Børns seksuelle udvikling

Det er vigtigt, at fagpersoner, der arbejder med børn, har viden om børns naturlige seksuelle udvikling, så de i deres arbejde kan understøtte børns sunde seksuelle udvikling og være opmærksom på at forebygge og opspore overgreb mod børn.

Af Pia Nystrøm & Anne Marie Bach Svendsen | Socialstyrelsen

Børns seksuelle udvikling er relationelt betinget og udvikles – ligesom alle andre dele af børns personlighed - inden for de rammer, som deres nære relationer tilbyder. Denne artikel omhandler børns naturlige seksuelle udvikling og giver information om, hvordan fagpersoner kan styrke opmærksomheden på bekymrende seksuel adfærd hos børn.

WHO’s definition af seksualitet

Børns seksualitet er et udviklingsfelt på linje med alle andre udviklingsområder hos børn. WHO’s generelle definition af seksualitet kan bidrage til at begribe den mangfoldighed af delelementer, der er på spil, og som kan have betydning for barnets seksuelle udvikling.

”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv. Dette kan være en del af vor seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er ligeså meget dette at være sensuel, som at være seksuel.

Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret” (Langfeldt & Porter, 1986).

Denne definition beskriver seksualiteten som den fysiske og mentale drivkraft, der får os til at søge kærlighed, varme og intimitet – og som udtrykkes i måden, vi føler, bevæger os, rører ved og bliver rørt ved. Alt sammen forhold, som på samme tid udfolder og beskriver den barnlige seksualitet i dens uskyldige form.

Barnets seksuelle udvikling

Den seksuelle udvikling starter i spædbarnsalderen, og fortsætter igennem hele livet. Det skriver Katrine Zeuthen, som er psykolog og lektor ved Københavns Universitet, og som forsker i infantil seksualitet i sin bog Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer (Zeuthen, 2009). Hun pointerer, at der på grund af den seksuelle udviklings tidlige begyndelse, er stor forskel på, hvordan en barnlig seksualitet og en voksen seksualitet kommer til udtryk, og at der dermed også er forskel på den betydning, man kan tillægge en given adfærd hos henholdsvis et barn og en voksen. Barnet kender ikke til seksualitetens betydning, hverken hos sig selv eller hos de voksne, og børn skal være store for at forstå, at dele af kroppen også har seksuelle funktioner, og hvilken betydning det har.

Hos mindre børn er seksualitet lystbetonet. Det er lyst til at mærke lyst - at noget føles dejligt, at det kilder og stimulerer barnets sanser. Seksualiteten kommer ikke til udtryk som noget organiseret, centreret eller rettet mod et specifikt køn, men har derimod en diffus karakter. Mindre børn vil fx typisk nyde at være nøgne, at undersøge og udforske sig selv og har også mulighed for at opleve genital nydelse – men sjældent som en bevidst eller planlagt handling. Ofte vil det være en tilfældig eller spontan handling fx i forbindelse med bleskift eller bad. 

Børnehavebarnets seksualitet handler på den ene side om den viden, de begynder at erhverve sig, og på den anden side om den seksuelle adfærd, de udviser. Børnehavebørn har forstået, at der er forskel på køn, og typisk vil de i en periode være meget optagede af det og fortælle, hvordan det konkret viser sig hos piger og hos drenge. Børnehavebørn stimulerer sig selv af lyst og leger også seksuelle lege med jævnaldrende eller søskende, hvor de undersøger og udforsker hinanden.

Skolebørns seksuelle adfærd og lege adskiller sig fra de mindre børns ved i langt højere grad at være skjult for de voksne. Generthed, kendskab til normer, kultur og blufærdighed omkring kroppen og dens funktioner øges i takt med, at puberteten nærmer sig. Sproget kan ligeledes blive mere seksualiseret, og interessen for formidlingen af sex i medierne er stigende. Bevidstheden om kroppens forandringer medvirker til at forstærke seksualitetens betydning, og store børn/unge begynder at rette opmærksomheden ud i verden og begynder at forelske sig (Zeuthen, 2009).

Relationens betydning for barnets seksuelle udvikling

Børns udvikling afhænger af deres nære relationer. Det gælder også for deres seksuelle udvikling, som formes i relationen med de specifikke voksne, der er omkring dem. Det er den/de nære voksne, der lærer barnet:

  • at skelne mellem sig selv og omverdenen
  • at skelne mellem behov og tilfredsstillelse
  • at skelne mellem lyst og ulyst
  • at skelne mellem frivillighed og tvang
  • at skelne mellem omsorg og overgreb (Zeuthen, 2009).

Det er altså de nære voksne, som er til stede omkring barnet, der ifølge Katrine Zeuthen, har betydning for udviklingen af barnets seksualitet. Det betyder også, at barnets relationsforståelse vil blive forstyrret, hvis barnet udsættes for et seksuelt overgreb af en nær omsorgsperson, som det stoler på og er knyttet til (Zeuthen, 2009).

