Af Bente Marianne Olsen | Socialstyrelsen
Antallet af børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb, er omfattet af et mørketal, da alle overgreb ikke opspores af myndighederne eller opdages på anden vis. Det er derfor ikke muligt at angive det reelle omfang i Danmark, men der findes datakilder, som på forskellig vis kaster lys over omfanget. Dels er der to offentlige statistikker, Offerstatistikken og Årsstatistik for børnehuse, som viser hhv. antal anmeldelser til politiet om seksualforbrydelser mod børn og unge og sager i børnehusene. Dels er der repræsentative undersøgelser, som spørger et udsnit af befolkningen om deres erfaringer med seksuelle overgreb.
Offerstatistikken opgør det årlige antal af anmeldelser til politiet omhandlende mistanke eller viden om seksualforbrydelser mod et barn eller en ung. Et barn eller en ung kan godt optræde flere gange i statistikken, hvis flere har anmeldt det samme barn. Statistikken må derfor læses med det forbehold. Ved at samkøre offerstatistikken med befolkningsregistret kan det vises, hvor mange unikke børn og unge, der årligt indgives en eller flere anmeldelser om. I 2017 angik anmeldelserne 1944 børn og unge under 19 år. Heraf var 84 pct. piger og 16 pct. drenge. Når der blev indgivet anmeldelse om en seksualforbrydelse mod et barn eller en ung, var offeret i 7 ud af 10 tilfælde en pige i alderen 5-14 år. Langt de fleste børn og unge berørt af en anmeldelse om en seksualforbrydelse i 2017 var således piger (Danmarks Statistik, 2017). Antallet af anmeldelser kan svinge meget fra år til år, alt efter om der det pågældende år er store sager i institutioner, hvor mange børn kan være involveret, eller ej.
I Årsstatistikken om de danske børnehuse opgøres antallet af afsluttede sager i børnehusene, hvor der har været mistanke eller viden om, at et barn eller en ung var udsat for seksuelle overgreb. I 2018 var der i alt 1637 sager med vold og seksuelle overgreb i børnehusene, og 28 procent af dem omhandlede seksuelle overgreb (Socialstyrelsen, 2019).
Mens de to ovennævnte statistikker kun siger noget om aspekter ved omfanget af seksuelle overgreb mod børn og unge, der kommer til myndighedernes kendskab, siger de repræsentative undersøgelser af emnet noget generelt om omfanget af alle børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb i Danmark.
I de repræsentative undersøgelser spørges børn og unge retrospektivt til deres erfaringer med seksuelle overgreb. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de er behæftet med en vis usikkerhed, fordi det spørgeteknisk er svært at få præcise oplysninger om et meget følsomt og tabuiseret emne som seksuelle overgreb. Desuden spørges der til erfaringer tilbage i tid, og nogle kan have fortrængt eller mangle erindringer om tidligere overgreb. En undersøgelse foretaget af SFI konkluderer således, at det faktiske antal børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb, vil være større, end det undersøgelserne rapporterer (Oldrup et al, 2016).
I det følgende gennemgås den nyeste repræsentative omfangsundersøgelse, der er på feltet (Oldrup et al, 2016).
Uønskede seksuelle erfaringer blandt unge
SFI har spurgt et repræsentativt udsnit af unge i 8. klasse om deres erfaringer med uønskede seksuelle hændelser med jævnaldrende, voksne og familiemedlemmer. Undersøgelsen omfatter uønskede seksuelle hændelser defineret som blottelser, berøringer af seksuel karakter og samleje (Oldrup et al, 2016).
- ’Blottelser’ dækker over hændelser, hvor nogen blotter sig for den unge, eller den unge tvinges til at blotte sig for andre. Det er 12 pct. af de unge, der angiver, at de har oplevet uønskede hændelser med blottelser. Der er ca. dobbelt så mange piger som drenge, der har oplevet dette.
- ’Berøringer’ dækker over hændelser, hvor nogen berører den unge på en seksuel måde, har fået den unge til at røre ved sig selv på en seksuel måde, eller hvor den unge har rørt en anden på en seksuel måde. Det er også 12 pct. af de unge, der opgiver at have oplevet dette. Også her gælder, at ca. dobbelt så mange piger som drenge har oplevet dette.
