Den primære målgruppe er børn i risiko samt udsatte og anbragte børn og unge i alderen 0 til 16 år (herefter udsatte børn). Målgruppen er bred, da indsatser rettet mod at understøtte udsatte børn og unges læring og udvikling ikke retter sig mod en konkret problemstilling, og samtidig kan indsatserne have fokus på forskellige læringskontekster og forskellige former for læring.
Indsatserne, der beskrives i temaet, er indsatser, der understøtter udsatte børns læring, ligesom der ved valg af indsatser har været fokus på inddragelse af omgivelserne - familie, plejefamilie eller øvrige netværk herunder også professionelt netværk i form af eksempelvis kontaktperson - i de læringsunderstøttende aktiviteter. Følgende indsatser indgår i temaet:
- Klub penalhus – dansk version af The Letterbox Club
- Makkerlæsning
Hvordan forstår vi udsatte børn og unge?
I undersøgelser omkring udsatte børn og unge definerer man typisk målgruppen på en ud af to forskellige måder: 1) ved iværksatte foranstaltninger og 2) ved forekomsten af risikofaktorer (Kloppenborg, 2015).
Defineret ved iværksatte foranstaltninger
I den første tilgang defineres udsatte børn og unge, som de børn og unge, der modtager støtte efter serviceloven i form af forebyggende foranstaltninger eller anbringelser (Kloppenborg, 2015).
Ifølge Kommunernes Landsforenings nøgletal (2016) modtager gennemsnitligt 14 ud af 1000 børn og unge i alderen 0-22 år forebyggende foranstaltninger, hvilket svarer til 1-2 pct. Der forekommer store variationer på tværs af landets kommuner i andelen af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger - svingende fra 4,9 ud af 1000 børn og unge til 35,4 ud af 1000 børn og unge (KL, 2016). Tallene dækker over individrettede forebyggende foranstaltninger efter § 52, stk. 3 og § 76 stk. 3 eksempelvis aflastningsophold, personlig rådgiver og fast kontaktperson (KL, 2016).
Samtidig viser nøgletallene, at kommunerne gennemsnitligt anbringer 10,8 ud af 1000 børn og unge i alderen 0-22 år. På landsplan dækker det over et spænd fra tre ud af 1000 børn og unge i den kommune, der anbringer færrest børn, til 33 ud af 1000 børn og unge i den kommune, der anbringer flest børn (KL, 2016). Tallene dækker over alle typer af anbringelser og anbringelsessteder (KL, 2016).
Defineret ved risikofaktorer
I den anden tilgang defineres udsatte børn og unge ud fra oplysninger om forekomsten af risiko- og beskyttelsesfaktorer i opvæksten. Udsatte børn og unge karakteriseres ved, at deres opvækst har været belastet af en række risikofaktorer, der på landsplan samlet set forøger risikoen for, at barnet bliver modtager af en social foranstaltning (Kloppenborg, 2015).
En undersøgelse foretaget af KORA bygger på individorienterede registerdata om alle danske børn født i perioden 1992-1997 og frem til og med de fylder 15 år samt deres forældre. Som led i undersøgelsen er der foretaget en analyse, hvor man sammenligner udsatte børn, øvrige børn og børn som har modtaget en foranstaltning med udgangspunkt i udvalgte socioøkonomiske- og sundhedsmæssige baggrundsforhold (Kloppenborg, 2015). De udsatte børn defineres her som de 10 pct. af danske børn, som er i størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger i form af forebyggende foranstaltninger eller anbringelse (Kloppenborg, 2015).
Analysen konkluderer, at udsatte børn og unges opvækst er karakteriseret ved generelt at være dårligere stillet på en lang række af de udvalgte sociale- og sundhedsmæssige baggrundsforhold sammenlignet med deres jævnaldrende. Blandt andet har de udsatte børns forældre lavere uddannelsesniveau og indkomst, og de har oftere begået kriminalitet og været i kontakt med psykiatrien, end det var tilfældet for de jævnaldrende børns forældre. Ifølge Kloppenborg et al. (2015) viser analysen, at en række sociale- og sundhedsmæssige baggrundsforhold i høj grad udgør risikofaktorer i forhold til udsatte børn og unges sociale udsathed (Kloppenborg, 2015).
