Line Gadegaard Hansen
Samspillet mellem de indgribende risiko- og beskyttelsesfaktorer har betydning for, om barnet eller den unge udvikler angst eller ej. Det har desuden betydning for angstens karakter, forløb og bedring. Med udgangspunkt i denne forståelse er tilstedeværelsen af bestemte faktorer ikke ensbetydende med, at et barn eller en ung udvikler angst. Det er individuelt og afhængigt af samspillet mellem de mange forskellige og samtidige faktorer (Carr, 2006; Trillingsgaard, 2007; Trillingsgaard et al., 2010).
Risikofaktorer er defineret ved karakteristika, begivenheder eller processer, der øger sandsynligheden for, at barnet vil udvikle sig i en uhensigtsmæssig retning. Beskyttelsesfaktorer defineres i modsætning hertil som karakteristika, begivenheder eller omstændigheder, der fremmer en hensigtsmæssig udvikling og mindsker den mulige indflydelse af risikofaktorer (Trillingsgaard, 2007).
Fremskyndende faktorer og vedligeholdende faktorer har ifølge Carr (2006) også betydning i en dynamisk forståelse af psykiske forstyrrelser som fx angst. Fremskyndende faktorer skal forstås som særligt belastende faktorer som fx mobning, forældres skilsmisse og overgreb, der kan være med til at fremskynde en problematik. Vedligeholdende faktorer forstås som faktorer, der er med til at opretholde problematikken, og som i udviklingsøjemed bør identificeres og indgå i en behandlingsplan.
De forskellige faktorer kan i udgangspunktet være enten biologiske, psykologiske eller sociale. Desuden kan faktorerne både knytte sig til forhold i omgivelserne og til forhold i personen. I skemaet ses eksempler på risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kendetegner angst og som knytter sig til de to niveauer (Carr, 2006; Trillingsgaard et al., 2010).
Risikofaktorer
Individuelt niveau
- Genetisk sårbarhed
- Hæmmet temperament
- Lavt selvværd
- Oplevelse af stor ydre kontrol/kontroltab
- Uhensigtsmæssige mestringsstrategier
- Trusselsorienteret kognitiv indstilling
Kontekstuelt niveau
- Ængstelig/ambivalent tilknytning
- Forældre med angst
- Ængstelig og trusselsorienteret familiekultur
- Skrøbelige familiære relationer
- Forældrekontrol, som indebærer overinvolvering og regulering af barnets aktiviteter
- Uhensigtsmæssig forstærkning af undgåelsesadfærd
Beskyttende faktorer
Individuelt niveau
- Godt fysisk helbred
- Høj IQ
- Let temperament
- Høj selvværdsfølelse
- Høj følelse af selvtillid
- Oplevelse af stor indre kontrol
- Velfungerende mestringsstrategier
Kontekstuelt niveau
- Familien accepterer og er indstillet på at løse problemer
- Sikker forældre-barn-tilknytning
- Autoritativ opdragelsesstil
- Trygge familiære relationer
- Forældrenes selvværd og selvtillid er god
- Forældre har stor indre kontrol
- Forældre har gode mestringsstrategier
- Godt støttende socialt netværk
- Lavt stressniveau i familien
- Hensigtsmæssigt skolemiljø
- Støttende kammerater
Risikofaktorer og angst
Forskningen peger på, at nogle risikofaktorer har særlig betydning i forbindelse med udviklingen og vedligeholdelsen af angst i barndommen. Bestemte faktorer udløser som tidligere nævnt ikke angst, men skal altid indgå som en del af en samlet analyse af barnets eller den unges risiko- og beskyttelsesfaktorer (Carr, 2006). Der er endnu ikke nok viden til at konkludere, hvordan risikofaktorerne disponerer for og påvirker udviklingen af forskellige psykiske problemer, ligesom det heller ikke er muligt entydigt at konkludere på sammenhængen mellem angst og risikofaktorer (Leth et al., 2012).