- ’Samleje’ skal forstås som forsøgt eller gennemført samleje, henholdsvis vaginalt, oralt eller analt. Det er 7 pct. af pigerne og 5 pct. af drengene, der har oplevet et forsøgt eller gennemført uønsket samleje (Oldrup et al., 2016).
Undersøgelsen skelner mellem, om udøveren af de uønskede seksuelle hændelser er en jævnaldrende eller en voksen/et familiemedlem. Der er ikke skelnet mellem voksne og familiemedlemmer. I tre ud af fire tilfælde er krænkeren en jævnaldrende, mens det i ét ud af fire tilfælde er en voksen eller et familiemedlem. Langt de fleste uønskede seksuelle hændelser blandt unge opleves således med jævnaldrende (Oldrup et al., 2016).
Undersøgelsen har også set på de unges alder ved den første krænkelse. De fleste unge piger og drenge (mellem 58 og 85 pct.) er mellem 13 og 14 år, første gang de bliver krænket af en jævnaldrende. Det gælder for alle tre typer af seksuelle hændelser (Oldrup et al., 2016). Piger er derimod ofte yngre, første gang de bliver udsat for uønskede seksuelle hændelser med en voksen/et familiemedlem. Fx angiver 76 pct. af de piger, der rapporterer om hændelser med samleje med en voksen/et familiemedlem, at de er under 13 år, første gang hændelsen sker. Undersøgelsen hviler dog på dette punkt på et meget lille statistisk grundlag, da få rapporterer om samleje, og det er derfor heller ikke muligt at opgøre tallet for drenge (Oldrup et al., 2016).
Når krænkeren er en jævnaldrende
Når krænkeren er en jævnaldrende, sker den uønskede hændelse typisk i en situation med andre unge, som er kendt på forhånd. Oftest er krænkeren af modsat køn, men drenge oplever lidt oftere end piger, at krænkeren er en af samme køn. De jævnaldrende, der krænker piger, er typisk lidt ældre end de jævnaldrende, der krænker drenge. Hændelsen finder ofte sted i den unges eget hjem eller i andre kendte omgivelser hos venner eller på skolen. Ved den uønskede hændelse angiver en femtedel af de unge, at de deltog frivilligt, men fortrød bagefter. Det kan både afspejle, at de unge afprøver grænser i det seksuelle samvær med andre jævnaldrende eller har vanskeligheder med at udtrykke grænser for det seksuelle samvær. Flere piger end drenge (knap en fjerdedel) angav, at de blev snydt, overtalt eller udsat for pres i situationen (Oldrup et al., 2016).
Når krænkeren er en voksen eller et familiemedlem
Når krænkeren er en voksen eller et familiemedlem, falder hændelsen i udgangspunktet inden for straffelovens bestemmelser, idet krænkeren er et familiemedlem, i en tillidsrelation til den unge eller er fem år ældre. Det er 0,6 pct. af de unge, der på et tidspunkt har oplevet uønsket samleje, hvor udøveren er et familiemedlem eller anden voksen. Der er dog tydelig kønsforskel, da det er 1,1 pct. af pigerne og 0,2 pct. af drengene, der har oplevet dette. Piger har således fire gange større sandsynlighed for at have oplevet dette end drenge (Oldrup et al., 2016).
Pigernes erfaring med hændelser med berøring og samleje drejer sig i lidt over halvdelen af tilfældene om et familiemedlem (både stedfamilie og biologisk familie), mens det i knap halvdelen af tilfældene er en voksen, som pigerne har mødt via internettet, eller en anden voksen. Krænkeren er oftest af det modsatte køn. I relation til blottelser er der færre drenge end piger, der er udsat for disse, men når drenge er udsat for blottelser, er krænkeren i to tredjedele af tilfældene af det samme køn. Det er enten voksne mænd, som den unge dreng har mødt via internettet, andre voksne mænd eller voksne fra skolen eller fritidsinteressen, der er udøvere af blottelsen (Oldrup et al., 2016).
Kilder
Danmarks Statistik (2017). Offerstatistikken. Tilgængelig fra: https://statistikbanken.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=STRAF5&PLanguage=0&PXSId=0 [lokaliseret 04-06-2020]
Oldrup, Helene et al. (2016). Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. SFI 16:16.
Socialstyrelsen (2019). Årsstatistik om de danske Børnehuse 2018. Odense: Socialstyrelsen.