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har foretaget en anden statistisk undersøgelse baseret på en indikatorundersøgelse af velfærd og trivsel blandt børn i Danmark, både i 2010 og opfølgende i 2014. I undersøgelsen konkluderer de, at ca. 15 pct. af danske børn og unge kan karakteriseres som udsatte (Ottesen et al., 2010). Den opfølgende undersøgelse fra 2014 viser overordnet set det samme billede, men her påpeges en mulig tendens til, at nogle af de socialt dårligst stillede børn er blevet mere udsatte (Ottesen et al., 2014). I undersøgelserne defineres børn og unge som udsatte eller marginaliserede, når de oplever marginalisering i forhold til tre eller flere af følgende indikatorer:
- materiel velfærd
- boligforhold
- helbred og sikkerhed
- dagspasning og uddannelse
- sociale relationer
- adfærd og livsstil
- fritid
- medborgerskab
- subjektiv trivsel (Ottosen et al., 2010).
Hvad ved vi om udsatte børn i dagtilbud og skolen?
Udsatte børn og unge adskiller sig generelt set fra gruppen af ikke-udsatte børn og unge på en række forskellige områder relateret til barnets læring og udvikling.
Sproglig udvikling i førskolealderen
Forskning indikerer, at forskelle i udsatte og ikke-udsatte børns læring og udvikling allerede kommer til udtryk i førskolealderen. En dansk langtidsundersøgelse viser, at tidlige sproglige forsinkelser hos børn i alderen 16 til 30 måneder øger barnets risiko for læseproblemer senere hen (Bleses et al., 2015). En tidligere undersøgelse af Bleses et al. (2010) indikerer samtidig, at børns risiko for at være sprogligt udfordret blandt andet hænger sammen med familiens socioøkonomiske baggrund og i relation dertil forældrenes mulighed for at skabe et rigt og udfordrende læringsmiljø i hjemmet (Bleses et al., 2010).
Sen skolestart
Nøgletal fra kommunerne viser, at en større andel af udsatte børn starter senere i skole end ikke-udsatte børn. Andelen af børn, der startede i 0. klasse i 2014, og som fyldte syv år eller mere i løbet af året, var på henholdsvis 29,1 pct. og 24,8 pct. for anbragte børn og børn med forebyggende foranstaltninger. Tilsvarende var andelen for ikke-udsatte børn på blot 6,8 pct. (KL, 2016).
Ulovligt fravær
Udover en generelt senere skolestart, er udsatte børn og unge også kendetegnet ved, at de i gennemsnit har mere ulovligt fravær end ikke-udsatte. Ulovligt fravær defineres i KL’s rapport, som 1 pct. eller mere fravær i skoleåret 2013/2014, og følgende billede tegner sig:
- Andelen af udsatte børn og unge med ulovligt fravær var i skoleåret 2013/14 29,2 pct., mens den tilsvarende andel for ikke-udsatte var 17,3 pct.
- Andelen af udsatte børn med ulovligt fravær er steget med 4,5 pct. -point siden skoleåret 2010/11.
- Andelen af ikke-udsatte børn med ulovligt fravær er til sammenligning steget med 3,4 pct. -point i samme periode (KL, 2016).
En undersøgelse af Kloppenborg et al. (2015) indikerer også, at udsatte børn overordnet set har markant flere fraværsdage i løbet af et år end ikke-udsatte børn. Tallene omhandler børn fra årgang 1995-1997 i perioden 2011-2014 og ser ud som følger:
- Udsatte børn havde på landsplan i gennemsnit 20,7 fraværsdage pr. år.
- Gruppen af ikke-udsatte børn havde på landsplan i gennemsnit 11,9 fraværsdage pr. år.
- Udsatte børn havde på landsplan i gennemsnit 6,5 ulovlige fraværsdage pr. år.
- Gruppen af ikke-udsatte børn havde på landsplan i gennemsnit 2,2 ulovlige fraværsdage pr. år Kloppenborg et al., 2015).
Sammenholder man de to rapporter ses en tendens til, at der ikke blot er en større andel af udsatte børn, som har mere end 1 pct. fravær, men også at udsatte børn har mere ulovligt fravær og mere fravær generelt end deres ikke-udsatte klassekammerater (Kloppenborg, 2015; KL, 2016).
Specialpædagogiske tilbud
Ifølge KLs nøgletal befinder en langt større andel af udsatte børn og unge sig i specialpædagogiske tilbud sammenlignet med ikke-udsatte børn og unge. Antallet af børn og unge, der gik i et specialpædagogisk tilbud i 2014/2015 fordelt på forskellige grupper er:
- 39,6 pct. af anbragte børn og unge.
- 42,4 pct. af børn og unge med forebyggende foranstaltninger.
- 3,4 pct. af de ikke-udsatte (KL, 2016).