Børn med bekymrende seksuel adfærd

Nogle børn kan udvise en bekymrende seksuel adfærd i deres leg med andre børn. Det kan være børn, der har svært ved at forstå grænser – måske fordi de sjældent selv har mødt dem, det kan være børn, der på forskellig vis er udfordrede og derfor har svært ved at lytte til andre børns forsøg på at markere grænser, eller det kan være børn, der måske selv har været udsat for en grænseoverskridende adfærd. Som fagperson skal man altid være opmærksom på karakteren af børns seksuelle leg, og særligt om der er børn, som ikke frivilligt deltager i legen, eller som ikke føler sig godt tilpas.

Jacqueline Jackson Kikuchi, som er Ph.d. i psykologi, har beskrevet fire fokuspunkter, der kan hjælpe til at skelne mellem en normal og en bekymrende seksuel adfærd. Disse er oplistet i nedenstående tabel.

Tabel 1: Oversigt over normaladfærd og bekymrende seksuel adfærd hos børn
  Normaladfærd Bekymrende seksuel adfærd

Motivation:

Nysgerrighed. Kontrol, hævn, tvang.
Relation: Gensidig, fælles interesse, enighed.

Ulighed i magt/viden, mobberelation, oplevet mangel på valgmulighed.

Aktivitet: Aldersrelateret, undersøge, berøre.

Eksplicit gentagelse af voksensex, slikke, sutte, penetrering af kropshuller med penis, fingre eller ting.

Emotion/effekt: Lyst, munterhed, behag (også seksuelt), ophidselse, spænding.

Følelse af overmagt, vrede, skadefryd, evt. seksuel ophidselse. (Hos ofret: ulyst, skam, angst, skyld).

(Kikuchi, 1995*. Oversat af Socialstyrelsen.)

Opmærksomhed på børns seksuelle leg kan hjælpe til at vise, om barnet har en sund eller en bekymrende seksuel udvikling. Fagpersoner kan anvende nedenstående spørgsmål i afklaringen af, om der er grund til bekymring:

  • Var legen drevet af gensidig nysgerrighed eller blev der udøvet kontrol, tvang eller hævn?
  • Var der enighed og fælles interesse hos børnene – eller var der en oplevet manglende mulighed for at melde fra?
  • Var der stor aldersforskel mellem børnene ?
  • Er der brugt magt eller trusler for at gennemføre legen/ aktiviteten? Virker et af børnene uvillig, ked af det eller kuet?
  • Fremtræder der elementer af ritualer eller noget tvangspræget?
  • Er der krav om hemmeligholdelse?
  • Hvordan står de seksuelt betonede lege eller handlinger i forhold til børnenes alder?

Et barns bekymrende seksuelle udvikling kan være et udtryk for, at barnet har været udsat for seksuelle overgreb.  Opsporingen af seksuelle overgreb på børn kan være en vanskelig og kompleks opgave og tvivlen er ofte et grundlæggende vilkår, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb. Derfor har Socialstyrelsen udarbejdet "Den professionelle tvivl", som er et vejledningsmateriale om tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge (Socialstyrelsen, 2014).

Materialet sætter fokus på børns tegn og reaktioner på seksuelle overgreb og bidrager derigennem til en tidligere opsporing af seksuelle overgreb.

I vejledningsmaterialet kan man bl.a. læse om:

  • Børn og unges udvikling af seksualitet som et vigtigt element i forståelsen og tolkningen af børns tegn og reaktioner på seksuelle overgreb.
  • Fire hjørnesten i den tidlige opsporing af seksuelle overgreb; faglig viden, faglig åbenhed, faglig dialog og handling.
  • Fagpersoners ansvar, roller og reaktioner i afdækningsprocessen af seksuelle overgreb.
  • Mulige tegn og reaktioner på seksuelle overgreb. Der skelnes mellem fysiske, psykiske og sociale/adfærdsmæssige tegn og reaktioner hos småbørn, mellemstore børn og teenagere.
  • Tidlig opsporing af børn og unge med seksuelt grænseoverskridende adfærd. Materialet sætter fokus på forskellige faktorer i børn og unges udvikling af seksuelt grænseoverskridende adfærd samt beskriver mulige tegn og reaktioner hos børn med seksuelt grænseoverskridende adfærd.
  • Det tværfaglige samarbejdes betydning for en kvalificeret afdækning og håndtering af sager om seksuelle overgreb mod børn (Socialstyrelsen, 2014).

Kilder

Kikuchi, J. (1995). When the offender is a child: identifying and responding to juvenile sexual abuse offenders (kan lånes gennem bibliotek.dk). In M. Hunter( Ed) Child survivors and perpetrators of sexual abuse: Treatment Innovations. Thousand Oaks, California: sage Publications, Inc.

Langfeldt, T. og Porter, M. (1986). Sexuality and family planning. Report of a consultation and research findings , WHO.

Socialstyrelsen (2014). Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge.. SISO, Socialstyrelsen.

Zeuthen, Katrine (2009). Kærlighed og overlevelse. Barneseksualitet og seksuelle traumer . Akademisk forlag.

Zeuthen, Katrine (2012). Børn og seksualitet. Artikel i Månedsskrift for almen praksis. April 2012