Målgruppe og omfang

Maria Pârja | Socialstyrelsen

Antallet af anbragte børn og unge i Danmark er ved udgangen af 2019 13.608 jf. tabel 1.

7.522 af de anbragte børn i og unge i Danmark bor ved udgangen af 2019 i plejefamilie jf. tabel 2.

Karakteristika ved børn, der er anbragt i plejefamilier

Familiepleje er den mest brugte anbringelsesform for 0-12-årige ved udgangen af 2019. 74 pct. af de totale anbringelser af børn mellem 0-12 år er anbringelser i familiepleje (Socialstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata).

Andelen af anbringelser i familiepleje

Antallet af anbringelser totalt set er faldet i perioden 2015-2019, mens der ses en lille stigning i andelen af familieplejeanbringelser fra 2015 til 2019 jf. tabel 1.

Kilde: Socialstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Kønsfordeling i anbringelser

Kønsfordelingen af anbringelser i familiepleje svarer til kønsfordelingen af anbringelser totalt set. Det betyder, at der er flere drenge end piger, der er anbragt i 2019 jf. tabel 2.

Kilde: Socialstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Aldersfordeling i anbringelser

Tabel 3 viser, at gruppen 13-17 år udgør den største andel af det totale antal anbringelser i 2019, efterfulgt af 7-12-årige. De to yngste aldersgrupper, 0-6-årige og 7-12-årige, udgør en noget større andel, når man ser på anbringelser i familiepleje. Her udgør 7-12-årige den største gruppe.

Kilde: Socialstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Etnisk baggrund i anbringelser

Størstedelen af anbragte i 2019 er af dansk oprindelse, og det samme gør sig gældende for anbragte i familiepleje. Andelen af anbragte efterkommere er større end andelen af anbragte indvandrere. Dette ses både for anbragte i familiepleje samt anbringelser totalt set jf. tabel 4.

Kilde: Socialstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata.

Trivsel blandt anbragte børn og unge

En trivselsundersøgelse foretaget af SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at børn og unge, der lever i plejefamilier hyppigere er glade for deres anbringelsessted, end det er tilfældet for børn på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Undersøgelsen viser derudover, at de familieplejeanbragte børn i højere grad føler sig støttet og holdt af, og de oplever hyppigere, at anbringelsesstedet er trygt, harmonisk og hjemligt. Derudover peger undersøgelsen på, at børn, som er anbragt i en plejefamilie, oftere er sammen med venner, og de føler sig sjældnere ensomme end institutionsanbragte børn (Ottosen et al., 2015).

Undersøgelsens resultater skal anskues i sammenhæng med, at over halvdelen af de børn og unge, der er anbragt i plejefamilier, var i førskolealderen, da de blev anbragt første gang, mens det tilsvarende kun gælder for 25 pct. af de børn og unge, der er anbragt på en døgninstitution. Herudover tyder det på, at der blandt de børn, der er anbragt på en institution, hyppigere er en ophobning af problembelastninger, der formodentlig kan blive håndteret bedst i et behandlingsorienteret institutionsmiljø, hvor der er professionelle voksne (Ottosen et al., 2015).

Trivselsundersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt de 11-17-årige børn og unge, der er anbragt i familiepleje, på en døgninstitution, et socialpædagogisk opholdssted eller andetsteds, fx på eget værelse eller en efterskole (Ottosen et al., 2015).

Plejefamilier med særlige kompetencer

De fire plejefamilietyper, som anvendes i Danmark, er først indført i 2019, hvorfor der endnu ikke findes opgørelser over dem. Ligeledes er der ingen tilgængelige opgørelser, der viser antallet af børn og unge, som er anbragt i en plejefamilie med de særlige kompetencer, som findes i TFCO-plejefamilier.

TFCO-plejefamilier

De unge, der er anbragt i en TFCO-plejefamilie, har en eller flere af følgende karakteristika: aggressiv adfærd, indadvendt, selvskadende adfærd, svært ved at få venner, svært ved at følge almindelig skolegang, kriminel adfærd, eksperimenteret med alkohol, hash eller stoffer, været tidligere anbragt eller står over for anbringelse uden for hjemmet, andre svære adfærdsproblemer, som at de fx lyver, stjæler, skaber splid eller er i konflikt med omgivelserne (Servicestyrelsen, 2009).

Den unge skal for at kunne profitere af behandlingen være normalt begavet, og det skal være muligt at samarbejde med den biologiske familie eller andre primære omsorgspersoner, som kan støtte den unge i at fastholde en positiv udvikling efter endt behandling. Unge, der udviser stærkt selvmordstruende, morderisk eller psykotisk adfærd eller udelukkende har behov for behandling for seksuelle krænkelser eller stofmisbrug, kan ikke indgå i TFCO-behandling (Servicestyrelsen, 2009).

Netværksplejefamilier

I 2008 har SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd lavet en børneforløbsundersøgelse, som omfatter 943 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen viser, at de børn, der er anbragt i familie- eller slægtspleje, i højere grad er anbragt som følge af forældrenes problemer (Knudsen, 2009).