Hvad ved vi om udsatte børns faglige resultater i skolen?
De ovenfor nævnte nøgletal fra KL omhandler forudsætninger for læring og karakteristika ved udsatte børn og unge, mens de går i skole. Som det ses, er de udsatte børn og unge udfordret på flere områder. Ifølge KL afspejler disse udfordringer sig også i udsatte børn og unges muligheder for at gennemføre folkeskolen og i at opnå samme karakterer ved afgangseksamen som deres jævnaldrende ikke-udsatte skolekammerater.
Afgangseksamen
Ifølge nøgletal var det kun 52,1 pct. af udsatte unge i 9. klasse, der tog folkeskolens afgangseksamen i skoleåret 2013/14, mens 94,3 pct. af ikke-udsatte unge tog afgangseksamen samme år (KL, 2016). De unge registreres til at have taget afgangseksamen, hvis de har aflagt prøve i fire ud af otte prøvebundne fag.
Lavere karakterer ved afgangsprøven
Udsatte unge, som deltager ved folkeskolens afgangsprøver, får ifølge KL (2016) (i gennemsnit) generelt lavere karakterer sammenlignet med deres ikke-udsatte klassekammerater. I 2014 var gennemsnitskarakteren ved afgangsprøverne:
- 4,43 for gruppen af udsatte børn og unge.
- 6,75 ikke-udsatte unge (KL, 2016).
Et studie af Kloppenborg (2015), viser også en forskel i karaktergennemsnit mellem udsatte børn og ikke-udsatte børn på to karakterpoint. Gennemsnitskarakteren for udsatte unge fra årgang 1992-1997 var ved 9. klasses eksamen 4,7, hvor imens gennemsnitskarakteren for ikke udsatte unge var 6,7 (Kloppenborg, 2015). Tal fra begge publikationer viser, at der er stor variation på tværs af kommunerne (Kloppenborg, 2015, KL, 2016).
Lavere score i nationale test
Nøgletalsanalysen fra KL indikerer også, at forskellen i de faglige resultater mellem de to grupper viser sig tidligere end 9. klasse. I de nationale test i 6. klasse i 2013 scorede udsatte børn i gennemsnit 41 (på en skala fra 0-100) i fagene Dansk og Matematik, mens ikke-udsatte børn i gennemsnit scorede 57,5. Der er dog sket en mindre stigning i de gennemsnitlige resultater for begge grupper i perioden 2010-2013 (KL, 2016). På baggrund af nationale test påpeger Kloppenborg et al. (2015) ligeledes, at udsatte børn på tværs af landet i gennemsnit scorer markant under de ikke-udsatte børn i både læsning i 8. klasse og matematik i 6. klasse. Denne rapport peger derfor også på, at forskellen mellem de to grupper i forhold til præstationer i skolen eksisterer tidligere end 9. klasse.
Hvad ved vi om udsatte børn i ungdomsuddannelser?
I relation til ungdomsuddannelser er gruppen af udsatte unge kendetegnet ved, at en mindre andel har påbegyndt en ungdomsuddannelse end gruppen af ikke-udsatte unge. Det samme mønster er synligt i andelen af udsatte og ikke udsatte unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse. I 2013 var 40,3 pct. af 20-årige udsatte unge i gang med en ungdomsuddannelse. Den tilsvarende andel blandt ikke-udsatte unge var 82,5 pct.. Samme år var andelen af 25-årige udsatte unge, der havde fuldført en ungdomsuddannelse 36,6 pct.. Tilsvarende var andelen af 25-årige ikke-udsatte unge, der havde fuldført en ungdomsuddannelse i 2013 72,1 pct.. For andelen af 25-årige, der i 2013 havde fuldført en ungdomsuddannelse er der imidlertid forskel mellem gruppen af anbragte unge og gruppen af unge, der modtager forebyggende foranstaltninger. Andelene er på 32 pct. for anbragte unge og på 41,1 pct. unge med forebyggende foranstaltninger (KL, 2016).
Kilder
Bleses, D. et al. (2010). ”Sprogvurdering af 3-årige (09) – karakteristika og risikofaktorer”. Working papers, Center for Child Language, e-prints, 10.
Bleses, D. et al. (2016). “Early productive vocabulary predicts academic achievement 10 years later.” Applied Psycholinguistics.
KL (2016). De udsatte børn – Nøgletal. KL - Kommunernes Landsforening (KL)
Kloppenborg, Hans Skov et al. (2015). Sårbare børn – hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?. KORA – Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2010). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen, Mai Heidi et al. (2014). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.