Risikofaktorer på individniveau
Hæmmet temperament
Undersøgelser viser, at hæmmet temperament – som fx kan komme til udtryk ved adfærdsmæssig hæmning, tilbagetrækning, generthed og frygtsomhed – øger sandsynligheden for, at barnet senere udvikler angst. Børn, der er præget af hæmmet temperament, reagerer typisk ængsteligt i nye eller fremmede situationer og er længere tid om at falde til ro, når de bliver trøstet. Barnets måde at reagere på vil være relativt stabil fra den tidlige til den sene barndom. Barnet kan være meget genert og have svært ved at finde sig til rette i nye situationer, selvom barnets hæmmede temperament vil ændre sig gradvist i takt med, at det bliver ældre (Rapee, 2015; Leth et al., 2012).
Kontroltab, adfærdsregulering og trusselsorientering
Kontroltab handler om en persons oplevelse af at være styret af forhold i sine omgivelser og dermed ikke have indflydelse på sit eget liv. Forskningen viser, at tab af kontrol øger forekomsten af negative følelser hos barnet. Barnets oplevelse af kontrol eller mangel på samme kan dermed forstås som henholdsvis en risiko- eller beskyttelsesfaktor i forhold til angst. Især for børn, hvis opvækst har været præget af gentagne tab af kontrol, vil forekomsten af negative følelser være øget i forhold til børn, der har oplevet af have indflydelse på deres omgivelser. Ifølge Leth et al. (2012) indikerer forskningen desuden, at børn og unge, der vedvarende oplever mangel på kontrol, kan ende med at udvikle en forståelse af, at de ikke har indflydelse på verden – en forståelse, som de kan tage med sig til andre situationer og som vil vække negative følelser (Leth et al., 2012).
Børn og unges evne til løbende at kunne regulere sin indre og ydre adfærd i forhold til omstændighederne for at nå et ønsket mål har betydning for udviklingen af psykiske problemer. Børn og unge med angst har en tendens til at fokusere på det negative og overse stimuli, der kan gøre det tydeligt, at der ikke er fare på færde. De har svært ved at afstemme og regulere indre og ydre adfærd efter omstændighederne. Børn og unge, som har en veludviklet evne til at tilpasse indre og ydre adfærd efter omstændighederne, er derimod bedre beskyttet mod udviklingen af emotionelle vanskeligheder som fx angst (Leth et al., 2012).
Uhensigtsmæssige mestringsstrategier
Børn og unge med angst har generelt sværere ved at håndtere følelser. De oplever følelser stærkere end andre og bruger generelt mere uhensigtsmæssige strategier til at håndtere deres følelser end personer uden angst. Personer med angst prøver ofte at undertrykke deres følelser som mestringsstrategi. De prøver at skubbe følelserne væk, ignorere dem eller glemme dem – en strategi, der faktisk forstærker følelserne i stedet for at mindske dem. Undgåelses- og sikkerhedsadfærd er ligeledes typiske mestringsstrategier for børn med angst. Undgåelsesadfærd handler om, at barnet undgår situationer, som kan fremprovokere angsten. Sikkerhedsadfærd kommer til udtryk ved, at et barn med separationsangst kan klare at være i skole, hvis mobiltelefonen er tændt, så de ofte kan sende og modtage sms’er fra fx deres forældre (Leth et al., 2012).
Genetisk sårbarhed
Undersøgelser viser, at genetisk disposition kan tilskrive ca. 30 pct. af forklaringen på, hvorfor børn og unge udvikler angst. Resten af forklaringen skal findes i omgivelsesmæssige faktorer (Leth et al., 2012).