Læs mere om netværksplejefamilier her

Karakteristika ved anbragte børn og unge

Anbragte børn og unge har i sammenligning med hjemmeboende børn og unge færre ressourcer til rådighed både i forhold til skolegang, fritid, kammerater og helbred. Det viser tre nordiske studier om anbragte børn og unge fra henholdsvis Danmark, Sverige og Norge (Egelund et al., 2008; Lagerlöf, 2012; Clausen & Kristofersen, 2008). Alle tre studier konkluderer, at børn, som er anbragt i plejefamilie, generelt har flere ressourcer til rådighed end børn og unge, som er anbragt på institution.

Skolegang og uddannelse

Alle de tre nordiske studier tyder på, at anbragte børn og unge generelt har flere problemer i forhold til skolegang og uddannelse sammenlignet med hjemmeboende børn og unge (Egelund et al., 2008; Lagerlöf, 2012; Clausen & Kristofersen, 2008).

Det danske studie, som er foretaget af SFI i 2008, viser, at langt flere anbragte børn og unge modtager specialundervisning eller går i et særligt undervisningstilbud end deres jævnaldrende. Det vil sige, at knap halvdelen af de anbragte børn og unge modtager specialundervisning, går på specialskole eller på en intern skole på anbringelsesstedet. Studiet er foretaget blandt 1070 nuværende eller tidligere anbragte 11-årige børn. Studiet bygger på en interviewundersøgelse med barnet selv samt en spørgeskemaundersøgelse blandt børnenes anbringelsessteder og børnenes kommunale sagsbehandlere (Egelund et al., 2008).

Ifølge den svenske undersøgelse har anbragte børn og unge flere problemer i skolen, som fx mobning, end deres skolekammerater, som er hjemmeboende. De oplever generelt også at have mindre indflydelse i skolen. Undersøgelsen er baseret på data fra tre regioner i Sverige. I undersøgelsen indgår 272 unge mellem 13 og 18 år, som mindst har været anbragt uden for hjemmet i seks måneder. Dataet er indsamlet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge og blandt plejeforældrene/personalet på institutionen. Tallene sammenlignes med levevilkårene for unge, der bor hjemme hos deres forældre (Lagerlöf, 2012).

Det norske studie viser, at langt færre anbragte børn og unge får en videregående uddannelse. Kun 34 pct. af tidligere anbragte har en videregående uddannelse, hvilket gælder for 80 pct. af den øvrige befolkning. Andelen er dog højere for unge, som har boet i familiepleje eller modtaget efterværn. Studiet er en registerundersøgelse, der måler, hvordan børn, der har været anbragt i perioden 1990-2005, har det som voksne. Der indgår 120.000 nuværende og tidligere anbragte, som på undersøgelsestidspunktet var mellem 0 og 37 år. Gruppen af anbragte børn sammenlignes med 112.000 personer, som ikke har modtaget indsatser fra det norske børneværn (Clausen & Kristofersen, 2008).

Sociale relationer og netværk

SFI’s studie viser, at børn anbragt på døgninstitutioner har mere kontakt med deres forældre end børn i plejefamilier. Ifølge anbringelsesstederne – både institutioner og plejefamilier – får 80 pct. besøg af deres mor og/eller far i et eller andet omfang. En stor andel af de anbragte børn har dog ikke kontakt med søskende, bedsteforældre, fætre/kusiner etc. SFI’s studie viser, at næsten alle anbragte børn angiver at have venner, men at der er en tendens til, at anbragte børn og tidligere anbragte børn har et mere spinkelt netværk af venner end andre børn (Egelund et al., 2008).

Det svenske studie viser også, at anbragte unge har færre kammeratskabsrelationer end deres hjemmeboende jævnaldrende. Studiet viser desuden, at anbragte unge er mere udsat for mobning og krænkende behandling end andre unge, og at dette særligt gælder de institutionsanbragte unge (Lagerlöf, 2012).

Kilder

Clausen, S. & Kristofersen, L. (2008). Barnevernsklienter i Norge 1990-2005. En longitudinell studie (pdf). Oslo: NOVA.

Egelund, T. et al. (2008). Anbragte børns udvikling og vilkår. Resultater fra SFI’s forløbsundersøgelse af årgang 1995. 2008:23. Kbh.: SFI.

Hammen, Ida & Jensen, Tina Gudrun (2010). Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund. Odense: Servicestyrelsen.

Knudsen, Lajla (2009). Børn og unge anbragt i slægten: en sammenligning af slægtsanbringelser og anbringelser i almindelig familiepleje. Kbh.: SFI.

Lagerlöf, Hélène (2012). Samhällsvård och välfärdsresurser. En studie av skolgang, fritid och kamratrelationer bland unga i familjehem och institutioner. Stockholm: Stockholm Universitet.

Ottosen, M.H. et al. (2015). Anbragte børn og unges trivsel 2014. Kbh.: SFI.

Servicestyrelsen (2009). MTFC. Et vendepunkt for familien – til forældre, børn og unge. Odense: Servicestyrelsen.

Socialstyrelsen (2021). Socialstyrelsens egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks registerdata. Odense: Socialstyrelsen.