hjulpet (Bengtsson & Olsen, 2021).
Der er i litteraturstudiet ikke fremkommet publikationer, som specifikt omhandler inddragelsen af børn og familiens netværk i sagsbehandlingen, og forfatterne betegner området som et videnshul i dansk forskning (Bengtsson & Olsen, 2021). Studiet finder ligeledes begrænset viden om inddragelse af det professionelle netværk, men publikationer peger på, at et tværfagligt samarbejde er centralt for at skabe den nødvendige helhedsorienterede viden om børn, unge og familier, fordi børn og unge lever deres liv på tværs af institutionelt adskilte sammenhænge. Det fremhæves derfor som vigtigt, at den viden, der findes hos forskellige professionelle voksne med hver deres ansvarsområder, opgaver og faglige baggrunde, bringes i spil i sagsbehandlingen. Hertil kommer, at studiet viser, at koordinering og et tidligt og tæt samarbejde mellem de forskellige professionelle bidrager til at skabe kvalitet i sagsbehandlingen (Bengtsson & Olsen, 2021).
Læs om det tværprofessionelle samarbejde på Vidensportalen her
Kilder
Ankestyrelsen (2013). Ankestyrelsens undersøgelse af, hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager. København: Ankestyrelsen.
Bekendtgørelse af lov om social service, LBK nr. 1287 af 28/08/2020. Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287 [lokaliseret 24-03-2021].
Bengtsson, T. Torbenfeldt & Olsen, R. Fuglsang (2021). Kortlægning af viden om kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet: Et litteraturstudie af danske publikationer. Finansieret af Socialstyrelsen. København: VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hougaard, M. & Højbjerg, L. Ravn (2015). Socialt arbejde med børn, unge og familier. København: Hans Reitzels Forlag.
Højholt, Charlotte (2001). Samarbejde om børns udvikling - deltagere i social praksis. København: Gyldendal.
Socialstyrelsen et al. (2012). handbog-om-foraeldresamarbejde-foraeldresamarbejde-og-stotte-ved-anbringelser-af-born-og-unge. Odense: Socialstyrelsen.
Socialstyrelsen (2021, 21. juni). Hvad er Familierådslagning? Tilgængelig fra: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/sagsbehandling-born-og-unge/netvaerksinddragende-metoder/hvad-er-familieradslagning [lokaliseret 30-03-2021].
Warming, Hanne (2011). Børneperspektiver: Børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk Forlag.
Wegler, Bibi et al. (2007). Konfliktmægling og samarbejdssamtaler i anbringelsessager. København: Frydenlund.