Risikofaktorer på kontekstniveau
Forældreadfærd
En risikofaktor i forhold til udvikling af angst kan være forældrekontrol, som indebærer, at forældrene er overinvolverede og regulerer barnets eller den unges aktivitet, også når der ikke er behov for det. Forældrene vil fx afholde sit barn eller ung fra at udføre alderssvarende aktiviteter samt at deltage i nye, svære eller stressfremkaldende situationer. Forældrekontrol kan også indebære brug af uhensigtsmæssige opdragelsesstrategier, der fremkalder følelser af skyld hos barnet, afviser barnets følelser og lægger op til, at barnet forbliver afhængig af forældrene. En sådan forældreadfærd er en risikofaktor, idet den kan skabe eller øge barnets eller den unges oplevelse af potentielle trusler, skabe eller øge barnets eller den unges oplevelse af mangel på kontrol og opstille restriktioner for barnets eller den unges udvikling af selvstændighed, kompetence og mestringsstrategier. En sådan forældreadfærd begrænser barnets eller den unges mulighed for at udvikle følelsesmæssig og handleorienteret selvstændighed (Leth et al., 2012).
En negativ forældrestil, som indebærer mangel på omsorg og accept samt hyppig kritik og afvisning af barnet eller den unge, kan også medføre angst, da det vil påvirke barnets eller den unges holdninger og forventninger til sig selv og omverdenen i negativ retning. En forældreadfærd, som fungerer som en beskyttende faktor, er en adfærd, som viser accept af børn og unges negative følelser – i stedet for kritik og negligering heraf – og fremmer følelsesregulering hos barnet eller hos den unge, som derved lærer at tolerere og reducere negative følelser, herunder angst (Leth et al., 2012).
Forældres egen håndtering af fx ængstelige situationer har betydning for børn og unges udvikling, fordi børn og unge observerer forældrene og derigennem lærer at handle på samme måde. Uhensigtsmæssig forældreadfærd er ofte sammenfaldende med øget angstniveau hos forældrene. Undersøgelser viser, at op mod 80 pct. af forældrene, til børn og unge der har angst, selv har angst (Rapee, 2015; Leth et al., 2012).
Tilknytning
Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem ambivalent tilknytning og angst (Munck et al., 2010). Børn med en ambivalent tilknytning er blandt andet ængstelige overfor fremmede og undgår at udforske sine omgivelser, også selvom primære omsorgspersoner er til stede. Undersøgelser peger på, at ambivalent tilknytning ikke i sig selv kan forudsige angstlidelser hos børn, men de kan udstikke en udviklingssti, som kan forudsige vanskeligheder ved følelsesregulering, udviklingsmæssig forsinkelse og vanskeligheder i relationen til jævnaldrende. Dette kan være med til at øge risikoen for angst hos barnet (Munck et al., 2010).
Kilder
Carr, A. (2006). The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – A Contextual Approach (kan lånes gennem bibliotek.dk) (kan lånes gennem bibliotek.dk). Routledge.
Leth et al. (2012). Angst hos børn – kognitiv terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle (kan lånes gennem bibliotek.dk) (kan lånes gennem bibliotek.dk). Dansk Psykologisk Forlag
Munck et al. (2010). Angstlidelser hos børn i et udviklingspsykopatologisk perspektiv - implikationer for behandling (kan lånes gennem bibliotek.dk) (kan lånes gennem bibliotek.dk). Psyke & Logos, 2010, 31: s. 629-646
Rapee, R. (2015). Anxiety Disorders in Children and Adolescents. Nature, Development, Treatment and Prevention. In: Rey J. M. (editor). IACAPAP e-Textbook of Child and Adolescent Mental Health. Geneva. International Association for Child and Adolescent Psychiatry and Allied Professions, 2015.
Trillingsgaard, A. (2007). Diagnosticering og case. Psykolog Nyt, nr. 17, 2007
Trillingsgaard, A. et al. (2010). Caseformulering – i en udviklingspsykopatologisk referenceramme (kan lånes gennem bibliotek.dk) (kan lånes gennem bibliotek.dk). Psyke og Logos, 2010, 31,: s. 399-416