Sissel Garval | Socialstyrelsen
Målgruppen for forebyggende og tidlige indsatser er børn og unge i alderen 0-18 år, som viser tegn på mistrivsel, eller som er i risiko for at udvikle problemer, der kan gøre skade på længere sigt. Målgruppen er bred, da tidlige indsatser ikke retter sig mod en enkelt problemstilling, og da indsatserne både kan have primær, sekundær og tertiær forebyggelse som sigte (Socialebegreber.dk, 2014).
Primær forebyggelse skal ske så tidligt, at man kan nå at forhindre problemer i at udvikle sig. Målgruppen omfatter børn og unge, som ikke umiddelbart er udsatte for risikofaktorer eller udviser risikoadfærd.
Læs mere om risikofaktorer her
Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse et problem tidligst muligt og retter sig mod børn og unge, hvis liv er præget af en række risikofaktorer. Tertiær forebyggelse har til formål at forhindre tilbagefald eller forværring af et problem og retter sig mod børn og unge, som allerede har erfaring ved en række problemstillinger (Tønnesen et al., 2005).
Læs mere om de tre typer forebyggelse her
En forskningsoversigt fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd peger på syv faktorer, som ofte gør sig gældende blandt udsatte børn (Oldrup & Vitus, 2011):
- misbrug hos forældrene
- psykisk sygdom hos forældrene
- vold
- vanrøgt
- mental retardering hos forældrene
- tidligt forældreskab
- en kombination af faktorer.
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har hvert år siden 2009 undersøgt velfærd og trivsel blandt børn og unge i Danmark. Undersøgelsen fra 2010 konkluderer, at ca. 15 pct. af danske børn og unge kan karakteriseres som udsatte. Den opfølgende undersøgelse fra 2014 viser overordnet set det samme billede, men der bliver påpeget en mulig tendens til, at nogle af de socialt dårligst stillede børn er blevet mere udsatte. I undersøgelserne defineres børn og unge som udsatte eller marginaliserede, når de oplever marginalisering i forhold til tre eller flere af følgende indikatorer (Ottosen et al., 2010, 2014):
- materiel velfærd
- boligforhold
- helbred og sikkerhed
- dagspasning og uddannelse
- sociale relationer
- adfærd og livsstil
- fritid
- medborgerskab
- subjektiv trivsel.
Børn med problemer skiller sig ofte tidligt ud
SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har lavet en børneforløbsundersøgelse blandt børn, der er født i 1995, som de har fulgt frem til 2011 med 3-4 års mellemrum. Undersøgelsen konkluderer, at en del af de børn, der havde problemer som 7-årige, allerede som 4-årige var karakteriseret som børn, der havde det svært (Christensen, 2004) – børn, som oftere end andre blev drillet eller slået, og som har en vanskelig relation til deres forældre.
I analysen af børnene som 11-årige ses det, at dårlig trivsel ofte kommer til udtryk i risikobetonet adfærd, som fx at barnet ryger, har en tidlig alkoholdebut, mobber andre og begår kriminalitet.
Ifølge undersøgelsen har børn, som ikke trives fysisk og psykisk, oplevet:
- problemer i skolen
- problemfyldte relationer til jævnaldrene
- ringe og problemfyldte relationer til forældrene.
Børnene har en signifikant øget risikoadfærd sammenlignet med børn uden de nævnte belastninger.
Undersøgelsen konkluderer, at tidlige belastninger kan være indikatorer på trivselsproblemer senere i livet. Det anbefales derfor, at man tager børns trivselsproblemer alvorligt og forsøger at mindske eller komme dem til livs tidligt, inden problemerne udvikler sig til egentlig risikoadfærd (Mattsson et al., 2008).
Ikke alle udsatte børn og unge viser tydeligt risikobetonet adfærd. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd finder fx i deres panelundersøgelse af børnebefolkningen i Danmark, at unge piger i teenagealderen hyppigere vender problemer indad, og at et stort antal unge piger udviser tegn på mentale trivselsproblemer (Ottesen et al. 2014). En del af målgruppen for forebyggelse og tidlig indsats er derfor også de stille eller veltilpassede børn og unge, der har behov for særlig støtte og opmærksomhed, men som ikke gør opmærksom på sig selv i hverdagen.
Kilder
Christensen, Else (2004). 7 års børneliv – Velfærd, sundhed og trivsel hos børn født i 1995. København: Socialforskningsinstituttet.
Mattsson, Cathrine et al. (2008). 11-årige børns hverdagsliv og trivsel. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Oldrup, Helene H. & Vitus, Kathrine (2011). Indsatser over for udsatte 0-3 årige og deres forældre – En systematisk forskningsoversigt. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen et al. (2010). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Ottosen et al. (2014). Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2014. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Socialebegreber.dk (2014). www.socialebegreber.dk
Tønnesen et al. (2005). Terminologi – Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. København: Sundhedsstyrelsen.